Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Under coronapandemien kunne eksempelvis pensionerede sygeplejersker træde ind på arbejdsmarkedet igen uden at blive modregnet i ydelser. Nu vil Fagbevægelsens Hovedorganisation genoptage princippet for at skaffe flere hænder til at hjælpe ukrainske flygtninge. Arkivfoto: Michael Bager

FH: Ældre skal kunne hjælpe ukrainske flygtninge uden at blive modregnet i pension

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Ældre herhjemme skal kunne arbejde med både modtagelse og integration af ukrainske flygtninge uden at blive modregnet i hverken efterløn eller folkepension. Sådan lyder det nu fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), skriver Ritzau.

Ifølge formand Lizette Risgaard er der brug for, at de ældre inden for visse faggrupper kan komme tilbage på arbejdsmarkedet for en stund.

- Vi har brug for alle gode kræfter lige nu. Omsorgssektoren mangler i forvejen personale. Der er blandt andet brug for pædagoger, lærere, sygeplejersker, ufaglærte, håndværkere og administrative medarbejdere. Derfor tænker vi, at det giver god mening at fjerne modregningen for de ældre, hvis de tager et arbejde, der bidrager til at tage godt imod og integrere ukrainske flygtninge, siger hun til nyhedsbureauet.

En lignende ordning blev vedtaget under coronapandemien.

I sidste uge meldte både Bupl og Danmarks Lærerforening ud, at en forudsætning for at få pensionister og efterlønsmodtagere ind på arbejdsmarkedet igen, netop er, at de ældre ikke skal modregnes.

Rusland optrapper angreb, og ukrainske soldater beder om hjælp

Mens vi herhjemme har modtaget over 20.000 ukrainske flygtninge, fortsætter krigen i de flygtedes hjemland, hvor Rusland i disse dage optrapper angrebene flere steder.

Blandt andet forstærkes angrebene på det enorme stålværk Azovstal i byen Mariupol, der har været belejret i mere end en måned og hvor situationen i byen betegnes som humanitær katastrofe med mangel på mad, vand og medicin.

Rusland har givet de tilbageværende soldater i byen en ny deadline til at overgive sig, hvis de vil slippe levende ud af byen, skriver Reuters ifølge Ritzau. I dag klokken 13.00 får de mulighed for at lægge deres våben, lyder det fra russerne.

De resterende soldater i byen har netop forskanset sig på det store stålværk, som altså igen i går aftes blev udsat for angreb, og hvor der ifølge det lokale bystyre også opholder sig over 1000 civile. Angiveligt skulle russerne have brugt såkaldte bunkerbomber, der er designet til at ramme mål dybt i jorden, skriver en talsmand for den ukrainske præsident på Twitter.

Natten til i dag onsdag har en øverstbefalende for de tilbageværende ukrainske styrker i Mariupol delt en video på Facebook, hvor han beder verdenssamfundet om hjælp, skriver Ritzau.

- Vi står over for vores sidste dage, hvis ikke timer, siger Serhij Volyna i videoen.

- Vi opfordrer og bønfalder alle verdens ledere om at hjælpe os. Vi beder dem om at få os trukket ud og bragt os til et tredjeparts land, lyder bønnen.

Flere nye sanktioner - og mere hjælp til Ukraine

Vi runder af i EU og USA, hvor man under et videoopkald i går nåede til enighed om, at presset på Rusland skal øges gennem nye sanktioner. Det skriver Ritzau.

Ifølge nyhedsbureauet AFP oplyser den italienske regering, at de allierede lande er blevet enige om nødvendigheden af at "øge Moskvas internationale isolation".

Fra EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen lyder det på Twitter:

- Verdens ledere står tæt sammen om at støtte Ukraine. Vi vil yderligere stramme vores sanktioner mod Rusland og skrue op for hjælpen til Ukraine økonomisk og sikkerhedsmæssigt.

Også USA's præsident Joe Biden lover at sende flere våben til Ukraine, lyder det.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv her lidt endnu, for nu får du serveret fire udvalgte historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Tirsdag morgen præsenterede regeringen reformudspillet "Danmark kan mere II". Udspillet handler blandt andet om, hvordan Danmark kan accelerere den grønne omstilling og hurtigere blive uafhængigt af russisk gas. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dalls analyse: Mette Frederiksens gasplan skal afvæbne Putin - og Sofie Carsten Nielsen

Med regeringens nyeste udspil - "Danmark kan mere II" - som handler om at gøre landet uafhængigt af russisk gas og skrue op for den grønne omstilling, forsøger statsminister Mette Frederiksen (S) at bruge en udenrigspolitisk krise til at høste indenrigspolitiske gevinster. Det skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne analyse.

