Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

SSI har indkøbt udstyr for i alt 3,9 milliarder kroner siden foråret 2020. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Statens Serum Institut har købt udstyr for knap 4 mia. kr. uden udbud

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Siden foråret 2020 har vi jævnligt ladet os teste for corona med vatpinde i næse og hals, sprittet hænderne af for at undgå smitte og ladet os vaccinere med første, andet og tredje vaccinestik.

Samlet set er millioner af PCR-tests og millioner af liter sprit blevet brugt på den danske befolkning, og vi har fået mere end 8,5 millioner vaccinestik.

Udstyret er indkøbt af Statens Serum Institut (SSI) frem til december sidste år - men på intet tidspunkt har indkøbene været sendt i udbud. Det skriver Politiken

En udbudsrunde er ellers lovpligtig for at sikre balance mellem pris og kvalitet samt gennemsigtighed, når man bruger offentlige kroner.

SSI oplyser til Politiken, at man har indkøbt udstyr for i alt 3,9 milliarder kroner. Indkøbene er fordelt på 675 typer indkøb og har fundet sted siden marts 2020. 

Instituttet forklarer det manglende udbud med en undtagelse i udbudsloven, som gør det muligt at købe uden udbud, når situationen er akut.

Indkøbene viste sig at være "en vanskelig opgave. Dels at skaffe de rigtige produkter, som der også var en kæmpe efterspørgsel på globalt, og dels at skaffe sprøjter og udstyr hurtigt", skriver faglig direktør ved SSI, Anne-Marie Vangsted, i en mail til avisen.

Brancheorganisationer og en lektor i udbudsret mener dog ikke, at man kan dække sig ind under undtagelsesbestemmelsen, der også kaldes "katastrofeparagraffen".

- Især i starten kunne man tillade sig at købe ind via undtagelsesreglen, men der er ingen tvivl om, at SSI kunne og burde have lavet udbud på et tidspunkt i processen for at sikre konkurrence og ligebehandling, siger lektor i udbudsret ved Københavns Universitet, Carina Risvig Hamer, til Politiken.

Tidligere har Region Midtjylland fået kritik for at købe kviktests for 2 milliarder kroner uden en udbudsrunde.

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, kalder det samlede forløb for "skandaløst". Ordføreren vil nu kalde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd.

Krigen i Ukraine runder 50 dage

Vi vender blikket mod krigen i Ukraine.

Sent torsdag aften markerede landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, at krigen nu har varet i 50 dage.

- Vi har allerede stået imod 50 dage. 50 dages russisk invasion, selvom besætterne gav os maksimum fem, sagde præsidenten ifølge DR i sin tale til nationen.

Zelenskyj fortalte, at det efter de 50 dage står klart, at Rusland går efter Donbass-regionen i det østlige Ukraine. Regionen er hjemstavn for prorussiske separatister. 

Præsidenten sendte desuden en bemærkning afsted mod det russiske krigsskib "Moskva", der sank i Sortehavet efter en eksplosion natten til torsdag. Ukraine hævder, at de ramte skibet med to missiler - men det er endnu ikke blevet bekræftet af russerne. 

Belejringen af havnebyen Mariupol i det sydlige Ukraine er fortsat så voldsom, at indbyggerne bliver "sultet ihjel". Det siger direktøren for Verdens Fødevareprogram i FN, David Beasley, til nyhedsbureauet AP.

Ifølge direktøren er der intet, der tyder på, at situationen klarer op foreløbigt; David Beasley forudser, at den humanitære krise blot bliver endnu værre.

Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, har bedt om flere våben til landet - de skal blandt andet gå til at bekæmpe belejringen omkring Mariupol.

I denne uge meddelte USA's præsident, Joe Biden, at amerikanerne er klar til at sende våben og ammunition for 800 millioner dollars til Ukraine.

Daniel Ryes fangevogter dømt skyldig i USA

I går blev fangevogteren, der holdt den danske fotograf Daniel Rye som gidsel i Syrien, kendt skyldig i i alt otte anklager.

Det skriver nyhedsbureauet AFP ifølge Ritzau.

Den 33-årige brite El Shafee Elsheikh er kendt for at være én af Islamisk Stats fire britiske torturbødler, der gik under navnet "The Beatles". 

Under en retssag i USA blev han blandt andet kendt skyldig i gidseltagning med døden til følge og sammensværgelse om drab på amerikanske statsborgere.

