Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix

Husejere skal i år have besked om fjernvarme-muligheder

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger ud hos regeringen, der om få timer vil præsentere sit reformudspil "Danmark kan mere 2", som skal lægge op til, hvordan vi her i landet bliver uafhængige af russisk gas.

En del af udspillet handler om, at alle danske husejere med gas- eller oliefyr i løbet af i år skal have klar besked om, hvorvidt de kan overgå til fjernvarme. Det skriver TV 2.

Regeringen vil desuden have de danske kommuner til - også i år - at udarbejde planer for grøn varme i de områder, der i dag er forsynet med gas.

I dag opvarmes 400.000 danske hjem med naturgas. Ifølge TV 2 forventes det, at omkring 250.000 husstande kan få fjernvarme i stedet. Resten kan blive forsynet via varmepumpe.

Hele udspillet præsenteres på et pressemøde i dag klokken 09.00.

Energisektor vil tredoble produktion af grøn strøm

Mens vi venter på regeringens fulde udspil, har energiselskabernes brancheorganisation Green Power Denmark allerede røbet store planer for fremtiden. Samlet set vil brancheorganisationen tredoble dansk produktion af grøn strøm, siger Kristian Jensen, der er tiltrædende direktør, i et interview med Berlingske.

Planen om meget mere grøn strøm kommer ud fra en ny analyse, som organisationen har lavet, og som udkommer på fredag.

- Vores vurdering er, at vi skal mere end tredoble vores samlede produktion af grøn strøm, hvis vi skal gå fra den nuværende situation med nettoimport til at dække alle hjemlige behov frem mod 2030 og samtidig have en eksport, siger Kristian Jensen til avisen.

En del af regeringens udspil, der præsenteres her til morgen, går på, at vindmøller og solceller om otte år skal producere fire gange så meget strøm, som de gør i dag. Det svarer ifølge Berlingske nogenlunde til, hvad brancheorganisationen forventer at kunne producere som minimum. Men også havvind skal udbygges, foreslår Green Power Denmark.

En kvart million danskere har kun lille økonomisk gevinst ved at passe et arbejde

Vi suser videre til en anden historie i dagens udgave af Berlingske. En ny opgørelse fra Finansministeriet viser nemlig nu, at der for 225.000 danskere i dag ikke er nogen markant økonomisk forskel på at passe et job eller være arbejdsløs.

Disse danskere har mindre end 20 procent økonomisk gevinst ved et job.

Godt nok er tallene markant anderledes end i 2005, da det var 400.000 danskere, der kun havde lille gevinst ved et job.

Udviklingen skyldes især de mange reformer, hvor dagpengeperioden i 2010 eksempelvis blev halveret fra fire til to år, og da kontanthjælpen for unge i 2013 blev sænket markant. Og det er ikke tilfældigt, at reformerne her resulteret i næsten en halvering i antallet af danskere, der får noget økonomisk ud af at arbejde.

- Det har været planlagt med præcis denne hensigt. Det er et resultat, der er kommet af en bevidst politik. Alle variationer af de regeringer, vi har haft på både blå og rød fløj, har været med til at præge denne udvikling, siger Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, til avisen.

Soldater beskyldt for krigsforbrydelser i Butja får ærestitel af Putin

Vi runder af i Rusland, hvor en helt særlig militærbrigade i går blev hyldet af landets præsident Vladimir Putin. Det skriver Ritzau.

Det drejer sig om den 64. motoriserede infanteribrigade, der har været til stede i den ukrainske by Butja, og som af Ukraine anklages for at stå bag krigsforbrydelser i byen ved blandt andet at have slået flere hundrede civile ihjel.

Nu er soldaterne fra brigaden blevet tildelt særlige ærestitler af Putin. Medlemmerne af brigaden har nu fået titler som "beskyttere" for at forsvare "moderlandet og statsinteresser", ligesom soldaterne hyldes for "stort heltemod, tapperhed, ihærdighed og mod".

Det var alt for tirsdagens nyhedsoverblik. Men bliv her lidt endnu, for nu får du fire udvalgte historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

De 10 procent rigeste i Danmark har på kandidatdelen af deres uddannelse fået i alt cirka 73.000 kroner i SU, mens de 50 procent danskere med lavest indkomst i gennemsnit har fået 10.000 kroner. Det er en voldsom forskel, mener tænketanken Cepos. Arkivfoto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix

Nye tal bekræfter omvendt Robin Hood: De rigeste danskere hæver mest i SU

Den borgerlig-liberale tænketank Cepos har beregnet, at de rigeste har langt mest gavn af SU på kandidatuddannelser. Det er "overførselsindkomst til fremtidens vindere", lyder det.
Både Cepos og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser derfor fornuft i Reformkommissionens forslag om at lægge SU'en på kandidatuddannelser om fra at være en ydelse til at være et lån. Men akademiske fagforeninger er bekymrede ved udsigten, og S-regeringen afviser også blankt forslaget.


Reformkommissionens forslag er at omlægge SU'en - altså Statens Uddannelsesstøtte - på kandidatuddannelserne fra at være en ydelse til et være et statsgaranteret lån på op til 12.500 kroner om måneden - altså penge, der skal tilbagebetales.
Cepos har lavet beregninger, der viser, at de 10 procent rigeste blandt 40-årige danskere i dag i gennemsnit har hævet omkring syv gange så meget i SU på kandidatdelen af deres uddannelse som danskere i den nederste halvdel af indkomstfordelingen har.

Det er svært at forsvare, at man i Danmark udbetaler verdens højeste SU til personer, der senere i livet vil være blandt de rigeste i landet. Det mener tænketanken Cepos. Både Cepos og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser fornuft i forslag om at lave SU'en på kandidatuddannelser om til lån, mens det bekymrer akademiske fagforeninger. Regeringen afviser også forslaget.

Uddannelsesstøtte: - Det er en omvendt Robin Hood, vi har her.

Sådan lød det fra formand Nina Smith, da hun for snart to uger siden præsenterede Reformkommissionens forslag om at omdanne SU'en - altså statens uddannelsesstøtte - på kandidatuddannelserne til et lån på op til 12.500 kroner om måneden.

Tanken var, at de studerende fortsat skulle kunne få uddannelsesstøtte på bachelordelen - typisk de tre første år - af en videregående uddannelse, men SU'en på kandidatdelen - overbygningen på typisk to år - skulle omlægges fra støtte til et lån.

Og forslaget om at omlægge støtte til lån giver god mening, mener Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank Cepos. For de 1,8 milliarder kroner, der hvert år udbetales i SU til studerende på kandidatdelen af videregående uddannelser i Danmark, går hovedsageligt til danskere, der senere i livet får ganske store indkomster.

