Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Aalborg Portland Cementfabrik i Rørdal ved Aalborg, 16. september 2020. Aalborg Portland og regeringen har indgået en samarbejdsaftale , der forpligter cementvirksomheden til reelt at reducere egne CO2 -udledninger. Aalborg Portland er Danmarks største enkeltstående udleder af CO2, og med aftalen forpligter virksomheden sig på at reducere sin CO2 udledning med minimum 660.000 tons CO2 inden 2030, samt yderligere reduktionen på vejen videre mod 70 pct.-målsætningen. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2020)

Uvished om regeringens argument for rabat til Aalborg Portland

Godmorgen og velkommen til søndagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Hvis cementproducenten Aalborg Portland bliver pålagt en fuld CO2-afgift, risikerer man, at både produktionen, medarbejderne og CO2-udledningen rykker til udlandet.

Det er argumentet for, at virksomheden skal have rabat, som regeringen og dens ministre har brugt igen og igen. Men faktisk er der ingen, der ved, hvad det ville betyde for CO2-udledningen, hvis cementfabrikken lukkede i Danmark og flyttede til udlandet.

Det skriver Berlingske.

Ekspertgruppen, der har fremlagt anbefalinger til CO2-afgifterne, har nemlig ikke lavet beregninger på konsekvenserne af en udflytning af specifikt Aalborg Portland eller andre danske virksomheder.

- Det ville være nyttigt at få lavet. Man slipper ikke uden om, at det bliver et skøn, men det vil være muligt at komme tættere på. Det vil kvalificere diskussionen om CO2-afgiften, siger Michael Svarer, tidligere overvismand og formand for ekspertgruppen, til Berlingske.

Klimarådets formand, økonomiprofessor Peter Møllgård, savner også en grundig analyse.

- Når man tager så store hensyn til en enkelt udleder, bør det være på så oplyst grundlag så muligt, siger han til avisen.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) ser dog ikke nogen grund til at lave en sådan analyse, for regeringens plan er under alle omstændigheder, at Aalborg Portland skal producere cement på grønnere vis.

- Forudsætningen er, at CO2-udledningen fra cementindustrien vil være kraftigt reduceret i 2030. Den samme reduktion kan man ikke være sikker på vil foregå i andre lande. Derfor er vores indstilling, at vi skal omstille og udvikle dansk produktion, ikke flytte hverken udledning eller arbejdspladser, siger skatteministeren til Berlingske.

Enhedslisten vil bruge milliarder på løn i velfærdssektoren

Det er 1. maj – Arbejdernes Internationale kampdag – og politikerne til venstre for midten er draget på taleturné for at slå på tromme for arbejderkampen og sende stikpiller til deres ideologiske modstandere.

Men Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, har også et konkret udspil med på talepapiret.

Partiet har i anledningen af 1. maj lanceret et udspil, der skal sikre flere varme hænder til landets plejehjem og sygehuse.

Det skriver Ritzau.

Enhedslisten vil først og fremmest skyde fem milliarder kroner ind i en lavt- og ligelønspulje. Dertil kommer også 1,3 milliarder kroner, der skal hæve kvaliteten på velfærdsuddannelserne.

- Vi kan se, at offentligt ansatte desværre forsvinder fra vores velfærd. Og noget af det, de siger, er desværre, at det handler både om lønnen og arbejdsvilkårene, siger Mai Villadsen til TV 2.

Udspillet skal finansieres ved blandt andet at indføre en ekstra skat for de selskaber, der forrenter deres egenkapital bedre end 15 procent, skriver Ritzau.

I Socialdemokratiet anerkender politisk ordfører, Christian Rabjerg Madsen, at der er udfordringer i velfærdssektoren.

Overfor TV 2 peger han dog på, at kommissionen, regeringen har nedsat for netop at se på udfordringer med personalekapacitet i sundhedsvæsenet, skal have tid til at komme med sine anbefalinger.

Russisk militærfly krænkede dansk luftrum

Fredag aften krænkede et russisk militærfly kortvarigt både dansk og svensk luftrum.

Det oplyser Forsvarets Operationscenter til Ritzau.

I Sverige bekræfter forsvaret hændelsen over for det svenske nyhedsbureau TT.

Det russiske militærfly af typen Antonov 30, befandt sig kortvarigt øst for Bornholm – lidt over en kilometer inde over dansk luftrum – hvilket fik Forsvaret til at sende F16-jagerfly i luften for at afvise det russiske fly.

