Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Inflation og voldsom global efterspørgsel på militært isenkram betyder, at Forsvaret får færre våben for pengene. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Inflationen risikerer at æde milliardinvestering i Forsvaret

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

For lidt mere end en måned siden blev regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier enige om at ruste det danske militær med 18 milliarder kroner om året fra 2035 og frem.

Dertil kom også straksbevillinger på 3,5 milliarder kroner i 2022 og 2023.

Men med de stigende priser på brændstof og en voldsom efterspørgsel på militært isenkram i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine vurderer flere eksperter, at straksbevillingen ikke kan bidrage til nogen reel oprustning af Forsvaret.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Min vurdering er, at straksbevillingen bliver spist op af stigende priser på militært isenkram, før man overhovedet er kommet i gang med oprustningen, siger Jeppe Plenge Trautner, der er ekstern lektor ved Aalborg Universitet og konsulent i en militær konsulentvirksomhed, til avisen.

Ifølge Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker og centerleder ved Center for Militære Studier, betyder krigen i Ukraine, at Danmark og andre lande, der vil opruste, simpelthen får færre våben for pengene.

I oppositionspartierne Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti opfordrer man til, at der forhandles om et nyt forsvarsforlig. I Dansk Folkeparti vil forsvarsordfører Kristian Thulesen Dahl fremrykke ambitionen om at nå et forsvarsbudget på 2 procent af BNP i 2033.

- Vi bruger flere penge på militæret nu, og det er der god grund til, men pengene i aftalen kommer ikke til at skabe ret meget stærkere forsvar, end vi allerede har, siger han til Jyllands-Posten.

Danskerne sænker farten

Det er ikke kun Forsvaret, der påvirkes af stigende priser på brændstof.

Det gør de danske bilister også – og det ser ud til at afspejle sig i, hvor hurtigt de kører.

I hele 2021 havde køretøjerne på de danske motorveje en gennemsnitsfart på 121,2 kilometer i timen, men gennemsnittet for marts i år lyder på 191,1 kilometer i timen.

Det viser tal fra Vejdirektoratet, som Ritzau skriver om.

Transportminister Trine Bramsen (S) udtaler til nyhedsbureauet, at tallene for hende understreger, at danskerne indretter sig efter forholdene og er opmærksomme på, at brændstofpriserne er steget.

- Derfor letter de foden fra speederen og er med til at skabe en stor klimareduktion og et mindre forbrug i brændstof, siger hun.

Ifølge Transportministeriet er der tale om en betydelig reduktion, og Vejdirektoratets beregninger viser, at der kan spares godt 11 millioner liter brændstof og dermed også 27.000 tons CO2-udledning, hvis danskerne fortsætter med at lette foden fra speederen året ud.

Transportministeren afviser dog at sænke fartgrænsen fra politisk hold.

Svære fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland

Vi runder dagens nyhedsoverblik af ved at se nærmere på fredsforhandlingerne mellem Rusland og Ukraine.

Fredag advarede den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, om, at forhandlingerne risikerer at strande, fordi krigen har tændt en voldsom vrede i den ukrainske befolkning.

Det skriver Ritzau og Reuters.

- Risikoen for, at forhandlingerne slutter, er stor, på grund af det som de (russerne, red.) har efterladt. Indtrykket er, at de har en drejebog for at dræbe almindelige mennesker, siger Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet Interfax.

Ukraine har beskyldt Rusland for at lade sine tropper begå krigsforbrydelser i omegnen af hovedstaden Kyiv, hvilket har bidraget til en dårlig stemning ved forhandlingerne mellem de to parter, der i øjeblikket holder møder over video.

Rusland har konsekvent afvist alle beskyldninger om krigsforbrydelser, og landets udenrigsminister, Sergej Lavrov, mener, det er Ukraines skyld, at fredsforhandlingerne sidder fast.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Hvis du læser videre, får du fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

En analyse viser, at behandlinger til at forebygge amputation generelt udføres for sent i behandlingsforløbet på Aarhus Universitetshospital. Det kan have kostet op mod 90 patienter en benamputation, som kunne være undgået. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix

Overlæge advarede: Spareplan på sygehuse vil give for mange benamputationer - han fik ret

Hvordan kan det gå til, at patienter har fået amputeret ben i Aarhus og Viborg, mens nogle af dem formentlig havde beholdt deres lemmer, hvis de hørte til et sygehus i andre dele af landet? 
Det overrasker ikke den den pensionerede overlæge Jes Sandermann. Han forudså, at det ville gå sådan. Faktisk advarede han mod netop den konsekvens både over for ledelsen på Regionshospitalet i Viborg og over for regionen og offentligheden tilbage i 2018. Jes Sandermann var dengang overlæge og leder af netop den karkirurgiske afdeling i Viborg, som ville blive ramt af Region Midtjyllands store spareplan.
Det er en ekstern analyse, der viser, at de karkirurgiske afdelinger i Region Midtjylland er underbemandede og ikke gearet til det antal patienter, der skal behandles. Konsekvensen har været, at op mod 90 patienter hvert år grundløst har fået hele eller dele af deres ben amputeret.

90 patienter om året kunne måske have undgået amputationer, hvis de havde fået den rette forebyggende behandling i Region Midtjylland. Det scenarie havde overlæge Jes Sandermann allerede advaret om ville blive konsekvensen af Region Midtjyllands spareplan.