Sagen omhandler drabene på fire amerikanske gidsler, der sad fanget i Syrien, herunder journalisten James Foley. Han var den første amerikanske journalist, som blev henrettet af Islamisk Stat.

Daniel Rye, som sad fanget fra 2013 til 2014, har vidnet i den to uger lange retssag i den amerikanske delstat Virginia.

Journalist Puk Damsgård var også med under den afsluttende del af retssagen.

- Anklagemyndigheden mente, at man har Elsheikhs egne ord for, at han var med i Beatles-gruppen, fordi han i flere interviews fortæller om hændelserne i relation til gidslerne. Begivenheder, man kun kan fortælle, hvis man har været der, siger hun til DR.

Det er endnu uvist, hvornår strafudmålingen finder sted. 

Det var alt fra langfredagens nyhedsoverblik - bliver du hængende, får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

- Vi er ikke optagede af, om et forslag er udtænkt af borgerlige økonomer eller socialdemokrater. Når statens overskud er så højt, som det er, skal vi have nogle af de penge ud til danskerne, siger formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Morten Messerschmidts 10 bud på hjælp til danskerne: - Jeg frygter mest, at regeringen bliver ved med ikke at gøre noget

Danskerne mærker lige nu konsekvenserne af energipriser på himmelflugt, stigende priser på madvarer og den højeste inflation i 36 år. 
Flere partier på Christiansborg har varslet en hjælpende hånd med at komme gennem krisen. Rød blok ønsker ekstra udbetalinger, imens de blå partier vil sænke afgifter på el. 
Dansk Folkeparti lægger sig et sted midt imellem. De giver nu 10 bud, der skal få trængende danskeres økonomi på ret køl igen. Partiet håber, at regeringen indkalder til forhandlinger så snart som muligt - for hjælpen haster, fortæller partiets formand, Morten Messerschmidt.

Flere partier på Christiansborg har givet deres bud på en hjælpende hånd med at komme gennem året, der er præget af den højeste inflation i flere årtier. Rød blok peger på ekstra udbetalinger, imens de blå partier vil sænke afgifter. Dansk Folkeparti giver nu et indspark til at få danskernes økonomi på ret køl.

Hjælpepakke: Det er blevet dyrere at være dansker. Priserne stiger på madvarer, el og gas. Inflationen er den højeste i 36 år - og ingen ved, hvor længe krigen i Ukraine, der skubber priserne yderligere i vejret, varer ved.

Flere af Folketingets partier har varslet, at man vil komme danskerne til undsætning. Præcis hvordan er endnu ikke forhandlet på plads.

SF vil indføre ekstra ældrecheck, Enhedslisten ønsker et opgør med skattereformen, og på den blå fløj vil De Konservative og Venstre sænke elafgiften.

Dansk Folkepartis forslag lander et sted midt imellem. I en såkaldt "akut hjælpepakke", som Avisen Danmark har set, giver partiet nu 10 bud på, hvordan danskerne kommer igennem krisen.

- Med udhulingen af købekraften, som mange oplever i øjeblikket, er der brug for tiltag til at kompensere, siger partiets formand, Morten Messerschmidt.

De 10 forslag fra Dansk Folkeparti

1. Forhøj kørselsfradrag og kørepenge

2. Sænk priserne på offentlig transport

3. Nedsæt afgiften på el

4. Ryk grænsen for energiafgiften

5. Sæt momsen på fødevarer ned

6. Hæv folkepensionen

7. Gør ældrechecken skattefri

8. Højere tilskud til medicin

9. Forhøj tilskuddet og øg puljen til varmepumper

10. Sænk benzin- og dieselafgiften

Særligt forslaget om skattefri ældrecheck og at hæve folkepensionen med 3,5 procent er vigtigt for partiet netop nu.

- De kan ikke tage overarbejdstimer eller forøge deres indtægt. De er i en helt særlig situation. Det er også vigtigt at se på transportomkostningerne ved at sænke dieselafgifterne, gøre den offentlige transport billigere eller forhøje kørselsfradraget. Det rammer alle, der kører på arbejde, uanset om man tager bus eller kører selv.


Hvor meget haster det at få forslagene igennem?

- Det bør hastebehandles i løbet af ganske få uger, så folk får en håndsrækning. Jeg får henvendelser fra folk, som er meget desperate. De ved ikke, om de skal betale deres husleje eller varmeregning.


