Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Siden Mette Frederiksen blev statsminister i 2019, er de fattigste danskere blevet fattigere, selvom aftalen mellem regeringen og støttepartierne var at mindske uligheden i samfundet. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

De fattigste er blevet fattigere under Mette Frederiksens regering

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Kampen mod ulighed i Danmark var en central del af forståelsespapiret mellem den socialdemokratiske regering og dens støttepartier. Men det røde flertal har den seneste tid været under angreb for faktisk at lade den økonomiske ulighed i landet stige.

Og nu viser nye beregninger fra Finansministeriet, at den stigende ulighed går hårdest ud over de fattigste i samfundet.

Det skriver Berlingske.

De ti procent af befolkningen med den laveste disponible indkomst står til at opleve en gennemsnitlig tilbagegang i indkomsten på 2,09 procent sammenlignet med en situation uden politiske beslutninger fra regeringen.

I oppositionen beskylder Liberal Alliance og Venstre regeringen og støttepartierne for ”mageløst hykleri” og ”historisk vælgerbedrag,” mens støttepartierne SF og Enhedslisten synes, at regeringen skylder at levere på aftalen i forståelsespapiret om, at uligheden skulle mindskes.

I Socialdemokratiet mener finansordfører Benny Engelbrecht, at det er for akademisk at tale om lighed og ulighed alene på baggrund af den såkaldte Gini-koefficient, der kun siger noget om økonomi.

- Man er nødt til at tage andre aspekter med. Der har aldrig været så mange danskere i arbejde, og der er færre mennesker, der går ledige. Det betyder noget for de enkelte mennesker, der kommer ud af offentlig forsørgelse og bliver selvforsørgende. De oplever selvsagt en reel fremgang i deres liv. Det kan man ikke måle på Gini-koefficienten, men derfor betyder det da i allerhøjeste grad noget, siger han til Berlingske.

Volden er tilbage i nattelivet

Volden og balladen i det danske natteliv oplevede en markant tilbagegang under corona, hvor festglade unge ikke havde mulighed for at gå i byen.

Nu er værtshusene og diskotekerne atter åbne, og faktisk er antallet af voldsanmeldelser steget en smule i første kvartal af 2022 sammenlignet med før corona.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af tal fra landets politikredse.

- Vi ved, at grunden til det markante fald i vold under corona kan findes i nedlukning af nattelivet, siger Ingrid Soldal Eriksen, der er analytiker i Det Kriminalpræventive Råd, til Jyllands-Posten og uddyber:

- Derfor er det forventeligt, at når vi åbner igen, ser vi også gradvist en stigning i volden igen.

I hovedstaden er antallet af voldsanmeldelser og steget med små ti procent i første måneder af 2022 målt op mod samme periode i 2021, hvor nattelivet var ramt af nedlukninger.

Men hos Københavns Politi har man bemærket, at mange unge har fået nye vaner:

- Vi oplever, at de går tidligere hjem. De er ikke nødvendigvis ude til kl. 5-6-7 om morgenen i den mængde, de var tidligere, siger politiinspektør Tommy Laursen til Jyllands-Posten.

Rusland fejrer Sejrsdag i skyggen af Ukraine

For 77 år siden blev Nazityskland besejret, og det fejres – traditionen tro – med store militærparader i Rusland, der mandag markerer Sejrsdagen.

Og krigen i Ukraine vil utvivlsomt sætte sit præg på mandagens begivenheder i Rusland.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og Ritzau.

Der er blevet spekuleret i, om den russiske præsident, Vladimir Putin, vil udnytte timingen til mobilisere Rusland og italesætte den igangværende konflikt i Ukraine som en decideret krig mellem Rusland og Vesten.

Det blev dog kaldt ”nonsens” af en talsmand for den russiske regering allerede onsdag.

Ifølge nyhedsbureauet dpa afholdes der militære parader i 28 russiske byer, hvor den største finder sted på Den Røde Plads i Moskva med deltagelse af 11.000 soldater, 131 militærkøretøjer, 77 fly og helikoptere og præsident Putin.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist
Strøm svarende til det årlige behov for tre gennemsnitlige husstande går til spilde fra Peter Skrydstrups husstandsvindmølle. Det skyldes en gammel støtteordning, som en forsker kalder "forældet". Foto: Jonas Kristensen

Peter har sin egen vindmølle - men den fyrer for gråspurvene, for ellers mister han penge: Gammelt afregningssystem lader strøm gå til spilde

I landsbyen Visby i Tønder Kommune står Peter Skrydstrups vindmølle og fyrer for gråspurvene gennem en elradiator, når vinden ellers giver de allerbedste muligheder for at producere masser af grøn strøm.

Det skyldes rigide regler, der kort og godt betyder, at ejeren får mere økonomisk ud af sælge mindre strøm, end møllen kan producere.