Amputationer: Skandalen ruller, for hvordan kan det gå til, at en stribe patienter har fået amputeret ben på sygehuse i Aarhus og Viborg, mens nogle af dem formentlig havde beholdt deres lemmer, hvis de hørte til et sygehus i andre dele af landet?

Det er dog ikke spor overraskende for den pensionerede overlæge Jes Sandermann. Han forudså, at det ville gå sådan. Faktisk advarede han mod netop den konsekvens både over for ledelsen på Regionshospitalet i Viborg og over for regionen og offentligheden tilbage i 2018.

Jes Sandermann var dengang overlæge og leder af netop den karkirurgiske afdeling i Viborg, som ville blive ramt af Region Midtjyllands store spareplan.

Er du blevet amputeret?

Kan du være en af de patienter, der ikke fik forebyggende behandling i tide og endte med en amputation, som måske kunne være undgået? Så vil vi gerne høre fra dig.

Kontakt journalist Mathias Overgaard på mail: maove@jfmedier.dk eller ring på:  7641 4870.

- Det er dybt ulykkeligt for de patienter, det er gået ud over. Det er svært at sætte ord på. Men jeg må sige, at regionen og Ole Thomsen (koncerndirektør i Region Midtjylland, red.) ligger, som de har redt. Det skortede ikke på advarsler, siger Jes Sandermann.

Allerede i 2018 bragte han et indlæg i tidsskriftet Dagens Medicin, hvor han blandt andet skrev:

"Mon beslutningstagerne for spareplanen, når dagen er omme, gør op, om det fastsatte beløb er sparet? Patienttransport, mistede ben m.m. koster mange penge".

Samme år sagde han i et interview i Jyllands-Posten blandt andet:

"Når dagen er omme mistes der ben og liv, og det ønskede beløb spares på ingen måde - og en amputeret del kan ikke bringes tilbage“.

Og han markerede sig med samme synspunkter i debatten i Viborg Stifts Folkeblad.

Det er dybt ulykkeligt for de patienter, det er gået ud over. Men jeg må sige, at regionen og Ole Thomsen (koncerndirektør i Region Midtjylland, red.) ligger, som de har redt. Det skortede ikke på advarsler.

Jes Sandermann, pensioneret karkirurgisk overlæge

Han endte med at gå på selvvalgt pension i stedet for at kæmpe videre, da spareplanen skulle implementeres.

- Jeg kunne ikke rent etisk se mig selv i det, siger han i dag.

Minister griber ind

Det er en ekstern analyse, der viser, at de karkirurgiske afdelinger på hospitaler i Region Midtjylland er underbemandede og ikke gearet til det antal patienter, der skal behandles.  Konsekvensen har været, at op mod 90 patienter hvert år grundløst har fået hele eller dele af deres ben amputeret.

Det får nu sundhedsminister, Magnus Heunicke (S) til at reagere:

- Det er helt uacceptabelt, hvis der er blevet foretaget amputationer som følge af manglende eller for sen behandling.Det er min klare forventning, at regionen får handlet hurtigst muligt, så de karkirurgiske patienter kan være trygge ved deres behandlingsforløb og forvente den rigtige behandling til tiden, siger ministeren i en skriftlig kommentar.

Forklaringen på, at op mod 90 patienter om året har fået en amputation, som kunne være undgået, er, at de behandlinger, der kan forebygge amputation på afdelingen for karkirurgi, generelt er udført for sent i behandlingsforløbet på Aarhus Universitetshospital.

Dermed øges risikoen for amputation. Det fremgår af den eksterne analyse, der viser, at der i alt blev foretaget 401 amputationer i Region Midtjylland i 2020. Imens var tallet 360 i 2019.

- Vi beklager dybt

Det er ikke lykkedes avisen at få en kommentar fra Region Midtjyllands regionsformand, Anders Kühnau(S). Han siger i en pressemeddelelse:

- Jeg beklager dybt den situation, vi står i. Analysen viser helt tydeligt, at karkirurgien skal have et løft.

Regionsformanden kalder analysen et godt fundament til at løfte karkirurgien fremover.

Region Midtjyllands koncerndirektør, Ole Thomsen, er også ærgerlig over udviklingen.

- Det er virkelig forfærdeligt for de patienter, at vi ikke har kunnet behandle dem hurtigt nok. Det er jeg ked af, siger han og oplyser, at regionen arbejder på at styrke samarbejdet mellem hospitalerne i samarbejde med hospitalsledelserne og karkirurgerne.

Hvorfor lyttede I ikke til den tidligere overlæge Jes Sandermann, der advarede om konsekvenserne af regionens spareplan?

- Jeg kan godt huske, at han protesterede, men på det tidspunkt var han ikke leder af afdelingen. Det var Franz von Jessen, og han så ikke nogen særlig risiko. Vi gennemførte spareplanen i samarbejde med sygehusledelserne, og vi havde også henvendt os til specialerådet, som ikke svarede, siger Ole Thomsen.

Gammelt problem

- Jeg er i øvrigt ikke enig i, at problemerne bunder i spareplanen. Patienter har ikke fået forebyggende behandling i tide, men det skyldes, at vi ikke har operationslejer nok, og at vi ikke har speciallæger nok, og det har ikke noget med spareplanen at gøre. Det er en 10 år gammel problemstilling, tilføjer Ole Thomsen.