Cepos har lavet beregninger, der viser, at de 10 procent rigeste blandt 40-årige danskere i dag i gennemsnit har hævet omkring syv gange så meget i SU på kandidatdelen af deres uddannelse som danskere i den nederste halvdel af indkomstfordelingen har.

- De 10 procent rigeste får på kandidatdelen cirka 73.000 kroner i SU, mens de 50 procent med lavest indkomst i gennemsnit får 10.000 kroner i SU. Det er en voldsom forskel, og man må spørge om, hvorfor fremtidens vindere skal have så meget i overførselsindkomst betalt via skatten af for eksempel den ufaglærte på fabrikken, siger Mads Lundby Hansen.

Det bekymrer os af flere grunde. Vores undersøgelse viser, at forslaget vil have en kraftig social slagside, da særligt de, der har forældre med en kort uddannelse, ville fravælge en kandidatuddannelse.

Rasmus Pilegaard Petersen, formand, Djøf Studerende

Tænketanken mener, det er svært at forsvare, at man udbetaler verdens højeste SU til personer, der senere i livet får de højeste indkomster.

Men Mads Lundby Hansen, som skattesystemet er indrettet i dag, må man vel antage, at de 10 procent rigeste i landet, som I mener modtager meget SU, kommer til at betale den tilbage til samfundet?

- Jo, men det begrunder så sandelig ikke, at man skal have udbetalt verdens højeste SU. Når man står til at blive blandt dem, der tjener allermest, er der god grund til at overveje, om der skal udbetales så meget. At man tjener mange penge og kommer til at betale meget i skat, er for mig at se ikke et argument for, at man skal modtage overførselsindkomst af skatteyderne.

Sur vin på ny flaske

I Dansk Magisterforening betragter formand Camilla Gregersen forslaget fra Reformkommissionen som et unødvendigt pres på de unge studerende.

- De økonomer, der har siddet i Reformkommissionen, har flere gange før foreslået at skære i SU’en. Nu kommer forslaget igen som gammel, sur vin på en ny flaske, men det er altså ikke tid til at tage et minimalt forsørgelsesgrundlag væk fra en ungdom, der er ultra presset og stresset i forvejen, lyder det i en skriftlig kommentar fra Camilla Gregersen.

I fagforeningen Djøf, hvor ledigheden blandt de nyuddannede medlemmer er lav, vækker forslaget om at omdanne SU’en på kandidatuddannelserne til lån også bekymring blandt de godt 24.000 medlemmer af Djøf Studerende.

Der er ikke noget, der indikerer, at det har nogen synderlig effekt på den sociale mobilitet at omlægge SU’en på kandidaten til et lån.

Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Det fortæller Rasmus Pilegaard Petersen, der er formand for Djøf Studerende.

- Det bekymrer os af flere grunde. Vores undersøgelse viser, at forslaget vil have en kraftig social slagside, da særligt de, der har forældre med en kort uddannelse, ville fravælge en kandidatuddannelse, siger han.

Undersøgelsen, han henviser til, viser, at 41 procent af de studerende, der har forældre med kortere eller ingen uddannelse, ville overveje at nøjes med den treårige bacheloruddannelse. mens det kun gælder 25 procent af studerende, hvis forældre har en lang uddannelse.

Sammenlagt ville en tredjedel af foreningens studerende overveje at droppe kandidatuddannelsen, hvis de skulle låne penge af staten at leve for i stedet for at modtage SU.

- Vi oplever ikke, at det er bacheloruddannede, der efterspørges i erhvervslivet - men derimod kandidatuddannede. Det skal ikke være ens lånevillighed, der afgør, om man skal tage en kandidatuddannelse eller ej. Det er lysten og evnen, der skal afgøre det, siger han.

Strækkes og tilpasses

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan man derimod ligesom Cepos godt se fornuften i at udbetale de kandidatstuderendes SU som et lån. Faktisk har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd selv foreslået at omlægge SU'en til kandidatstuderende til et rentefrit lån, fordi det giver mening ud fra et ulighedsperspektiv.

SU på bachelor- og professionsbacheloruddannelserne er derimod helt afgørende for de unges mulighed for at bryde den sociale arv, mener Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Men der er ikke noget, der indikerer, at det har nogen synderlig effekt på den sociale mobilitet at omlægge SU’en på kandidaten til et lån, siger han.

Mads Lundby Hansen i Cepos hæfter sig ved, at Finansministeriet har regnet sig frem til, at uligheden i livsindkomster - målt på den såkaldte gini-koefficient - faktisk falder med 0,01 procentpoint, hvis man gennemfører forslaget.

Men det må vel siges at være en beskeden reduktion, som ministeriet selv skriver?

- Det er en beskeden reduktion, men det er den vej, fortegnet vender. Det afspejler vores tal også, siger han.

Kvalitet i uddannelse

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds opbakning til forslaget om at omlægge SU'en på kandidatuddannelserne til lån forudsætter dog, at pengene, staten sparer, geninvesteres i kvalitet i uddannelse - ligesom Reformkommissionen foreslår - og at det ikke bliver for tung en byrde for de studerende at betale lånet tilbage.

- Der er selvfølgelig nogle, der ikke bare går ud og får en meget høj løn efter en kandidatuddannelse. For nogle tager det også tid at få et arbejde. Derfor er det afgørende, at lånet designes, så tilbagebetalingen kan strækkes og tilpasses dimittendernes individuelle økonomiske og beskæftigelsesmæssige forhold, siger Lars Andersen.

At føre pengene tilbage i uddannelsessystemet er dog ikke nogen god idé, mener Cepos, der hellere så, at man brugte de frigjorte midler til for eksempel at hæve topskattegrænsen.

Men vi har jo heldigvis et progressivt skattesystem, hvor man betaler tilbage til samfundet via skatten og i de bedst lønnedes tilfælde altså også med topskat. Det er Cepos, i parentes bemærket, så til gengæld imod.

Jesper Petersen (S), uddannelses- og forskningsminister

På den måde forbedres incitamentet til søge mod uddannelser, der giver en høj løn, og lånet til kandidatuddannelsen bliver lettere at betale tilbage til staten, lyder det.

- Produktivitetskommissionen under Thorning-regeringen analyserede sig frem til, at udfordringen for det danske uddannelsessystem ikke var, at man havde for få penge. Udfordringen var, at man ikke brugte pengene godt nok. Vismændene har også lavet en analyse, der viste, at man brugte for mange penge i Danmark til SU og videregående uddannelse under ét, siger Mads Lundby Hansen fra Cepos.

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd hæfter Lars Andersen sig ved, at landets uddannelsesinstitutioner fra 2016 til 2019 var berørt af omprioriteringsbidraget.

