Amputationer: Skandalen ruller, for hvordan kan det gå til, at en stribe patienter har fået amputeret ben på sygehuse i Aarhus og Viborg, mens nogle af dem formentlig havde beholdt deres lemmer, hvis de hørte til et sygehus i andre dele af landet?

Det er dog ikke spor overraskende for den pensionerede overlæge Jes Sandermann. Han forudså, at det ville gå sådan. Faktisk advarede han mod netop den konsekvens både over for ledelsen på Regionshospitalet i Viborg og over for regionen og offentligheden tilbage i 2018.

Jes Sandermann var dengang overlæge og leder af netop den karkirurgiske afdeling i Viborg, som ville blive ramt af Region Midtjyllands store spareplan.

- Det er dybt ulykkeligt for de patienter, det er gået ud over. Det er svært at sætte ord på. Men jeg må sige, at regionen og Ole Thomsen (koncerndirektør i Region Midtjylland, red.) ligger, som de har redt. Det skortede ikke på advarsler, siger Jes Sandermann.

Allerede i 2018 bragte han et indlæg i tidsskriftet Dagens Medicin, hvor han blandt andet skrev:

"Mon beslutningstagerne for spareplanen, når dagen er omme, gør op, om det fastsatte beløb er sparet? Patienttransport, mistede ben m.m. koster mange penge".

Samme år sagde han i et interview i Jyllands-Posten blandt andet:

"Når dagen er omme mistes der ben og liv, og det ønskede beløb spares på ingen måde - og en amputeret del kan ikke bringes tilbage“.

Og han markerede sig med samme synspunkter i debatten i Viborg Stifts Folkeblad.

Han endte med at gå på selvvalgt pension i stedet for at kæmpe videre, da spareplanen skulle implementeres.

- Jeg kunne ikke rent etisk se mig selv i det, siger han i dag.

Det er en ekstern analyse, der viser, at de karkirurgiske afdelinger på hospitaler i Region Midtjylland er underbemandede og ikke gearet til det antal patienter, der skal behandles.  Konsekvensen har været, at op mod 90 patienter hvert år grundløst har fået hele eller dele af deres ben amputeret.

Det får nu sundhedsminister, Magnus Heunicke (S) til at reagere:

- Det er helt uacceptabelt, hvis der er blevet foretaget amputationer som følge af manglende eller for sen behandling.Det er min klare forventning, at regionen får handlet hurtigst muligt, så de karkirurgiske patienter kan være trygge ved deres behandlingsforløb og forvente den rigtige behandling til tiden, siger ministeren i en skriftlig kommentar.

Forklaringen på, at op mod 90 patienter om året har fået en amputation, som kunne være undgået, er, at de behandlinger, der kan forebygge amputation på afdelingen for karkirurgi, generelt er udført for sent i behandlingsforløbet på Aarhus Universitetshospital.

Dermed øges risikoen for amputation. Det fremgår af den eksterne analyse, der viser, at der i alt blev foretaget 401 amputationer i Region Midtjylland i 2020. Imens var tallet 360 i 2019.

Det er ikke lykkedes avisen at få en kommentar fra Region Midtjyllands regionsformand, Anders Kühnau(S). Han siger i en pressemeddelelse:

- Jeg beklager dybt den situation, vi står i. Analysen viser helt tydeligt, at karkirurgien skal have et løft.

Regionsformanden kalder analysen et godt fundament til at løfte karkirurgien fremover.

Region Midtjyllands koncerndirektør, Ole Thomsen, er også ærgerlig over udviklingen.

- Det er virkelig forfærdeligt for de patienter, at vi ikke har kunnet behandle dem hurtigt nok. Det er jeg ked af, siger han og oplyser, at regionen arbejder på at styrke samarbejdet mellem hospitalerne i samarbejde med hospitalsledelserne og karkirurgerne.

Hvorfor lyttede I ikke til den tidligere overlæge Jes Sandermann, der advarede om konsekvenserne af regionens spareplan?

- Jeg kan godt huske, at han protesterede, men på det tidspunkt var han ikke leder af afdelingen. Det var Franz von Jessen, og han så ikke nogen særlig risiko. Vi gennemførte spareplanen i samarbejde med sygehusledelserne, og vi havde også henvendt os til specialerådet, som ikke svarede, siger Ole Thomsen.