Den eksterne analyse er lavet på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg, der deles om behandlingen af karkirurgiske patienter fra hele regionen.

På baggrund af analysen har Region Midtjylland kontaktet karkirurgiske patienter, der har fået amputeret benet ved hofte, lår, knæ eller underben i løbet af det seneste år. De vil herigennem få at vide, hvilke mulighed de har for at klage og få erstatning.

Her gik det galt ifølge rapport

  1. Karkirurgien i Region Midtjylland er alvorligt underdimensioneret til at dække behovet for behandling af patienterne, særligt i forhold til amputationsforebyggende behandlinger. Volumenmæssigt vil der, hvis man vil have samme niveau som øvrige Jylland, være behov for to velfungerende afdelinger.æ
  2. Der er behov for, at karkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital får sin egen ledelse for at sikre faglig ledelse, personaleledelse og i det hele taget samlet retning og visioner samt en mere direkte og ligeværdig adgang til hospitalsledelsen.
  3. Afdelingen i Viborg har været lidende på rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø, men er nu, hvad angår fastholdelse, stabiliseret - og arbejdsmiljøet i fremgang. For igen at tiltrække kompetente karkirurger er det vigtigt at få fjernet fortællingen om, at afdelingen er ved at blive nedlagt. Det gøres bedst ved at genoprette afdelingens status som selvstændig afdeling med egen ledelse.
Jesper Rosener (tv.), koncernchef i Jysk Fynske Medier, taler med Poul Kjærgaard, chefredaktør på Fyens Stiftstidende, der er koncernens ældste dagblad og kan fejre 250-års jubilæum i år. Foto: Michael Bager

Jysk Fynske Medier gør klar til opkøb: Vil nå 3,5 millioner danskere

Danmarks næststørste private mediekoncern, Jysk Fynske Medier, vil investere kraftigt i fremtiden for at sikre nye indtægter, der kan opveje, at de trykte dagblade får færre læsere, og at tech-giganter som Google og Facebook snupper en større del af annoncemarkedet. 

Koncernen, som blandt andet udgiver Avisen Danmark og 14 lokale og regionale dagblade, har netop lanceret en ny strategi frem mod 2025. Den skal fordoble Jysk Fynske Mediers digitale omsætning og bringe virksomheden i kontakt med langt flere danskere.

Medievirksomheden Jysk Fynske Medier står økonomisk stærkt efter et par hårde coronaår. Med en ny strategi skal koncernen nå ud til markant flere danskere hver uge, fordoble det digitale salg og overbevise langt flere abonnenter om at betale for journalistisk indhold.

Medier: Jysk Fynske Medier, der blandt andet udgiver denne avis, vil investere kraftigt for at lægge coronatiden bag sig og komme i kontakt med langt flere danskere i fremtiden.

Det sker med en ny strategi, der strækker sig frem mod 2025 og i disse uger præsenteres for de mere end 1700 medarbejdere i koncernen.

- Vi har ikke stået stærkere, end vi gør lige nu. Men der er også mørke skyer. De strukturer, som vi har slåsset med i 10 år, fortsætter, så det er en pligt for os at investere i fremtiden, siger Jesper Rosener, koncernchef i Jysk Fynske Medier.

Han kunne fredag præsentere et årsregnskab, hvor omsætningen sidste år voksede med knap fire procent til 1,9 milliarder kroner. Resultatet nåede det budgetterede overskud på fem millioner kroner. Det betragter ledelsen som tilfredsstillende efter to år i træk, hvor coronanedlukninger øgede efterspørgslen efter journalistik. Men pandemien kostede samtidig dyrt i mistede indtægter og tabte annoncer som følge af aflyste arrangementer, lukkede butikker og en rejsebranche i knæ.

- Vi er ikke jublende glade, men vi er tilfredse. Det afgørende er, at vi i 2021 på intet tidspunkt vaklede i forhold til at gennemføre de investeringer for 52,5 millioner kroner, vi havde planlagt, siger Jesper Rosener.

Det er nemlig ikke nyt, at Jysk Fynske Medier bruger store summer fra den løbende drift på projekter, der skal sikre fremtidens indtægter i takt med, at stadigt færre læser trykte dagblade. Den udvikling - og tabet af annoncering til tech-giganter som Facebook og Google - udgør de sorte skyer, som Jesper Rosener henviser til.

Vi kan ikke nå det alene med de medier, vi har i dag. Vi skal skabe nye medier, købe nye medier eller indgå i samarbejder. Samtidig skal vi i høj grad vokse i de to store byer, hvor vi har et potentiale, som vi ikke udfolder fuldt ud i dag, nemlig i Aarhus og København.

Peter Orry, ansv. chefredaktør, Jysk Fynske Medier

24 nye lokalmedier

Det største projekt sidste år var åbningen af 24 nye lokalmedier, heraf fem lokale erhvervsmedier, primært i og omkring Aarhus og i København. Medierne er udelukkende digitale og baseres på betalte abonnementer, og dermed tester de en ny forretningsmodel for Jysk Fynske Medier. Nok så vigtigt understøtter de nye nichemedier både demokrati og sammenhængskraft i hele Danmark - med rod i det lokale - som er mediekoncernens vigtigste mission.