I foreslår at nedsætte afgiften på el, som Venstre også har været ude at foreslå. Nationalbanken og flere økonomer advarer mod at tilskynde til mere forbrug - f.eks. ved at nedsætte diverse afgifter - fordi inflationen i så fald stiger. Hvad tænker du om det?

- Det er jeg ikke enig i. Prisen på el er steget voldsomt, derfor skal staten sænke afgiften for at kompensere for det. Det handler om at give en håndsrækning i en ekstraordinær situation. Det lyder som et akademisk paradesvar fra Nationalbanken. Det eneste svar, der kan være på inflation, er at sænke afgifter og skatter.


Økonomerne siger, at vi ikke bekæmper inflation ved at bruge flere penge. Mener du også, at det er et paradesvar, når I foreslår at sætte momsen på fødevarer ned?

- Ja, for det handler ikke om, at folk skal bruge flere penge men om at holde priserne nede. Det er nonchalant, at Nationalbanken siger, at det vil føre til et øget forbrug. Vi er i en situation, hvor der er folk, som ikke kan betale helt almindelige udgifter.


I ønsker også at forhøje tilskuddet og øge puljen, så flere skifter til varmepumper. De kører på el, så er det bud afhængigt af, at I får nedsat elafgiften?

- Tingene hænger sammen. Hvis det bliver billigere at bruge el, vil det være mere attraktivt at få en varmepumpe.


Der er i forvejen temmelig lang ventetid ved Energistyrelsen for at få tilskud til en varmepumpe. Hvis I gerne vil have flere over på dem, skal der så flere medarbejdere til?

- I øjeblikket er det administrativt tungt. Det må kunne gøres enklere. Men hvis der er brug for, at man afsætter flere folk til sagsbehandling, er det fint. Vi er i en akut og alvorlig situation, og hvis det betyder, at man skal låne nogle medarbejdere fra Kulturstyrelsen for at sidde og sagsbehandle ovre i Energistyrelsen, så fred være med det.


De 10 bud er en blanding af de forslag, som allerede er blevet foreslået af blå blok og rød blok. Hvad tænker du om, at de lander på midten?

- Jeg betragter Dansk Folkeparti som blå bloks bløde hjerte. Vi er ikke optagede af, om et forslag er udtænkt af borgerlige økonomer eller socialdemokrater. Når statens overskud er så højt, som det er, skal vi have nogle af de penge ud til danskerne.


Nu nævnte du selv de offentlige finanser, som har et overskud på 58,7 mia. kroner. Er det her, finansieringen skal komme fra?

- Ja. Det er amoralsk, at staten har historisk høje overskud, samtidig med at folk ikke kan få tingene til at hænge sammen.


Frygter du, at regeringen ser mest mod forslag fra rød blok?

- Jeg frygter mest, at regeringen bliver ved med ikke at gøre noget som helst. Vi har brug for handling og at nogle af de penge, som boomer i statens kasser, bliver sendt ud til danskerne.


Hvornår håber du, at regeringen indkalder til forhandlinger?

- Min telefon er åben. Jeg vil gerne gøre en undtagelse og holde et møde med finansministeren langfredag.

Det er især på hospitalerne, at mange multiresistente bakterier desværre har fået godt fat. Det betyder, at patienter, der i forvejen ofte er sårbare, kan få en infektion, der kan være meget svær at behandle. Fotocollage: Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix og Leif Nørmark Sørensen

Statens Serum Institut advarer mod stigende resistens: Danskere dør, fordi medicinen ikke længere virker

Antallet af multiresistente bakterier er i vækst, og danske læger oplever nu at stå uden behandlingsmuligheder. Det fortæller Brian Kristensen, der er sektionsleder i Statens Serum Institut.
- Vi har haft enkelte tilfælde i Danmark, hvor der ikke var flere behandlingsmuligheder. Hvor lægen altså bare ikke kan gøre mere, og patienten kan ende med at miste livet, fortæller Brian Kristensen.
Han understreger, at der er tale om få tilfælde i Danmark, og at patienterne ofte tilhører i forvejen syge og sårbare grupper. Alligevel er han bekymret, fordi han anser det for noget nær umuligt at stoppe stigningen i resistens.
- Jeg vil sige, at vi bliver udfordret. Det her er et problem, der for øjeblikket bare stiger og stiger og stiger. Vi kan håbe, at vi kan begrænse stigningen, men man skal være et meget positivt menneske, hvis man skal tro på, at vi kan knække kurven, siger Brian Kristensen.

