Renter: Forestil dig, at du skulle betale over 15 procent i rente på dit boliglån.

Det ville de færreste have råd til i dag, men for mange danskere i 70’erne og 80’erne var det virkelighed. Efter et årti med voldsomme rentestigninger toppede de danske bankers udlånsrente i 1980 med en rente på 20 procent.

Dengang var inflationen meget høj. Der var krig. Energipriserne steg, og renterne steg.

I dag har vi den højeste inflation i mere end 30 år. Der er krig i Europa. Priserne på olie og gas er eksploderet, og på blot 16 måneder er renten på et fastforrentet realkreditlån steget fra 0,5 procent til nu op omkring 4 procent.

Alligevel vurderer både økonomiprofessor ved Copenhagen Business School Jesper Rangvid og Michael Svarer, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, at de ekstremt høje renter fra dengang forbliver i historiebøgerne.

- Danskerne skal ikke være bekymrede for, at renten stiger til 15-20 procent, som den gjorde i 1970'erne og 1980’erne. Der er mere styr på de faktorer, som driver renten i dag, lyder det fra Michael Svarer.

Jesper Rangvid har samme vurdering:

- Renten bliver slet ikke tocifret. Styringsrenten i USA skal måske op omkring 3-4 procent.
Realkreditrenten kan blive lidt højere, men ikke meget, siger han og tilføjer, at de
korte variable renter vil være lavere, men godt kan komme op på 2-3 procent i
Europa og Danmark.

Begge økonomer påpeger, at renterne på helt kort sigt godt kan komme højere op, men deres bedste bud for de kommende år er altså en rente omkring 3-4 procent.

Og hvorfor vil renten så ikke stige til de skyhøje niveauer fra 80’erne? Det har økonomerne en række forklaringer på - her får du fire:

Arbejdsmarked: I 2018 blev hun fyret som socialrådgiver i kriminalforsorgen i Hillerød Kommune.

Og senere, på en novemberdag i 2020, blev ondt værre for 41-årige Marie Zitha fra Brøndby.

Da hun stod og foldede vasketøj sammen, sortnede det for hendes øjnene, og pludselig kunne hun hverken sidde, ligge eller stå. Uanset hvad hun foretog sig, gav det ubeskrivelige smerter i lænden.

Hun blev hurtigt diagnosticeret med slidgigt i lænden. På et efterfølgende møde i jobcentret brød Marie Zitha grædende sammen i stolen, da hun fik den kontante melding: ”Du kan ikke arbejde.”

- Der er jeg knækket, jeg har fuldstændig nået bunden. Det hele kan være lige meget, jobcentret kan ikke give mig et arbejde, fordi jeg var på ingen måder en kandidat, som nogen virksomheder ville bruge kræfter på, siger Marie Zitha.

Hun blev vurderet ikke-jobparat og dermed ikke i stand til at påtage sig et ordinært arbejde inden for tre måneder.

Og vurderingen blev fastholdt indtil for få måneder siden, hvor Marie Zitha skiftede tilværelsen som ikke-jobparat ud med en stilling på fem timer om ugen, indtil det er afklaret, hvor mange timer hun kan håndtere.

Marie Zitha fra Brøndby er langt fra den eneste, der er gået fra kanten af arbejdsmarkedet til beskæftigelse i løbet af det seneste års tid.

Torsdag kunne Avisen Danmark fortælle, at omtrent 2000 borgere i kontanthjælpssystemet med stemplet ikke-jobparat er kommet i beskæftigelse fra december 2021 til januar 2022.

Tallet har været støt stigende siden midten af 2021 og ligger nu omkring dobbelt så højt som de seneste fem år.

Og det er da også ganske positivt, at opsvinget i dansk økonomi har fået ledigheden til at falde drastisk og åbnet dørene til arbejdsmarkedet for borgere i Danmark, der ellers var vurderet langt fra ordinær beskæftigelse.

Men tallene har også en bagside, påpegede Jacob Holbraad, der er administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

- Jobcentrene fejlvurderer for mange, for der må jo være tale om en fejl, når jobcentrene giver prædikatet "ikke-jobparate", og de så kommer i arbejde, sagde han torsdag til Avisen Danmark.

I Kolding Kommune genkender arbejdsmarkedschef Mette Byskov billedet fra arbejdsgiverforeningens statistik. Også her oplever man, at flere og flere ikke-jobparate finder vej ud på arbejdsmarkedet i øjeblikket.