Samme fly krænkede efterfølgende det svenske luftrum syd for Blekinge, hvor det blev mødt og afvist af svenske jagerfly.

- Vi så, at de var på vej, vi var hurtigt oppe, vi mødte dem, og vi var der hele tiden, siger det svenske forsvars pressetalsperson Therese Fagerstedt ifølge nyhedsbureauet TT.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men jeg synes, du skal blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Det bliver fortsat dyrere at finansiere en bolig med realkreditlån. Forleden åbnede Nordea Kredit for et 4-procents realkreditlån. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Så højt kan renten gå op de kommende år, spår økonomiprofessorer

På blot 16 måneder har vi været vidne til voldsomme rentestigninger fra 0,5 procent på fastforrentede lån til op omkring 4 procent. Men på trods af de hurtige stigninger er der ingen grund til at frygte, at renterne stiger til tocifrede niveauer som i 70-erne og 80’erne, vurderer
økonomiprofessor ved Copenhagen Business School Jesper Rangvid og Michael Svarer, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

- Renten bliver slet ikke to cifret. Styringsrenten i USA skal måske op omkring 3-4 procent. Realkreditrenten kan blive lidt højere, men ikke meget, siger Jesper Rangvid og tilføjer, at de  korte variable renter vil være lavere, men godt kan komme op på 2-3 procent i Europa og Danmark.

Begge økonomer påpeger over for Avisen Danmark, at renterne på helt kort sigt godt kan komme højere op, men deres bedste bud for de kommende år er altså en rente omkring 3-4 procent.
Og hvorfor vil renten så ikke stige til de skyhøje niveauer fra 80’erne? Det skyldes blandt andet, at den naturlige rente i dag er lavere på grund af rekordstore private opsparinger, at centralbankerne allerede nu er i gang med at gribe ind, og at flere af de faktorer, som driver renten op, er midlertidige. Samtidig har vi lært af 70'erne, da der ifølge økonomerne blev begået store politiske fejl, som var med til at drive inflationen op.

På blot 16 måneder har vi været vidne til voldsomme rentestigninger fra 0,5 procent på fastforrentede realkreditlån til op omkring 4 procent. Men på trods af de hurtige stigninger er der ingen grund til at frygte, at renterne stiger til tocifrede niveauer som i 70'erne og 80’erne, forklarer to økonomiprofessorer. De giver her også deres bud på, hvor høje renter vi kan forvente de kommende år.

Renter: Forestil dig, at du skulle betale over 15 procent i rente på dit boliglån.

Det ville de færreste have råd til i dag, men for mange danskere i 70’erne og 80’erne var det virkelighed. Efter et årti med voldsomme rentestigninger toppede de danske bankers udlånsrente i 1980 med en rente på 20 procent.

Dengang var inflationen meget høj. Der var krig. Energipriserne steg, og renterne steg.

I dag har vi den højeste inflation i mere end 30 år. Der er krig i Europa. Priserne på olie og gas er eksploderet, og på blot 16 måneder er renten på et fastforrentet realkreditlån steget fra 0,5 procent til nu op omkring 4 procent.

Det var en forfejlet politik og en af de helt centrale lærdomme fra 70’erne, at vi skal undgå løn-pris-spiraler.

Jesper Rangvid, økonomiprofessor, CBS

Alligevel vurderer både økonomiprofessor ved Copenhagen Business School Jesper Rangvid og Michael Svarer, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, at de ekstremt høje renter fra dengang forbliver i historiebøgerne.

De ekstremt høje renter fra 1970'erne og 1980'erne forbliver i historiebøgerne, vurderer Michael Svarer, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix

- Danskerne skal ikke være bekymrede for, at renten stiger til 15-20 procent, som den gjorde i 1970'erne og 1980’erne. Der er mere styr på de faktorer, som driver renten i dag, lyder det fra Michael Svarer.

Jesper Rangvid har samme vurdering:

- Renten bliver slet ikke tocifret. Styringsrenten i USA skal måske op omkring 3-4 procent.
Realkreditrenten kan blive lidt højere, men ikke meget, siger han og tilføjer, at de
korte variable renter vil være lavere, men godt kan komme op på 2-3 procent i
Europa og Danmark.

Renten bliver slet ikke tocifret. Styringsrenten i USA skal måske op omkring 3-4 procent. Realkreditrenten kan blive lidt højere, men ikke meget, mener Jesper Rangvid, økonomiprofessor ved Copenhagen Business School. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Begge økonomer påpeger, at renterne på helt kort sigt godt kan komme højere op, men deres bedste bud for de kommende år er altså en rente omkring 3-4 procent.

