Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Forholdene på landets erhvervsuddannelser er for ringe, mener hundredvis af svende og lærlinge, der har skrevet under på et såkaldt lærlingeoprør. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Hundredvis af lærlinge og svende i opråb: Erhvervsuddannelserne er mangelfulde

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Hvis politikerne vil have flere faglærte, skal der investeres i bedre forhold på landets erhvervsskoler.

Det mener 250 lærlinge og nyuddannede svende, der har skrevet under på det, de kalder et lærlingeoprør.

Det skriver Politiken.

Blandt underskriverne er Carl Emil Lind Christensen, formand for Metal Ungdom, der står i lære som industritekniker. Han må selv have værktøj med, når han er i skole, fordi skolens værktøj er ”for slidt”.

- Politikerne snakker om manglen på faglært arbejdskraft. Hvis flere skal tage en faglært uddannelse, tror jeg, at en vej derhen er bedre rammer ude på uddannelserne, herunder mere kompetente lærere, og at værktøjet er der, siger Carl Emil Lind Christensen til Politiken.

Opråbet lyder fra en bred vifte af uddannelser.

- Manglerne er både inden for de håndværkstunge fag og på sosu-uddannelsen, hvor der kan mangle bestemte typer af dukker, der bruges til at lære om, hvordan man kan passe på andre og løfter, fortæller Julie Kølskov Madsen, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, til Politiken.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) genkender billedet, de unge tegner i oprøret, og erkender, at erhvervsuddannelserne er blevet underprioriteret i årtier.

- Vi kommer til at prioritere erhvervsuddannelserne og gør det løbende, så vi øger kvaliteten år for år, siger ministeren til avisen.

Ny finansiering af hjælpepakke møder kritik

Regeringen vil bruge godt tre milliarder kroner på blandt andet at udbetale et engangsbeløb på 5000 kroner til de 290.000 danskere, der modtager ældrecheck, for at afbøde effekterne af den stigende inflation.

Men mandag forlod De Radikale forhandlingerne, fordi de var utilfredse med regeringens oplæg til, hvordan hjælpepakken skulle finansieres – via et underskud på de offentlige finanser.

Nu foreslår regeringen i stedet en anden model, hvor pengene findes ved at spare på de offentlige investeringer i 2022 og 2023. Men den nye model møder nu også kritik.

Til Berlingske siger tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Michael Svarer, at den nye finansieringsmodel er et skridt i den rigtige retning. Spørgsmålet er dog, om man kan nå at stille offentlige projekter i bero med så kort varsel.

I Dansk Industri er man glade for, at regeringen har skrottet den første finansieringsmodel, som er blevet kritiseret for at ville skubbe inflationen yderligere i vejret.

- Men vi må også konstatere, at regeringen må tilbage i maskinrummet og finde en anden finansieringsform end at skære i de nødvendige investeringer i ny infrastruktur, grøn omstilling eller forsvaret. Ellers må den droppe forslaget, siger underdirektør Morten Granzau Nielsen til Berlingske.

Danmark siger nej til traktatændring

I EU har Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, stillet forslag om en traktatændring, så flere beslutninger – blandt andet på forsvarsområdet, som der snart skal stemmes om herhjemme – kan træffes på baggrund af et flertal og ikke total enstemmighed.

En traktatændring kræver, at alle 27 EU-lande er enige.

Men sammen med 12 andre lande siger Danmark nej.

- Det er en blindgyde at foreslå traktatændringer, som 27 EU-lande skal være enige om. Vi har rammerne i dag. Vi skal bare bruge dem, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til Ritzau.

I Enhedslisten, der står på nej-siden i folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet, vækker forslaget bekymring.

- Når EU-Kommissionen, EU-Parlamentet, Macron og også Tysklands forbundskansler Olaf Scholz åbent erklærer deres ambition, så kommer det måske ikke i morgen eller om et år. Men der er ingen tvivl om, at det er en proces, der er sat i gang, og som der vil blive presset på for, siger Peder Hvelplund til Ritzau.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Svend Dalsgaard Pedersen fra Viborg er en af de mange patienter, der frygter, at han kunne have undgået at få amputeret sit ben, efter en analyse har blotlagt massive problemer på karkirurgiske afdelinger i Region Midtjylland. Arkivfoto: Johnny Pedersen

For 10 år siden undersøgte hospital sig selv: Men ifølge eksperter overså de blinkende advarselslamper om amputerede ben

For 10 år siden kunne Aarhus Universitetshospital allerede have undersøgt, om adskillige patienter fik amputeret deres ben, selvom det kunne være undgået. Sådan lyder det fra en række eksperter, Avisen Danmark har talt med på baggrund af en intern undersøgelse fra 2012, som Aarhus Universitetshospital skulle udføre.