- Problemet er, at der er blevet sparet meget på uddannelse under den tidligere regering, da der var de her to procents-besparelser over stort set hele linjen, siger han.

Derfor er det helt afgørende, ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at pengene fra en eventuel omlægning af SU'en på kandidatuddannelserne føres tilbage i uddannelsessektoren.

Ikke på tegnebrættet

I begyndelsen af marts 2021 foreslog også Dansk Erhverv at tilføre uddannelsessektoren 3,5 milliarder kroner ved blandt andet at omlægge de kandidatstuderendes SU til rentefrie lån.

Men det var ikke regeringens politik, understregede uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) senere i et skriftligt svar til Akademikerbladet.

Samme minister var også hurtig til at hælde Reformkommissionens lignende forslag ned ad brættet.

- Et forslag som omlægning af SU til lån gror ikke i regeringens baghave, udtalte Jesper Petersen i en pressemeddelelse, der blev udsendt blot 10 minutter efter, kommissionen havde præsenteret sine anbefalinger.

Avisen Danmark har spurgt ministeren, hvorfor forslaget ikke gror i regeringens baghave, og om det ikke gør indtryk, at både Cepos, Dansk Erhverv og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, der er fornuft i forslaget.

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) har modtaget forslagene fra Reformkommissionen. Men det er ikke dem alle sammen, han er lige begejstret for. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

I et skriftligt svar fra Jesper Petersen lyder det nu, at det stadig ikke er på tegnebrættet i ministeriet.

- Vi kan se, at kommer man fra et velstillet hjem, er sandsynligheden for at tage en kandidatuddannelse væsentligt større, og jeg vil være nervøs for, at den ulighed vokser, hvis SU i stedet bliver til et lån, skriver ministeren.

Samtidig medgiver han, at mange kandidatuddannede får høje lønninger i deres arbejdsliv.

- Men vi har jo heldigvis et progressivt skattesystem, hvor man betaler tilbage til samfundet via skatten og i de bedst lønnedes tilfælde altså også med topskat. Det er Cepos, i parentes bemærket, så til gengæld imod, skriver Jesper Petersen.

En skovbegravelsesplads er pasningsfri og må højst markeres med en mindeplade i A5-størrelse. Til gengæld kan alle frit færdes ved træerne. Kirsten og Niels Vinderslev, som har reserveret plads i skoven, kan godt lide tanken om, at de efterladte kan dele en øl eller tale højt, når de mindes parret. Foto: Johnny Pedersen

Kirsten og Niels skal stedes til hvile i naturen: Det vrimler med skovbegravelsespladser, og flere er på vej

Når danskerne drager ud på deres sidste rejse, ønsker flere og flere at blive begravet et andet sted end på en traditionel kirkegård. 
Og siden private lodsejere har øjnet en forretningsmulighed og skubbet på for at oprette urnebegravelsespladser i deres privatejede skove, er det nu blevet langt lettere at finde en skovbegravelsesplads på landkortet. 

Kirsten og Niels Vinderslev fra Hadsten har netop reserveret en plads i skovbunden, fordi de opdagede, at det nu var muligt tæt på parrets hjem.

Kirsten og Niels Vinderslev fra Hadsten har reserveret plads på en af landets skovbegravelsespladser, der vinder frem som alternativ til kirkegården. Udviklingen bliver hjulpet godt på vej af private skovejere. Biskop mener dog, at de ikke-religiøse begravelsespladser er misforståede, og at man glemmer kirkegårdens mangfoldighed.

Begravelse: I sommer faldt 68-årige Kirsten Vinderslev over en salgsannonce i den lokale avis. Der stod, at der ville åbne en skovbegravelsesplads tæt på Hadsten, hvor hun og ægtemanden, 75-årige Niels Vinderslev, bor. Det førte til beslutningen om at blive begravet under trækronerne uden kirkeklokker og en graver i nærheden, når tiden er inde.

- Hvis den lå 50 kilometer væk, var vi nok slet ikke kørt derud for at kigge, siger Niels Vinderslev.

I dag bliver 86 procent af danskerne kremeret, når de har draget deres sidste suk. Og i takt med udviklingen er det blevet mere populært at blive stedt til hvile andre steder end på en traditionel kirkegård.

Et af alternativerne er en skovbegravelsesplads, og siden en ændring i begravelsesloven muliggjorde urnebegravelse i såkaldt "ikke-indviet jord" i 2008, er 16 pladser rundt om i landet blevet en realitet. 14 af dem ligger i privatejede skove, og det er også private lodsejere, der har sat skub i udviklingen de senere år.

Hvis vores efterladte har lyst til at drikke en øl, dele en sodavand eller for den sags skyld skændes og råbe, mens de mindes os, kan de nu gøre det frit i en skov.

75-årige Niels Vinderslev, som har reserveret gravplads i skovbunden

Godsejer og greve Jannik Ahlefeldt-Laurvig driver landets første skovbegravelsesplads i privatejet skov ved Horsens under Stenballegaard Gods. Han er stifter af Skovebegravelse Aps, der i samarbejde med kommuner og skovejere har været med til at etablere 13 af landets skovbegravelsespladser i privatejet skov.

- Siden min far og jeg i 2015 gik i gang med at undersøge muligheden for at lave en plads i vores egen skov, har der været tiltagende interesse fra både kommuner, lodsejere og borgere. Det har vist sig at være et bredt udsnit af befolkningen, der gerne vil urnebegraves i  skoven, og at det for mange nærmere er et tilvalg af naturen end et fravalg af kirkegården, siger Jannik Ahlefeldt-Laurvig.

Således bookede 1400 en plads i de private skove under Skovbegravelse Aps sidste år,  mens tallet i 2020 var 370.

Den sidste adresse

Kirsten og Niels Vinderslev har reserveret en dobbeltplads i Mygind Skov, der hører under Clausholm Slot, 20 minutters kørsel fra pensionistparrets hjem.

- Vi solgte vores gård og flyttede ind til byen for et år siden, og så var det naturligt også at tage stilling til, hvad der skal ske, når vi ikke er her mere. Niels har sagt, at han vil i de ukendtes grav, men det vil jeg altså ikke. Vores familie skal have et sted at komme med vores navn på. Derfor tænkte vi, at det var noget for os, siger Kirsten Vinderslev.

Parret, der har været sammen i over 50 år, er ellers både kirkeligt døbt og gift.

- Vi har et meget afslappet forhold til Folkekirken og er kommet der til de traditionelle begivenheder. Men vi har ikke tilknytning til en bestemt kirkegård, siger Niels Vinderslev og tilføjer:

- Kirkegårde er heller ikke det samme mere; de bliver udlagt til græs, der kommer færre, og stemningen er tung. Hvis vores efterladte har lyst til at drikke en øl, dele en sodavand eller for den sags skyld skændes og råbe, mens de mindes os, kan de nu gøre det frit i en skov, siger han med et grin.