Og hvorfor vil renten så ikke stige til de skyhøje niveauer fra 80’erne? Det har økonomerne en række forklaringer på - her får du fire:

1 Centralbanker vil slå inflationen ned

Under krisen i 70’erne og starten af 80’erne reagerede centralbankerne ifølge økonomerne for sent, og inflationen var i flere år over 10 procent i Danmark. Selv om inflationen i Danmark i dag er omkring 5 procent, er der altså stadig et stykke op til de høje niveauer fra dengang. Samtidig er den amerikanske centralbank begyndt at hæve renten, og den Europæiske Centralbank taler om at gøre det samme. Torsdag hævede den svenske centralbank også sin rente.

- Dengang kom renterne helt derop, fordi man lavede den fejl ikke at slå inflationen ned. Man hævede ikke renten nok, og derfor kom inflationen ud af kontrol og ud i fuldstændig vanvittige niveauer. Hvis vi slår inflationen ned tidligt, kommer vi ikke op på tocifrede renter, siger Jesper Rangvid.

Han hæfter sig ved udmeldingen fra chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, forleden.

- Hun indikerede en mulig rentestigning allerede midt på sommeren. Det er et markant skifte, for så sent som i december sagde hun, at det var helt usandsynligt, at renten blev hævet i 2022. Nu siger hun, det er meget muligt, og derfor tror jeg også, der vil ske noget. Det er sent, men det sker dog, siger han.

Michael Svarer vurderer også, at det vil lykkes centralbanken at få styr på inflationen over de kommende år.

- Der er et meget større fokus på at holde inflationen nede. USA og EU har et mål om en inflation på 2 procent, så hvis inflationen er 4, trækker de aktivitet ud af markedet. Der er instrumenter til at håndtere det, og forventningen er, at inflationen ender på omkring 2 procent inden for de næste par år, siger han.

2 Vi har ikke længere automatiske løn-pris-spiraler

En af forklaringerne på, at det gik så galt i 70’erne, var ifølge økonomerne den ordning, som sikrede at lønningerne steg i takt med priserne. Den såkaldte dyrtidsregulering, der blev suspenderet i 1983 og afskaffet få år efter.

Problemet med ordningen var ifølge de to økonomer, at den sikrede lønmodtagernes købekraft, når priserne steg. Det øgede efterspørgslen, hvilket fik priserne til at stige yderligere.

- Den løn-pris-spiral økonomer advarer mod, fordi den kan få inflationen til at vokse ud af kontrol, kørte helt automatisk dengang. Det var en forfejlet politik og en af de helt centrale lærdomme fra 70’erne, at vi skal undgå løn-pris-spiraler, siger Jesper Rangvid.

3 Den naturlige rente er lavere

Selv om den naturlige rente ifølge Jesper Rangvid er steget de seneste par år, er den stadig lavere end i 70’erne. Samtidig vurderer økonomerne, at der fortsat er flere faktorer, som vil presse den naturlige rente nedad.

- Der er store opsparinger og et stort opsparingsønske. Vi lever længere, og mange på verdensplan og i Europa har en alder, hvor de har sparet meget op. Det trækker renten ned, fordi det øger udbuddet af penge. Det vil være med til at holde renten nede, selv hvis inflationen kommer højere op, siger Michael Svarer.

4 Russisk energi og kinesiske forsyningspropper er midlertidige problemer

Der er grundlæggende tre årsager til den nuværende høje inflation, lyder det fra økonomerne: krigen i Ukraine, det underliggende efterspørgselspres og alle forsyningsproblemerne.

- Nu er Shanghai lukket ned igen. Men jeg må stadig sige, at forsyningsproblemerne og krigen i Ukraine trods alt er nogle forholdsvis midlertidige problemer. Det, vi er mest bekymrede for, er efterspørgslen, som har gjort vores arbejdsmarked så presset, at det ikke er til at få en håndværker i det her land, siger Jesper Rangvid.

Den store efterspørgsel ændrer dog ikke på, at økonomerne forventer, at inflationen vil falde, når gas- og oliepriserne ikke længere trækker den op.

- Tyskland er nu nede på en afhængighed af Ruslands gas på 12 procent, hvor den var 35 procent, da krigen begyndte. Vi finder alternativer. Rusland har lukket for gashanen til Polen og Bulgarien. Hvis vi gør os helt fri af det, vil det påvirke verdensmarkedet. Men måske vil udbuddet fra nogle arabiske lande så stige, siger Michael Svarer.