- Vi skal stadig holde fast i at finde 40-60 millioner kroner om året til investeringer, og det tror jeg på, at vi kan, siger Jesper Rosener.

Beredskabet består af en pengetank med over 500 millioner kroner, der er fordelt på kontanter i banken og en større formue i værdipapirer.

Det er her, at den nye strategi frem mod 2025 kommer ind på scenen. Sidste år nåede virksomhedens medier - der tæller alt fra dagblade til netaviser, ugeaviser og radiostationer - ud til 2,6 millioner danskere, og det tal skal i 2025 være hævet til 3,5 millioner ugentlige kontakter.

- Det er vores allervigtigste måltal af to årsager. Vi er her for demokrati og sammenhængskraft, og det giver ikke mening, hvis vi ikke når ud til ret mange mennesker, først og fremmest med vores journalistik. Og så er det helt basalt vigtigt, fordi vi lever af kontakten med mennesker. Det er vores kontakter, vi sælger abonnementer til og bruger som grundlag til at sælge annoncer og markedsføring, siger Peter Orry, ansvarshavende chefredaktør i Jysk Fynske Medier.

Jysk Fynske Mediers ansvarshavende chefredaktør, Peter Orry, præsenterer koncernens nye 2025-strategi for medarbejderne, her på et møde i Holstebro. Foto: Morten Stricker

Satser på storbyer

Samtidig skal antallet af fuldt betalende abonnenter til koncernens medier øges fra 130.000 i dag til 200.000. De fleste nye abonnenter er digitale, og den samlede digitale omsætning skal fordobles til en milliard kroner i 2025. Tallet omfatter både digitale annoncer og abonnementer.

- Vi kan ikke nå det alene med de medier, vi har i dag. Vi skal skabe nye medier, købe nye medier eller indgå i samarbejder. Samtidig skal vi i høj grad vokse i de to store byer, hvor vi har et potentiale, som vi ikke udfolder fuldt ud i dag, nemlig i Aarhus og København. Vi har den finansielle styrke, der skal til, hvis vi skal starte noget nyt op eller foretage opkøb, konstaterer Peter Orry.

Tallet 200.000 er meget ambitiøst, fordi man skal ud at overbevise helt nye kunder om at betale penge for adgangen til digitale nyheder.

- Derfor skal væksten være markant højere, hvis vi i de næste fire år skal nå 200.000. Det er så vigtig en del af vores strategi, at det skal vi investere rigtigt meget i, siger Jesper Rosener.

Fire hurtige om Jysk Fynske Medier

  1. Jysk Fynske Medier er Danmarks næststørste private mediekoncern efter JP/Politikens Hus og dækker hele landet. Koncernen når ca. 2,6 millioner kontakter hver uge, har en omsætning på knap to milliarder kroner og beskæftiger ca. 1700 medarbejdere. Hertil kommer ca. 1100 bude.
  2. Koncernen udgiver i alt 15 dagblade med godt 600.000 læsere hver uge samt 63 ugeaviser med ca. 930.000 læsere. Avisen Danmark er et af landets mest læste dagblade med over 450.000 læsere hver uge. Dertil regionale og lokale nyhedssites med ca. 1,2 mio. ugentlige brugere.
  3. Den nationale Radio4, der har Jysk Fynske Medier som hovedejer, når ca. 280.000 ugentlige lyttere. Radio4’s podcasts blev i 2021 downloadet 8,5 mio. gange. Foruden Radio4 har koncernen fire kommercielle radiostationer med tæt på 700.000 ugentlige lyttere.
  4. Jysk Fynske Medier er medejer af det største danske distributionsselskab, Dao, og har derudover egne distributionsselskaber. Koncernen ejer to rotationstrykkerier og datterselskaberne Step og Step Print Power. Dertil drives digitale aktiviteter som Gul&Gratis, Deal.dk og SPOTdeal.

Stærkere end nogensinde

Han er enig med Peter Orry i, at der derfor er udsigt til nye opkøb inden for nær fremtid.

- Vi er mere end nogensinde interesserede i opkøb, og vi har mere styrke end nogensinde før. Man siger, at det kan være svært at købe virksomheder og få dem ind i en stor koncern og skabe en merværdi. Men vi kan dokumentere, at alle de opkøb, vi har gjort, er blevet mere værd, siden vi købte dem. Det er vi gode til, og vi er superinteresserede i at fortsætte ad den vej, siger Jesper Rosener.

I 2020 - kort efter den første coronanedlukning - overtog virksomheden alle aktier i Helsingør Dagblad, Lokalavisen Nordsjælland og Mediehuset København, som dengang var lukningstruet, men i dag bidrager til Jysk Fynske Mediers vækst.

Der er bestemt andre mediehuse derude, som ville passe godt ind i Jysk Fynske Mediers familie, men ifølge Jesper Rosener er det mere realistisk at samarbejde med disse medier.

- Der er mange lokale og regionale mediehuse, som nogenlunde laver det samme som os. Vi har ingen opkøbstanker, men vi vil strække os langt for at samarbejde om at styrke dem og styrke os selv. Vi har ingen bagtanker med det. I alle de fine samarbejder, vi har, har vi ikke planer om at overtage nogen, siger Jesper Rosener.