- Vi ser, at virksomhedernes port er blevet lidt bredere. De er simpelthen blevet mere modige og risikovillige i forhold til at ansætte nogen, som måske ikke har den profil, de plejer at gå efter, siger hun.

Midt i opsvinget står virksomhederne på en brændende platform, hvor der bliver færre og færre kvalificerede medarbejdere at plukke fra bunken af ledige, der er svundet hastigt ind.

Det gør det lettere for gruppen på kanten af arbejdsmarkedet at blive ansat i et fleksjob eller en stilling på fem, syv eller ti timer om ugen – og for en ”almindelig” kontanthjælpsmodtager uden varige skånebehov, som en fleksjobber har det, kan de små jobs hurtigt blive til flere timer, forklarer Mette Byskov.

Hun medgiver, at kommunen kan fejlvurdere borgere, som Jacob Holbraad tirsdag beskyldte jobcentrene for.

- Det gør vi da. Vi er jo ikke perfekte. Får vi også lavet forkerte match? Ja, det sker helt sikkert også, siger Mette Byskov.

Og hun forklarer også, at Kolding Kommune i takt med opsvinget har haft fokus på at vurdere borgernes jobpotentiale en gang mere. Særligt i forhold til, om de kunne få gavn af en stilling med bare få timer, som virksomhederne tilbyder i højere grad end tidligere.

Men Mette Byskov understreger én ting, som hun mener, Dansk Arbejdsgiverforening misforstår:

De ikke-jobparate bliver ikke bare sat hen på en hylde for borgere, der ikke formidles jobtilbud til.

- Man kan først sige, man er vurderet ude af arbejdsmarkedet, når man er tilkendt en førtidspension. Så er man vurderet til ikke på noget tidspunkt at kunne tage et arbejde på bare få timer. For alle andre grupper i beskæftigelsesindsatsen kigger man på jobpotentiale – stort som småt, siger hun.

41-årige Marie Zitha, der gik fra at være ikke-jobparat til en stilling på fem timer om ugen, har stadig daglige smerter af slidgigten i lænden.

- Jeg har så ondt, at de fleste andre nok ville kaste håndklædet i ringen, men det er jo hverdag for mig. Jeg har ondt, fra jeg står op, til jeg går i seng, siger Marie Zitha.

Men hvis smerterne fortsat er voldsomme, hvad er så forklaringen på, at hun fandt vejen tilbage i beskæftigelse?

Den finder hun selv i det såkaldte KOM-forløb – kompetenceudvikling, oplysning og menneskeligt samspil – som hun deltog i på det lokale jobcenter. Dér fik hun genskabt sin selvtillid og løftet selvværdet.

Hun følte sig anerkendt og set efter flere år uden for arbejdsmarkedet.

Marie Zitha, kan du forstå, at det undrer, når du nu kan være i beskæftigelse, fordi du er blevet anerkendt og set? Er det virkelig et grundvilkår for at finde et arbejde?

- Når du bliver hørt, set og anerkendt, så har du også en større mulighed for, at du finder de her ressourcer frem, og du kan pludselig se, at du kan nogle ting, som du ikke troede, at du kunne. Jeg blev sat i den kategori, fordi jeg havde nogle fysiske smerter, og systemet knækkede så min selvtillid og selvværd. Jeg havde behov for at genskabe mig selv mentalt for at se, at jeg stadig kunne bidrage, svarer Marie Zitha.

Gennem utallige kurser i jobcentret har hun selv oplevet, at folk kan ende i kategorien ”ikke-jobparat” af vidt forskellige årsager. Og hvis man tror, det handler om fejlvurderinger, så er det mangel på indsigt i systemet, synes hun.

- Selvfølgelig skulle jeg være i kassen for ikke-jobparate. Når man kommer dér, så bliver man også givet nogle andre værktøjer fra jobcentret, fordi de anerkender, at man ikke kan søge jobs som normalt. Og lige præcis dét har gjort, at jeg fik mig et job, fortæller Marie Zitha.

Kopisag: Der bliver tale om et erstatningskrav på minimum 10 millioner kroner, når det økonomiske sværdslag mellem Horsens-keramikeren Kasper Würtz på den ene side og grossistvirksomheden F&H A/S og tv-personligheden Christian Bitz på den anden skal stå til november.

Det oplyser Kasper Würtz' advokat, Johan Løje, til Avisen Danmark.

- Vi ved ikke, hvor stort erstatningskravet bliver, før vi ved præcis, hvor meget de (F&H og Christian Bitz, red.) har omsat for, men det kommer til at ligge på et tocifret millionbeløb, siger Johan Løje.