Først blev Marie Zitha vurderet ikke-jobparat: Men et skud selvtillid fik hende tilbage i arbejde

Flere og flere borgere på overførselsindkomst, der ellers var vurderet ikke-jobparate af jobcentrene, finder i disse dage vej til arbejdsmarkedet.

Sådan lød historien, som Avisen Danmark kunne fortælle i den forgange uge, på tal fra Dansk Arbejdsgiverforening, der beskyldte jobcentrene for at være for hurtige til at dømme folk ude af arbejdsmarkedet.

Én af dem, der er gået fra ikke-jobparat til beskæftigelse, er 41-årige Marie Zitha fra Brøndby.

Og hun synes, det vidner om manglende indsigt i systemet, når der tales om, at borgerne vurderes forkert. Tværtimod har hendes status som ikke-jobparat betydet, at hun har fået de rigtige værktøjer fra jobcentret.

I Kolding Kommune understreger arbejdsmarkedschefen, at en status som ikke-jobparat ikke nødvendigvis betyder, at man slet ikke er i stand til at arbejde.

Marie Zitha er gået fra kanten af arbejdsmarkedet til nu at være i job igen. Foruden hendes fysiske begrænsninger, var hun knækket mentalt, efter hun blev tildelt mærkatet ikke-jobparat af jobcentret. Men et skud selvværd og selvtillid gjorde, at hun fandt vej tilbage i beskæftigelse. I Kolding Kommune ser man flere og flere borgere, der gør det samme som Marie Zitha og går fra ikke-jobparat til job.

Arbejdsmarked: I 2018 blev hun fyret som socialrådgiver i kriminalforsorgen i Hillerød Kommune.

Og senere, på en novemberdag i 2020, blev ondt værre for 41-årige Marie Zitha fra Brøndby.

Da hun stod og foldede vasketøj sammen, sortnede det for hendes øjnene, og pludselig kunne hun hverken sidde, ligge eller stå. Uanset hvad hun foretog sig, gav det ubeskrivelige smerter i lænden.

Hun blev hurtigt diagnosticeret med slidgigt i lænden. På et efterfølgende møde i jobcentret brød Marie Zitha grædende sammen i stolen, da hun fik den kontante melding: ”Du kan ikke arbejde.”

- Der er jeg knækket, jeg har fuldstændig nået bunden. Det hele kan være lige meget, jobcentret kan ikke give mig et arbejde, fordi jeg var på ingen måder en kandidat, som nogen virksomheder ville bruge kræfter på, siger Marie Zitha.

Hun blev vurderet ikke-jobparat og dermed ikke i stand til at påtage sig et ordinært arbejde inden for tre måneder.

Adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Jacob Holbraad mener, at Jobcentrene fejlvurderer for mange, for der må jo være tale om en fejl, når jobcentrene giver prædikatet "ikke-jobparate", og de så kommer i arbejde. Arkivfoto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Og vurderingen blev fastholdt indtil for få måneder siden, hvor Marie Zitha skiftede tilværelsen som ikke-jobparat ud med en stilling på fem timer om ugen, indtil det er afklaret, hvor mange timer hun kan håndtere.

Må være en fejl

Marie Zitha fra Brøndby er langt fra den eneste, der er gået fra kanten af arbejdsmarkedet til beskæftigelse i løbet af det seneste års tid.

Torsdag kunne Avisen Danmark fortælle, at omtrent 2000 borgere i kontanthjælpssystemet med stemplet ikke-jobparat er kommet i beskæftigelse fra december 2021 til januar 2022.

Tallet har været støt stigende siden midten af 2021 og ligger nu omkring dobbelt så højt som de seneste fem år.

Og det er da også ganske positivt, at opsvinget i dansk økonomi har fået ledigheden til at falde drastisk og åbnet dørene til arbejdsmarkedet for borgere i Danmark, der ellers var vurderet langt fra ordinær beskæftigelse.

Man kan først sige, man er vurderet ude af arbejdsmarkedet, når man er tilkendt en førtidspension. Så er man vurderet til ikke på noget tidspunkt at kunne tage et arbejde på bare få timer. For alle andre grupper i beskæftigelsesindsatsen kigger man på jobpotentiale – stort som småt.

Mette Byskov, arbejdsmarkedschef, Kolding Kommune

Men tallene har også en bagside, påpegede Jacob Holbraad, der er administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

- Jobcentrene fejlvurderer for mange, for der må jo være tale om en fejl, når jobcentrene giver prædikatet "ikke-jobparate", og de så kommer i arbejde, sagde han torsdag til Avisen Danmark.