- Den kombination af data, som man allerede havde dengang, burde være en alarmklokke, vurderer Kim Houlind, der er ledende overlæge på Kolding Sygehus

Også Jes Sanddahl Lindholt, professor og forskningsleder på karkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital, mener, at tallene fra 2012 burde have fået Aarhus Universitetshospital til at igangsætte en større undersøgelse.

Allerede for 10 år siden kunne Aarhus Universitetshospital ifølge eksperter have opdaget, at den karkirurgiske afdeling foretog for mange amputationer. En intern undersøgelse fra 2012 viste nemlig problemer med netop amputationer og burde ifølge eksperter have fået alle alarmklokker til at ringe.

Amputationsskandalen: For 10 år siden kunne Aarhus Universitetshospital allerede have undersøgt, om adskillige patienter fik amputeret deres ben, selvom det kunne være undgået. Sådan lyder det fra en række eksperter, Avisen Danmark har talt med.

Ifølge en årsrapport fra landsregistret Karbase viste en intern undersøgelse i 2012 på Aarhus Universitetshospital, at der var problemer med behandlingen af patienter på karkirurgisk afdeling. Det er den samme afdeling, som lige nu er centrum for amputationsskandalen, hvor mangelfuld forebyggende behandling i en årrække kan have ført til dødsfald og op mod 90 unødvendige amputationer om året.

Er du blevet amputeret, eller har du oplysninger i sagen?

Kan du være en af de patienter, der ikke fik forebyggende behandling i tide og endte med en amputation, som måske kunne være undgået?

Eller har du oplysninger om amputationsskandalen i Region Midtjylland?

 Så vil vi gerne høre fra dig.

Kontakt journalist Mikkel Vie Jensen på mail: mivje@jfmedier.dk

Tilbage i 2012 bad Karbase, der fører en database over landets karkirurgiske afdelinger, Aarhus Universitetshospital om at iværksætte en intern undersøgelse af årsagerne til, at amputationsraten var cirka dobbelt så høj som landsgennemsnittet. Amputationsraten dækker over patienter, som fik foretaget en amputation et år efter, at de ellers havde fået en forebyggende behandling. Ifølge eksperter sker det ofte, hvis den forebyggende behandling er sket for sent.

Burde vække undren

Aarhus Universitetshospital undersøgte sagen og konkluderede, at den forhøjede amputationsrate efter alt at dømme skyldtes, at patienterne modtog den forebyggende behandling for sent. Men det blev aldrig nærmere undersøgt, om det skyldtes kapacitetsproblemer på afdelingen. Og ifølge Kim Houlind, der er ledende overlæge på Kolding Sygehus og forfatter til den opsigtsvækkende analyse om karkirurgien i Region Midjylland, havde hospitalet samtidig data fra Karbase, der viste, at hospitalet i det hele taget udførte langt færre forebyggende behandlinger end andre hospitaler.

- Den kombination af data, som man allerede havde dengang, burde være en alarmklokke, vurderer Kim Houlind.

Også Jes Sanddahl Lindholt, professor og forskningsleder på karkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital, mener, at tallene fra 2012 burde have fået Aarhus Universitetshospital til at igangsætte en større undersøgelse.

- Selvfølgelig skal det vække en undren. Man laver overvågninger som denne for at rette op. Jeg kan næsten ikke forestille mig andet, end man har diskuteret det i afdelingsledelsen, siger han og tilføjer:

- Sammentræffet mellem de færre forebyggende behandlinger og en højere amputationsrate efter sådanne forebyggende behandlinger lugter af, at man er kommet for sent i gang med behandlingen, og det kan skyldes for lav kapacitet på afdelingen.

Tydelige advarselstegnene

Jacob Budtz-Lilly, formand for Dansk Karkirurgisk Selskab, kalder advarselstegnene fra 2012 for tydelige. Han arbejder til daglig selv som læge på den karkirurgiske afdeling i Aarhus, men udtaler sig i denne sag som formand for det faglige selskab.