Men selv om det er det, der giver bedst mening for Peter Skrydstrups pengepung, er han absolut ikke tilfreds.

- Jeg har det ikke ret godt med den elradiator. For to år siden var strømmen nærmest gratis, men man kan jo se i fjernsynet, at folks elregninger stiger. Her kan vi gøre noget, uden at det kræver ret meget, siger Peter Skrydstrup.

Energiforsker Kristian Borch fra Aalborg Universitet kalder reglerne forældede. Alligevel vurderer Energistyrelsen, at det er ejerens eget valg at "spilde" strømmen.

For seks år siden investerede Peter Skrydstrup i en husstandsvindmølle, men på grund af en særpræget støtteaftale går en masse strøm til spilde gennem en stor elradiator. Selv kalder han det etisk og miljømæssigt forkert, og han får opbakning fra en forsker, der kalder afregningssystemet forældet og skadeligt for den grønne omstilling.

Energispild: Peter Skrydstrup klapper sin bil hurtigt to gange med håndfladen i forbifarten.

- Den kører jo også på el, siger han fåmælt på sønderjysk manér, så man selv må tænke sig til, hvad der ligger bag indskydelsen.

Budskabet er, at han går op i grøn energi og gør en dyd ud af at være selvforsynende. Derfor har han på sin virksomhed ved landsbyen Visby i Tønder Kommune opstillet både solceller og en husstandsvindmølle, så hans og familiens behov er dækket.

Den aftale, han har indgået, betyder, at han får 2,5 kroner per kilowatttime, som vindmøllen producerer. Men det gælder kun for en vindmøllekapacitet op til 10 kilowatt. Hvis møllen producerer mere end dette, står der ved vindmøllens sokkel en elradiator, som brænder den overskydende strøm af og altså fyrer for gråspurvene.

Metalkassen uden om radiatoren er endda udstyret med en gul advarselstrekant, som varsler, at kassen kan være varm, når det blæser over 10 meter i sekundet. Og det irriterer Peter Skrydstrup, at der går strøm til spilde på denne måde.

- Begrænsningen har været okay indtil nu. Men nu kan vi jo se, at folk mangler strøm. Det er etisk og miljømæssigt forkert, at der flyver strøm væk på den måde, siger han.

Blå bog

Peter Skrydstrup er 44 år og gift med Kis Gotthardsen Skrydstrup.

Han har fire børn og er direktør og ejer af Visby Tømrer- & Murerforretning, ligesom han ejer en række ejendomme til udlejning i lokalområdet.

Sidder i bestyrelsen for Venstre i den lokale vælgerforening i Bredebro, Ballum og Visby, bestyrelsen for Tønder Forsyning samt bestyrelsen for Min Købmand Visby.

Har haft en husstandsvindmølle i seks år.

Hvis han skal koble mere af strømmen på elnettet, vil hans afregning blive sat ned på 1,5 kroner per kilowatttime, og det vil ifølge ham selv være en dårligere forretning. Han siger derfor, at han har tilbudt, at overskudsstrømmen kan føres på elnettet, uden han får afregning for den del af produktionen, som overstiger det, han må producere ifølge sin aftale. Men det har han ikke haft held med.

- Jeg har det ikke ret godt med den elradiator. For to år siden var strømmen nærmest gratis, men man kan jo se i fjernsynet, at folks elregninger stiger. Her kan vi gøre noget, uden at det kræver ret meget, siger Peter Skrydstrup, som mener, at en elektriker ville kunne løse opgaven på en halv time.

Ifølge Peter Skrydstrup producerer hans mølle 32.000 kilowatttimer strøm til elnettet årligt, mens 15.000 kilowatttimer går til spilde gennem elradiatoren. Ifølge Dansk Energi har en gennemsnitsfamilie på to voksne og to børn i et hus på 150 kvadratmeter et årligt strømforbrug på 4000 kilowatttimer, hvilket betyder, at Peter Skrydstrups overskudsproduktion kunne dække mere end tre husstande årligt.

- Det er så irriterende!

Peter Skrydstrup er ikke den eneste dansker, der er frustreret over, hvordan deres elproduktion bliver afregnet. Private, der har solceller på taget, bliver eksempelvis også ofte mødt med rigide regler, der i sidste ende medfører, at man ikke får brugt deres grønne energiproduktion optimalt.

Eksemplet er meget fint: Det giver ikke mening for ham at gøre det, som reelt er bedst for miljøet og samfundet, og når han gør opmærksom på det, så svarer systemet bare: Næ!

Kristian Borch, lektor i energiplanlægning, Aalborg Universitet

Og selv om husstandsmøller og solceller på private hustage kun udgør en lille del af strømproduktionen her til lands, er problemet reelt nok. For hvis vi skal have lyst til at bidrage til den grønne omstilling, skal reglerne give mening.