Jysk Fynske Medier samarbejder blandt andet med Bornholms Tidende, Lolland-Falsters Folketidende, Herning Folkeblad og andre om alt fra avistryk til it-løsninger og deal-sites.

Sidder ikke for bordenden

Egentlige opkøb vil til gengæld have en anden karakter i fremtiden. Det så man et eksempel på før jul, hvor Jysk Fynske Medier købte 10 procent af den danske teknologiplatform Nexta, der ligner en vækstsucces med sin løsning til at håndtere annoncer på tværs af platforme, lige fra netaviser til sider som Facebook og Google.

- Det er første gang i lang tid, at vi går ind i et opkøb, hvor vi ikke selv sidder for bordenden. Men vi må anerkende, at især inden for nye, digitale investeringer ønsker ejerne os ikke altid som majoritetsaktionærer, siger Jesper Rosener, der til gengæld har høje forventninger til indtjeningsmulighederne i de kommende opkøb.

- Det er tale om et sceneskift, fordi vi tidligere har været meget fokuserede på at vokse og få mere styrke i markedet. At fokusere massivt på vækst har efter min vurdering været rigtigt, og så har vi tænkt lidt mindre på, hvordan væksten skaber bundlinje. Nu har vi et andet fokus, hvor det handler om at skabe en tryg indtjening for hele koncernen, siger Jesper Rosener.

Han understreger nok en gang, at Jysk Fynske Medier ikke er færdig med at vokse.

- Der er fortsat enorme ambitioner, herunder at den digitale omsætning skal være dobbelt så stor. Men den vækst, vi skaber nu, skal skabe en meget sund økonomi, for konkurrencen derude bliver hårdere og hårdere. Det giver en forandring, og når vi skal tænke nye projekter, så er vi noget mindre tålmodige med, hvornår de skal give penge, siger han.

Historier skal serveres rigtigt

På Jysk Fynske Mediers redaktioner vil man i stigende omfang bruge data til at vurdere, hvad læserne og brugerne af journalistikken vil beskæftige sig med. Det er muligt, fordi læser- og lyttertal, læsetider og brugen af videoklip kan følges fra minut til minut, fordi det foregår digitalt.

- Data er ikke facitlisten alene, men skal supplere den faglighed, som vi hele tiden har brugt til at vurdere, hvad der er vigtigt, siger Peter Orry, der forventer, at Jysk Fynske Medier i de kommende år vil forandre sig meget i forhold at forstå kundernes behov.

- Det vil betyde meget for måden, som vi arbejder på som journalister. Vi skal være endnu bedre til at prioritere, hvad vi skal bruge kræfter på, og vi skal blive bedre til at servere de historier, som vi vælger at producere, på den helt rigtige måde, siger Peter Orry.

Jysk Fynske Mediers ejerkreds er bredt sammensat af en række fonde og private aktionærer og anpartshavere. Koncernen blev stiftet i 2015 som en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier.

Jysk Fynske Mediers regnskab

Nøgletal 2021 (2020 i parentes)

Nettoomsætning: 1.912 mio. kr. (1.844 mio. kr.)

Resultat før skat: 5,5 mio. kr. (-97,5 mio. kr.)

Egenkapital: 177 mio. kr. (177 mio. kr.)

Balance: 1.032 mio. kr. (950 mio. kr.)

Bestyrelsesformand: Peter Erik Hansen 

Direktion: Administrerende direktør Jesper Sondrup Rosener, ansvarshavende chefredaktør Peter Johannes Orry Jensen og viceadm. direktør Bjarne Werner Munck.


Louise Eleonora Kathleen Iuel Albinus og Nikolaj Albinus overtager Valdemars Slot og skal stå for den daglige drift. Foto: Katrine Becher Damkjær

Valdemars Slot er en håbløs investering: Eksbaronesse valgte med hjertet og skal nu kæmpe med dårlig økonomi

Louise Iuel Albinus har, efter et dramatisk søskendedrama med Caroline Fleming, overtaget Valdemars Slot, som har været i hendes families eje siden 1677. Men slottet har ikke genereret et bæredygtigt overskud i årevis, og meget tyder på at det historiske slot og familien skal kæmpe for at undgå flere underskud i de kommende år.
- Louise Iuel Albinus lovede sin far, da han lå på sit dødsleje, at hun ville kæmpe for at slottet kunne forblive i familiens eje. Den kamp har hun vundet. Men slottet er en dårlig forretning. Kigger vi i regnskaberne for de seneste 15 år, har slottet leveret det ene millionunderskud efter det andet, og med i købet fulgte en gæld på cirka 90 millioner kroner, siger Finn Eriksen, journalist på Fyns Amts Avis.
Du kan få hele historien om forløbet, salget - og ikke mindst portrættet af Albinus-parret - i podcasten "Erhvervsklubben". Den finder du i den fulde artikel her i nyhedsbrevet, på Spotify, Podimo eller Itunes.

Louise Iuel Albinus har efter et dramatisk søskendedrama overtaget Valdemars Slot, som har været i hendes families eje siden 1677. Men slottet har ikke genereret et bæredygtigt overskud i årevis, og meget tyder på, at det historiske slot og familien skal kæmpe for at undgå flere underskud i de kommende år.

Erhverv: Lige siden 1678 har Valdemars Slot på Tåsinge været ejet af slægten efter søhelten Niels Juel.