Bakterier, der ikke kan behandles med penicillin eller anden antibiotika, er et stigende problem i hele verden – også i Danmark. Det bekræfter Statens Serum Institut, som fortæller, at danske læger har måtte opgive at behandle patienter, fordi de har været smittet med en bakterie, der var multiresistent – altså ikke kunne behandles med noget af den medicin, som lægerne har til rådighed.

Sundhed: Blærebetændelse. Ørebetændelse. Halsbetændelse. Alle smertefulde tilstande. Men hvis kroppen ellers ikke selv kan klare dem, kan du blive behandlet med et snuptag: Lægen ordinerer penicillin eller en anden type antibiotika, og du er rask i løbet af få dage.

Men flere og flere danskere oplever, at kuren ikke virker. I langt de fleste tilfælde vil en alternativ type antibiotika være løsningen. Men nogle bakterier kan overleve nærmest det hele. Dem kalder vi multiresistente.

Det her er et problem, der for øjeblikket bare stiger og stiger og stiger.

Brian Kristensen, SSI

I yderste tilfælde er der ikke nogen kur, der virker, og så kan en bakterie, vi normalt ville betegne som ”banal”, faktisk slå os ihjel.

Den situation har vi i mange år holdt for døren i Danmark. Men antallet af flere typer multiresistente bakterie er i vækst, og danske læger oplever nu at stå uden behandlingsmuligheder. Det fortæller Brian Kristensen, der er sektionsleder i Statens Serum Institut.

- Vi har haft enkelte tilfælde i Danmark, hvor der ikke var flere behandlingsmuligheder. Hvor lægen altså bare ikke kan gøre mere, og patienten kan ende med at miste livet, fortæller Brian Kristensen, der er sektionsleder hos Statens Serum Institut (SSI).

Han understreger, at der endnu er tale om få tilfælde i Danmark, og at patienterne ofte tilhører i forvejen syge og sårbare grupper. Alligevel er han bekymret over udviklingen.

- Jeg vil sige, at vi bliver udfordret. Det her er et problem, der for øjeblikket bare stiger og stiger og stiger. Vi kan håbe, vi kan begrænse stigningen, men man skal være et meget positivt menneske hvis man skal tro på, at vi kan knække kurven, siger Brian Kristensen.

Slår millioner ihjel

Ifølge en nylig opgørelse døde 1,2 millioner mennesker globalt på grund af multiressistente bakterier i 2019. Til sammenligning dør omkring 10 millioner mennesker om året af kræft, som er den hyppigste dødsårsag globalt.

- Det viser det virkelige omfang af antibiotika resistens på verdensplan og er et klart signal om, at vi skal handle nu for at bekæmpe truslen, udtalte en af forskerne bag tallene, Chris Murray fra University of Washington, da de blev offentliggjort.

Hvad er multiresistente bakterier?

  • Bakterier muterer og udvikler sig konstant, så de er bedst egnet til de omgivelser, man byder dem.
  • Nogle bakterier kan endda udvikle en øget modstandsdygtighed overfor antibiotika, som normalt er dødeligt for dem. Man siger, at de er blevet resistente. For os betyder det, at det antibiotikum ikke længere kan slå infektionen ned.
  • Hvis en bakterie har udviklet resistens overfor flere typer antibiotika, kaldes den multiresistent.

Den slags tal har fået verdenssundheds-organisationen, WHO, til at kåre antibiotikaresistens som en af de absolut største trusler mod den globale sundhed i de kommende årtier. For mængden af resistente bakterier er stigende, og dermed kan antibiotikaresistens have overhalet netop kræft som den hyppigste dødsårsag i verden i 2050, vurderer WHO.

Danmark er et mønsterland

Det tragiske er, at resistensen faktisk opstår, fordi vi har en effektiv behandling til mennesker og dyr, der lider at bakterielle infektionssygdomme.

- Antibiotikaresistens opstår, når vi bruger antibiotika. Det kan du være 100 procent sikker på, fastslår Brian Kristensen.

Derfor er det også netop ved at begrænse forbruget af antibiotika, vi kan begrænse stigningen, vurderer sektionslederen fra SSI. Og han bliver bakket op af overlæge og professor Niels Frimodt-Møller fra Rigshospitalet.

Han peger på, at netop et årelangt arbejde med at begrænse antibiotika-forbruget i Danmark ligger til grund for, at vi endnu ikke står med samme størrelse problem som mange andre lande.

- Vi er et mønsterland – sammen med resten af Norden – fordi vi holder antibiotika-forbruget nede. Og dermed holder vi endnu også resistensudviklingen nede.