- Jeg er i øvrigt ikke enig i, at problemerne bunder i spareplanen. Patienter har ikke fået forebyggende behandling i tide, men det skyldes, at vi ikke har operationslejer nok, og at vi ikke har speciallæger nok, og det har ikke noget med spareplanen at gøre. Det er en 10 år gammel problemstilling, tilføjer Ole Thomsen.

Den eksterne analyse er lavet på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg, der deles om behandlingen af karkirurgiske patienter fra hele regionen.

På baggrund af analysen har Region Midtjylland kontaktet karkirurgiske patienter, der har fået amputeret benet ved hofte, lår, knæ eller underben i løbet af det seneste år. De vil herigennem få at vide, hvilke mulighed de har for at klage og få erstatning.

Medier: Jysk Fynske Medier, der blandt andet udgiver denne avis, vil investere kraftigt for at lægge coronatiden bag sig og komme i kontakt med langt flere danskere i fremtiden.

Det sker med en ny strategi, der strækker sig frem mod 2025 og i disse uger præsenteres for de mere end 1700 medarbejdere i koncernen.

- Vi har ikke stået stærkere, end vi gør lige nu. Men der er også mørke skyer. De strukturer, som vi har slåsset med i 10 år, fortsætter, så det er en pligt for os at investere i fremtiden, siger Jesper Rosener, koncernchef i Jysk Fynske Medier.

Han kunne fredag præsentere et årsregnskab, hvor omsætningen sidste år voksede med knap fire procent til 1,9 milliarder kroner. Resultatet nåede det budgetterede overskud på fem millioner kroner. Det betragter ledelsen som tilfredsstillende efter to år i træk, hvor coronanedlukninger øgede efterspørgslen efter journalistik. Men pandemien kostede samtidig dyrt i mistede indtægter og tabte annoncer som følge af aflyste arrangementer, lukkede butikker og en rejsebranche i knæ.

- Vi er ikke jublende glade, men vi er tilfredse. Det afgørende er, at vi i 2021 på intet tidspunkt vaklede i forhold til at gennemføre de investeringer for 52,5 millioner kroner, vi havde planlagt, siger Jesper Rosener.

Det er nemlig ikke nyt, at Jysk Fynske Medier bruger store summer fra den løbende drift på projekter, der skal sikre fremtidens indtægter i takt med, at stadigt færre læser trykte dagblade. Den udvikling - og tabet af annoncering til tech-giganter som Facebook og Google - udgør de sorte skyer, som Jesper Rosener henviser til.

Det største projekt sidste år var åbningen af 24 nye lokalmedier, heraf fem lokale erhvervsmedier, primært i og omkring Aarhus og i København. Medierne er udelukkende digitale og baseres på betalte abonnementer, og dermed tester de en ny forretningsmodel for Jysk Fynske Medier. Nok så vigtigt understøtter de nye nichemedier både demokrati og sammenhængskraft i hele Danmark - med rod i det lokale - som er mediekoncernens vigtigste mission.

- Vi skal stadig holde fast i at finde 40-60 millioner kroner om året til investeringer, og det tror jeg på, at vi kan, siger Jesper Rosener.

Beredskabet består af en pengetank med over 500 millioner kroner, der er fordelt på kontanter i banken og en større formue i værdipapirer.

Det er her, at den nye strategi frem mod 2025 kommer ind på scenen. Sidste år nåede virksomhedens medier - der tæller alt fra dagblade til netaviser, ugeaviser og radiostationer - ud til 2,6 millioner danskere, og det tal skal i 2025 være hævet til 3,5 millioner ugentlige kontakter.

- Det er vores allervigtigste måltal af to årsager. Vi er her for demokrati og sammenhængskraft, og det giver ikke mening, hvis vi ikke når ud til ret mange mennesker, først og fremmest med vores journalistik. Og så er det helt basalt vigtigt, fordi vi lever af kontakten med mennesker. Det er vores kontakter, vi sælger abonnementer til og bruger som grundlag til at sælge annoncer og markedsføring, siger Peter Orry, ansvarshavende chefredaktør i Jysk Fynske Medier.