Den kombination af data, som man allerede havde dengang, burde være en alarmklokke.

Kim Houlind, ledende overlæge på karkirurgisk afdeling på Kolding Sygehus,

Tilbage i 2012 forklarede Aarhus Universitetshospital selv, at årsagen til den høje amputationsrate var, at de gav flere patienter en amputationsforebyggende operation, selvom deres sygdom var så fremskreden, at en amputation formentlig var nært forestående. Og at den høje amputationsrate faktisk kunne være en succes, fordi sygehuset gav flere patienter en chance for at undgå en amputation.

Men det argument holder ikke, mener Jacob Budtz-Lilly:

- Argumentet er, at de i Aarhus opererer de svære patienter i højere grad end andre regioner. Men når man så kigger på, hvor mange forebyggende operationer, de laver, og det burde jo så være rigtig mange, så kan man se, at det ikke er tilfældet. De laver halvt så mange. Så det kan ikke passe, siger han.

Tilbage i 2012 forsøgte Aarhus Universitetshospital at løse problemet med den højere amputationsrate ved at få henvist patienter tidligere til den karkirurgiske afdeling. Men afdelingen fortsatte de efterfølgende år med at have en højere amputationsfrekvens end landsgennemsnittet.

Men det kom altså først frem i slutningen af april i år, da den opsigtsvækkende analyse afdækkede, hvordan de karkirurgiske afdelinger på hospitaler i Region Midtjylland gennem en lang årrække har været underbemandet og ikke gearet til det antal patienter, der skulle behandles. Og altså at konsekvensen har været hundredevis af unødvendige amputationer og muligvis også dødsfald.

Avisen Danmark har spurgt Aarhus Universitetshospital om, hvorfor de ikke dengang undersøgte kapacitetsudfordringerne, eller om der blev udført unødvendige amputationer på grund af færre forebyggende behandlinger. Samtidig har vi spurgt hospitalet, om de er enige med eksperterne i, at dataen allerede dengang burde have ringet en alarmklokke.

Aarhus Universitetshospital er vendt tilbage med skriftlige svar, men svarer ikke på, om man burde have lavet nærmere undersøgelser efter den interne undersøgelse i 2012. I stedet oplyser de, at Karbasen ikke opgør det samlede antal amputationer, som hospitalet har udført, men at der i Karbasen kun er oplyst amputationer foretaget inden for et år efter en forebyggende operation.

Anders G. Christensen  kalder temamødet om analysen af karkirurgien for "det mest surrealistiske, han længe har oplevet. Foto: Jesper Rehmeier

Venstres gruppeformand efter møde om amputationer: - Jeg er forvirret på et højere plan

En ekstern undersøgelse skal nu give politikerne i Region Midtjyllands regionsråd svar på, hvad der gik galt med kapaciteten på det karkirurgiske område med det resultat, at op mod 90 borgere årligt muligvis har fået amputeret ben unødigt, ligesom det formentlig også har kostet liv.
Den eksterne undersøgelse skal fastlægge, hvem der vidste hvad og hvornår, og endelig skal der indsamles flere data, så man har det bedst mulige grundlag for at beslutte og lægge en ny langsigtet plan for området.

Hvordan kunne det gå så galt, og hvorfor har ingen reageret på de advarsler, som blandt andet lå i en intern undersøgelse af det karkirurgiske område allerede i 2012? Det skal en snarlig ekstern undersøgelse give svar på, er der bred enighed om blandt politikerne i det midtjyske regionsråd

Amputationsskandalen: - Det er det mest surrealistiske, jeg længe har været med til. På den ene side har vi en frisk analyse og en rapport, hvori dens forfatter Kim Houlind på en sober måde konkluderer, at den er helt gal med kapaciteten på det karkirurgiske område, og så hører vi nu to hospitalsledelser i Viborg og Aarhus, som nærmest siger, at der ikke rigtig er noget problem.

Ordene er Venstres gruppeformand Anders G. Christensens, og de falder få minutter efter et temamøde mandag, hvor det midtjyske regionsråds politikere er blevet orienteret om indholdet i den rapport, som kort fortalt konkluderer, at kapaciteten på regionens karkirurgiske afdelinger længe har været alt for lille med det resultat, at op mod 90 borgere årligt muligvis har fået amputeret ben unødigt, ligesom det formentlig også har kostet liv.