Men noget antibiotika har vi trods alt brug for, særligt i takt med at befolkningen bliver ældre, og vi overlever længere tid trods alvorlige sygdomme.

Men der kan stadig reduceres i forbruget, hvis sundhedspersonale arbejder målrettet for det, og befolkningen har en forståelse for, hvorfor lægernes antibiotika-recepter ikke sidder alt for løst. Derfor er det vigtigt, at vi får fokus tilbage på at bekæmpe antibiotikaresistens. Det vurderer Brian Kristensen fra Statens Serum Institut.

- Før covid-19 brugte vi mange ressourcer på det her, og det er vi nødt til at gøre igen, hvis ikke det skal blive et stort problem på den lange bane.

Den liberalistiske bokser Alex "The Awesome" Vanopslagh (t.v.), kampleder Kasper Løvkvist og den socialistiske bokser Karsten "The Hammer" Hønge på Frølageret i Odense. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Ideologisk nævekamp: Socialisten møder liberalisten i intens kamp om overlevelse og ministerbil

De to ideologiske frontkæmpere, Alex Vanopslagh (LA) og Karsten Hønge (SF) har forladt Christiansborg og taget navnene The Awesome og The Hammer for at udkæmpe politiske boksekampe fra hvert sit ringhjørne.
Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist var med som kampleder, mens liberalisten og socialisten gik tre runder på emnerne arbejdsmarkedet, ulighed og skat. Dem, der ikke fik set de ideologiske nævekampe live, kan læse et koncentreret uddrag i Avisen Danmark.

SF's Karsten Hønge og Liberal Alliances Alex Vanopslagh tog navnene The Hammer og The Awesome, gik i ringen og udkæmpede ideologisk nævekamp med Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist som kampleder på en lille danmarksturne. De uheldige, der gik glip af kampene, kan læse et koncentreret uddrag her.

Politik er pragmatik, men også kamp på ideologi. Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh og SF's politiske ordfører Karsten Hønge har været på turne gennem landet for at kæmpe fra hvert sit kamphjørne: Det røde og det blå.

Som to politiske boksere tog de navnene Alex The Awesome og Karsten The Hammer og gik tre runder med Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist som kampleder.

The Awesome kæmpede for frihed og sit partis overlevelse - The Hammer kæmpede for tryghed og ministerbil.

Læs her et koncentreret uddrag af, hvordan de tre runder mellem de to politiske nævekæmpere forløb:

Runde 1: Arbejdsmarkedet


The Awesome: - Jeg hylder den danske model, fordi det er et område i samfundet, hvor politikere har meget lille indflydelse. Udfordringen ved modellen er Karsten Hønges venner i 3F, som ikke kan finde ud at opføre sig ordentligt. Vi har set masser af eksempler på 3F'ere, der systematisk mobber deres kolleger. Senest har vi set det i Københavns Lufthavn, hvor man skulle mobbes, hvis man var medlem af en anden fagforening. Et andet eksempel er, at særligt den røde del af fagbevægelsen ikke kan fordrage udenlandsk arbejdskraft og nye spændende måder at arbejde på. Det kan f.eks. være unge mennesker, der gerne vil arbejde ved siden af deres studier som Wolt-bude - så vil 3F have det forbudt.


The Hammer: Det, jeg kan få lange ører af, er at høre liberalister hylde den danske model, når de til daglig gør alt, hvad de kan for at splitte lønmodtagerne. Det svarer til at sige, at man kun vil have taget på et hus. Det giver ingen mening, hvis ikke man også vil have murene og fundamentet. Man kan ikke sige, at man synes modellen er genial, hvis man ikke forstår, at faglig kamp er ikke et teselskab for fine damer nord for Hellerup, hvor du kommer, Alex.


The Awesome: Jeg kommer fra Struer, men lad det ligge. Men hvem er det, der splitter på arbejdsmarkedet? Det er ikke mig, når jeg siger, at man frit skal kunne vælge sin fagforening. Du siger, at man skal være medlem af 3F, og at mobning er helt i orden. Det er at splitte, når man vil forbyde nye måder at arbejde på og mener, at der kun er plads til den gamle, socialistiske arbejder.


The Hammer: Den vigtigste kilde til tryghed og sikkerhed er sikkerhed for et godt job, hvor man ikke bliver udkonkurreret på røv og albuer af underbetalte østeuropæere.