Samtidig skal antallet af fuldt betalende abonnenter til koncernens medier øges fra 130.000 i dag til 200.000. De fleste nye abonnenter er digitale, og den samlede digitale omsætning skal fordobles til en milliard kroner i 2025. Tallet omfatter både digitale annoncer og abonnementer.

- Vi kan ikke nå det alene med de medier, vi har i dag. Vi skal skabe nye medier, købe nye medier eller indgå i samarbejder. Samtidig skal vi i høj grad vokse i de to store byer, hvor vi har et potentiale, som vi ikke udfolder fuldt ud i dag, nemlig i Aarhus og København. Vi har den finansielle styrke, der skal til, hvis vi skal starte noget nyt op eller foretage opkøb, konstaterer Peter Orry.

Tallet 200.000 er meget ambitiøst, fordi man skal ud at overbevise helt nye kunder om at betale penge for adgangen til digitale nyheder.

- Derfor skal væksten være markant højere, hvis vi i de næste fire år skal nå 200.000. Det er så vigtig en del af vores strategi, at det skal vi investere rigtigt meget i, siger Jesper Rosener.

Han er enig med Peter Orry i, at der derfor er udsigt til nye opkøb inden for nær fremtid.

- Vi er mere end nogensinde interesserede i opkøb, og vi har mere styrke end nogensinde før. Man siger, at det kan være svært at købe virksomheder og få dem ind i en stor koncern og skabe en merværdi. Men vi kan dokumentere, at alle de opkøb, vi har gjort, er blevet mere værd, siden vi købte dem. Det er vi gode til, og vi er superinteresserede i at fortsætte ad den vej, siger Jesper Rosener.

I 2020 - kort efter den første coronanedlukning - overtog virksomheden alle aktier i Helsingør Dagblad, Lokalavisen Nordsjælland og Mediehuset København, som dengang var lukningstruet, men i dag bidrager til Jysk Fynske Mediers vækst.

Der er bestemt andre mediehuse derude, som ville passe godt ind i Jysk Fynske Mediers familie, men ifølge Jesper Rosener er det mere realistisk at samarbejde med disse medier.

- Der er mange lokale og regionale mediehuse, som nogenlunde laver det samme som os. Vi har ingen opkøbstanker, men vi vil strække os langt for at samarbejde om at styrke dem og styrke os selv. Vi har ingen bagtanker med det. I alle de fine samarbejder, vi har, har vi ikke planer om at overtage nogen, siger Jesper Rosener.

Jysk Fynske Medier samarbejder blandt andet med Bornholms Tidende, Lolland-Falsters Folketidende, Herning Folkeblad og andre om alt fra avistryk til it-løsninger og deal-sites.

Egentlige opkøb vil til gengæld have en anden karakter i fremtiden. Det så man et eksempel på før jul, hvor Jysk Fynske Medier købte 10 procent af den danske teknologiplatform Nexta, der ligner en vækstsucces med sin løsning til at håndtere annoncer på tværs af platforme, lige fra netaviser til sider som Facebook og Google.

- Det er første gang i lang tid, at vi går ind i et opkøb, hvor vi ikke selv sidder for bordenden. Men vi må anerkende, at især inden for nye, digitale investeringer ønsker ejerne os ikke altid som majoritetsaktionærer, siger Jesper Rosener, der til gengæld har høje forventninger til indtjeningsmulighederne i de kommende opkøb.

- Det er tale om et sceneskift, fordi vi tidligere har været meget fokuserede på at vokse og få mere styrke i markedet. At fokusere massivt på vækst har efter min vurdering været rigtigt, og så har vi tænkt lidt mindre på, hvordan væksten skaber bundlinje. Nu har vi et andet fokus, hvor det handler om at skabe en tryg indtjening for hele koncernen, siger Jesper Rosener.

Han understreger nok en gang, at Jysk Fynske Medier ikke er færdig med at vokse.