Der er udgivet adskillige bøger med Winston Churchills mange ikoniske citater. Ét af citaterne fra den tidligere britiske regeringschef lyder: "Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde". Siden er citatet blevet brugt i utrolig mange sammenhænge, og med regeringens nyeste udspil - "Danmark kan mere II" - som blev præsenteret tirsdag morgen, er det nu tid til igen at finde citatet frem.

På ganske få år har statsminister Mette Frederiksen (S) fået bygget en stor erfaring i håndtering af kriser. Først kom coronakrisen, som senere førte til minkkrisen, og nu er det krigen i Ukraine og de afledte økonomiske og menneskelige konsekvenser af Ruslands invasion af nabolandet, som fylder allermest på statsministerens bord.

Tirsdag kom så regeringens vision for, hvordan Danmark skal blive fri af den russiske gas og udbygge den grønne omstilling, så nationen på sigt kan eksportere langt størstedelen af den grønne vindenergi og biogas, der produceres.

Regeringen ønsker blandt andet, at:

- Frem mod 2030 skal energiproduktionen fra solcelleparker og landvindmøller firedobles.

- Naturgas skal udfases senest i 2030.

- Nordsøens "fulde havvindspotentiale" skal "høstes". Frem mod 2030 er der potentiale til at udnytte 35 GW havvind fra Nordsøen, lyder det fra regeringen. Det er en 15-dobling i forhold til den nuværende havvindkapacitet i Danmark. Det skal bidrage til at producere grøn strøm til 35 millioner europæiske husstande.

- Op mod 50 procent af de husholdninger, der i dag bruger naturgas, skal være overgået til fjernvarme senest i 2028.

Men én ting er at blive fri af den russiske gas, så Danmark ikke bidrager til at finansiere Vladimir Putins krig i Ukraine. Det bliver Danmark teknisk set allerede til næste år, når Tyra-feltet i Nordsøen igen er oppe i fulde omdrejninger efter en periode med lavere produktion på grund af vedligehold. 

En anden ting er, at statsministeren med udspillet endnu en gang forsøger at afvæbne De Radikales partileder, Sofie Carsten Nielsen. Ved at bruge en udenrigspolitisk sikkerhedskrise til indenrigspolitik slår Mette Frederiksen populært sagt to fluer med et smæk.

For med "Danmark kan mere II" giver regeringen ikke blot sit svar på, hvordan vi kan slippe for den russiske gas. Regeringen giver også sit svar på, hvor store grønne ambitioner den vil møde vælgerne med, når der inden for de næste 14 måneder skal være holdt et folketingsvalg.

Og her har Radikales Sofie Carsten Nielsen for længst skåret det ud i pap, at hun og Radikale Venstre ikke kan støtte en socialdemokratisk etpartiregering - blandt andet fordi den nuværende regering ikke er ambitiøs nok på klimaområdet og ikke laver tilstrækkeligt brede aftaler.

På dagen for præsentationen af udspillet lugtede det af et bredt forlig på Christiansborgs gange. Den rituelle kritik af udspillet lød fra både rød og blå side, men det handlede mere om ambitionsniveau, tempo og detaljeringsgraden i udspillet end reelle politiske forskelle. Dermed ligner det endnu et bredt forlig på klimaområdet - i direkte forlængelse af det nationale sikkerhedskompromis, som regeringen sammen med Venstre, Konservative, SF og Radikale Venstre indgik i begyndelsen af marts. 

Tirsdag varslede regeringen også, at den onsdag - 27 timer senere - ville præsentere et udspil til en "mere ensartet CO2-afgift", som ifølge både klimaminister Dan Jørgensen (S) og skatteminister Jeppe Bruus (S) skal være "den store motor" i den grønne omstilling. Med forbehold for det endelige udspil ligner den grønne skattereform om højere CO2-afgift den aftale i denne valgperiode, som ingen af de partier, der aspirerer til regeringskontorerne, kan holde til ikke at være med i.