Men arverækken var faretruende tæt på at blive brudt, da de to søstre Caroline Fleming og Louise Iuel Albinus ikke kunne blive enige om det seneste regnskab fra 2020/21.

Efter en tvangsopløsning af selskabet bag slottet blev Valdemars Slot sat til salg, og længe så det ud til, at det historiske gods skulle forlade Iuel-Brockdorff-slægten.

Men i denne uge blev købsaftalen underskrevet, og Louise Iuel Albinus var den lykkelige underskriver.

Slottet overtager hun 15. maj på søstrenes fars, Niels Krabbe Iuel-Brockdorffs, og Louise Iuel Albinus' datter, Elisabeths, fødselsdag.

- Jeg bevarede håbet og nægtede at give op. Og jeg er lykkelig for, at det nu er lykkedes - og at jeg ovenikøbet overtager det på min fars fødselsdato, så han også på en måde er med, sagde Louise Albinus til Fyns Amts Avis.

Jeg bevarede håbet og nægtede at give op. Og jeg er lykkelig for, at det nu er lykkedes - og at jeg ovenikøbet overtager det på min fars fødselsdato.

Louise Iuel Albinus, slotsejer

Beskyldninger om snyd

Kimen til striden om slottet blev lagt i januar 2017. Da dør søstrenes far, lensbaron Niels Krabbe Iuel-Brockdorff, og to år senere træder hans ene datter, Louise Albinus, ind som direktør, mens hendes mand, Nikolaj Albinus, bliver formand for bestyrelsen.

I foråret 2021 kunne parret Louise og Nikolaj Albinus meddele, at de havde vendt et mangeårigt underskud til overskud. Sådan så det i hvert fald ud på papiret.

For senere nægtede den anden søster, Caroline Fleming, at skrive under på regnskabet ad to omgange. Forklaringen var, at hun mente, det ikke var behørigt godkendt.

Ifølge Berlingske var der flere punkter, hvor Caroline Fleming mente, at regnskabet var direkte misvisende. Hun mente, at selskabet bag slottet i virkeligheden havde underskud, og hun var bekymret for, at hendes søster og svoger havde brugt midler til rent private formål.

En gennemgang af regnskabet viste da også, at der var udstedt et mindre, ulovligt lån fra Valdemars Slot til Louise Iuel Albinus. Derudover blev de sorte tal forvandlet til røde med et underskud på 270.000 kroner, mens selskabets egenkapital var minus otte millioner kroner, hvor første regnskab sagde fem millioner.

Valdemars Slot ligger smukt på Tåsinge syd for Svendborg. Foto: Michael Bager

Det førte til en tvangsopløsning af selskabet bag slottet, og det forløb har ikke været kønt, siger journalist på Fyns Amts Avis Finn Eriksen, der har dækket familien og slottet i mange år.

- Hele sagen her er rigtig grim. Både i al almindelighed og fordi det her er det beskidte vasketøj, der bliver hængt frem, og det er bestemt ikke noget, vi er vant til at se fra de her kredse.

Håbløs investering?

Herfra skriver resten af historien sig selv. Louise Iuel Albinus har, på trods af at have sagt det modsatte, fundet midler til at blive eneejer af familieslottet. Dermed er Caroline Fleming skrevet helt ud af slottets fremtidige historie. Men det store spørgsmål er, om det kan blive en god investering.

- Louise Iuel Albinus lovede sin far, da han lå på sit dødsleje, at hun ville kæmpe, alt hvad hun kunne, for at slottet kunne forblive i familiens eje. Den kamp har hun indtil videre vundet. Men slottet er en dårlig forretning. Kigger vi i regnskaberne for de seneste 15 år, har slottet leveret det ene millionunderskud efter det andet. Det er en rigtig skidt forretning, siger Finn Eriksen

Valdemars Slot

Slottet blev overtaget af lensbaron Niels Krabbe Iuel-Brockdorff i 1972. I 2003 overdrog lensbaronen det til sin datter og svigersøn, Caroline Elisabeth Ada Fleming og Rory Fleming. Parret blev skilt i 2008, og i 2011 gik ejerskabet tilbage til Niels Krabbe Iuel-Brockdorff. Han døde 20. januar 2017.

Der var længe lagt op til, at Caroline og Rory Flemings søn, Alexander, skulle overtage slottet. Men fredag 1. februar 2019 trådte lensbaronens anden datter, Louise Eleonora Kathleen Iuel Albinus, ind som direktør, mens hendes mand, Nikolaj Albinus, overtog formandsposten i bestyrelsen.

Parret oplyste da, at der var lagt op til, at Louise Albinus og Caroline Fleming skulle overtage ejerskabet. Det skete 1. marts 2021. Søstrene har hver en ejerandel på 50 procent. 1. juli 2021 blev selskabet, Valdemars Slot Gods A/S, tvangsopløst, fordi Caroline Fleming havde afvist at skrive under på regnskabet for 2019/2020.

Slottet blev sat til salg hos ejendomsmægler Asger Olsen. Pris: 165 millioner kroner. En tinglyst forkøbsret betyder, at Louise Albinus har forkøbsret. Nu har hun købt slottet med overtagelse 15. maj 2022, og forkøbsretten har ikke været i spil, oplyser likvidator på det tvangsopløste selskab.