The Awesome: Hvis du er studerende og ønsker at tjene nogle håndører ved at cykle rundt med noget mad fra Wolt - hvem bliver utryg af det? Hvem mister sit arbejde? Alle behøver ikke at passe ind i 3F-kassen. Hvorfor ikke bare lave en model, hvor man har nogle rettigheder, men selvfølgelig ikke alle, fordi man i stedet har en fleksibilitet og et ansvar som selvstændig? Det ville kræve nytænkning og mod på forandring - fyord i fagbevægelsen.


The Hammer: Er det nytænkende at sige, at man skal have løn under sygdom? Eller at man skal kunne spare op til sin pension? Det er gammeldags og reaktionært at ville rulle de fordele tilbage.

Runde 2: Ulighed

The Hammer: Jo mere lige et samfund, jo højere bliver trygheden. Vi oplever stigende ulighed samtidig med, at folk er blevet mere utrygge. Det fjerner det, som gør os til verdens lykkeligste folk - nemlig at man ved, at vi tager hånd om hinanden. Jeg forstår godt, at 40 procent af de faglærte og ufaglærte frygter, hvordan det kommer til at gå, den dag de skal ud af arbejdsmarkedet. Løsningen er, at vi får en omfordeling - det er også til fordel for dem med de høje lønninger, fordi de kommer til at leve i et samfund med højere grad af tryghed og tillid.


The Awesome: Det er rørende at høre på, men det er ikke sådan, det hænger sammen. Det er ikke, fordi vi har en høj grad af økonomisk lighed, at vi er mere tillidsfulde og lykkelige. I Schweiz er de lige så lykkelige, og der er skattetrykket markant lavere. Man bliver ikke utryg og mindre lykkelig, fordi naboen er direktør og derfor tjener flere penge end en selv. Hvis man har det sådan, er det en selv, den er gal med - ikke samfundet.


The Hammer: Den relative fattigdom rammer børnene. Bare et enkelt år i fattigdom som barn, kan man måle resten af livet - sandsynligheden for at få en uddannelse er mindre, og sandsynligheden for at få en førtidspension er større.

The Awesome: De afrikanske lande er ikke dårlige at bo i, fordi de er ulige - det er, fordi der er mangel på privat ejendomsret, og der er en enorm høj grad af korruption og kriminalitet. Det ikke uligheden, der ødelægger de lande.


The Hammer: Hvis man tager et fattigt barn i Danmark, er det selvfølgelig langt bedre stillet end et fattigt barn i Angola. Men det er ligegyldigt, fordi det fattige barn i Danmark oplever ikke forskellen til barnet i Angola, det oplever forskellen i forhold til sine kammerater.

Runde 3: Skat


The Awesome: CO2-skat er den eneste, jeg mener, skal være højere - de andre skal ned. Vores enormt høje skatter er både ukloge og urimelige. Når det for en tømmer ikke kan betale sig at arbejde over på grund af topskatten, er det da for dumt at have en skat, der er drevet at jalousi og misundelse. Når vi oplever, at alle de store start-up-virksomheder vælger at tage til udlandet, er det da for dumt med de høje skatter. Når vi oplever, at vi ikke kan tiltrække højt specialiseret arbejdskraft fra udlandet uden at give dem en skatterabat, er det tegn på, at skattetrykket hæmmer væksten og udviklingen. Det er for fjollet. Og når skatter og afgifter stiger, øger det i nogle gange uligheden - som når denne regering sammen med SF har hævet afgiften på cigaretter. Det er en skat på fattigdom.


The Hammer: Lige det har et højere formål: At hæve sundhedstilstanden i befolkningen.


The Awesome: Hvis man fjerner topskatten, gør det folk rigere. Så kan det bedre betale sig at arbejde, og det er godt for samfundet, ligesom du mener, at tobaksafgiften er godt for samfundet. Hvis det er lige meget, at uligheden stiger på ene område, må det også være lige meget på det andet.


The Hammer: Det er vist kun en liberalist, der mener, at vi alle bliver rigere, hvis der kommer færre penge ind i skat. Hvis du vil skære ned på skatten, skal pengene jo findes et sted. Gad vide, hvor det bliver? Det er også lodret forkert, at Danmark ikke er et godt sted for nye virksomheder. Verdensbanken udnævner gang på gang Danmark til et af det lande, hvor det er nemmest at starte virksomhed. Når man bestiller varer i Danmark, kommer de til tiden. Folk har uddannelser, der kan bruges. Når virksomheder har folk i overskud, er det let at fyre dem, ligesom det er let at hyre.