Brede forlig og høje klimaambitioner hos regeringen gør livet som partileder for De Radikale mere kompliceret.  Når partilederdebatterne begynder at rulle over tv-skærmen i en valgkamp, har virkeligheden på under et halvt år indhentet Sofie Carsten Nielsens argumentation. Krigen i Ukraine har i sandhed markant forandret situationen i dansk politik - og måske forlænget levetiden for Mette Frederiksens socialdemokratiske etpartiregering.

Ved at bruge en udenrigspolitisk sikkerhedskrise til indenrigspolitik slår Mette Frederiksen populært sagt to fluer med et smæk.

Casper Dall, politisk redaktør


De danske marker fyldes i stigende grad med kæmpe solcelleanlæg, mens hustagene går fri. Og det giver ikke mening, påpeger to eksperter. Arkivfoto: Morten Stricker

Elisabeth sælger slægtsgården, der kommer til at ligge midt i ny solcellepark - men i virkeligheden bør solcellerne være et helt andet sted, hvis elnettet skal holde

Regeringen meldte tirsdag ud, at vi i 2030 kan have 10 gange så mange solceller og dobbelt så mange landvindmøller som i dag. 

I byen Viuf nær Kolding betyder en allerede planlagt solcellepark, at Elisabeth Røge må sælge slægtsgården, der har været i familiens eje i over 200 år. Gården kommer til at ligge midt i det område, hvor det nye solcelleanlæg skal placeres.

- Der er ingen penge i denne verden, som kan kompensere for, at jeg skal flytte fra mit hjem, siger hun.

De andre borgere i byen er bekymrede for, at solcellerne forringer udsigten - og ifølge eksperter bør solceller slet ikke ligge på markerne. I stedet skal de væk fra landet og op på tagene.

Ifølge regeringen kan vi i 2030 have 10 gange så mange solceller og dobbelt så mange landvindmøller som i dag. Men hvor? I Viuf nær Kolding må Elisabeth Røge sælge slægtsgården til fordel for en ny solcellepark, og borgerne er bekymrede for, at den forringer deres udsigt. Ifølge eksperter bør solceller slet ikke ligge på marker.

Klima og energi: Elisabeth Røges slægtsgård på Trehøje 5 i Viuf nord for Kolding har været i familiens eje i over 200 år.

Men den ligger lige midt i, hvad der bliver ét af Nordeuropas største solcelleanlæg, der efter planen bliver banket op i slutningen af 2023. Derfor har 63-årige Elisabeth Røge og hendes mand valgt at sælge slægtsgården til energiselskabet Better Energy, der står bag anlægget.

- Jeg er meget ked af det. Men der er ikke noget at gøre ved det - jeg kan jo ikke bo midt i en solcellepark, siger Elisabeth Røge.

- Bliver vi, er vores ejendom - som altid har været vores pensionsopsparing - værdiløs. Ud fra almindelig økonomisk fornuft skal vi sælge.

Better Energy har i år ansøgt Kolding Kommune om at få lov til at bygge anlægget. Men det har taget sin tid at nå dertil, da borgerne i Viuf har haft betænkeligheder ved parken, som skal bestå af 218 hektar solceller.

- En del borgere synes stadig, det er en dårlig idé. Dér, hvor anlægget er tættest på, er vi under 200 meter fra byen, siger formand for Viuf Medborgerforening Nicolai Asmussen.

Men selv om solceller så langt øjet rækker ikke altid er en populær nabo, skal vi have mange, mange flere af dem.

I hvert fald hvis det står til regeringen, som tirsdag morgen præsenterede en række forslag til, hvordan Danmark bliver fri af Putins gas og samtidig sætter turbo på den grønne omstilling.

Blandt forslagene var en firedobling af den grønne strømproduktion til lands inden 2030, fortalte statsminister Mette Frederiksen (S), mens klimaminister Dan Jørgensen (S) gav et bud på, hvordan det bliver til virkelighed.

- Det kunne for eksempel være en tidobling af solproduktionen og en fordobling af vindproduktionen. Det vil samlet set give en firedobling, og det vil være realistisk, vurderer vi, i forhold til hvor meget plads, der er, hvor vindmøllerne kan stå, og hvor solcelleparkerne kan laves, sagde han.

Bør placeres på tage

Udtalelsen kan lede til nervøse trækninger hos danskere, som frygter, hvad solcellemarker og kæmpevindmøller betyder for deres ejendom og liv.