Det fortæller Kristian Borch, der er lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Generelt er både 1,50 og 2,50 kroner per kilowatttimer sådan set gode priser for el i forhold til den såkaldte spotpris, som de store grønne producenter bliver afregnet efter. Men de gamle regler holder alligevel bare ikke.

- Eksemplet er meget fint: Det giver ikke mening for ham at gøre det, som reelt er bedst for miljøet og samfundet, og når han gør opmærksom på det, så svarer systemet bare: Næ!, siger forskeren og tilføjer.

- Det er så irriterende, at vi har et regulativt system, der er bag sin tid.

Elradiatoren står ved vindmøllens fod, og en påklistret gul trekant advarer om, at metalkassen kan være varm, hvis det blæser meget, og radiatoren derfor brænder en masse strøm af. Foto: Jonas Kristensen

Kristian Borch forklarer, at det regulative afgiftssystem i dag bærer præg af at være fra en tid, da energiproduktionen primært foregik på store kulkraftværker, hvor produktionen derfor let kunne justeres alt efter efterspørgslen. Men i dag, hvor vind og sol i stigende grad står for vores elproduktion, bør reglerne blive opdateret, mener han. For solen skinner, når den skinner, og vinden blæser, når den blæser - uanset hvornår vi så ellers har lyst til at vaske tøj og langtidsstege cuvetten.

- Der skal være et økonomisk incitament til at sælge sin grønne strøm, når der mangler i systemet, og selv bruge det, når der ikke mangler i systemet. Den bevidsthed kommer ikke, hvis ikke afgiftssystemet afspejler det, siger Kristian Borch.

Styrelse: Det er hans valg

Avisen har forelagt Energistyrelsen Peter Skrydstrups frustrationer, og i en e-mail svarer styrelsen, at der ikke sættes begrænsning på, hvor meget strøm en husstandsvindmølle må producere.

"Husstandsvindmøller kan på lige fod med andre el-producerende anlæg producere så meget strøm, de evner, og sælge strømmen til markedsprisen," skriver styrelsen.

Så meget kan vindmøllen producere

Den vindmøllemodel, som Peter Skrydstrup har stående, kan producere 70.100 kilowatttimer årligt, hvis det blæser med 7,5 meter i sekundet i gennemsnit.

Den kan producere 36.900 kilowatttimer årligt ved en gennemsnitlig vindhastighed på fire meter i sekundet.

Sidste år var den gennemsnitlige vindhastighed i Danmark 4,3 meter i sekundet, mens den i Tønder Kommune var 4,5 meter i sekundet.

Men årsagen til Peter Skrydstrups begrænsning er en historisk støtteordning, som, da han investerede i vindmøllen, betød, at vindmølleejere kunne få en højere afregningspris end markedsprisen.

"Nogle har købt husstandsvindmøller, der er designet med en større kapacitet end deres tilsagn om støtte. De har fået tilsagn om støtte på 2,5 kroner per kilowatttime til en vindmølle på 10 kilowatt, men har i stedet købt en 25 kilowatt-vindmølle, som kun er berettiget til 1,5 kroner per kilowatttime. For alligevel at få mulighed for den høje støttesats er deres vindmølle konstrueret eller installeret, så kapaciteten nedsættes til 10 kilowatt ved at "spilde" strøm over 10 kilowatt. Ejerne kunne i stedet have valgt at afsætte al strømmen til den afregningspris, som vindmøllens maksimale kapacitet tillader", skriver Energistyrelsen.

Avisen har spurgt klima-, energi-, og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), om han ønsker at se på reglerne og eventuelt ændre dem, men han har ikke svaret på avisens henvendelse.

Peter Skrydstrup gør en dyd ud af at være selvforsynende med strøm. Udover sin husstandsvindmølle har han solceller på sin ejendom. Foto: Jonas Kristensen


Ægteparret Gert og Lis Nicolajsen fra Hundige Landsby har haft ubudne gæster i huset flere gange. Nu hjælper beboerne hinanden med at holde tyvene væk fra villavejen. Privatfoto

Indbrudstyve er vågnet fra coronadvale: Gert satte sig på én af dem, mens Lis kom farende med et boldbat

Hvad ville du gøre, hvis du opdagede en indbrudstyv i dit eget hjem eller hos din nabo? 72-årige Gert Nicolajsen fra Hundige Landsby ville ikke tænke i mange sekunder. Han har nemlig selv jagtet én og holdt ham fast, indtil politiet kom. I kulissen stod konen klar med et boldbat, hvis det blev nødvendigt. 