Mere forvirret

- Jeg står tilbage mere forvirret, end da jeg kom. For hvilke tal og hvilke udsagn skal man tro på. Rapporten er jo meget klar i sin konklusion, men når jeg så hører hospitalsledelsernes forklaringer, bliver jeg bekymret.

- På mig virker det som om, at man i hospitalernes ledelser helt har negligeret blandt andet den interne undersøgelse, som allerede i 2012 påpegede, at antallet af amputationer i Region Midtjylland var markant højere, end i andre regioner. Og samtidig er der jo også de senere år blevet råbt vagt i gevær fra flere sider.

- Der har med andre ord været masser af røde lamper, som har blinket og blinket, men uden at nogen tilsyneladende rigtigt har taget det alvorligt, siger Anders G. Christensen.

Han skal, som han udtrykker det, lige sunde sig oven på mødet og så vurdere, hvad næste skridt skal være.

- Nu vil jeg afvente og høre, hvad hospitalsudvalget når frem til af indstillinger, og så må vi se. Vi skal jo have et ekstraordinært forretningsudvalgsmøde på torsdag, siger han.

Et møde, han i øvrigt mener, at regionsrådsformand Anders Kühnau (S) burde have indkaldt til allerede i sidste uge, da analysens resultater kom frem.

Regionsrådsformand Anders Kühnau ser frem til via en ekstern undersøgelse at få svar på, hvorfor ingen politikere tidligere er blevet fortalt, at situationen i karkirurgien havde de alvorlige konsekvenser, som den har haft. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Kühnau er om ikke forvirret, så er han i hvert fald opsat på at få svar på, hvordan det kunne gå så galt, som det er gået.

Alle undrer sig

- Jeg synes, det var et godt møde, som gav klarhed over flere ting. Men vi må også konstatere, at vi alle sammen er forundrede over, at vi politikere ikke tidligere har fået information om, hvor alvorligt, det stod til. Vi er ikke på noget tidspunkt blevet informeret om, at kapacitetsproblemerne havde de meget sørgelige konsekvenser, som de har vist sig at have, siger Anders Kühnau.

Han noterer sig med tilfredshed, at der var opbakning hele vejen rundt til en handleplan om først og fremmest og her og nu at sikre en større kapacitet på det karkirurgiske område. Dernæst skal der sættes en ekstern undersøgelse i gang, som skal fastlægge, hvem der vidste hvad og hvornår, og endelig skal der indsamles flere data, så man har det bedst mulige grundlag for at beslutte og lægge en ny langsigtet plan for området.


Jeg fik på mødet bekræftet, hvor kompleks denne sag er. Forskellige instanser har brugt forskellige databaser og tolket tallene på forskellig vis. Jeg mener med andre ord, at der er en brist i systemet, som det er vigtigt at få lokaliseret, så vi ikke ender med lignende sager inden for andre specialer.

Purnima Erichsen, formand for hospitalsudvalget (K)

Temamødet, hvortil alle regionsrådsmedlemmer var inviteret, var lagt ind som et ekstra punkt på dagsordenen på hospitalsudvalgets ordinære møde, og udvalgets formand Purnima Erichsen (K) ser ligeledes frem til at få hele forløbet undersøgt til bunds.

En brist i systemet

- Jeg fik på mødet bekræftet, hvor kompleks denne sag er. Forskellige instanser har brugt forskellige databaser og tolket tallene på forskellig vis. Jeg mener med andre ord, at der er en brist i systemet, som det er vigtigt at få lokaliseret, så vi ikke ender med lignende sager inden for andre specialer, siger Purnima Erichsen, der ligesom Anders Kühnau mener, at mandagens temamøde var godt.

- Der var en fin stemning, og alle gik konstruktivt til sagen med spørgsmål til Kim Houlind, siger hun.

Overordnet set var der enighed om, hvad der skal ske fremadrettet. Men det er forretningsudvalget, som altså træder sammen på torsdag, der skal tage den egentlige beslutning om at iværksætte en ekstern undersøgelse af forløbet, herunder formulere kommisoriet til de personer, der skal foretage undersøgelsen.