Modsat kirkegården er gravene i skoven pasningsfri. Det er højst en mindeplade i A5-størrelse, som afmærker graven, når urnerne er nedsat. Der må altså ikke plantes, pyntes eller opsættes gravstene. Og det var vigtigt for ægteparret.

- Vi vil ikke have, at vores børn eller børnebørn skal stå med dårlig samvittighed, hvis de glemmer at lægge en krans til jul, eller hvis de flytter langt væk og skal stå med ansvaret. Valget handler meget om, at det skal være nemt for dem, og nu er der styr på vores sidste adresse, siger Niels Vinderslev.

Danskerne vil ud i naturen

Spørger man filosof og professor på Aalborg Universitet Mogens Pahuus passer de flere alternative begravelsespladser godt sammen med, at danskerne har fået en mere almengyldig tro.

- Jeg tror ikke, det er et fravalg af den kirkelige tro, men mere et tilvalg af, at vi tror på noget, der er større end os selv - uden det handler om noget overnaturligt eller tanken om at "komme op til gud", siger Mogens Pahuus.

Kirsten og Niels Vinderslev har valgt træ nummer 186, fordi det stod højt med udsigt ud over markerne. D'et står for dobbeltplads. Foto: Johnny Pedersen

Derudover er danskerne begyndt at søge det nære miljø, hvilket blev forstærket under coronapandemien.

- Vi har fået et dybere tilhørsforhold til naturen, mens vi også er blevet meget bevidste om, at den er truet af en klima- og biodiversitetskrise. Det er meget nærliggende, at ritualer i naturen er kommet for at blive og vil brede sig, siger filosoffen.

Niels Henrik Gregersen, der er teolog og professor på Københavns Universitet, mener, at det er godt med et frit valg og har derfor ikke noget imod et andet tilbud end kirkegården. Men han sammenligner skovebegravelsespladserne med de ukendtes grav.

- Det taler ind i tendensen om, at de efterladte ikke længere kommer så meget på kirkegården. Dermed er pladserne et udtryk for en individualiseret kultur, og rent teologisk er de en svækkelse af bindeleddet mellem generationer, da man mister mindestedet, der binder de levende og døde sammen, siger han.

Et tab for fællesskabet

Formanden for Foreningen for Kirkegårdskultur, biskop over Ribe Stift Elof Westergaard, er slet ikke begejstret for, at de nye pladser vinder frem.

- Vi er ved at tilpasse kirkegårdene, hvor vi mindsker arealerne i takt med, at flere kremeres. Ligesom vi laver flere grønne arealer og omlægger til flere skovkirkegårde i disse år. Tanken om, at det grønne skal være forbundet med uindviet jord, er noget sludder, siger han.

Han mener, at man misforstår kirkegårdens grundlæggende funktion.

- Selv om kirkegårdens jord er indviet, kan alle mennesker ligge der; om de er hinduer, kristne eller ateister. De, der ikke går op i indviet jord, kan være ligeglade og ligge der alligevel. Modsat mener jeg, at når der ikke må være symboler eller andre kendetegn på skovbegravelsespladserne, er det dem, der ekskluderer, siger Elof Westergaard.

De senere år er det poppet op med skovbegravelsespladser i privatejede skov. Foto: Johnny Pedersen

Oplevelsen af mangfoldighed går derfor tabt, hvis borgerne lokkes væk fra kirkegårdene, mener han.

- Kirkegården er også vores erindringskultur, som har præget historien i mange år. Hvis alle ryger på havet eller ender i skoven, husker vi så hinanden? Det er min bekymring.

Og det er ikke. fordi Folkekirken generelt mister terræn og penge på flere alternativer? 

- Nej, det er hverken et særlig religiøst eller økonomisk synspunkt. Der er da penge i det, men mit hovedanliggende er, at tiltagene reducerer forståelsen af, at kirken er et fællesrum for alle.

13 flere på vej

Kirkegårdenes tilbagetog stopper dog ikke skovbegravelsespladserne. Den næste i rækken åbner lige om snart i Svendborg Kommune i Vejstrupgaards skove, der ejes af Anders Christian Halberg.

- Jeg har allerede modtaget reservationer på to pladser, og vi forventer, at vi i løbet af maj måned har de første urner nedsat, siger skovejeren, der regner med 40 urnenedsættelser om året.

Den kommende plads i det sydfynske er også ført ud i livet via Jannik Ahlefeldt-Laurvigs firma, og den driftige greve er allerede i dialog med skovejere og kommuner om yderligere 13 skovbegravelsespladser. Etableringen i de privatejede skove skal dog både godkendes af den pågældende kommune og af Kirkeministeriet.

- Vi regner med at ende på 25-30 pladser, som er jævnt fordelt over hele landet. Vi håber, at initiativet vil vise sig som et alternativ tæt på flere borgere og samtidig er en fornuftig forretningsmulighed som supplement til driften for skovejerne, siger han.

Tilbage hos Kirsten og Niels Vinderslev har familien taget godt imod beslutningen, fortæller de.

- Der er ingen, der har sagt, at nu rabler det for os, og nu ved vi jo heldigvis ikke, hvornår tiden er inde. Men på den her måde er vi alle forberedte på, hvad vi vil, og det er kun dejligt, at vi kan tale om det, siger Kirsten Vinderslev.

Tre korte om skovbegravelsespladser

  1. I 2008 blev det lovligt for kommunerne at etablere urnebegravelsespladser i uindviet jord - for eksempel i en skov. Når en traditionel kirke og kirkegård åbnes, indvies den rituelt af biskoppen, og det betyder i grove træk, at stedet gøres helligt, hvorimod begravelsespladser i skove er religionsneutrale. Skovbegravelsespladser er derfor ikke det samme som en skovkirkegård. 
  2. Det er kommunen, som formelt anlægger og er ansvarlig for drift af gravpladsen, hvilket dog kan udliciteres. Odense Kommune var den første til at oprette en skovbegravelsesplads i 2014. Randers Kommune åbnede en i 2020. Men de resterende 14 pladser er åbnet, fordi private lodsejere har ansøgt kommuner og Kirkeministeriet om at åbne skovbegravelsespladser i deres privatejede skove. Alle danske skovbegravelsespladser er anlagt i fredskov, som er frit tilgængelig for offentligheden. 
  3. Urner på skovebegravelsespladser skal være af et nedbrydeligt materiale. Der må ikke lægges blomster eller anden form for pynt på gravstederne. Gravstederne er gældende i 10 år og kan forlænges mod et gebyr. Før skovbegravelser kom til Danmark, har det været et fænomen i blandt andet Tyskland, England og Holland.