For Elisabeth Røge betyder solcellerne, at hun skal begynde at se sig om efter et helt nyt hjem.

- Jeg har været ude at se på andre ejendomme, og det bliver svært at finde noget, der ligger lige så smukt. Vi har udsigt til skov, åbne marker og bakker. Vi har heste, så der er masser af grusveje. Det er det perfekte sted at bo; stille og roligt og alligevel centralt, siger Elisabeth Røge.

Salgskontrakten, hvor der står, at Better Energy køber slægtsgården på Trehøje til nedrivning, bliver underskrevet snart. Ægteparret har følt sig ordentligt behandlet under hele forløbet med energiselskabet, men det er svært at sige farvel til slægtsgården.

- Der er ingen penge i denne verden, som kan kompensere for, at jeg skal flytte fra mit hjem, siger Elisabeth Røge.

- Havde vi været i 40'erne, tror jeg, jeg havde stillet mig på barrikaderne og bekæmpet de solceller. Men hvis vi skal være ærlige, skal vi alligevel herfra om 10-12 år. Derfor er det den mest fornuftige beslutning at sælge nu.

Udsigten bliver noget anderledes på Trehøje, når der i fremtiden skal anlægges én af Nordeuropas største solcelleparker. Elisabeth Røge sælger sin slægtsgård, der kommer til at ligge omringet af de nye solpaneler. Privatfoto

I Viuf er nogle af de andre lidt over 500 indbyggere bekymrede for, at solcellerne ødelægger udsigten. Som kompensation har de stillet krav om, at rekreative områder som shelters, vandløb og et madpakkehus bliver en integreret del af solcelleanlægget, der i alt kommer til at fylde 347 hektar. Det svarer til 486 fodboldbaner.

- Det kan sagtens blive fint - men det skal det dæleme også være, når så mange mennesker skal have ødelagt deres udsigt. Jeg ved godt, at man ikke ejer udsigten, men det har alligevel været en medvirkende faktor til, at man køber det pågældende hus for de flestes vedkommende, siger Nicolai Asmussen og understreger, at man ikke er imod solceller i området, så længe de er placeret, hvor det giver mest mening.

Statsministeren sagde, at det her skal gøres på en klog måde. Det er jeg meget enig i, og en klog måde i forhold til solceller er at få langt størstedelen op på de store tage.

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet

Og ifølge Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, er det slet ikke ude i de mindre landsbyer og på landet, det gør det. Det er derimod byboerne, der især skal finde pladsen til de mange nye solcelleanlæg.

- Statsministeren sagde, at det her skal gøres på en klog måde. Det er jeg meget enig i, og en klog måde i forhold til solceller er at få langt størstedelen op på de store tage, slår professoren fast.

Elnet holder ikke

Markanlæg har ellers været dominerende i de seneste år, hvor der kun er opstillet meget få taganlæg, mens det buldrer derudad på markerne. Det er der en god forklaring på, siger professor Jens Wenzel Andreasen fra DTU Energy.

- Det er dyrere at installere taganlæg, så private investorer går efter markanlæg. Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv giver det ikke mening, men systemet tilgodeser bare ikke taganlæg.

Men trods større anlægsomkostninger er taganlæg vejen frem. Det vurderer Jens Wenzel Andreasen.

- Det vil være godt at få udnyttet de mest egnede tage først, og så skal parker på marker selvfølgelig placeres, hvor det giver mest mening, forklarer professoren.

Og han får opbakning fra Brian Vad Mathiesen. Det skyldes for det første, at det vil spare plads på markerne, som kan bruges til vild natur eller madproduktion. For det andet vil taganlæg sandsynligvis møde langt mindre folkelig modstand, og endelig - og vigtigst - er det den eneste måde at gøre det på, hvis elnettet skal kunne følge med.

- 10 gange mere sol er voldsomt meget, og det kræver voldsomt meget planlægning. Det er afgørende, at over 90 procent af det placeres på store tage i og nær de store byer, hvis elnettet ikke skal blive for belastet.

Ved at placere solcellerne her, slipper man for at transportere strømmen over store afstande, fordi den produceres tæt på, hvor den forbruges. Det vil være hensigtsmæssigt i forhold til det danske elnet, der i stigende grad er belastet af den enorme elektrificering, samfundet gennemgår.