Og netop formuleringen af kommissoriet vil formentlig kunne give anledning til sværdslag. Der vil nemlig nok være nogle, som vil have stærk fokus på at få placeret et ansvar, mens andre med henblik på at undgå lignende sager fremover først og fremmest ønsker at finde ud af, hvad og hvordan det er gået galt .

- Jeg har allerede bedt om en opgørelse over, hvilke informationer, jeg selv har f ået i sagen, og hvordan der er blevet reageret på dem, siger regionsformand Anders Kühnau.




Poul Agertofts klagesag over Vejle-selskabet Apcoa A/S trækker ud. Han har rykket Parkeringsklagenævnet flere gange for at få svar. Arkivfoto: Mette Mørk

Tog kampen op mod p-selskab: Poul har ventet i næsten tre år på svar på sin klage

Flere borgere venter i årevis på at få svar på klager over parkeringsafgifter. Poul Agertoft er én af dem. I juni 2019 klagede han over en kontrolafgift - og afgørelsen har han endnu til gode at se. Han mener, at man holder borgerne for nar, hvis man opretter et klagenævn, der ikke har ressourcer til at behandle klager fra borgerne. Parkeringsklagenævnet oplyser selv, at man arbejder på at nedbringe antallet af sager, der har en længere sagsbehandlingstid end normalt.

Man risikerer at vente længe på en afgørelse, hvis man klager over sin parkeringsbøde. Poul Agertoft har ikke fået svar i snart tre år og er blandt de borgere, som venter længe på at få behandlet en sag i Parkeringsklagenævnet. - Det hører ingen steder hjemme, siger han.

Parkering: Poul Agertoft fra Fredericia har svært ved at se fidusen med Parkeringsklagenævnet.

I næsten tre år har han ventet på at få behandlet sin klage over det vejlensiske parkeringsselskab Apcoa A/S.

- Det er jo alt for ringe. Hvis du nedsætter et ankenævn, skal det gerne fungere rimelig hurtigt. Man holder borgerne for nar, hvis der reelt set ikke er ressourcer til at behandle klagerne, siger Poul Agertoft.

Stridens kerne omhandler en parkeringsafgift på 795 kroner, som Poul Agertoft fik i maj 2019 af Apcoa. Poul Agertoft mener, at han blev uretfærdigt behandlet af parkeringsselskabet, og derfor valgte han at klage til Parkeringsklagenævnet. Det er et uvildigt nævn, hvor bilister kan klage over parkeringsafgifter fra private selskaber.

Men afgørelsen på klagen venter Poul Agertoft altså stadig på.

Det fremgår af nævnets vedtægter, at Parkeringsklagenævnet - efter forberedelse af sagen - skal afgøre en klage inden 90 dage. Årsrapporten for 2021 viser, at nævnet i gennemsnit klarer den del på 69 dage. Årsagen til ventetiden skal nærmere findes i selve sagsforberedelsen; tager man den med, går der i gennemsnit 267 dage fra en borger klager, til den bliver afgjort.

Man holder borgerne for nar, hvis der reelt set ikke er ressourcer til at behandle klagerne.

Poul Agertoft

I 2021 afslutter Parkeringsklagenævnet 355 flere sager end i 2020, og nævnet skriver, at ”effektiviseringen af sagsbehandlingen” blandt andet afspejles i disse tal.

Avisen Danmark ville gerne have hørt nævnet, om der er tale om effektivisering, når den samlede sagsbehandlingstid i gennemsnit stiger med 24 dage, men det har ikke været muligt at få svar.

I en mail til avisen skriver Parkeringsklagenævnet, at der er "oparbejdet en vis sagsbunke", som der er blevet "arbejdet målrettet og effektivt på at nedbringe" siden nævnets opstart i 2018.

Poul Agertoft indsendte sin klage i juni 2019, og siden har han ikke hørt, hvor langt klagen har rykket sig i bunken. Allerede tilbage i 2020 udtrykte han overfor Vejle Amts Folkeblad sin frustration med ventetiden og nævnet.

- Jeg har rykket dem et par gange, og så siger de bare, at de er forsinket på grund af corona, siger Poul Agertoft.

Endte med at betale

Det hele begyndte med parkeringsafgiften. Den fik Poul Agertoft, da han parkerede sin bil i Kolding. Her var en times gratis parkering med et krav om, at bilen blev registreret.