Mere end halvdelen af de franske vælgere har hverken stemt på Emmanuel Macron eller Marine Le Pen - men en af de to bliver valgt som landets næste præsident på søndag. Avisen Danmarks reporter Emil Jørgensen har oplevet den blussende politikerlede i påsken - under voldsomme gadeprotester i Paris som på billedet og til cykel-folkefesten Paris-Roubaix. Foto: Emil Jørgensen

Emil møder de politisk hjemløse vælgere: Tåregas i Paris, en 'forårsdag i helvede' og et valg, som millioner ikke gider

Mere end halvdelen af den franske befolkning har hverken sat kryds ved Marine Le Pen eller Emmanuel Macron i første runde af Frankrigs præsidentvalg. Alligevel er de to de eneste valgmuligheder, vælgerne får på stemmesedlen på søndag. 


De politisk hjemløse kommer til at afgøre præsidentvalget, men millioner af dem nægter at stemme på både den ene eller den anden. 
Avisen Danmarks Emil Jørgensen har taget temperaturen på den franske politikerlede. Han smagte på tåregas til protestmarch i kærlighedens by lørdag og oplevede Paris-Roubaix dagen efter. Og til både demo og cykelfest mødte avisens udsendte franskmænd i politisk vildrede.

Tre ud af fire franskmænd tror ikke, at politikerne kan løse deres problemer. I præsidentkampens slutspurt slås Marine Le Pen og Emmanuel Macron om de partiløses gunst, men mange ser det som et valg mellem “pest eller kolera”. Det oplevede Avisen Danmarks Emil Jørgensen i påsken under to ærkefranske begivenheder: en protestmarch og cykelløbet Paris-Roubaix.

Arenberg, Frankrig. De siger nej til Le Pen og nej til Macron. Deres krydser afgør det franske præsidentvalg på søndag, men de nægter at stemme på nogen af kandidaterne. Millioner af franskmænd - især blandt de unge og på venstrefløjen - føler sig politisk hjemløse.

For at sætte ansigter på Frankrigs blussende politikerlede tager vi til to arrangementer, der begge kandiderer til titlen som fransk nationalsport: protest og cykelløb.

Kom med, når påskefreden spoleres til en antifascistisk demonstration i kærlighedens by. En demonstration, der ender i tåger af tåregas og byger af flaskekast.

Titusindvis af franskmænd demonstrede lørdag under antifascismens paroler i Paris. En lille procentdel af den ellers fredelige protestmarch endte i karambolage med politiet. Foto: Emil Jørgensen

Og mød franskmændene i campingstolene langs Paris-Roubaix, den legendariske brostensklassiker, hvor prustende cykelryttere ligner nogen, der kører igennem 250 kilometer tåregas.

Helvedet i nord. En forårsdag i helvede. Paris-Roubaix. Det klassiske cykelløb på brosten tiltrækker mange franskmænd, som gerne lufter deres holdning til præsidentvalget på søndag. Foto: Emil Jørgensen

Det første er en politisk manifestation, det andet en apolitisk søndagsudflugt. Men selv om begivenhederne er af vidt forskellig natur, kritiseres styreformens struktur i Frankrig begge steder.

Tre tal, der viser Frankrigs demokratiske krise

  1. Ifølge opinionsinstituttet Ifop mener 75 procent af franskmændene ikke, at kandidaternes programmer byder på løsninger på de problemer, der fylder mest i franskmændenes egen hverdag.
  2. Halvdelen af Frankrigs befolkning mener, at Frankrigs demokrati fungerer utilfredsstillende.
  3. 41 procent af de adspurgte siger til tænketanken Fondation pour l'innovation politique, at det ikke har noget formål at stemme ved valg af den enkle årsag, at politikerne ikke respekterer folkets vilje.

Spraglet protest i Paris

Lørdag 16. april marcherer en skov af budskaber gennem Paris’ brede boulevarder. Der flages med regnbuer, med hammer og segl og for Palæstina. Greenpeace går med grønne bannere, De Gule Veste har refleksdragter på, og Antifa er i sort. Her er hippier og punkere, studerende og pensionister. Nogle spiller på trommer og danser gennem byen. Andre brager technomusik ud af medbragte ghettoblastere, mens de danser op til politiet, som ligner robocops bag deres panserskjolde.

Gendarmerne er massivt til stede under protestmarchen i Paris. Her foran Saint-Ambroise i 11. arrondissement. Foto: Emil Jørgensen

Titusindvis er samlet under anti-fascismens parole. Officielt demonstrer venstrefløjens fortabte franskmænd imod præsidentkandidaten Marine Le Pen, der i disse lag betragtes som en højreekstremistisk, klimafornægtende racist. Men der bliver også sunget smædesange om præsident Macron.

For hovedparten af de flere end 20 franskmænd, jeg taler med i løbet af dagen, er hverken den ene eller den anden en stemme værd. Mismodet udtrykkes på forskellig facon.

Der synges og klappes og rettes svinere mod både Marine Le Pen og Emmanuel Macron. Foto: Emil Jørgensen

Vincent viser sin holdning på et papskilt. På den ene side er et billede af Le Pen med et hagekors for munden, på den anden side Macron med sorte øjne. “PEST ELLER KOLERA”, står der under begge.

- Jeg er 65 år, og jeg har stemt ved samtlige valg i mit liv. Men ikke længere. Vi er fucked. Macron har ødelagt vores industri, vores økologi og vores købekraft. Han får ikke fem år mere, men jeg kan heller ikke stemme på Le Pen, siger han.

Vincent er 65 og har stemt hele sit liv. Men søndag 24. april kan han ikke få sig selv til at sætte kryds ved hverken Le Pen eller Macron. - Jeg stemte på Macron for fem år siden. Dengang troede jeg på ham. Det gør jeg ikke længere, siger pensionisten. Foto: Emil Jørgensen

Mia har sit budskab skrevet i panden: “ANTIFA” står der over øjenbrynene, og den 18-årige jurastuderende ser facisme i begge præsidentkandidater.

- På stemmesedlen er der det ekstreme højre eller højre, og det er vi oprørte over. Det er ikke et valg. Macron er måske bedre end Le Pen, men han har også lavet lavet diskriminerende racelove, lukket moskéer og glemt den palæstinensiske sag. Jeg stemmer blankt, siger hun halvtråbende.

18-årige Mia føler, at Frankrig bevæger sig ad fascismens vej. Hun opfatter både Macron og Le Pen som stærkt højreorienterede. Derfor stemmer hun blankt. Foto: Emil Jørgensen

Romail, som er 44 år og skolelærer, fortæller det uden at hæve stemmen.