Arbejdsgiverforeningen misforstår

I Kolding Kommune genkender arbejdsmarkedschef Mette Byskov billedet fra arbejdsgiverforeningens statistik. Også her oplever man, at flere og flere ikke-jobparate finder vej ud på arbejdsmarkedet i øjeblikket.

- Vi ser, at virksomhedernes port er blevet lidt bredere. De er simpelthen blevet mere modige og risikovillige i forhold til at ansætte nogen, som måske ikke har den profil, de plejer at gå efter, siger hun.

Midt i opsvinget står virksomhederne på en brændende platform, hvor der bliver færre og færre kvalificerede medarbejdere at plukke fra bunken af ledige, der er svundet hastigt ind.

Selvfølgelig skulle jeg være i kassen for ikke-jobparate. Når man kommer der, så bliver man også givet nogle andre værktøjer fra jobcentret, fordi de anerkender, at man ikke kan søge jobs som normalt. Og lige præcis dét har gjort, at jeg fik mig et job.

Marie Zitha, Brøndby

Det gør det lettere for gruppen på kanten af arbejdsmarkedet at blive ansat i et fleksjob eller en stilling på fem, syv eller ti timer om ugen – og for en ”almindelig” kontanthjælpsmodtager uden varige skånebehov, som en fleksjobber har det, kan de små jobs hurtigt blive til flere timer, forklarer Mette Byskov.

Hun medgiver, at kommunen kan fejlvurdere borgere, som Jacob Holbraad tirsdag beskyldte jobcentrene for.

- Det gør vi da. Vi er jo ikke perfekte. Får vi også lavet forkerte match? Ja, det sker helt sikkert også, siger Mette Byskov.

Og hun forklarer også, at Kolding Kommune i takt med opsvinget har haft fokus på at vurdere borgernes jobpotentiale en gang mere. Særligt i forhold til, om de kunne få gavn af en stilling med bare få timer, som virksomhederne tilbyder i højere grad end tidligere.

Men Mette Byskov understreger én ting, som hun mener, Dansk Arbejdsgiverforening misforstår:

De ikke-jobparate bliver ikke bare sat hen på en hylde for borgere, der ikke formidles jobtilbud til.

- Man kan først sige, man er vurderet ude af arbejdsmarkedet, når man er tilkendt en førtidspension. Så er man vurderet til ikke på noget tidspunkt at kunne tage et arbejde på bare få timer. For alle andre grupper i beskæftigelsesindsatsen kigger man på jobpotentiale – stort som småt, siger hun.

Mangel på indsigt

41-årige Marie Zitha, der gik fra at være ikke-jobparat til en stilling på fem timer om ugen, har stadig daglige smerter af slidgigten i lænden.

- Jeg har så ondt, at de fleste andre nok ville kaste håndklædet i ringen, men det er jo hverdag for mig. Jeg har ondt, fra jeg står op, til jeg går i seng, siger Marie Zitha.

Men hvis smerterne fortsat er voldsomme, hvad er så forklaringen på, at hun fandt vejen tilbage i beskæftigelse?

Den finder hun selv i det såkaldte KOM-forløb – kompetenceudvikling, oplysning og menneskeligt samspil – som hun deltog i på det lokale jobcenter. Dér fik hun genskabt sin selvtillid og løftet selvværdet.

Hun følte sig anerkendt og set efter flere år uden for arbejdsmarkedet.

Marie Zitha, kan du forstå, at det undrer, når du nu kan være i beskæftigelse, fordi du er blevet anerkendt og set? Er det virkelig et grundvilkår for at finde et arbejde?

- Når du bliver hørt, set og anerkendt, så har du også en større mulighed for, at du finder de her ressourcer frem, og du kan pludselig se, at du kan nogle ting, som du ikke troede, at du kunne. Jeg blev sat i den kategori, fordi jeg havde nogle fysiske smerter, og systemet knækkede så min selvtillid og selvværd. Jeg havde behov for at genskabe mig selv mentalt for at se, at jeg stadig kunne bidrage, svarer Marie Zitha.

Gennem utallige kurser i jobcentret har hun selv oplevet, at folk kan ende i kategorien ”ikke-jobparat” af vidt forskellige årsager. Og hvis man tror, det handler om fejlvurderinger, så er det mangel på indsigt i systemet, synes hun.