Slottets økonomi har i mange år set skidt ud, selv om det er lykkedes Louise Iuel Albinus og Nikolaj Albinus at levere et markant bedre resultat end de store millionunderskud. Ifølge det seneste godkendte regnskab fra 2019/20 havde slottet en gæld på lidt over 97 millioner kroner. Eksperter vurderer, at gælden nu er cirka 90 millioner.

Derfor ser det heller ikke alt for lyst ud for parret. Det mener Jens Bertelsen, erhvervsredaktør på Avisen Danmark.

- Historisk set er ingen lykkedes med at generere et bæredygtigt overskud på Valdemars Slot. Men jeg er nysgerrig på, hvad hun vil med slottet, for det er en god start, at det er lykkes hende at rejse kapital nok til at købe slottet.

Afviser dårlig forretning

Louise Albinus svarer entydigt ja på spørgsmålet, om hun vil formå at drive en fornuftig forretning på slottet.

- Historien viser, at da vi var der, gik tallene fra at være røde til at være sorte, og det er vores plan at fortsætte, hvor vi slap. Vi var godt på vej til at drive en rentabel forretning med stor respekt for, at det er et gammelt familiested, og det fortsætter vi med - bare med et nyt udgangspunkt, hvor vi selv kan styre, hvad der skal ske, siger hun til Fyns Amts Avis.

Lyt til podcasten "Erhvervsklubben"

"Erhvervsklubben" handler i denne uge om:

0.30 - Jens Bertelsen, erhvervsredaktør på Avisen Danmark: Putin brød ubrydeligt løfte, da han lukkede for gas til Polen og Bulgarien.

5.08 - Finn Eriksen, journalist på Fyns Amts Avis: Eks-baronesse glemte fornuften, da hun købte Valdemars Slot

17.19 - Jens Bertelsen, erhvervsredaktør på Avisen Danmark: Elon Musk køber Twitter til overpris

21.04 - Claus Skovholm, journalist på Horsens Folkeblad: Christian Bitz Kræver injurie-erstatning af keramiker fra Horsens

30.15 - Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank: Stemningen er sur på aktiemarkedet

Og der er da også muligheder for Albinus-parret, hvis de forstår at udnytte slottets ressourcer optimalt. Det har andre slotte gjort før dem, fortæller Jens Bertelsen:

- Kigger vi på både Egeskov Slot og Gram Slot, har begge formået at bygge en solid forretning op om deres slot. Men det kræver en turnaround og en helt klar strategi fra start, hvis det skal lykkes.

Slut med regnskaber

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad Louise Albinus har givet for slottet. Prisen bliver først tilgængelig, når tinglysningen er gået igennem. Men allerede nu er det svært at følge med i slottets økonomi. Louise Iuel Albinus har nemlig købt det privat, og dermed er der ikke længere regnskabspligt.


I denne uges udgave af podcasten "Erhvervsklubben" kan du lytte til et portræt af Albinus-parret samt få en vurdering af Valdemars Slots økonomiske fremtidsperspektiver. Du kan høre podcasten på Spotify, Podimo og Itunes eller i appen "Nyhedskiosken". Du kan også finde den her: avisendanmark.dk/erhvervsklubben


Nordhavn Power Solutions i Randers er godt i gang med at gøre sig selv grønnere. Beslutningen om selvforsyning blev taget for et år siden. I denne uge kunne direktør Søren Rasmussen byde 400 kvadratmeter solceller velkommen på firmaets tag. Foto: Annelene Petersen

Sol og vind på taget gør motorfabrik grøn: - Vi kan ikke køre ud til kunderne i vores dieselbiler og sige, de skal droppe dieselmotoren

For et år siden besluttede firmaet Nordhavn Power Solutions at blive selvforsynende med energi.

Som en konsekvens af den beslutning  blev 400 kvadratmeter solcelleplader i denne uge monteret på firmaets tag. Senere i år skal opføres tagvindmøller.
- Det er længe siden, solcellerne blev bestilt, men det er meget symbolsk, at leveringen falder sammen med regeringens udspil om CO2-afgifter, siger firmaets direktør Søren Rasmussen.

Nordhavn Power Solutions ligger i Randers og  producerer og leverer motor- og generatoranlæg til skibe over det meste af verden.

Det kræver store investeringer her og nu at ændre sit produktionsapparat i en grønne retning. Men Søren Rasmussen har for længst erkendt, at det er nødvendigt, og at udviklingen for en vis del må tvinges igennem.

- CO2-afgifterne er formentlig det, der skal til, hvis der for alvor skal ske forandringer, siger han.

Gennem 70 år har firmaet Nordhavn Power Solutions leveret motorer til skibe. I dag skal de være grønne, altså så CO2-fattige som muligt. - Så må vi også hellere selv blive det, siger direktøren.

Grøn omstilling: Da regeringen i sidste uge præsenterede planerne om at indføre en CO2-afgift for at tilskynde danske virksomheder til at få gjort noget ved den grønne omstilling, kunne Søren Rasmussen læne sig tilbage og sige: Eddermame godt, vi allerede er i gang.

- Det er lidt over et år siden, vi tog beslutningen om, at vi vil være bæredygtige og selvforsynende med energi. Dér er vi ikke endnu, men vi er nået langt.