- Der er fortsat enorme ambitioner, herunder at den digitale omsætning skal være dobbelt så stor. Men den vækst, vi skaber nu, skal skabe en meget sund økonomi, for konkurrencen derude bliver hårdere og hårdere. Det giver en forandring, og når vi skal tænke nye projekter, så er vi noget mindre tålmodige med, hvornår de skal give penge, siger han.

På Jysk Fynske Mediers redaktioner vil man i stigende omfang bruge data til at vurdere, hvad læserne og brugerne af journalistikken vil beskæftige sig med. Det er muligt, fordi læser- og lyttertal, læsetider og brugen af videoklip kan følges fra minut til minut, fordi det foregår digitalt.

- Data er ikke facitlisten alene, men skal supplere den faglighed, som vi hele tiden har brugt til at vurdere, hvad der er vigtigt, siger Peter Orry, der forventer, at Jysk Fynske Medier i de kommende år vil forandre sig meget i forhold at forstå kundernes behov.

- Det vil betyde meget for måden, som vi arbejder på som journalister. Vi skal være endnu bedre til at prioritere, hvad vi skal bruge kræfter på, og vi skal blive bedre til at servere de historier, som vi vælger at producere, på den helt rigtige måde, siger Peter Orry.

Jysk Fynske Mediers ejerkreds er bredt sammensat af en række fonde og private aktionærer og anpartshavere. Koncernen blev stiftet i 2015 som en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier.

Erhverv: Lige siden 1678 har Valdemars Slot på Tåsinge været ejet af slægten efter søhelten Niels Juel.

Men arverækken var faretruende tæt på at blive brudt, da de to søstre Caroline Fleming og Louise Iuel Albinus ikke kunne blive enige om det seneste regnskab fra 2020/21.

Efter en tvangsopløsning af selskabet bag slottet blev Valdemars Slot sat til salg, og længe så det ud til, at det historiske gods skulle forlade Iuel-Brockdorff-slægten.

Men i denne uge blev købsaftalen underskrevet, og Louise Iuel Albinus var den lykkelige underskriver.

Slottet overtager hun 15. maj på søstrenes fars, Niels Krabbe Iuel-Brockdorffs, og Louise Iuel Albinus' datter, Elisabeths, fødselsdag.

- Jeg bevarede håbet og nægtede at give op. Og jeg er lykkelig for, at det nu er lykkedes - og at jeg ovenikøbet overtager det på min fars fødselsdato, så han også på en måde er med, sagde Louise Albinus til Fyns Amts Avis.

Kimen til striden om slottet blev lagt i januar 2017. Da dør søstrenes far, lensbaron Niels Krabbe Iuel-Brockdorff, og to år senere træder hans ene datter, Louise Albinus, ind som direktør, mens hendes mand, Nikolaj Albinus, bliver formand for bestyrelsen.

I foråret 2021 kunne parret Louise og Nikolaj Albinus meddele, at de havde vendt et mangeårigt underskud til overskud. Sådan så det i hvert fald ud på papiret.

For senere nægtede den anden søster, Caroline Fleming, at skrive under på regnskabet ad to omgange. Forklaringen var, at hun mente, det ikke var behørigt godkendt.

Ifølge Berlingske var der flere punkter, hvor Caroline Fleming mente, at regnskabet var direkte misvisende. Hun mente, at selskabet bag slottet i virkeligheden havde underskud, og hun var bekymret for, at hendes søster og svoger havde brugt midler til rent private formål.

En gennemgang af regnskabet viste da også, at der var udstedt et mindre, ulovligt lån fra Valdemars Slot til Louise Iuel Albinus. Derudover blev de sorte tal forvandlet til røde med et underskud på 270.000 kroner, mens selskabets egenkapital var minus otte millioner kroner, hvor første regnskab sagde fem millioner.

Det førte til en tvangsopløsning af selskabet bag slottet, og det forløb har ikke været kønt, siger journalist på Fyns Amts Avis Finn Eriksen, der har dækket familien og slottet i mange år.

- Hele sagen her er rigtig grim. Både i al almindelighed og fordi det her er det beskidte vasketøj, der bliver hængt frem, og det er bestemt ikke noget, vi er vant til at se fra de her kredse.