- Selvfølgelig skulle jeg være i kassen for ikke-jobparate. Når man kommer dér, så bliver man også givet nogle andre værktøjer fra jobcentret, fordi de anerkender, at man ikke kan søge jobs som normalt. Og lige præcis dét har gjort, at jeg fik mig et job, fortæller Marie Zitha.

Ikke jobparat?

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening befinder man sig på kanten af arbejdsmarkedet, hvis man modtager én eller flere af følgende ydelser:

  • Ikke jobparat kontanthjælp og integrationsydelse
  • Ikke uddannelsesparat uddannelseshjælp
  • Ledighedsydelse for revalidering
  • Revalideringsydelse
  • Ressourceforløb
  • Jobafklaringsydelse

Man betragtes som værende ikke-jobparat, hvis man ikke er i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør én i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder.

Ifølge Christian Bitz og F&H tegnede DR-programmet Kontant et fordrejet billede af sagen om krænkelse af ophavsret mellem Kasper Würtz på den ene side og F&H og Bitz på den anden. Arkivfoto: Mads Dalegaard/F&H

Keramiker fra Horsens jagter erstatning på over 10 millioner kroner - Christian Bitz vil også have erstatning efter udtalelser i DR-program

Der bliver tale om et erstatningskrav på minimum 10 millioner kroner, når det økonomiske sværdslag mellem Horsens-keramikeren Kasper Würtz på den ene side og grossistvirksomheden F&H A/S og tv-personligheden Christian Bitz på den anden skal stå til november. Sagen handler om kopiering af Kasper Würtz' produkter. Men grossistvirksomheden arbejder også med et modkrav mod Kasper Würtz. Virksomheden mener, at keramikerens udtalelser om Bitz har skadet hele produktserien, hvor kun enkelte dele er kopieret og trukket tilage fra markedet.

Der bliver sendt erstatningskrav i begge retninger, når keramiker Kasper Würtz til november mødes med virksomheden F&H A/S og Christian Bitz i Sø- og Handelsretten i sag om kopiering af keramikprodukter.

Kopisag: Der bliver tale om et erstatningskrav på minimum 10 millioner kroner, når det økonomiske sværdslag mellem Horsens-keramikeren Kasper Würtz på den ene side og grossistvirksomheden F&H A/S og tv-personligheden Christian Bitz på den anden skal stå til november.

Det oplyser Kasper Würtz' advokat, Johan Løje, til Avisen Danmark.

- Vi ved ikke, hvor stort erstatningskravet bliver, før vi ved præcis, hvor meget de (F&H og Christian Bitz, red.) har omsat for, men det kommer til at ligge på et tocifret millionbeløb, siger Johan Løje.

Et tal, som ifølge advokaten tager afsæt i både økonomi og tab af goodwill.

Erstatningskravet blev aktuelt, da Kasper Würtz sidste år fik medhold i en opsigtsvækkende retssag om kopi af nogle af hans keramikprodukter.

Nu har det imidlertid vist sig, at også sagens tabende part, F&H og Christian Bitz, regner på et erstatningskrav mod Kasper Würtz.

F&H kræver nemlig kompensation for tabt fortjeneste af de Bitz-produkter, som ikke er omfattet af kopieringssagen. Et krav, der ifølge Johan Løje er rejst på baggrund af tre konkrete udtalelser, som Kasper Würtz har givet i medierne.

- Det er ret usædvanligt, siger Johan Løje.

Du kan lytte til historien i podcasten "Erhvervsklubben", hvor vi diskuterer sagen ca 21 minutter henne:

12 kopiprodukter

Sagen mellem Kasper Würtz og Christian Bitz tog sit udgangspunkt, da sidstnævnte lancerede et stel af krus og tallerkener i stentøj i begyndelsen af 2016. Stellet, mente Kasper Würtz, lignede til forveksling hans eget Skjalm P.-stel, som han havde designet i sin virksomhed, KH Würtz.

Dokumenter indhentet fra F&H's hovedkontor i Viborg viste senere, at F&H og Christian Bitz ganske rigtigt havde øje for keramikerens produkter, da de udviklede Bitz-stellet.

Sagen endte i retten, og i maj 2021 afgjorde Østre Landsret, at 12 af produkterne i Bitz-kollektionen var kopivarer. Afgørelsen betød, at F&H skulle tilbagekalde varerne, destruere deres lager og offentliggøre afgørelsen.