The Awesome: Intet af det har med den offentlige sektor at gøre.


The Hammer: Det er da også, fordi vi har gode børnehaver, skoler og universiteter, gode veje osv.


The Awesome: Ja, nogle steder fungerer det, men alt for mange steder i den offentlige sektor er velfærden bare ikke i orden.


The Hammer: Nej, det er rigtigt.


The Awesome: Det kommer af systemtænkning, for meget bureaukrati og for lidt konkurrence. Dit udgangspunkt er, at hvis man sænker skatten, går det ud over de svageste, fordi det betyder, at man skal skære i velfærden. Men vi ved begge to godt, at der er enorme af ressourcer at hente i mindre bureaukrati. Det kan vi godt blive enige om, men vi skal dybere ind, tage fat om nældens rod. Hvorfor er det, vi har så meget bureaukrati? Fordi den er offentlig. Fordi der ikke er konkurrence. Når der ikke er konkurrence, indfører man bureaukrati for at sikre kvaliteten. På et frit marked er bureaukrati ikke nødvendig, fordi folk vælger noget andet, hvis kvaliteten ikke er i orden.


The Hammer: Jeg ser os som borgere i et samfund, ikke som kunder i en butik. Vi skal have et godt fællesskab, hvor folk, der har ekstremt høje lønninger, ikke bare stikker af for sig selv.


The Awesome: Lad os finde ud af, hvordan vi får den bedste velfærd for pengene. Hvorfor skulle en kommune være den bedste til at drive et børnehave eller et plejehjem, når alle er enige om, at den ikke vil være bedst til at producere fødevarer, telefoner eller biler?


The Hammer: Hvordan kan du finde på at lave den sammenligning? Der er da pokker til forskel på at levere omsorg til børn i en vuggestue og at producere en telefon!


The Awesome: Hvorfor? Hvor skulle det offentlige være bedre til at levere omsorg end det private? Hvorfor er fribørnehaver så utroligt populære? Hvorfor er friskolerne? Det er nok, fordi det er friere, det er privat initiativ, som giver et større ejerskab.

Efter kampen

The Hammer: Jeg under faktisk Liberal Alliance succes. Jeg synes, der er en pointe i, at vi har dem i Folketinget. I har en ideologi - noget I vil. Der er alt for mange partier, der ikke rigtigt vil noget - der bare vil have magt. I skal bare ikke blive ret meget større, end I er.


The Awesome: Jeg har samme respekt for jer og dig som debattør. Det har været en fornøjelse at være på tur rundt.

Tilskuerne fik en underholdende duel mellem Alex Vanopslagh og Karsten Hønge. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Ideologisk nævekamp mellem Alex Vanopslagh og Karsten Hønge. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Ideologisk nævekamp mellem Alex Vanopslagh og Karsten Hønge. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Ideologisk nævekamp mellem Alex Vanopslagh og Karsten Hønge. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Ideologisk nævekamp mellem Alex Vanopslagh og Karsten Hønge. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Ideologisk nævekamp mellem Alex Vanopslagh og Karsten Hønge. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Ideologisk nævekamp mellem Alex Vanopslagh og Karsten Hønge. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Ideologisk nævekamp mellem Alex Vanopslagh og Karsten Hønge. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Ideologisk nævekamp mellem Alex Vanopslagh og Karsten Hønge. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Ordstyrer Kasper Løvkvist. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Jeg under faktisk Liberal Alliance succes. Jeg synes, der er en pointe i, at vi har dem i Folketinget.

Karsten Hønge, SF
Svigerinderne Mathilde og Belinda kæmper med køkkenet i "Sommerdrømme". Foto: TV2

Hyllested om hjernevask: Tv flyder over med ensrettende programmer om bolig og begær

Vi bader i bolig- og datingprogrammer på dansk tv. Mange af dem er underholdende og hyggelige at se, men de er samtidig ensrettende. Boligerne ligner mere og mere hinanden, som om vi alle skal følge den samme stil, og i datingprogrammerne forledes vi til at tro, at kærlighed er noget, der kan skabes, hvis bare vil man det og lytter til eksperterne. Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested, ser nærmere på tv-skabelonerne.

I øjeblikket er en lille gruppe danskere i fuld gang med to og to at indrette et ufærdigt sommerhus i håb om at vinde huset til eje. Det sker i TV2-programmet "Sommerdrømme". En hyggelig og seværdig konkurrence, hvis det ikke var for den ensretning, vi seere udsættes for.