Ifølge Poul Agertofts udsagn forsøgte han at registrere bilen i automaten; to gange afviste den hans kort, men tredje gang viste skærmen godkendt. Han gik på apoteket, og da han kom tilbage, fandt han en afgift i forruden.

En parkeringsvagt forklarede ham, at han ikke havde registreret bilen. Ifølge Poul Agertoft var han blot væk i 10 minutter, og selvom han forklarede parkeringsvagten, at der var en mulig fejl med maskinen eller kortet, kunne parkeringsvagten ikke gøre noget, og hun henviste ham til at klage til Apcoa.

- Jeg kan dokumentere, at jeg højst var væk i 10 minutter, og der var en times gratis parkering. Derfor strider det imod al rimelighed, at jeg skal betale for en fejl. Jeg klagede til Apcoa, men det fik jeg ikke noget ud af, så jeg betalte afgiften. Så prøvede jeg nævnet, men at vente snart tre år på en klage - det hører ingen steder hjemme, siger Poul Agertoft.

Apcoa har tidligere afvist at kommentere på Poul Agertofts historie, og hvorvidt virksomheden handlede forkert. I sagsdokumenterne til Parkeringsklagenævnet skriver Apcoa følgende til Poul Agertofts sag:

"Det er uden betydning hvor længe klagers køretøj i realiteten har været parkeret på parkeringspladsen. Det er klagers eget ansvar, at parkering sker i overensstemmelse med de skiltede regler og bestemmelser."

Prøver at glemme sagen

I dag kan Poul Agertoft ikke gøre meget andet end at vente på, at nævnet træffer en afgørelse.

Poul Agertoft fra Fredericia har taget kampen op mod p-selskabet Apcoa efter en episode i Kolding. Foto: Mette Mørk

Avisen Danmark har spurgt Parkeringsklagenævnet, om formand Mette Søgaard Vammen mener, at nævnet har tilstrækkeligt med ressourcer. Vi har også spurgt, hvornår borgere som Poul Agertoft, der klagede i 2019, kan forvente at få sagen færdigbehandlet.

Parkeringsklagenævnet forholder sig ikke til konkret til Avisen Danmarks spørgsmål, men skriver, at nævnet arbejder på at afgøre de sager, "der har den længste sagsbehandlingstid og som ligger over gennemsnittet". Det drejer sig i slutningen af 2021 om 605 sager.

Selvom Poul Agertoft er sur på parkeringsselskabet Apcoa, holder han stadig på de private parkeringspladser, som Apcoa ejer.

- Jeg har ikke andet valg. De sidder jo på store dele af parkeringspladserne i Danmark. Men jeg dobbelttjekker altid nu, om jeg har registreret min bil, siger Poul Agertoft.

Han forklarer, at han godt kan slippe sin klagesag med selskabet. Men en gang imellem dukker den op.

- Når jeg ser Apcoa-navnet, kan det godt irritere mig, fordi jeg bliver mindet om det hele, siger han.

"Alt er Vestens og Natos og nazisternes skyld" var de vigtigste budskaber i præsident Vladimir Putin  9. maj-tale til sit folk på Den Røde Plads. Ellers var talen ret indholdsløs, mener forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen.Foto: Mikhail Metzel/Ritzau Scanpix

Putins paradenummer: Vi har prøvet at skabe fred - men Vesten truer med atomkrig

Vesten truer os med atomvåben, sagde Vladimir Putin i sin længe ventede 9. maj-tale på Den Røde Plads. "Der var intet overraskende", siger forsvarsekspert, Peter Viggo Jakobsen og udpeger én udvikling, som vi skal være bange for.

Vesten truer os med atomvåben, sagde Vladimir Putin i sin længe ventede 9. maj-tale på Den Røde Plads. "Der var intet overraskende", siger forsvarsekspert, Peter Viggo Jakobsen og udpeger én udvikling, som vi skal være bange for.