Og det kan godt ske, at Gert og andre danskere atter skal til at ruste sig mod indbrud, i hvert fald stiger anmeldelsestallene på landsplan atter efter en særdeles stille coronatid på den front. Spørger man politiet og en ekspert, er den bedste opskrift mod tyveknægte nemlig, at borgerne gør noget selv for at sikre sig.

I første kvartal blev der anmeldt 13 procent flere indbrud i private hjem end i samme periode sidste år, da corona holdt mange af os hjemme. I Greve har Gert og Lis Nicolajsen haft ubudne gæster flere gange, så nu har beboerne på villavejen taget sagen i egen hånd.

Kriminalitet: Indbrudstyvene er tilbage, efter at antallet af anmeldte indbrud i private hjem blev halveret under coronapandemiens hjemsendelser. I hvert fald er der på landsplan anmeldt 13 procent flere indbrud i årets første kvartal end i samme periode sidste år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

En af dem, som har mærket på egen krop at have ubudne gæster i sit hjem, er 72-årige Gert Nicolajsen fra Hundige Landsby ved Greve. Han og konen, Lis på 74 år, har været udsat for to indbrud og to indbrudsforsøg i de 19 år, de har boet på Hundige Bygade.

- Det har været ved højlys dag, hvor de har smadret glasset i terrassedøren og taget min kones pung, smykker og genstande, der er lette at omsætte. Det er ganske ubehageligt, og jeg ønsker det ikke for nogen, siger Gert Nicolajsen.

Ifølge Lasse Nikolaj Staun, der er analytiker og indbrudsekspert hos Det Kriminalpræventive Råd, har der siden 2010 været et faldende antal indbrud. Sidste år skete et helt ekstraordinært fald, men nu stiger antallet af indbrud i takt med, at samfundet atter åbner.

- Der sker stadig indbrud, og vi nærmer os sommerferien, der er en højtid for indbrudstyvene, derfor vil jeg klart anbefale borgerne at tage nogle forholdsregler, siger han.

En nabo ringede pludselig en eftermiddag og sagde, at der luskede en fyr rundt, så jeg kørte ned og spærrede vejen med bilen og sagde til Lis, at hun skulle komme med boldbattet.

Gert Nicolajsen, beboer i Hundige Landsby, Greve

I dag har pensionistparret fra Greve-egnen både installeret tyverialarmer, fået pengeskab og er med i villavejens nabohjælp-ordning, mens de gemmer ting af særlig værdi væk, når de er ude at rejse. Alle indbrud er nemlig sket, mens de har været på ferie.

- Det er noget underligt noget at få at vide i lufthavnen, at der har været andre inde i ens hjem. Der fiser mange tanker gennem hovedet på én, for man ved ikke, hvad der er sket, eller hvad de har taget, siger Gert Nicolajsen.

Nordjylland hårdest ramt

De nye indbrudstal fra i år tyder dog på, at det står værst til i den helt anden ende af landet. I Nordjylland har man nemlig haft 93 procent flere indbrud i forhold til første kvartal i 2021.

- Vi har været ramt af to-tre kriminelle grupperinger, der har lavet relativt mange indbrud i Aalborg-området og ned langs Rebild- og Hobrokanten. Vi har sigtet mange og varetægtsfængslet nogle, så der har været en opblomstring, men nu er der ro på igen, siger vicepolitiinspektør Niels Kronborg fra Nordjyllands Politi.

Han forklarer, at indbruddene normalvis sker i bølger, og derfor har vinterhalvåret ikke været anderledes. Grupperingerne har både været af lokal og udenlandsk karakter, sidstnævnte gruppering er stadig eftersøgt.

- Fra vores stol vidner det om, at vi går ind i et mere normalt år på indbrudsområdet. Det er både i private boliger, sommerhuse og erhvervsejendomme, der er en stigende tendens. Men vi glæder os stadig over, at tallene generelt falder, siger vicepolitiinspektøren.

Niels Kronborg forsikrer om, at det nordjyske politi fortsat arbejder på at nedbringe antallet af indbrud. I øjeblikket bør ejere af landejendomme være ekstra opmærksomme på indbrud.

- Selv om vi har en særlig enhed i Nordjylland, som rykker hurtigt ud, så er det borgernes egne sikkerhedsforanstaltninger som eksempelvis nabohjælp, der er mest effektive. Lige nu ser vi en tendens til, at landmænd oplever tyveri af gps-udstyr og dieselolie fra maskiner. Så hvis de står uden opsyn i forbindelse med forårsarbejde i marken, råder vi til at køre dem ind, siger han.

Satte sig på tyv

På Hundige Bygade har beboerne for længst taget sagen i egen hånd. Efter en periode med mange indbrud på den blinde vej, har de oprettet sig på platformen "Nabohjælp", der drives af det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden. Her kan de via en app advare hinanden.