Man skal ikke have set mange minutter for at forstå, at et sommerhus skal se ud på en bestemt måde for at have den rigtige og såkaldte sommerhusvibe. Sommerhuset må endelig ikke ligne et dagligt hjem, men skal bestå af en blanding af de loppefund, der er in for tiden, lyse pasteller, gyldne vandhaner og masser af grønne planter. Hvem mon skal vande de planter, når man ikke er i sommerhuset?

Vi kan hermed udlede, at vi, der har et fritidshus bestående af u-trendy arvegods herunder tvivlsomme malerier i vulgære guldrammer, fyldte bogreoler og et rustent badeværelsespejl fra tresserne, ikke rammer den rigtige vibe. Mærkeligt, for jeg synes nu, det går glimrende med velværet.

Foruden "Sommerdrømme" ryger "I hus til halsen" og "Nybyggerne" altid ind på seer-hitlisterne. Her kan vi få gode tips og tricks af deltagerne og programmernes byggefagkyndige, men læg mærke til, hvordan vi ofte og umærkeligt ledes ind i tidens smag; den vi finder i boligmagasiner og på producenternes hylder.

Det handler mindre og mindre om kvalitet og mere og mere om stil. Ikke så sært, at så mange skifter køkkener ud, lægger sildebensparket og maler alt udendørs træværk sort. Mærkeligt, at vi i en tid, hvor vi ellers forsøger at hylde mangfoldighed, tilstræber at bo ens. Lad os bare springe miljøbelastningen over for denne gang.

Også de ufatteligt mange datingprogrammer er skabeloniserede. Et forsøg på at sætte begær og kærlighed på recept. 

I øjeblikket følger vi den såkaldte kærlighed på TV2 helt derud, hvor kragerne vender, vi følger med, når landmænd søger kærlighed, og andre gifter sig ved første blik eller tager ud på en øde ø sammen med en ukendt i den tro, at så bliver de nok forelskede, for det har eksperterne jo sagt kan ske. Vi har fulgt et par bachelorer vælge og vrage mellem villige, smukke kvinder, og lige nu kan vi tage med DR og 10 unge, der er matchet to og to, på en tømmerflåde i Sverige i programmet "Vild kærlighed".

Fra datingprogrammet "Vild kærlighed" på DR3, hvor deltagerne sendes ud på tømmerflåder. Her Maiken og Victor. Foto: Philip Engsig/DR

Det flabede spørgsmål er, om der er snart er flere singler tilbage i Danmark, der ikke har været på tv. Den seriøse konklusion er, at programmerne ligner hinanden.

Det flabede spørgsmål er, om der er snart er flere singler tilbage i Danmark, der ikke har været på tv. Den seriøse konklusion er, at programmerne ligner hinanden.

Uddrag af klummen

Man kan sende de medvirkende nok så mange steder hen og give dem nok så god tid sammen,  udsætte dem for alverden, skifte ud i eksperter, eller lade dem selv vælge og vrage mellem andre udvalgte deltagere, som var disse sild og frikadeller på et tag-selv-bord. Men programmerne er ens - blandt andet fordi man med brug af logik forsøger at kreere noget så ulogisk som kærlighed.

Når der matches mellem deltagerne, er de først blevet interviewet af eksperterne og har svaret på spørgeskemaer og sættes så sammen med en, der ligner dem selv, eller som forventes at kunne komplimentere. Men hvornår har nogen af os svaret fuldstændig ærligt på ikke-anonyme undersøgelser? Og hvad blev der af "modsætninger mødes"? Deltagerne møder uanset op med indre tjeklister så lange som køkkenruller fyldt med krav til en kommende partner. 

Derfor ender de umiddelbart forskellige dating-programmer med at ligne hinanden. Det er de samme håb, dilemmaer, skuffelser og tårer, de samme problemer igen og igen og igen og igen.

"Jeg savner min mor", græder en af kvinderne i "Vild kærlighed".

Jeg savner den erkendelse, at de færreste forhold begynder med kærlighed. At man billedligt talt ikke kan købe den i Ikea. Eller bestille den - ikke hos posten og tydeligvis heller ikke hos DR og TV2. Kærligheden er ustyrlig. Hvor mange af os havde fundet den, hvis vi havde haft krav til den på forhånd?

https://ems.wearehearken.eu/avisen-danmark/admin/embeds/prompt_embeds/15331