Rusland: I Rusland er den 9. maj "sejrens dag" og dagen, hvor præsident Vladimir Putin spiller med musklerne ved at vise sin militære styrke, sit isenkram og sine hårde ord frem på Den Røde Plads. Retorikken var der dog noget slatten, hvis man spørger Peter Viggo Jakobsen, der forsker i forsvars- og sikkerhedspolitik ved Forsvarsakademiet:

- Talen var en giga maveplasker og en fuser. Det må man sige efter alt det medier og eksperter har bygget det op til de seneste dage. Han sagde absolut intet om, hvad russerne har tænkt sig at gøre på kamppladsen fremadrettet, som alle sad og ventede på. Det man så i stedet for, det var Putin der holdt en kort, klar og relativt afdæmpet tale, siger Peter Viggo Jakobsen.

Putin drog direkte sammenligninger mellem krigen i Ukraine og situationen i Anden Verdenskrig, hvor Ruslands styrker kæmpede mod og besejrede nazisterne. Den kamp kæmper vi stadig, sagde den russiske præsident, der forsøgte at indgyde kampgejst og stolthed på festdagen.

Og så gav han Vesten skylden for al ondskab - inklusiv at true med atomvåben.

- Ja han lægger jo al skyld over på Nato, Vesten og de onde fascister i Kiev og Ukraine. Og han siger, at det er Nato, der har lokket Putin i en krig og har truet med at atomvåben, og er skyld i, at Rusland også er tvunget til at true med atomvåben, siger Peter Viggo Jakobsen.

Hvornår skal vi være bange?

Kan du tolke noget ud af det, Putin siger. Eller måske ikke siger?

- Han står jo i en rigtig dårlig situation. I en ideel verden for ham, så kunne han stå her den 9. maj og tale om en stor sejr ligesom den i Anden Verdenskrig. Han kunne tale om, at der var blevet fred på russiske betingelser, og at de havde forhindret et folkemord mod den russiske befolkning i Ukraine. Den tale kunne han ikke holde. Og han kunne heller ikke holde den optimistiske tale om, at det går fremad på slagmarken, og at sejren er nær.

Jeg ved godt, at de har sagt, at de aldrig kunne finde på at bruge atomvåben, men det tror jeg godt, de kunne. Det, jeg er mest bekymret for, er et russisk kollaps, for det vil sætte Putin i en meget svær situation

Peter Viggo Jakobsen, Forsvrasakademiet

- Derfor vælger han en tale, hvor han stort set ikke siger noget om, hvordan det går på slagmarken i Ukraine, for det går jo ikke så godt. Derfor holder han en forholdsvis kort og præcis tale uden den store patos eller de store udfald og uden noget om, hvad Rusland har tænkt sig at gøre.  Det virker ikke som om, han har en skrue løs, som nogen har spekuleret i.

Skal vi være mere eller mindre bange efter Putins tale i dag?

- Det er der overhovedet ingen indikationer på. Det eneste, vi kan gøre, er at holde øje med udviklingen på slagmarken, siger forsvarseksperten og peger på, at netop Ruslands relative svaghed måske kan være ganske bekymrende:

- Hvis Ukrainere - støttet af USA og Nato - bliver så stærke, at de kan køre russerne baglæns ud af Ukraine, så tror jeg, der er grund til bekymring, for det tror jeg ikke russerne vil finde sig i uden sværdslag. Jeg kan ikke se, at Putin kan acceptere et totalt nederlag i Ukraine. Og med et nederlag mener jeg, at de også mister Krim og de områder, Rusland havde inden krigens start, siger Peter Viggo Jakobsen.

Hvad kan der så ske?

- Så tror jeg, russerne kan finde på at bruge andre former for våben.  Jeg ved godt, at de har sagt, at de aldrig kunne finde på at bruge atomvåben, men det tror jeg godt, de kunne. Det, jeg er mest bekymret for, er et russisk kollaps, for det vil sætte Putin i en meget svær situation, så det er det, jeg holder øje med. Og i den situation skal vi være bange for, hvad Putin vil gøre for at forhindre et totalt nederlag.  Alt det andet er snak og spekulation, og det giver jeg ikke meget for, siger han.

Peter Viggo Jakobsen tror dog ikke, krigen vil brede sig til resten af Europa, men han siger, at det kan blive meget blodigt i Ukraine.

Under Ruslands 9. maj-fejringen af Nazitysklands fald for 77 år siden og med sin parade af militære muskler, sagde Putin ikke et ord om "krig" Han kalder stadig det, der sker i Ukraine med våben og døde, for en "særlig militær operation".