Herfra skriver resten af historien sig selv. Louise Iuel Albinus har, på trods af at have sagt det modsatte, fundet midler til at blive eneejer af familieslottet. Dermed er Caroline Fleming skrevet helt ud af slottets fremtidige historie. Men det store spørgsmål er, om det kan blive en god investering.

- Louise Iuel Albinus lovede sin far, da han lå på sit dødsleje, at hun ville kæmpe, alt hvad hun kunne, for at slottet kunne forblive i familiens eje. Den kamp har hun indtil videre vundet. Men slottet er en dårlig forretning. Kigger vi i regnskaberne for de seneste 15 år, har slottet leveret det ene millionunderskud efter det andet. Det er en rigtig skidt forretning, siger Finn Eriksen

Slottets økonomi har i mange år set skidt ud, selv om det er lykkedes Louise Iuel Albinus og Nikolaj Albinus at levere et markant bedre resultat end de store millionunderskud. Ifølge det seneste godkendte regnskab fra 2019/20 havde slottet en gæld på lidt over 97 millioner kroner. Eksperter vurderer, at gælden nu er cirka 90 millioner.

Derfor ser det heller ikke alt for lyst ud for parret. Det mener Jens Bertelsen, erhvervsredaktør på Avisen Danmark.

- Historisk set er ingen lykkedes med at generere et bæredygtigt overskud på Valdemars Slot. Men jeg er nysgerrig på, hvad hun vil med slottet, for det er en god start, at det er lykkes hende at rejse kapital nok til at købe slottet.

Louise Albinus svarer entydigt ja på spørgsmålet, om hun vil formå at drive en fornuftig forretning på slottet.

- Historien viser, at da vi var der, gik tallene fra at være røde til at være sorte, og det er vores plan at fortsætte, hvor vi slap. Vi var godt på vej til at drive en rentabel forretning med stor respekt for, at det er et gammelt familiested, og det fortsætter vi med - bare med et nyt udgangspunkt, hvor vi selv kan styre, hvad der skal ske, siger hun til Fyns Amts Avis.

Og der er da også muligheder for Albinus-parret, hvis de forstår at udnytte slottets ressourcer optimalt. Det har andre slotte gjort før dem, fortæller Jens Bertelsen:

- Kigger vi på både Egeskov Slot og Gram Slot, har begge formået at bygge en solid forretning op om deres slot. Men det kræver en turnaround og en helt klar strategi fra start, hvis det skal lykkes.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad Louise Albinus har givet for slottet. Prisen bliver først tilgængelig, når tinglysningen er gået igennem. Men allerede nu er det svært at følge med i slottets økonomi. Louise Iuel Albinus har nemlig købt det privat, og dermed er der ikke længere regnskabspligt.

I denne uges udgave af podcasten "Erhvervsklubben" kan du lytte til et portræt af Albinus-parret samt få en vurdering af Valdemars Slots økonomiske fremtidsperspektiver. Du kan høre podcasten på Spotify, Podimo og Itunes eller i appen "Nyhedskiosken". Du kan også finde den her: avisendanmark.dk/erhvervsklubben

Grøn omstilling: Da regeringen i sidste uge præsenterede planerne om at indføre en CO2-afgift for at tilskynde danske virksomheder til at få gjort noget ved den grønne omstilling, kunne Søren Rasmussen læne sig tilbage og sige: Eddermame godt, vi allerede er i gang.

- Det er lidt over et år siden, vi tog beslutningen om, at vi vil være bæredygtige og selvforsynende med energi. Dér er vi ikke endnu, men vi er nået langt.

Han er direktør i Nordhavn Power Solutions, en mellemstor virksomhed med 40 ansatte, der på sit 70. år producerer og leverer motor- og generatoranlæg til skibe over det meste af verden. Alene i Danmark sejler 80 procent af alle færger med motorkraft fra firmaet.

Tidligere på ugen kunne Søren Rasmussen gå op på firmaets tag og se næste skridt mod en grøn fremtid i øjnene: 400 kvadratmeter solcellepaneler. De fylder ikke det hele ud, for der skal også være plads til næste projekt: Tagvindmøller, som bliver opført senere i år.

- Det er længe siden, solcellerne blev bestilt, men det er meget symbolsk, at leveringen falder sammen med regeringens udspil om CO2-afgifter, siger Søren Rasmussen.