Sagen kort

  • I januar 2016 lancerede Christian Bitz og F&H en stentøjkollektion under navnet "Bitz".
  • Horsens-keramikeren Kasper Würtz vurderede, at Bitz-kollektionen rummede kopier af hans produkter, og han trak derfor Christian Bitz og F&H i retten.
  • I marts 2020 afgjorde Sø- og Handelsesretten, at Christian Bitz og F&H havde krænket Kasper Würtz' ophavsret. Den tabende part ankede herefter sagen til Landsretten.
  • I maj 2021 stadfæstede Landsretten, at der var sket brud på ophavsretten. Retten påbød samtidig Christian Bitz og F&H at trække de pågældende produkter tilbage fra markedet, destruere deres lagre og offentliggøre dommen i et landsdækkende livsstilsmagasin.
  • Til november 2022 skal erstatningsspørgsmålet afgøres i Sø- og Handelsretten.

Da Procesbevillingsnævnet i september 2021 afviste F&H's anmodning om at lade sagen køre i Højesteret, stod afgørelsen ikke til at ændre.

Dermed skal der nu tages stilling til størrelsen på den erstatning, Kasper Würtz er berettiget til. Det spørgsmål skal afgøres i Sø- og Handelsretten til november.

Forud for afgørelsen har F&H udarbejdet en opgørelse, der viser, at de 12 kopiprodukter har genereret en omsætning på 42 millioner kroner og et overskud på 2,4 millioner kroner.

Det er de tal, som danner udgangspunkt for beregningen af erstatningskravet, men tallene er mangelfulde og lavere end reelt, vurderer Johan Løje. Omkring nytår i år trak han derfor F&H i fogedretten på vegne af Kasper Würtz. En sag, der endnu ikke er afgjort.

- Vi har endnu ikke fået udleveret de oplysninger fra F&H, som vi skulle, og derfor ved vi endnu ikke, hvad de har omsat for, siger Johan Løje.

To udsagn, en kommentar

Mens Horsens-keramikeren og hans advokat venter på de endelige tal, har en ny faktor meldt sig i form af F&H's modkrav.

- Jeg tænker, at det er mere af samme skuffe. F&H forsøger at lave proces og skabe udfordringer for Kasper, siger Johan Løje, der vurderer at modkravet er omsonst.

- De har pillet to udsagn og en kommentar ud af en meget stor mediedækning og mener, at præcis de tre ting gør, at F&H har tabt en hel masse penge, siger han.

Et af de tre udsagn stammer ifølge Johan Løje fra DR-programmet "Kontant", der blev sendt i september 2021.

De har pillet to udsagn og en kommentar ud af en meget stor mediedækning og mener, at præcis de tre ting gør, at F&H har tabt en hel masse penge.

Johan Løje, advokat for Kasper Würtz

- Her udtalte Kasper, at Christian Bitz kom forbi hans værksted (i 2015, red.), købte hans sortiment og sendte det til Kina. Det, mener F&H, er faktuelt forkert, fordi Christian Bitz ikke købte hele sortimentet og ikke sendte fysiske eksemplarer, men billeder, til Kina. Det er det niveau, vi er på, siger han.

Ifølge Johan Løje vurderer F&H, at grossistvirksomheden på baggrund af de tre udsagn har tabt et relativt stort tocifret millionbeløb.

- Vi finder det usandsynligt, at de får medhold i deres krav, siger Johan Løje.

Glad for opmærksomhed

Nyheden om F&H's modkrav har pustet yderligere til stormvejret mod grossistvirksomheden og Christian Bitz, der har huseret på de sociale medier, siden afgørelsen i sagen lå fast.

Johan Løje ønsker ikke at forholde sig til de udsagn, der fremføres på de sociale medier, men han sætter pris på, at sagen har stor bevågenhed.

- Jeg er glad for, at der er så stor opmærksomhed om kopieringsproblemet, for det kan flytte noget. Det er et markant signal til virksomheder, der kopierer, om at det er en dårlig idé, siger han.

Avisen har kontaktet F&H for at få bekræftet Johan Løjes udlægning.

I et skriftligt svar skriver F&H A/S:

"F&H kan bekræfte, at de konkrete udtalelser, som du henviser til, er nogle af dem, der er omfattet af vores modkrav al den stund, at udtalelserne beskriver forløb, som aldrig har fundet sted".