-  Politiet er altid for sløve til at rykke ud, mener vi, så det har bestemt en effekt, at vi er mere opmærksomme på det selv. Min fornemmelse er, at tyveknægte har fået mere respekt for vores vej - og de må tale sammen sådan nogle banditter, for vi oplever i hvert fald færre indbrud, siger Gert Nicolajsen.

Det er også hjælpen fra naboer, der har stoppet to indbrudsforsøg ved ægteparret, hvor beboerne har skræmt tyve væk ved at overraske dem midt i miseren. Gert Nicolajsen har også selv forhindret et indbrud hos en af vejens andre beboere på den måde.

- En nabo ringede pludselig en eftermiddag og sagde, at der luskede en fyr rundt, så jeg kørte ned og spærrede vejen med bilen og sagde til Lis, at hun skulle komme med boldbattet. Han var ikke kommet længere end til et skur, men da han ville stikke af på sin knallert, tog jeg fat i ham og satte mig på ham.

I dag har pensionistparret fra Greve-egnen installeret tyverialarmer, fået pengeskab og er med i villavejens nabohjælp-ordning. Pr-foto

Det blev dog ikke nødvendigt at tage battet i brug, for det tilkaldte politi kom kort tid efter.

- Hvis jeg kan gøre noget for at forhindre dem i at komme her, så gør jeg det. Men jeg tænkte ikke rigtigt i momentet. Der sker noget i kroppen, der får én til at handle, adrenalinen kører, og man bliver pludselig meget stærk. Han var nok i virkeligheden mere bange end jeg, siger Gert Nicolajsen.

Vi skal lære af corona

Lasse Nikolaj Staun fra Det Kriminalpræventive Råd mener også, at der er god grund til at være på vagt, for Danmark er hårdt plaget af indbrud.

- Danmark ligger stadig relativt højt i forhold til lande omkring os. Den største forklaring er, at vi har mange villaer og parcelhuse, som er de boligtyper, tyvene ifølge forskning foretrækker, siger indbrudseksperten.

Han råder til at sikre gode mulighedet for naturlig overvågning ved at undgå høje hække og stakitter, som tyven kan gemme sig bag.

- Hvis vi skal lære noget af coronatiden, så sørg for, at det ser ud, som om, du er hjemme. Og ellers skab liv i villakvartererne og viderefør nabohjælp-ordninger, så indbrudstyve føler, der er en risiko for at blive opdaget. Hverken politiet eller private vagtværn kan løse det alene, og al forskning viser, at det virker bedst, når borgerne selv gør en indsats.

Gode råd mod indbrudstyven

  1. Vær en aktiv nabohjælper
  2. Tænd lys ude, og trim hækken
  3. Gør det svært at bryde ind
  4. Brug sikre betalingsformer, når du køber brugt
  5. Ring til politiet ved mistanke om indbrud
Orla Støvring (tv.) har arbejdet på kontor, mens Erik Christensen (th.) har været skibsfører og sømand gennem hele sit arbejdsliv. Collage: Timo Battefeld og privatfoto

Orla løber halvmaraton, Erik er nedslidt: Alder er bare et tal, der ikke bør bestemme, hvornår vi går på pension

Pensionsalderen behøver ikke at stige så hastigt i fremtiden, som den står til i øjeblikket. Sådan lød i denne uge Pensionskommissionens anbefaling, som politikerne nu skal tage stilling til.

Men spørger man to forskere i alderdom, giver det slet ikke mening, at pensionsalderen fastlægges på et bestemt tal - for vi mennesker bliver tiltagende forskellige med alderen.

- Det kan godt være, man kan finde frem til et aldersgennemsnit, der ser fornuftigt ud på et givent tidspunkt. Man skal bare være klar over, at der er meget stor variation rundt om det. Der vil være nogle, der sagtens kan fortsætte på arbejde, mens andre slet ikke kan, siger Kaare Christensen, der er professor og centerleder ved Dansk Center for Aldringsforskning.

Henning Kirk, læge, mangeårig aldringsforsker og tidligere leder af Gerontologisk Institut, er enig.

- Aldringsforskningen kan ikke stå på mål for en fast pensionsalder.

I dag kan danskere, der er fyldt 67 år, modtage folkepension. I år 2100 kan det blive som 77-årige - eller som 74-årige, hvis politikerne følger Pensionskommissionens anbefalinger. Men giver det overhovedet mening at lade alderen bestemme, hvornår vi kan gå på pension? Nej, siger to eksperter i alderdom - der er alt for store forskelle på, hvordan og hvor hurtigt vi ældes.

Arbejdsmarked: Pensionsalderen i Danmark behøver ikke at stige så heftigt i fremtiden, som der er lagt op til i øjeblikket.

Sådan lød det onsdag i denne uge fra Pensionskommissionen, der foreslog, at pensionsalderen fra 2045 ikke nødvendigvis skal følge slavisk med den stigende levealder.