Nordhavn blev i sin tid etableret på Nordhavnen i Aarhus, deraf navnet. For 12 år siden flyttede virksomheden til udkanten af Randers, næsten nabo til E45. "Power Solutions" blev tilføjet i firmanavnet, fordi motorkraft i nutidens og især fremtidens skibe består af mange andre typer end dem, der drives ved hjælp CO2-synderen diesel.

Med visionen om selvforsyning af energi er det store investeringer, der skal foretages, men de kan sagtens betale sig, mener Søren Rasmussen.

- For fire år siden skiftede vi for eksempel alle vores gammeldags lysstofrør ud med LED-rør, omkring 300 i alt, mindst. På bare et døgn kunne vi stå og se strømforbruget gå i bund i forhold til tidligere. Når man går fra 36  til 1 watt pr. rør, batter det noget.

Nu er det solceller og tagvindmøller, der er på dagsordenen.

- Vi kan ikke så godt komme kørende i dieselbiler ud til vores kunder og med troværdighed argumentere for, at de skal gå væk fra dieselmotorer, uden at vi selv gør noget. Derfor har det vigtige ikke været, hvornår omstillingen i sig selv er tjent ind, men vi kan allerede nu se, at om seks år giver investeringer i solceller og tagvindmøller overskud, siger Søren Rasmussen.

Den energi, der produceres, skal dels bruges til fabrikkens produktion og strømforsyning, dels til at opføre ladestandere til firmaets 16 biler og personalets private biler. Og andres biler for den sags skyld, når arbejdsdagen er omme.

Bortset fra det hører det med til visionerne, at den producerede strøm skal kunne opbevares.

- Det kan vi ikke her og nu, men der udvikles på teknologier ud over batterier, som vi håber at kunne bruge hos os, siger Søren Rasmussen.

Ny teknologi sætter sig også i firmaets egne produkter - moderne dieselmotorer med mindre CO2-aftryk, batterimotorer, hybridmotorer og motorer til methanol i stedet for diesel. Ligesom der er gjort en forretning ud af at hjemtage gamle motordele og renovere dem, så de bliver som nye. Altså væk med køb-og-smid-væk-kulturen.

- Det mindsker i væsentlig grad CO2-aftrykket, når en motor ikke skal produceres fra bunden, siger Søren Rasmussen.

Med de ting, der allerede er sat i gang, er CO2-udledningen godt på vej nedad i firmaet, hvilket ikke er helt tosset, når indkradsningen af CO2-afgifter formentlig går i gang i en nær fremtid.

- Afgifterne er formentlig det, der skal til, hvis der for alvor skal ske forandringer, siger Søren Rasmussen.

På den ene side forstår han argumenterne for, at nogle af de allertungeste CO2-udledere slipper med lavere afgifter, som regeringsudspillet er udformet. For eksempel at Aalborg Portland producerer ved så høje temperaturer, at det her og nu ikke er praktisk muligt at lægge om til grønnere produktionsmetoder.

På den anden side synes han, argumenterne ikke holder hele vejen igennem.

- Jeg anerkender, at det for nogle områder kan være teknisk mere vanskeligt at omlægge energiformerne end for andre. Men det kan næsten ikke passe, at vi kan sende mennesker til Månen, men ikke kan klare sådan en teknologisk ændring.

- Jeg synes derimod, at disse virksomheder skulle gøre en forretning ud af deres CO2 ved at sælge den til for eksempel methanol-produktion. Så er de CO2-neutrale og bidrager til en brugbar alternativ energi, der er skibsfartens fremtidige drivmiddel , siger Søren Rasmussen.

Lørdag aften medvirker han i øvrigt i TV2-programmet "Live fra Wallenberg". Her er han sammen med Mikkel Beha Erichsen nede i Wallenbergs motorrum, hvor han giver gode råd til, hvordan de to dieselmotorer med i alt 22.000 liter dieselolie kan udskiftes med en grønnere løsning i fremtiden - og hvordan skibsfarten i det hele taget kan honorere de stadigt stigende krav om klimavenlig adfærd og teknologi.