- Vi befinder os i et mareridt. Macron repræsenterer kapitalismen og ser ned på folket. Frem mod valget vil han sige nogle venstreorienterede ting, som han i virkeligheden ikke giver en fuck for.

Læreren Romail føler, at den offentlige franske skole er skåret helt ind til benet under Macron. Han er bange for, hvad fremtiden byder under Le Pen, men nægter at stemme på den siddende præsident. Foto: Emil Jørgensen

Marsou viser sin frustration lørdag efter lørdag. Siden 18. november 2018 har den 38-årige gaffeltruckfører været på gaden i protest i Paris hver weekend som del af De Gule Veste. Mange gange ender det i kamp med politiet, som ikke er bange for at slå hårdt, og i dag er ingen undtagelse.

Utallige skub til politikædens forreste geled besvares med tåregaspatroner, og kaos opstår. Urobetjente stormer frem og kyler demonstranter i jorden. Øjnene svier. Glasflasker flyver gennem luften, og en mand rammes i nakken. Besvimer. Bustoppesteder raseres. Og turister på romantisk påskeferie i den franske hovedstad må gå i en bue uden om Place de La République.

Urolighederne ved Place de La République stod på i en halv times tid. Da en demonstrant blev ramt i hovedet af en glasflaske - og måtte på hospitalet - dæmpede det gemytterne. Foto: Emil Jørgensen

Jeg er 65 år, og jeg har stemt ved samtlige valg i mit liv. Men ikke længere. Vi er fucked. Macron har ødelagt vores industri, vores økologi og vores købekraft. Han får ikke fem år mere, men jeg kan heller ikke stemme på Le Pen.

Vincent, pensionist - til antifascistisk demonstration i Paris

Kampen om venstrefløjen

Revolutionsånd er lige så fransk som smørbagte croissanter og bløde oste, og de voldsomme gadeprotester trækker ikke store overskrifter i franske medier.

Hvad der til gengæld vækker opsigt og bekymring, er den rekordlave valgdeltagelse. Mere end en fjerdedel af de stemmeberrettigede deltog ikke i første valgrunde, og blandt de 18-35-årige blev knap halvdelen derhjemme. Alle protestpartier gik frem - igen.

"Nej til Le Pen, nej til Macron", står der på et rasereet busstoppested i Paris efter lørdagens demonstration. Foto: Emil Jørgensen

Lørdagens anti-fascistiske demonstration i Paris er i høj grad udgjort af Jean-Luc Mélenchon-vælgere. I alt 7,7 millioner franskmænd - 22 procent af alle stemmerne - så deres radikale venstrefløjskandidat blive slået på målstregen af Le Pen. Nu er de kongemagere, og deres egen konge har allerede givet sit forbeholdne besyv.

- I må ikke stemme på Le Pen, sagde Mélenchon på valgnatten.

Men han undlod at sige, at de så skulle stemme på Macron. Og “de riges præsident”, som mange kalder ham i Frankrig, skal ikke nødvendigs regne med venstrefløjens opbakning.

Ifølge meningsmålingerne siger 30 procent, at Mélenchons vælgere, at de vil stemme på Macron, 23 procent vil stemme på Le Pen, resten vil blive hjemme eller stemme blankt.

Det franske valgsystem: Arven fra Charles de Gaulle

Siden Charles de Gaulle stiftede Den Femte Republik i 1958, har al magt været centreret om en direkte valgt præsident. Præsidentens beføjelser rækker videre end samtlige europæiske statslederes og USA's præsident.

De to kandidater, som fik flest stemmer i første runde af Frankrigs præsidentvalg 10. april, er de eneste på stemmesedlen i anden valgrunde søndag 24. april

Kritikere peger på, at præsidenten kommer til magten, selv om vedkommende kun er ønsket af en minoritet i befolkningen. Over halvdelen af den franske befolkning stemte hverken på Marine Le Pen eller Emmanuel Macron i første runde.

En forårsdag i helvede

De tvivlende, de frustrerede og de politisk fremmedgjorte finder man også mange andre steder end til venstrefløjsmanifestationer. For eksempel til Paris-Roubaix.

Søndag 17. april køres 119. udgave af det traditionsbundne cykelløb, som Jørgen Leth har kaldt “en forårsdag i helvede”. 257 kilometer over brosten, gennem skove, under en skyfri himmel. Med ildrøde ansigter og tungen hængende nede ved cykelstyret tramper 70 kilo tunge mænd i tætsiddende lycra gennem Nordfrankrig. Paris-Roubaix er kendt for sine styrt - og for at være svimlende hårdt.

Søndag 17. april var der Paris-Roubaix, og Avisen Danmark interviewede flere festglade franskmænd i den legendariske Arenberg-skov. Mange smil forstummer, når snakken falder på præsidentvalget. Foto: Emil Jørgensen

Men ikke for tilskuerne, der møder op langs ruten. For høj som lav i det franske samfund er det en anledning til folkefest. Her er komfortable søndagsuniformer, fashionable forårsjakker og gakkede udklædninger. Nogle har kolde bajere i køletasken, røven i campingstole og pølser på grillen.

Hvidvin, pølser og ost. Forholdene er noget bedre for dem der ser Paris-Roubaix, end det er for dem, der cykler det. Foto: Emil Jørgensen

Og når først man får frasorteret de mange belgiere, hollændere og danskere, der også valfarter til Frankrig for at følge løbet, har mange også holdninger, som de gerne vil lufte, til valget.

- Macron tager ikke kvinder alvorligt, han tager ikke klimaet alvorligt, han prioriterer kapitalinteresserne, men hvad skal vi gøre? Jeg bliver nødt til at stemme på ham for at blokere Le Pen, siger 21-årige Loise, som sidder med sin familie i Arenberg-skoven.

Når 21-årige Loise ikke hepper på cykelrytterne under Paris-Roubaix, er hun praktikant i en kommunikationsvirksomhed. Hun føler, at præsident Macron har forrådt mange af de løfter, han gav for fem år siden. Specielt til klima- og kvindekampen. Foto: Emil Jørgensen

Arenberg-skoven er et af løbets dramatiske højdepunkter. Her er brostenene lagt særligt djævelsk, og det er svært ikke at lade tankerne fare til de kulminearbejdere, der i århundreder knoklede i mindst lige så strabadserende kår i minen under stenene.

John-Marc, en pensioneret fabriksarbejder fra Renault, er også ud af arbejderklassen. Og han føler sig i dag partiløs.

- Jeg er nødt til at stemme blankt. En stor del af os føler os ikke repræsenteret i anden valgrunde, og det er et demokratisk problem, siger han.