Hvis anbefalingerne gennemføres, betyder det blandt andet, at pensionsalderen i år 2100 vil være 74 år i stedet for - som det er planen lige nu - 77 år.

Men faktisk er det grundlæggende problematisk at dele entrébilletter til folkepensionen ud til danskerne alene på baggrund af deres alder, for vi bliver tiltagende forskellige i løbet af livets sidste år.

Hvis vi har et samfund i fremtiden med rigtig mange ældre, er det så rimeligt, at helt friske og funktionsdygtige mennesker ikke skal bidrage, hvis vi får svært ved at få det hele til at hænge sammen?

Kaare Christensen, professor og centerleder, Dansk Center for Aldringsforskning

Det mener Kaare Christensen, der er professor og centerleder ved Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet.

- Det kan godt være, man kan finde frem til et aldersgennemsnit, der ser fornuftigt ud på et givent tidspunkt. Man skal bare være klar over, at der er meget stor variation rundt om det. Der vil være nogle, der sagtens kan fortsætte på arbejde, mens andre slet ikke kan, siger Kaare Christensen.

Og han bakkes op af Henning Kirk, der er læge, mangeårig aldringsforsker og tidligere leder af Gerontologisk Institut.

- Ud fra et gerontologisk synspunkt er det absurd at tale om en fast pensionsalder, fordi vi bliver så forskellige med årene. Aldringsforskningen kan ikke stå på mål for en fast pensionsalder, siger Henning Kirk, der understreger i samme ombæring, at det drejer sig om politik.

Sømand med smerter

Erik Christensen har været skibsfører og sømand gennem hele sit arbejdsliv. I løbet af sine sidste 11 år på arbejdsmarkedet blev han opereret for seks diskusprolapser og tog dagligt morfin for at holde smerterne ud.

- Jeg har gået og advaret de unge mennesker de sidste 20 år om, at de skal passe på deres rygge. Men selv i dag, tror jeg, at mange har et arbejde, hvor de vil være nedslidte før de fylder 70 år. Der er stadig hårdt arbejdsmiljø, selv om der er mere fokus på det, mener han.

I januar var Erik én af de danskere, som fik ret til tidlig pension efter langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet - retten er bedre kendt som ”Arne-pensionen”. Det skete efter halvandet år som dagpengemodtager, hvor han var plaget af frygt for at blive sendt i et arbejde, han ikke kunne holde til.

66-årige Erik Christensen regnede med, at han skulle blive gammel på sin gård i Aabenraa. Men helbredet passer ikke til en stor ejendom, så nu er gården solgt. Nu bor han i lejlighed i Tinglev og drømmer om at købe en båd i udlandet. Privatfoto

Den nu 66-årige Erik Christensen er dog ikke i tvivl om, at han burde have trukket sig 10 år tidligere.

Da Pensionskommissionen i denne uge fremlagde sine anbefalinger, fastslog kommissionens formand, forhenværende Venstre-minister Jørn Neergaard Larsen, at der er mange - og velfungerende - veje ind i det danske pensionssystem: Fleksjob, førtidspension, seniorpension og retten til tidlig pension, som Erik Christensen benyttede sig af.

Det medgiver professor Kaare Christensen. Der er gode muligheder for at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet for dem, der har det skidt.

Men vi mister blikket for dem, der har det godt, synes han.

- Hvis vi har et samfund i fremtiden med rigtig mange ældre, er det så rimeligt, at helt friske og funktionsdygtige mennesker ikke skal bidrage, hvis vi får svært ved at få det hele til at hænge sammen? spørger Kaare Christensen.

76-årige Orla Støvring gik på efterløn for 14 år siden. I dag holder han sig aktiv ved at løbe godt 35 kilometer om ugen. Sidste år gennemførte han et halvmaraton. Foto: Timo Battefeld

Livet kommer i pakker

Alt, hvad vi udsættes for i løbet af livet, spiller en rolle i forhold til, hvordan vi fungerer, når vi bliver gamle. Uddannelse, tidligt arbejdsliv og ikke mindst livsstil sætter sine spor, mens kun 25 procent af forklaringen på, at nogle mennesker bliver 100 år, ligger i generne.

De politiske diskussioner om det her bunder altid i en opfattelse af, at alderen har en bestemt køreplan. At forskellige forhold skyldes alderen. Der har længe været en opfattelse af, at demens skyldes alderen. Men alderen er egentlig ikke årsag til noget som helst. Den er bare en risikofaktor.

Henning Kirk, læge og aldringsforsker

Det forklarer aldringsforsker Henning Kirk.

- Inden for de senere år har man fundet ud af, at det er helt afgørende, hvad man beskæftiger sig med i løbet af livet. Det har for eksempel betydning for risikoen for demens. Men den gode historie lige nu er jo, at der bliver færre med demens i fremtiden, end vi havde regnet med, siger han.