Han er direktør i Nordhavn Power Solutions, en mellemstor virksomhed med 40 ansatte, der på sit 70. år producerer og leverer motor- og generatoranlæg til skibe over det meste af verden. Alene i Danmark sejler 80 procent af alle færger med motorkraft fra firmaet.

Tidligere på ugen kunne Søren Rasmussen gå op på firmaets tag og se næste skridt mod en grøn fremtid i øjnene: 400 kvadratmeter solcellepaneler. De fylder ikke det hele ud, for der skal også være plads til næste projekt: Tagvindmøller, som bliver opført senere i år.

- Det er længe siden, solcellerne blev bestilt, men det er meget symbolsk, at leveringen falder sammen med regeringens udspil om CO2-afgifter, siger Søren Rasmussen.

Strømforbrug i bund

Nordhavn blev i sin tid etableret på Nordhavnen i Aarhus, deraf navnet. For 12 år siden flyttede virksomheden til udkanten af Randers, næsten nabo til E45. "Power Solutions" blev tilføjet i firmanavnet, fordi motorkraft i nutidens og især fremtidens skibe består af mange andre typer end dem, der drives ved hjælp CO2-synderen diesel.

Med visionen om selvforsyning af energi er det store investeringer, der skal foretages, men de kan sagtens betale sig, mener Søren Rasmussen.

Vi kan ikke så godt komme kørende i dieselbiler ud til vores kunder og med troværdighed argumentere for, at de skal gå væk fra dieselmotorer, uden at vi selv gør noget.

Søren Rasmussen, direktør, Nordhavn Power Solutions

- For fire år siden skiftede vi for eksempel alle vores gammeldags lysstofrør ud med LED-rør, omkring 300 i alt, mindst. På bare et døgn kunne vi stå og se strømforbruget gå i bund i forhold til tidligere. Når man går fra 36  til 1 watt pr. rør, batter det noget.

Nu er det solceller og tagvindmøller, der er på dagsordenen.

- Vi kan ikke så godt komme kørende i dieselbiler ud til vores kunder og med troværdighed argumentere for, at de skal gå væk fra dieselmotorer, uden at vi selv gør noget. Derfor har det vigtige ikke været, hvornår omstillingen i sig selv er tjent ind, men vi kan allerede nu se, at om seks år giver investeringer i solceller og tagvindmøller overskud, siger Søren Rasmussen.

Væk med køb-og-smid-væk

Den energi, der produceres, skal dels bruges til fabrikkens produktion og strømforsyning, dels til at opføre ladestandere til firmaets 16 biler og personalets private biler. Og andres biler for den sags skyld, når arbejdsdagen er omme.

Bortset fra det hører det med til visionerne, at den producerede strøm skal kunne opbevares.

- Det kan vi ikke her og nu, men der udvikles på teknologier ud over batterier, som vi håber at kunne bruge hos os, siger Søren Rasmussen.

Ny teknologi sætter sig også i firmaets egne produkter - moderne dieselmotorer med mindre CO2-aftryk, batterimotorer, hybridmotorer og motorer til methanol i stedet for diesel. Ligesom der er gjort en forretning ud af at hjemtage gamle motordele og renovere dem, så de bliver som nye. Altså væk med køb-og-smid-væk-kulturen.

- Det mindsker i væsentlig grad CO2-aftrykket, når en motor ikke skal produceres fra bunden, siger Søren Rasmussen.

Afgifter nødvendige

Med de ting, der allerede er sat i gang, er CO2-udledningen godt på vej nedad i firmaet, hvilket ikke er helt tosset, når indkradsningen af CO2-afgifter formentlig går i gang i en nær fremtid.

- Afgifterne er formentlig det, der skal til, hvis der for alvor skal ske forandringer, siger Søren Rasmussen.

På den ene side forstår han argumenterne for, at nogle af de allertungeste CO2-udledere slipper med lavere afgifter, som regeringsudspillet er udformet. For eksempel at Aalborg Portland producerer ved så høje temperaturer, at det her og nu ikke er praktisk muligt at lægge om til grønnere produktionsmetoder.

- Vi kan allerede nu se, at om seks år giver investeringer i solceller og tagvindmøller overskud, siger Søren Rasmussen. Vindmøllerne opføres senere på året. Foto: Annelene Petersen

På den anden side synes han, argumenterne ikke holder hele vejen igennem.

- Jeg anerkender, at det for nogle områder kan være teknisk mere vanskeligt at omlægge energiformerne end for andre. Men det kan næsten ikke passe, at vi kan sende mennesker til Månen, men ikke kan klare sådan en teknologisk ændring.

- Jeg synes derimod, at disse virksomheder skulle gøre en forretning ud af deres CO2 ved at sælge den til for eksempel methanol-produktion. Så er de CO2-neutrale og bidrager til en brugbar alternativ energi, der er skibsfartens fremtidige drivmiddel , siger Søren Rasmussen.

Lørdag aften medvirker han i øvrigt i TV2-programmet "Live fra Wallenberg". Her er han sammen med Mikkel Beha Erichsen nede i Wallenbergs motorrum, hvor han giver gode råd til, hvordan de to dieselmotorer med i alt 22.000 liter dieselolie kan udskiftes med en grønnere løsning i fremtiden - og hvordan skibsfarten i det hele taget kan honorere de stadigt stigende krav om klimavenlig adfærd og teknologi.