John-Marc Meizart, tidligere Renault-arbejder. Han er en af de adskillige millioner franskmænd, som ikke påtænker at stemme ved anden runde i præsidentvalget. Foto: Emil Jørgensen

Andre tvivler så meget på demokratiet, at det leder tankerne hen på et præsidentvalg på den anden side af Atlanterhavet.

- Der er snyd involveret, og jeg stoler ikke på medierne, siger Paul Martin, der har stor styrke i sine briller.

Den 42-årige handicaphjælper kigger på mig med en vis form for skepsis:

- Alle hader Macron, og på Tik Tok får Le Pen 86 procent af stemmerne. Ingen skriver om, hvor hårdt mange har det. Alt er blevet dyrere, og jeg selv stoppet med at spise kød, siger han.

Paul Martin er skeptisk. Han stoler ikke på nogen mainstream-medier og taler allerede om valgfusk, hvis Le Pen ikke vinder. Foto: Emil Jørgensen

Til Paris-Roubaix hujer og jubler tilskuerne for samtlige af rytterne, når de sprinter forbi. Ligesom til maratonløb er det først og fremmest sportspræstationen, som hyldes.

Til gengæld er det svært at finde nogle, der udtrykker decideret opbakning til Macron eller Le Pen. De fleste sukker, ryster på hovedet eller griner, mens de slår ud med armene. En ung, muslimsk pige siger det skarpest:

- Den ene kandidat vil rive tørklædet af mig, den anden vil indføre mere brugerbetaling på universitetet og hæve pensionsalderen, lyder det fra Kahina Carlu.

- Det er pest eller kolera.

Kahina Carlu, 18 år og universitetsstuderende. For hende er valget mellem Macron og Le Pen som at vælge mellem "pest eller kolera". Foto: Emil Jørgensen

Den ene kandidat vil rive tørklædet af mig, den anden vil indføre mere brugerbetaling på universitetet og hæve pensionsalderen. Det er pest eller kolera.

Kahina Carlu, 18-årig studerende til Paris-Roubaix
Om lidt bliver her alt andet end stille. Herfra skal Holger Maskov følge Touren, når cykelløbet drøner forbi Hejlsminde Strandcamping, hvor han bookede plads for et år siden.  Foto: Søren Gylling

Holger vil følge Touren lige foran campingpladsen: - Jeg bookede for et år siden, for den chance skulle ikke gå fra mig

I de tre første dage af juli vil et regulært tilrejsemylder præge byer og områder langs den danske Tour de France-løbsstrækning på 394 kilometer. Det er noget, man ved, selv om man ikke rigtig ved det.

 - Ingen tør lægge hånden på kogepladen og give et bud på tilstrømningen. Dette er noget andet end fodbold og håndbold og andre sportsgrene, hvor der skal købes billetter, som fortæller noget om interessen, siger Henrik Bernstein, der er projektchef i den danske arrangementsorganisation.

Når der alligevel ikke er tvivl om, at tilskuerne til cykelløbet skal tælles i mange, mange tusinder, skyldes det erfaringer fra tidligere Tour-starter og almindelig interesse. De fleste overnatningssteder langs de tre etaper og i nærheden af dem har meldt udsolgt længe.

Det gælder blandt andet Hejlsminde Strandcamping, der ligger ud til ruten ved Lillebælt - præcis midtvejs mellem Kolding og Haderslev. Her mærkes interessen markant.

- Vi har omkring 500 gæster i den første weekend i juli, hvor vi normalt har det halve antal, siger Anja Mikkelsen, der ejer campingpladsen sammen med sin mand.

Tre julidages Tour de France i Danmark sætter sig spor, ikke mindst i turistlandet langs ruten. Her ventes kæmpe rykind, uden at nogen rigtig ved, hvor mange, der kommer.

Touren i Danmark: Holger Maskov vidste, hvordan folk i tusindtal vil møve sig frem langvejsfra i julis første weekend, når de tre åbningsetaper af Tour de France køres i  Danmark - Grand Depart, som startetaperne hedder på internationalsk.

Så allerede sidste år sikrede han plads til sig selv og konen, Inger Maskov, på Hejlsminde Strandcamping, der ligger ud til Lillebælt, præcis midtvejs mellem Kolding og Haderslev.

- De drøner forbi lige ude foran campingpladsen. Ja, konen er ligeglad, men jeg ville ikke lade chancen gå fra mig for at se Touren i virkeligheden, siger Holger Maskov, der er pensioneret smed og fra Hviding ved Ribe.

Han ankom til campingpladsen 1. april som fastligger hele foråret. Normalt ville opholdet slutte sidste weekend i juni, men chancen for at få det verdensberømte cykelløb helt tæt på fik ham til at forlænge med en uge, så julis første fredag, lørdag og søndag bliver en del af årets landliggerliv.

Overnatning udsolgt

I disse dage vil et regulært tilrejsemylder præge løbsstrækningen på 394 kilometer - med indledning i København 1. juli og afslutning i Sønderborg 3. juli.

Dette er noget andet end fodbold og håndbold og andre sportsgrene, hvor der skal købes billetter, som fortæller noget om interessen.

Henrik Bernstein, projektchef, Grand Depart

Det er noget, man ved, selv om man ikke rigtig ved det.

- Ingen tør lægge hånden på kogepladen og give et bud på tilstrømningen. Dette er noget andet end fodbold og håndbold og andre sportsgrene, hvor der skal købes billetter, som fortæller noget om interessen, siger Henrik Bernstein, der er projektchef i den danske Grand Depart-organisation.

Når der alligevel ikke er tvivl om, at tilskuerne skal tælles i mange, mange tusinder, skyldes det erfaringer fra tidligere Tour-starter og almindelig interesse. De fleste overnatningssteder langs de tre etaper og i nærheden af dem har meldt udsolgt længe.

Som millionby er København en undtagelse. Her skal der lidt mere end en enkelt cykelrundtur til at tænde de røde lamper. Det er for tidligt endnu. Men cykelløbet skaber travlhed i turistorganisationen Wonderful Copenhagen

- Vi kører marketingkampagner internationalt og har særligt fokus på nærmarkederne med budskabet om at komme til København og opleve Tour de France og selv tage ruten på cykel gennem byen dagen efter løbet, siger Tine Kastrup-Misir, der er kommunikations- og marketingdirektør i Wonderful Copenhagen.

I Visit Denmark vurderer kommunikationschef Anders Rosbo, at ingen mere kan regne med at få et overnatningssted tæt på ruten i de 12 øvrige kommuner, løbet snor sig igennem. Samme opfattelse har man i brancheorganisationen Horesta.

- Vi håber, mange flere bliver lokket hertil til efteråret eller næste sommer, også dem, der måske bare bliver nysgerrige ved at følge med på tv, siger Horestas pressechef, Philip Brønnum Olesen.