Og jo ældre du bliver, jo større forskel bliver der altså på dit og dine jævnaldrendes helbred, forklarer Kaare Christensen, der beskriver livet som en form for pakkeløsning.

- De, som er født privilegerede ind i gode forhold, har et helt liv til også at få en god uddannelse og gode levevilkår, mens de, der kommer mere uheldigt fra start, kan få et langt liv, hvor dårlige muligheder og dårlige livsstilsvalg akkumuleres, siger han.

Orla fejler intet

Hvor 66-årige Erik Christensen netop har solgt sin gård i Aabenraa, fordi helbredet ikke længere er til den, er der stadig fart på 76-årige Orla Støvring fra Gråsten.

Da han gik på efterløn for små 14 år siden efter mere end 40 års arbejde på kontor - hvor hård fysisk anstrengelse var forbeholdt fritidslivet - snørede han løbeskoene i den lokale løbeklub for første gang.

- Jeg har været ved godt helbred, selv om der da kommer nogle skavanker, fortæller Orla Støvring, som for fem år siden blev ramt af hjerteproblemer, men i dag er rask igen og ude af sin hjertemedicin.

76-årige Orla Støvring fra Gråsten løber cirka 35 kilometer om ugen. For fem år siden blev han ramt af hjerteproblemer, men han er rask i dag, og han har trænet sig op til igen at kunne følge med de yngre medlemmers tempo i den lokale løbeklub. Billedet er taget i 2016. Foto: Timo Battefeld

Nu løber han cirka 35 kilometer om ugen. I september sidste år gennemførte han Storebælt Halvmaraton. Og han ved, at han er privilegeret.

- Jeg er stolt over, at jeg - med min alder - kan løbe det, jeg løber. Jeg er fysisk godt bygget og har udover hjerteproblemet aldrig rigtig fejlet noget. Men jeg ser min hustru, som har haft et mere hårdt fysisk krævende arbejdsliv som postbud. Hun er noget mere nedslidt, end jeg er, forklarer Orla Støvring.

Alder har ingen køreplan

Allerede nu er hver fjerde dansker over 60 år. Andelen af +60-årige forventes at blive større i fremtiden, fordi vi lever længere og længere. Og det koster.

For Kaare Christensen rejser det endnu engang spørgsmålet om, hvorvidt man skal have ret til at modtage overførselsindkomst, bare fordi man opnår en given alder, eller om man omvendt skal straffes for at have et godt helbred.

- Jeg har svært ved at se, at vi kan parkere alle opgaverne hos folk mellem 18 og 67 år, hvis det bliver sådan, at en meget stor del af samfundet er uden for de aldersgrupper. Det bliver svært at løfte, siger han.

Derfor mener han, at der skal større fokus på at tilpasse arbejdsmarkedet, så en større gruppe ældre kunne bidrage i længere tid.

- Det kan ikke være menneskehedens største udfordring, at vi lever længere. Det må være til at overkomme. Det betyder selvfølgelig, at vi ikke kan gøre det, som vi har gjort hidtil, hvor der altid var flere yngre end ældre. Den gamle opskrift på, hvordan vi deler opgaverne og glæderne, kan ikke bare overføres til de nye forhold, siger Kaare Christensen.

Læge og aldringsforsker Henning Kirk understreger igen, at det er op til politikerne at finde ud af, hvornår og hvordan danskerne kan få lov at trække sig fra arbejdsmarkedet og modtage folkepension. Men politikerne misforstår én ting:

- De politiske diskussioner om det her bunder altid i en opfattelse af, at alderen har en bestemt køreplan. At forskellige forhold skyldes alderen. Der har længe været en opfattelse af, at demens skyldes alderen. Men alderen er egentlig ikke årsag til noget som helst. Den er bare en risikofaktor, siger han.

Fire korte fra Pensionskommissionen

  1. Folkepensionsalderen skal ifølge kommissionen stige omkring halvt så meget, som det lige nu er planen. Det skal være muligt at sætte sin pensionstilværelse på pause og tage arbejde, selv om man er begyndt at få udbetalinger fra en ratepension.
  2. Tilskud til pensionister skal udfases. Det gælder blandt andet nedslag i ejendomsværdiskatten, som pensionister får i dag. Her skal boligejere over folkepensionsalderen i stedet omfattes af samme regler som andre.
  3. For at ændringen ikke går for meget ud over pensionisternes økonomi, skal de kunne få nedslaget i boligskatten som et gebyr- og rentefrit lån med sikkerhed i ejendommen.
  4. - Med kommissionens anbefalinger søger vi at sikre holdbarhed og retfærdighed i vores pensionssystem, siger kommissionsformanden, den tidligere Venstre-beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.
Hospitaler i Viborg - her på billedet - og Aarhus har amputeret langt flere ben end andre sygehuse. Nu skal sagen undersøges til bunds. Arkivfoto: Morten Dueholm

Tilliden skal genoprettes efter amputationsskandale: - Har hospitalerne den rette ledelse?