F&H skriver derudover som baggrund for modkravet:

"Vi har set os nødsaget til at rejse et modkrav under den verserende retssag, som Kasper Würtz har anlagt mod os. Würtz har blandt andet udtalt sig misvisende om sagen og vores forretning, og det har skadet vores salg af Bitz-stellet. Det er vigtigt at huske, at der findes hundredvis af forskellige Bitz-produkter, og at også landsretten rent faktisk frikendte en række Bitz-produkter og alene fandt, at fire produkter (hver i tre forskellige farver, red.) var for tæt på Würtz' rettigheder".

"Vi har naturligvis for længst fjernet de fire produkter fra markedet. Sø- og Handelsretten har nu givet os medhold i, at en uvildig ekspert bør vurdere Würtz’ udtalelser. Samtidig har Sø- og Handelsretten meddelt, at den vil forholde sig til vores modkrav til november, når retten alligevel skal forholde sig til Würtz' krav mod os. Af respekt for domstolsprocessen ønsker vi ikke på nuværende tidspunkt at kommentere sagen yderligere".

Chefredaktør Peter Rasmussen. Foto: Peter Leth-Larsen

Arh, men for fanden da…: Bandeordene er blevet slappe

Bandeord er ikke længere, hvad de har været. Ældre generationer synes stadig, at "sgu" er et bandeord, mens man skal lede længe efter unge, der mener det. Avisen Danmarks chefredaktør Peter Rasmussen mener, at nu er selv ordet "fuck" blevet fucked.

Det guddommelige og religiøse er ved at forlade vores sprog. I hvert fald vores bandeord. For fanden i helvede og Gudfader bevares og selv ”sgu”, der som bekendt er en forkortelse af ”så Gud hjælpe mig” er ikke rigtig et bandeord mere.

Det kom frem i denne uge, hvor Dansk Sprognævn offentliggjorde en undersøgelse af, hvor voldsomme vi selv synes, at bandeordene i det danske sprog er. 1216 personer har deltaget i undersøgelsen og konklusionen er, at bandeordene er ved at miste deres kraft. Nogle er oven i købet ved at glide helt ud. Det er de bandeord, der tager afsæt i sygdomme, som ”for pokker”, der vist er en slags syfilis og ”kraftedeme” og ”eddermame”, som begge to handler om, at kræften skal komme at æde én.

Fuck har efterhånden fået så mange betydninger, at det kan proppes ind i en hvilken som helst sætning uden at vække opsigt.

Men der er stor forskel på, hvordan aldersgrupperne ser på kraftudtrykkene. 71 procent af de plus 65-årige synes for eksempel stadig, at ”sgu” er et bandeord. Det er der kun 18 procent af de 13-14-årige, der gør.

Undersøgelsen blev i øvrigt også lavet for 10 år siden - og siden dengang er der sket tæt på en halvering af dem, der mener, at "sgu" er et bandeord.

Og hvad er det så, de gode gamle religiøse og sygdomsbefængte bandeord er ved at blive erstattet af. Ja, det er i al sin mangel på opfindsomhed ord, der er hentet ud af vores fælles sproglige underbukser. Det er for eksempel ord som shit, pis og fuck.

Og selv de ord er der ikke meget spark i. Fuck har efterhånden fået så mange betydninger, at det kan proppes ind i en hvilken som helst sætning uden at vække opsigt. Det kan - ud over den oprindelige seksuelle betydning - også oversættes med "hvad", "øv", "jeg er fortabt", "jeg er blevet snydt", "helt vildt", "rend mig", "virkelig" og rigtig mange andre ord. Og så er der de sætninger, hvor "fucking" dukker nærmest umotiveret op. For eksempel, når en deltager i Ex on the beach siger: "I hele fucking tiden" eller "hvem har taget min fucking kop i-fucking-gen" eller som indskud i "spejl-fucking-blank".

Så bandeordene er her altså stadig - de er bare blevet så slappe, at vi ikke rigtig opfanger dem mere. Og hvad gør man så, ja, i følge den undersøgelse, som Sprognavnet lavede for 10 år siden, så begynder især de unge at hente skældsord ind i deres sprog, når der skal sættes en tyk sort streg under en pointe.

Det kan for eksempel være nedsættende ord om personer, som  luder og vulgære udtryk som hold kæft. "De unge forstår altså betegnelsen bandeord som en bredt anlagt kategori, der favner det sprog som det ikke anses for pænt at bruge, herunder skældsord, og dette kan tolkes som enten de unges manglende viden om eller erfaring med begrebet eller som begyndelsen på en holdningsudvikling, hvor skældsord er ved at erstatte bandeord", skriver Sprognævnet.

Det er med andre ord ugen, hvor fuck blev fucked.