Pandemi-usikkerhed

I 2015, da tankerne om en dansk Tour-afdeling var født,  blev der lavet et turisme-estimat på op mod 900.000 mennesker på de tre løbsdage. Siden har en coronapandemi ændret rejsemønstrene, ligesom nogle lande stadig har restriktioner, der begrænser rejseaktiviteten.

- De beregninger tillægger vi ingen værdi længere, men vi er ikke i tvivl om, at tusinder af mennesker vil stille sig op langs vejene, og at mange kommer rejsende hertil for at se det, siger Henrik Bernstein.

Ude i de enkelte turistdestinationer er der heller ingen, som med sikkerhed ved, hvor mange, cykelløbet i sig selv trækker til Danmark. Men overalt meldes om, at overnatningssteder af forskellig art har været forudbestilt længe.

Øjeblikkelig reservation

Det er campingpladsen i Hejlsminde et eksempel på. Her er Holger Maskov langtfra ene om at booke i god tid.

Campingpladsejer i Hejlsminde Anja Mikkelsen har haft udsolgt længe i dagene om kring den danske Tour-start. Foto: Søren Gylling

- Vi har omkring 500 gæster i den første weekend i juli, hvor vi normalt har det halve antal, siger Anja Mikkelsen, der ejer campingpladsen sammen med sin mand.

Jeg er ikke ham, der går rundt og klager.

Flemming Jensen, campingpladsejer

Storebælt Camping ved Korsør er et andet eksempel. Her er der 1000 overnattende gæster og fyldt helt op. Det har der stort set været siden 2019, da det blev bestemt, at løbet skulle køres i 2020.

-  Det væltede øjeblikkeligt ind med bestillinger, og så ringede de og genbestilte, da løbet blev udsat til i år. Så jeg er ikke ham, der går rundt og klager, siger campingpladsens ejer, Flemming Jensen.

Også denne campingplads ligger lige ud til ruten, og når rytterne er suset forbi, er der fra dens strand fri udsigt til naboen, Storebæltsbroen, som rytterne kører hen over.

Officielt tour-hotel

Når de har gjort det, lander de i Nyborg, hvor Konferencehotel Nyborg Stand ligeledes ligger ud til Storebælt. Her er der også fyldt helt op på hotellets 422 værelser, men med en helt speciel gruppe gæster.

Det skyldes, at det er et af de officielle Tour-hoteller. Her bor mange af de deltagende cykelhold og folkene fra ASO, som er den organisation, der står bag Touren.

Hotellet huser også erhvervsorganisationer, der bruger løbet til at samles. En del amatørcykelklubber kører rundt i området, mødes, spiser og sover her. Desuden overnatter  udsendte fra udenlandske tv-stationer.

Flere danske ryttere har gjort sig bemærket i Tour de France, blandt andre Jonas Vingegaard (tv.), der sidste år kom på podiet som løbets nr. 2. Den indsats gør næppe tilskuerinteressen mindre, når de tre første etaper i år køres i Danmark. Foto: Garnier Etienne/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det er en stor begivenhed, og jeg tror, at de mange tv-billeder vil skabe interesse for at komme her til landet, siger hotellets marketingschef, Claus Hansen.

Generelt melder Nyborgs overnatningssteder udsolgt i dagene omkring Tour-starten. Til sammenligning var eksempelvis hotellernes belægningsprocent i den pågældende uge sidste år på under 60 procent. I nabokommunerne opleves en afsmittende effekt.

- Der er tale om en noget højere belægning end normalt, når vi kigger isoleret på den første weekend i juli. Vi ved, at en del af dette skyldes grupper, der har booket sig ind i forbindelse med Tour de France, siger eventchef i Destination Fyn Jakob Staun.

Fordoblet indbyggertal

I Sønderborg ser man frem til at blive dobbelt så mange som til daglig. Kommunen har 74.000 indbyggere, men man gætter på 75.000 tilrejsende på dagen. Nogle er der mere end denne ene dag.

- Overnatningssteder har længe meldt udsolgt, også ovre på Rømø overnatter mange løbstilskuere. Det er nok lettere at få overnatning, jo længere væk fra opløbsbyen Sønderborg, man søger,  siger Karsten Sørensen, chef for Destination Sønderjylland, der omfatter kommunerne Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder.

I Roskilde og på Fyn er andre begivenheder i den weekend også med til at skabe pres. Roskilde Festivalen trækker omkring 130.000 mennesker til, og i Svendborg afvikles DGI's Landsstævne, som med både deltagere, gæster og tilskuere trækker over 60.000 mennesker i ugens løb.

Verdens længste spisebord

På tværs af landet har kommuner, lokalråd, organisationer, idrætsklubber og foreninger  arrangeret en række sideaktiviteter.

Det gælder blandt andet i Nyborg, der er opløbsby og har under tre kilometer cykelrute, tilskuerne kan stille sig langs. Derfor er der ni steder i byen indrettet pladser med storskærme og aktiviteter med fokus på alt muligt fra udeliv og bevægelse til kunst og middelalderhistorie.

Tour de France-rytterne bliver altid fulgt af tusinder af tilskuere langs ruterne. Dette billede er fra 2016, da tilskuerne kom de så tæt på, at Chris Froome styrtede. Foto: Bernard Papon/Reuters/Ritzau Scanpix

I Kalundborg finder et opsigtsvækkende arrangement sted. Her vil Dansk Gastronomisk Union sætte et langbord op til 3000 gæster. Det er - og du læser rigtigt - 1,2 kilometer langt og 10 meter bredt. Her vil kokkelandsholdet servere en forsmag på den menu, som det deltager med i verdensmesterskaberne til november.

- Vi kommer til at sætte verdensrekord i spisebordslængde. Forhåbentlig giver det international interesse for dansk madlavning og danske råvarer, siger kokkelandsholdets direktør, Morten Juul Andersen.

I Hejlsminde er Holger Maskovs campingbord knap så langt. Forventningens glæde er til gengæld tårnhøj.

- Jeg ser al den sport i fjernsynet, jeg kan komme til ... fodbold, håndbold, formel 1, cykelsport ... ja, alt. Nu glæder jeg mig til at være med, når Touren er i Danmark, siger Holger Maskov.

Touren i Danmark

De tre første etaper af cykelløbet Tour de France 2022 kaldes Grand Départ og afvikles i Danmark 1.-3. juli:

  • 1. juli indledes med 13 kilometer enkeltstart i København.
  • 2. juli køres en distance på 199 kilometer fra  Roskilde til Nyborg.
  • 3. juli køres sidste etape på 182 kilometer fra Vejle til Sønderborg. Derfra flyves samme dag alle ryttere til løbets hjemland, Frankrig.