Et tal, som ifølge advokaten tager afsæt i både økonomi og tab af goodwill.

Erstatningskravet blev aktuelt, da Kasper Würtz sidste år fik medhold i en opsigtsvækkende retssag om kopi af nogle af hans keramikprodukter.

Nu har det imidlertid vist sig, at også sagens tabende part, F&H og Christian Bitz, regner på et erstatningskrav mod Kasper Würtz.

F&H kræver nemlig kompensation for tabt fortjeneste af de Bitz-produkter, som ikke er omfattet af kopieringssagen. Et krav, der ifølge Johan Løje er rejst på baggrund af tre konkrete udtalelser, som Kasper Würtz har givet i medierne.

- Det er ret usædvanligt, siger Johan Løje.

Du kan lytte til historien i podcasten "Erhvervsklubben", hvor vi diskuterer sagen ca 21 minutter henne:

Sagen mellem Kasper Würtz og Christian Bitz tog sit udgangspunkt, da sidstnævnte lancerede et stel af krus og tallerkener i stentøj i begyndelsen af 2016. Stellet, mente Kasper Würtz, lignede til forveksling hans eget Skjalm P.-stel, som han havde designet i sin virksomhed, KH Würtz.

Dokumenter indhentet fra F&H's hovedkontor i Viborg viste senere, at F&H og Christian Bitz ganske rigtigt havde øje for keramikerens produkter, da de udviklede Bitz-stellet.

Sagen endte i retten, og i maj 2021 afgjorde Østre Landsret, at 12 af produkterne i Bitz-kollektionen var kopivarer. Afgørelsen betød, at F&H skulle tilbagekalde varerne, destruere deres lager og offentliggøre afgørelsen.

Da Procesbevillingsnævnet i september 2021 afviste F&H's anmodning om at lade sagen køre i Højesteret, stod afgørelsen ikke til at ændre.

Dermed skal der nu tages stilling til størrelsen på den erstatning, Kasper Würtz er berettiget til. Det spørgsmål skal afgøres i Sø- og Handelsretten til november.

Forud for afgørelsen har F&H udarbejdet en opgørelse, der viser, at de 12 kopiprodukter har genereret en omsætning på 42 millioner kroner og et overskud på 2,4 millioner kroner.

Det er de tal, som danner udgangspunkt for beregningen af erstatningskravet, men tallene er mangelfulde og lavere end reelt, vurderer Johan Løje. Omkring nytår i år trak han derfor F&H i fogedretten på vegne af Kasper Würtz. En sag, der endnu ikke er afgjort.

- Vi har endnu ikke fået udleveret de oplysninger fra F&H, som vi skulle, og derfor ved vi endnu ikke, hvad de har omsat for, siger Johan Løje.

Mens Horsens-keramikeren og hans advokat venter på de endelige tal, har en ny faktor meldt sig i form af F&H's modkrav.

- Jeg tænker, at det er mere af samme skuffe. F&H forsøger at lave proces og skabe udfordringer for Kasper, siger Johan Løje, der vurderer at modkravet er omsonst.

- De har pillet to udsagn og en kommentar ud af en meget stor mediedækning og mener, at præcis de tre ting gør, at F&H har tabt en hel masse penge, siger han.

Et af de tre udsagn stammer ifølge Johan Løje fra DR-programmet "Kontant", der blev sendt i september 2021.

- Her udtalte Kasper, at Christian Bitz kom forbi hans værksted (i 2015, red.), købte hans sortiment og sendte det til Kina. Det, mener F&H, er faktuelt forkert, fordi Christian Bitz ikke købte hele sortimentet og ikke sendte fysiske eksemplarer, men billeder, til Kina. Det er det niveau, vi er på, siger han.

Ifølge Johan Løje vurderer F&H, at grossistvirksomheden på baggrund af de tre udsagn har tabt et relativt stort tocifret millionbeløb.

- Vi finder det usandsynligt, at de får medhold i deres krav, siger Johan Løje.

Nyheden om F&H's modkrav har pustet yderligere til stormvejret mod grossistvirksomheden og Christian Bitz, der har huseret på de sociale medier, siden afgørelsen i sagen lå fast.

Johan Løje ønsker ikke at forholde sig til de udsagn, der fremføres på de sociale medier, men han sætter pris på, at sagen har stor bevågenhed.

- Jeg er glad for, at der er så stor opmærksomhed om kopieringsproblemet, for det kan flytte noget. Det er et markant signal til virksomheder, der kopierer, om at det er en dårlig idé, siger han.