Og der er plads på de danske hustage. Det understreger Brian Vad Mathiesen, der sammen med kollegaer fra Aalborg Universitet regnede på det allerede i 2017. Deres konklusion var, at der er stort potentiale for taganlæg i Danmark, særligt i og rundt om store provinsbyer som Aarhus og Aalborg.

- Men for at de bliver placeret allerbedst, er det afgørende, at vi får en ordning, der gør det let og favorabelt at placere anlæggene ordentligt, siger Brian Vad Mathiesen.

For Elisabeth Røge havde det gjort en stor forskel, hvis solcellerne skulle placeres på tagene i kommunen, fordi man så kunne have beholdt naturen i området.

Vindmøller eller solceller?

Men det er ikke kun solceller, der skal være mange flere af de kommende år. Står det til regeringen, skal der også gang i byggeriet af landvindmøller igen.

Regeringen vil ikke bruge Putins gas

Tirsdag fremlagde regeringen sit nye energiudspil, "Danmark kan mere II", som skal sætte turbo under den grønne omstilling og gøre Danmark og Europa mindre afhængigt af russisk gas. Her er hovedelementerne:

  1. Inden 2030 skal Danmark være uafhængigt af naturgas.
  2. I 2022 skal de 400.000 danske husstande, der fyrer med olie eller gas, have klar besked om deres individuelle alternativer (fjernvarme eller individuelle varmepumper).
  3. Gasproduktionen i Nordsøen øges midlertidigt, og produktionen af grøn gas skal øges og fremrykkes.
  4. Den danske havvind skal udbygges med op til fire gigawatt.
  5. Den danske grønne strømproduktion til lands skal firedobles.

Byggeriet har ellers stået næsten stille de seneste år, hvor fokus har været på havvindmøller, der ofte er mindre generende - simpelthen fordi de står langt væk fra vores baghaver.

Men nu kan vi altså se frem til, at kapaciteten fra landvind fordobles over de næste knap otte år. Og hvis det skal kunne lade sig gøre, er det især landbefolkningen, der kan se frem til at få en vindmølle inden for synsfeltet, vurderer Brian Vad Mathiesen.

- Vedvarende energi fra sol og vind er vi nødt til at skille ad. Modsat solcellerne skal møllerne ud på markerne, men for at de projekter ikke skal blive mødt af lokal modstand, skal der være langt mere lokalt ejerskab og engagement, end der ofte er i dag.

Hvis udsigten havde været til en vindmøllepark, var Elisabeth Røge ikke flyttet, fortæller hun.

- Det ville i min verden have været meget mere fornuftigt - specielt set ud fra den verdenssituation, vi har lige nu. Vindmøller fylder jo ikke ret meget, siger hun.

Når solcelleparken i Viuf står færdig, kan den forsyne 50.000 husstande med strøm.

Langt hovedparten af en havvindmølle består af stål, og sanktionerne mod import af russiske stålplader skruer priserne i vejret. Billedet er fra fynske Lindø Steel, der er underleverandør til vindmølleindustrien. Arkivfoto: Jens Wognsen

Analyse: Virksomheder jubler og takker for grøn lynplan - men de mangler ’tilladelser, tilladelser, tilladelser’

Erhvervslivet takkede pænt for regeringens reformudspil "Danmark kan mere II", der blev fremlagt tirsdag morgen. Der er masser af arbejde at tage fat på for den grønne industri, der i forvejen står for næsten 12 procent af den danske vareeksport. 


Tidligere har industrien beklaget sig over fodslæbende danske politikere, der ikke gjorde nok for at bringe Danmark foran i den grønne omstilling. Den slags tøven er der ikke lagt op til i regeringens udspil, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen i en analyse. 


Til gengæld står virksomhederne foran endnu mere bøvl med mangel på arbejdskraft og materialer.

Bare kom med det! Dansk erhvervsliv klapper i hænderne over regeringens reformudspil, "Danmark kan mere II", der blev præsenteret tirsdag.

Planen rummer en masse muligheder og en stribe problemer for virksomhederne, der skal gøre russisk gas overflødig, imens de både mangler arbejdskraft og materialer.

Her er de gode og mindre gode nyheder for erhvervslivet.

1. Alt for sløvt bureaukrati

Vi skal have mange flere havvindmøller, vindmøller på land og solcelleanlæg. Det slår regeringen fast. Industrien er klar til at levere varen, men sporene skræmmer. Sidste år blev der solgt tre - 3! - landvindmøller i Danmark, fordi det er utrolig svært at få myndighederne til at godkende nye projekter med grøn energi.