Skal patienter i Region Midtjylland have tillid til, at de får den rette - og rettidige - behandling, skal der satses massivt på, at de sønderskudte karkirurgiske afdelinger på sygehusene i Viborg og Aarhus rettes op, og at de får de ressourcer, der skal til, så unødige benamputationer går i nul.
Det siger formanden for den socialdemokratiske regionsrådsgruppe, tidligere viceborgmester i Viborg Per Møller Jensen, efter det er kommet frem, at sygehusene formentlig har amputeret langt flere ben, end det havde været nødvendigt med den optimale behandling.
Han stiller også spørgsmål ved, om hospitalernes ledelse er rustet til opgaven:
- Vi skal have en ordentlig kvalitet, og herunder skal vi undersøge, om vores hospitalsledelser også har den kvalitet, som kan sikre vores mål, siger han.

S i regionsrådet i Region Midtjylland bifalder, at de karkirurgiske afdelinger på hospitalerne i Viborg og Aarhus omgående styrkes efter skandalen om unødvendige amputationer. Kvalitet og tillid er altafgørende, siger gruppeformand. Det er den rette ledelse også, føjer han til.

Amputationsskandalen: Skal patienter på snart sagt hvilken som helst hospitalsafdeling i Region Midtjylland have tillid til, at de får den rette - og rettidige - behandling, skal der her og nu satses massivt på, at de sønderskudte karkirurgiske afdelinger på sygehusene i Viborg og Aarhus rettes op, og at de får de ressourcer, der skal til, så unødige benamputationer går i nul.

Det siger formanden for den socialdemokratiske regionsrådsgruppe, tidligere viceborgmester i Viborg Per Møller Jensen, efter det er kommet frem, at sygehusene formentlig har amputeret langt flere ben, end det havde været nødvendigt med den optimale behandling.

Ekstern undersøgelse

- Derfor er vi også yderst tilfredse med, at regionsrådsformand Anders Kühnau forleden foreslog, at der hurtigt sættes gang i en ekstern undersøgelse af hele det tragiske forløb. Vi skal have en ordentlig kvalitet, og herunder skal vi undersøge, om vores hospitalsledelser også har den kvalitet, som kan sikre vores mål, siger han, og føjer til:

Per Møller Jensen (S) finder det vigtigt, at Region Midtjylland undersøger, om den rigtige hospitalsledelse er på plads. Foto: Morten Dueholm

- Den eksterne undersøgelse støtter vi til fulde. Det er uhyre vigtigt, at der meget hurtigt bliver skabt tillid mellem patienterne og sygehusene. Det er også vigtigt, at vi finder ud af, hvad der egentlig gik galt, for vi skal for alt i verden undgå, at den slags sker igen.


Vi skal have en ordentlig kvalitet, og herunder skal vi undersøge, om vores hospitalsledelser også har den kvalitet, som kan sikre vores mål.

Regionsrådsformanden oplyste lørdag, at regionen vil skabe balance mellem kapaciteten og efterspørgslen. Det betyder konkret en åbning af en ekstra operationsstue, så antallet af ballonudvidelser kan sættes i vejret. Kühnau håber, at der mellem regionen og personalet kan indgås en aftale, så der også kan ske behandlinger om lørdagen.

Per Møller Jensen håber, at der på længere sigt kan skabes en robust aftale om karkirurgien i hele Region Midtjylland.

Kvaliteten skal højnes

- Vi skal sikre, at der er en bedre organisering på området, og at kvaliteten i patientforløbet højnes, siger Per Møller Jensen.

Skandalen tog sin begyndelse for mindre end to uger siden, da en analyse viste, at der sker langt flere benamputationer i Region Midtjylland, end der gør i i hvert fald to andre regioner. Helt op mod 90 flere om året. Senere kom det frem, at patienter måske ligefrem er døde som følge af, at omfanget af forebyggende behandlinger var alt for ringe.

- Vi håber, at vi efter sommerferien kan lave en bred og robust aftale i regionsrådet om hele karkirurgi-området, siger Per Møller Jensen.

Allerede i denne og næste uge skal karkirurgien drøftes på møder i hospitalsudvalget og i forretningsudvalget i regionen.

- Jeg ser frem til, vi får lejlighed til at drøfte disse vigtige emner på møderne. Jeg håber, og jeg forventer, at vi i udvalgene kan opnå bred enighed om en række vigtige beslutninger og initiativer, siger Per Møller Jensen.