Avisen har kontaktet F&H for at få bekræftet Johan Løjes udlægning.

I et skriftligt svar skriver F&H A/S:

"F&H kan bekræfte, at de konkrete udtalelser, som du henviser til, er nogle af dem, der er omfattet af vores modkrav al den stund, at udtalelserne beskriver forløb, som aldrig har fundet sted".

F&H skriver derudover som baggrund for modkravet:

"Vi har set os nødsaget til at rejse et modkrav under den verserende retssag, som Kasper Würtz har anlagt mod os. Würtz har blandt andet udtalt sig misvisende om sagen og vores forretning, og det har skadet vores salg af Bitz-stellet. Det er vigtigt at huske, at der findes hundredvis af forskellige Bitz-produkter, og at også landsretten rent faktisk frikendte en række Bitz-produkter og alene fandt, at fire produkter (hver i tre forskellige farver, red.) var for tæt på Würtz' rettigheder".

"Vi har naturligvis for længst fjernet de fire produkter fra markedet. Sø- og Handelsretten har nu givet os medhold i, at en uvildig ekspert bør vurdere Würtz’ udtalelser. Samtidig har Sø- og Handelsretten meddelt, at den vil forholde sig til vores modkrav til november, når retten alligevel skal forholde sig til Würtz' krav mod os. Af respekt for domstolsprocessen ønsker vi ikke på nuværende tidspunkt at kommentere sagen yderligere".

Det guddommelige og religiøse er ved at forlade vores sprog. I hvert fald vores bandeord. For fanden i helvede og Gudfader bevares og selv ”sgu”, der som bekendt er en forkortelse af ”så Gud hjælpe mig” er ikke rigtig et bandeord mere.

Det kom frem i denne uge, hvor Dansk Sprognævn offentliggjorde en undersøgelse af, hvor voldsomme vi selv synes, at bandeordene i det danske sprog er. 1216 personer har deltaget i undersøgelsen og konklusionen er, at bandeordene er ved at miste deres kraft. Nogle er oven i købet ved at glide helt ud. Det er de bandeord, der tager afsæt i sygdomme, som ”for pokker”, der vist er en slags syfilis og ”kraftedeme” og ”eddermame”, som begge to handler om, at kræften skal komme at æde én.

Men der er stor forskel på, hvordan aldersgrupperne ser på kraftudtrykkene. 71 procent af de plus 65-årige synes for eksempel stadig, at ”sgu” er et bandeord. Det er der kun 18 procent af de 13-14-årige, der gør.

Undersøgelsen blev i øvrigt også lavet for 10 år siden - og siden dengang er der sket tæt på en halvering af dem, der mener, at "sgu" er et bandeord.

Og hvad er det så, de gode gamle religiøse og sygdomsbefængte bandeord er ved at blive erstattet af. Ja, det er i al sin mangel på opfindsomhed ord, der er hentet ud af vores fælles sproglige underbukser. Det er for eksempel ord som shit, pis og fuck.

Og selv de ord er der ikke meget spark i. Fuck har efterhånden fået så mange betydninger, at det kan proppes ind i en hvilken som helst sætning uden at vække opsigt. Det kan - ud over den oprindelige seksuelle betydning - også oversættes med "hvad", "øv", "jeg er fortabt", "jeg er blevet snydt", "helt vildt", "rend mig", "virkelig" og rigtig mange andre ord. Og så er der de sætninger, hvor "fucking" dukker nærmest umotiveret op. For eksempel, når en deltager i Ex on the beach siger: "I hele fucking tiden" eller "hvem har taget min fucking kop i-fucking-gen" eller som indskud i "spejl-fucking-blank".

Så bandeordene er her altså stadig - de er bare blevet så slappe, at vi ikke rigtig opfanger dem mere. Og hvad gør man så, ja, i følge den undersøgelse, som Sprognavnet lavede for 10 år siden, så begynder især de unge at hente skældsord ind i deres sprog, når der skal sættes en tyk sort streg under en pointe.

Det kan for eksempel være nedsættende ord om personer, som  luder og vulgære udtryk som hold kæft. "De unge forstår altså betegnelsen bandeord som en bredt anlagt kategori, der favner det sprog som det ikke anses for pænt at bruge, herunder skældsord, og dette kan tolkes som enten de unges manglende viden om eller erfaring med begrebet eller som begyndelsen på en holdningsudvikling, hvor skældsord er ved at erstatte bandeord", skriver Sprognævnet.

Det er med andre ord ugen, hvor fuck blev fucked.