- Der er ikke mangel på penge. Hver gang vi har et projekt, er det overtegnet 10-15 gange. Det her er kun et spørgsmål om tilladelser, tilladelser og tilladelser, siger Vestas-topchef Henrik Andersen til Børsen.

I hans branche efterlyser man, at folk ikke ser en vindmølle som noget, der støjer og sender reflekser ned over naboerne, men glæder sig over muligheden for energiuafhængighed og grøn omstilling.

Og hvis det er svært at finde nye placeringer, der kombinerer attraktive vindforhold og glade naboer, kan man nå langt ved at udskifte gamle vindmøller med nye.

To splinternye vindmøller med den seneste teknologi producerer - som tommelfingerregel - lige så meget som 10 eksisterende vindmøller af ældre dato.

Hele den vestlige verden iler med at finde en farbar vej væk fra Putins gasforsyninger. Vejen må nødvendigvis være grøn, og Danmark rummer de virksomheder og den specialiserede arbejdskraft, der kan levere varen.

2. Enormt udstillingsvindue

Hele den vestlige verden iler med at finde en farbar vej væk fra Putins gasforsyning. Vejen må nødvendigvis være grøn, og Danmark rummer de virksomheder og den specialiserede arbejdskraft, der kan levere varen.

Ørsted er klar til at udvikle gigantiske havvindmølleparker. Vestas leverer møllerne. Energiøerne, der skal omdanne vindmøllestrøm til andre energiformer ude på havet, kan blive et enormt udstillingsvindue for dansk industri. Vi er megagode til at projektere nye fjernvarmeforsyninger - og en af de førende fabrikanter af fjernvarmerør, Logstor, ligger i Himmerland.

Vi er eksperter i biogas. Og Danfoss, Grundfos, Rockwool og Velux står i spidsen for en branche med 48.000 danske ansatte, der beskæftiger sig med energieffektivitet, som skærer en god luns af energispildet i virksomheder og private hjem.

Virksomhederne har været godt og grundigt trætte af fodslæbende danske politikere, der har forsømt at udnytte dansk erhvervslivs grønne kompetencer til at gå foran som det gode eksempel - og åbne døre for vores eksporterhverv. Med tirsdagens reformudspil er der udsigt til mindre tøven i dansk energipolitik.

3. Mangel på hænder og råvarer

Dansk erhvervsliv står altså stærkt. Ifølge regeringen eksporterer vi hvert år energiteknologi og -tjenester for mere end 100 milliarder kroner. Det udgør næsten 12 procent af den samlede danske vareeksport. Men kan vi vokse ret meget mere?

Virksomhederne mangler kvalificeret arbejdskraft, og her taler vi om mangel på alt fra ingeniører til industriteknikere og dem, der skal lægge fjernvarmerør i jorden. Det bekymrer også regeringen, der omtaler manglen på arbejdskraft således i sit udspil: ”En ambitiøs omlægning af energiforsyningen kræver svære prioriteringer, men regeringen mener, at en frigørelse fra russisk gas i den nuværende situation er afgørende”.

Det kan betyde mange ting, og Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, gav forleden sit bud her i Avisen Danmark:

- Jeg vil anbefale, at man træffer nogle hårde valg. Der er måske anlægsprojekter, der ikke skal laves, fordi vi skal bruge arbejdskraften til at lægge fjernvarmerør og elektrificere industrien, sagde han og nævnte alt fra Femern-forbindelsen til små og større kommunale byggeprojekter, der kan udskydes.

Vi risikerer også knaphed på materialer. Én ting er, at langt hovedparten af verdens solceller produceres i Kina, som muligvis ikke er den mest stabile leverandør. Værre er det, at EU’s sanktioner mod import af russisk stål skaber akut varemangel og udløser robuste prisstigninger, ikke mindst for dem, der bygger tårne og fundamenter til vindmøller.

- 95 procent af en havvindmølle består af stål - så hvis du lukker for en af verdens største haner - får det helt klart konsekvenser. Hvis den grønne omstilling skal kæmpe med for eksempel byggebranchen, skibsværfter og automobilbranchen om den mængde stål, der er, så eksploderer prisen. Så er den grønne omstilling på højkant, sagde Per Hauge, medejer af Lindø Steel, for nylig til Fyens Stiftstidende.

Minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver er ikke en regel, der skal afbureaukratiseres væk for at give mere frihed til kommunerne. Det mener Radikale Venstres børneordfører, Lotte Rod. Arkivfoto: Signe Goldmann

Pædagoger, forældre og støttepartier er bekymrede: Regeringen sår tvivl om minimumsnormeringer i dagtilbud

Det stod i forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne, og loven er klar til at træde i kraft:

Fra 2024 indføres der krav til, hvor meget pædagogisk personale der skal være ansat i landets vuggestuer og børnehaver.

Men blækket på lovpapiret er dårligt blevet tørt, før både støttepartier, pædagoger og forældre nu er kommet i tvivl om, hvorvidt regeringen forsøger at snige sig udenom minimumsnormeringerne.

I februar fortalte statsminister Mette Frederiksen i et interview med Avisen Danmark, at minimumsnormeringer ikke rimer på afbureaukratisering.

Og i et bilag fra regeringens oplæg til forhandlingerne om, hvilke regler der fortsat skal gælde i forsøget med at sætte landets kommuner fri på dagtilbudsområdet, bliver ordet "minimumsnormering" ikke nævnt én eneste gang.

I regeringens forslag til, hvilke regler der stadig skal gælde for kommuner og dagtilbud, når alt unødigt bureaukrati er skåret fra, står der intet om minimumsnormeringer. Pædagogernes fagforening Bupl frygter, at regeringen er ved at løbe fra et valgløfte, mens forældreformand kalder det et brud på samfundskontrakten. To støttepartier har ikke tænkt sig at forlade forhandlingslokalet, før der er sikkerhed om minimumsnormeringerne. Børne- og undervisningsministeren vil ikke gå i detaljer.

Minimumsnormeringer: Det var en central del af forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne SF, Radikale Venstre og Enhedslisten:

Der skulle indføres lovbundne minimumsnormeringer i landets dagtilbud inden 2025.

Og i 2024 træder loven, der bygger på en aftale mellem netop regeringen, støttepartierne og Alternativet, i kraft:

Der indføres krav til, hvor meget pædagogisk personale der skal være ansat i daginstitutionerne. Minimum én voksen per tre børn i vuggestuerne og minimum én voksen per seks børn i børnehaverne.

Men blækket på lovpapiret er knap tørt, før både støttepartier, pædagoger og forældre er begyndt at frygte, at regeringen åbner en kattelem, så landets kommuner kan slippe uden om de nye regler.

For der står intet om minimumsnormeringer i de i alt 11 såkaldte "hegnspæle", som regeringen foreslår, at kommunerne skal efterleve, hvis de ønsker at indgå en såkaldt "velfærdsaftale" og blive sat fri for statslige regler på daginstitutionsområdet.

Kommunerne skal selvfølgelig ikke have fripas til at skrotte minimumsnormeringerne. Så er det, vi har kæmpet hårdt for, som 100.000 forældre er gået på gaden for, og som politikerne lovede ved valget i 2019, ingenting værd.

Elisa Rimpler, formand, Bupl

Det fremgår af et bilag, som Avisen Danmark er i besiddelse af, til forhandlingerne om afbureaukratisering af dagtilbudsområdet.

I SF er børneordfører Charlotte Broman Mølbæk utilfreds med, at minimumsnormeringerne ikke er en af regeringens "hegnspæle".

- Det er et totalt no-go. SF kommer ikke til at gå med til, at man smider minimumsnormeringerne ud med badevandet, siger hun.

Lotte Rod, der er børneordfører i Radikale Venstre, synes også, det er mærkeligt, at minimumsnormeringer ikke er nævnt med ét eneste ord i regeringens oplæg, hvis formålet med afbureaukratiseringen er at give mere frihed til pædagogikken.

- Minimumsnormeringerne er jo ikke en regel. Det er en økonomisk bund, der gør, at der overhovedet er voksne nok. Og det er jo faktisk en forudsætning for den pædagogiske frihed, siger hun og understreger, at Radikale Venstre vil stå fast på minimumsnormeringer som en "hegnspæl" i forhandlingerne.

- Valgløftet er intet værd

I Bupl, der er pædagogernes fagforening, mener man også, at der skal minimumsnormeringer til, hvis Danmark skal leve op til regeringen og støttepartiernes ønske om at være "verdens bedste land at være barn i", som der står i forståelsespapiret.

- Kommunerne skal selvfølgelig ikke have fripas til at skrotte minimumsnormeringerne efter forgodtbefindende. Så er det, vi har kæmpet hårdt for, som 100.000 forældre er gået på gaden for, og som politikerne lovede ved valget i 2019, ingenting værd, siger formand Elisa Rimpler.

Men Elisa Rimpler, det helt centrale i den her afbureaukratisering er jo at se på, hvordan man i daginstitutionerne kan undgå at bruge unødvendig til på statslige regler og mål. Det er I vel ikke modstandere af?

- Nej, men det er sådan, at det ikke er statslige regler, der presser daginstitutionsområdet. Det er bureaukratiet, der skabes ude i kommunerne. Så for os er det rigtig vigtigt, som finansministeren også sagde på det kommunalpolitiske topmøde for nogle måneder siden, at kommunerne får noget frihed under den forudsætning, at de pædagogiske medarbejdere også sættes fri, siger hun.

I Forældrenes Landsorganisation, Fola, er formand Signe Nielsen heller ikke ligefrem tilfreds med regeringens udspil.

- Det er helt vanvittigt, at minimumsnormeringerne er det første, regeringen sløjfer, når kommunerne skal sættes fri, siger hun.

Faktisk mener hun, at man holder tusindvis af forældre for nar, når der ikke er vished om de minimumsnormeringer, der er brugt lang tid på at forhandle på plads.

- Lige nu bygger vores samfund på, at jeg som mor med fuldtidsarbejde kan aflevere mit barn i et dagtilbud og vide, at det lærer at blive et godt og socialt menneske.

- Og jeg synes, det er et brud på den samfundskontrakt, hvis vi ikke holder fast i minimumsnormeringerne. For så mener jeg ikke, jeg kan være tryg ved at aflevere mit barn i et dagtilbud, når jeg skal på arbejde, siger Signe Nielsen.

Minister beroliger ingen

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere fortalt Avisen Danmark, at minimumsnormeringer ikke spiller ret godt sammen med regeringens ønske om afbureaukratisering.

- Det er ingen hemmelighed, at minimumsnormeringer ikke var vores foretrukne redskab for at løfte daginstitutionerne, og det var ikke os i Socialdemokratiet, der var mest optagede af det, sagde Mette Frederiksen i februar.

Og i begyndelsen af april fortalte børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at hun meget gerne vil se på, hvordan der kan blive mere tid med børnene i landets vuggestuer og børnehaver.

Det skal være en hegnspæl. Længere er den ikke.

Charlotte Broman Mølbæk, børneordfører, SF

I dag vil hun ikke gå i detaljer om, hvorfor der ikke står noget om minimumsnormeringer i forslaget til de "hegnspæle", regeringen spiller ind med i forhandlingerne.

- Men helt overordnet skal man passe på med at opstille for mange krav, hvis man samtidig ønsker at give kommunerne mest mulig frihed og styrke tilliden til dem, der løser tingene i praksis, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil i en skriftlig kommentar til Avisen Danmark.

Hun understreger, at det fortsat er regeringens ønske, at der skal mere pædagogisk personale per barn i daginstitutionerne.

- Og det har vi sat penge af til, lyder det fra ministeren.

Meldingen fra ministeren beroliger dog hverken pædagogerne i Bupl eller støttepartierne SF og Radikale Venstre, der fastslår, at kommunerne skal leve op til aftalen om minimumsnormeringerne - afbureaukratisering eller ej.

- Det skal være en hegnspæl. Længere er den ikke, siger SF's børneordfører, Charlotte Broman Mølbæk.

Velfærdsaftaler

Syv kommuner har indgået en såkaldt "velfærdsaftale" med regeringen i efteråret 2020 med virkning fra 2021.

  • Helsingør og Rebild Kommuner har haft frihed på daginstitutionsområdet.
  • Esbjerg og Holbæk Kommuner har kunnet sætte folkeskolen fri.
  • Viborg, Langeland og Middelfart Kommuner har haft frihed på ældreområdet.

I forslaget til "hegnspæle" på dagtilbudsområdet foreslår regeringen, at andre kommuner, der vil have mere frihed på daginstitutionsområdet, skal efterleve de nuværende krav for Helsingør og Rebild.

De 11 "hegnspæle", de to kommuner p.t. skal efterleve, nævner intet om minimumsnormeringer.