Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Politiet dropper efterforskningen mod 17 landmænd, der var politianmeldt for forsøg på svindel med støttekroner. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

17 sager om mulig millionsvindel er forældede

Godmorgen og velkommen til søndagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Mindst 17 landmænd slipper med skrækken, efter at sager om mulig landbrugssvindel i millionklassen er blevet forældede. 

Politiet dropper efterforskningen mod landmændene, der var politianmeldt for at forsøge at svindle med støttekroner, der går til forbedring af dyrevelfærd, miljø- og klimaindsatsen samt konkurrenceevnen i landbruget. 

Det fortæller Avisen Danmark nu på baggrund af en afgørelse fra politiet.

Sagerne blev politianmeldt i marts 2019 og drejer sig om forsøg på snyd med støttekroner fra 2014. Landbrugsstyrelsen har tidligere oplyst, at de 17 landmænd var anmeldt for at opgive fiktive cvr-numre, når de indhentede tilbud fra uafhængige leverandører i forsøget på at søge støtte til miljøforbedringer.

Syd- og Sønderjyllands Politi erkender over for Avisen Danmark, at det "beklageligvis ikke har fået sagerne afgjort inden forældelsesfristen". Ifølge chefanklager Liselotte Bøhm ligger ansvaret hos anklagemyndigheden.

De 17 sager er en del af en lang række sager, som Landbrugsstyrelsen har sendt videre til Kammeradvokaten, fordi der var opstået en sagspukkel, og det har betydet lange sagsbehandlingstider.

Sager af denne størrelse bliver forældede efter fem år - medmindre en person bliver sigtet.

Du finder den fulde historie under dagens fire gode fortællinger fra Avisen Danmark.

Virksomheder skal betale coronalån tilbage

Vi dvæler ved støttekroner lidt endnu.

Mange danske virksomheder er nemlig blevet bedt om at betale penge fra de statslige coronalån tilbage før tid, fordi de ikke har levet op til reglerne. Det skriver DR.

Det drejer sig om i alt 1.897 virksomheder, som skal betale 550 millioner kroner tilbage med det samme, fordi de har lavet fejl i indberetningerne, da de søgte om lånet under pandemien.

Ifølge brancheorganisationen Dansk Industri og SMV Danmark, der varetager interessen for små og mellemstore virksomheder, er der ikke tale om forsøg på svindel men "ubetydelige og små fejl" fra virksomhedernes side. 

Normalt giver den slags overtrædelser en bøde på 800 kroner - men nu er der altså tale om langt højere tilbagebetalinger.

- Vores medlemmer har ringet ind og været dybt chokerede over, at de har skullet betale hele deres coronalån tilbage, fordi de for eksempel har glemt at sætte et flueben eller har indbetalt en dag for sent. Det er en helt vanvittig straf for at have begået småfejl, siger administrerende direktør i SMV Danmark, Jakob Brandt, til DR.

Erhvervsordfører for De Konservative, Mona Juul, mener ikke, at det er fair at risikere konkurs, "fordi man glemmer at sætte et 1-tal et sted". Hun håber, at skatteminister Jeppe Bruus (S) ser på sagen. 

Det tyder det dog ikke på; skatteministeren mener, at de stramme regler for coronalån har været nødvendige.

- Vi har lavet en ordning, hvor virksomhederne ikke skulle kreditvurderes, så pengene kunne komme hurtigt ud. Vi har opsat nogle klare og objektive kriterier, og hvis ikke man har overholdt dem, falder man ud af ordningen, siger Jeppe Bruus til DR og påpeger muligheden for afdragsordninger.

Ukraine vinder krigens første fase

Ukraine overvinder Ruslands styrker i den første fase af krigen. Det konkluderer en ny rapport fra den amerikanske tænketank Institute for the Study of War

I rapporten lyder det, at russernes plan om at indtage blandt andet hovedstaden Kyiv og byerne Kharkiv og Odesa ikke er lykkedes. Det er planen om at indsætte en ny regering heller ikke, og derfor er krigen på vej ind i en situation, hvor parterne bekriger hinanden uden betydelige fremskridt.

I løbet af natten har russiske tropper ifølge byrådet i den ukrainske by Berdjansk stoppet en konvoj af busser med flygtninge fra den belejrede havneby Mariupol. Det skriver det ukrainske medie Kyiv Independent ifølge Ritzau

Til DR fortæller Læger Uden Grænser og Røde Kors, at de ikke tør bruge den humanitære korridor, der er lavet ved netop Mariupol. Vejene ind og ud af den er stadigvæk for usikre på grund af risiko for bombardementer.

- Derfor bliver vi nødt til at lave sikkerhedsvurderinger, i forhold til om vi kan transportere både forsyninger men også personale ind, og hvorvidt de har mulighed for at arbejde i de her områder, siger Merete Engell, som er sygeplejerske og talsperson i Læger Uden Grænser, til DR.

Det var alt fra søndagens nyhedsoverblik - bliver du hængende, får du fire gode weekendhistorier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Avisen Danmark har tidligere talt med en af de svindelmistænkte landmænd, der afviste at have forsøgt at snyde sig til støttekroner, han ikke havde ret til. Han gav bureaukratiske og indviklede regler i Landbrugsstyrelsen skylden for, at hans støtteansøgninger kan have vækket mistanke om svig. Nu er sagen mod landmanden droppet.

Politiet var for langsomme: 17 sager om mulig landbrugssvindel for millioner er forældede

Mindst 17 landmænd slipper med skrækken, efter de er blevet politianmeldt for forsøg på svindel med landbrugsstøtte. Sagerne er blevet erklæret forældede efter at være trukket ud i årevis hos Landbrugsstyrelsen og senere hos politiet. Det kan Avisen Danmark afsløre på baggrund af en afgørelse fra politiet.

I alt er 116 sager om mulig svindel med landbrugsstøtte er blevet politianmeldt siden 2019, og langt flere end de 17 af dem risikerer allerede nu at være forældet.

Politiet dropper at efterforske sager mod 17 landmænd om mulige forsøg på svindel med støttekroner. Sagerne er netop blevet erklæret forældede efter tre års efterforskning hos politiet og flere års sagsbehandling hos Landbrugsstyrelsen. Snart kan mange flere landmænd formentlig ånde lettet op.

Svindel: Mindst 17 landmænd slipper med skrækken, efter de er blevet politianmeldt for forsøg på svindel med landbrugsstøtte. Sagerne er blevet erklæret forældede efter at være trukket ud i årevis hos Landbrugsstyrelsen og senere hos politiet.

Det kan Avisen Danmark afsløre på baggrund af en afgørelse fra politiet.

Avisen Danmark har tidligere afdækket, hvordan i alt nu 116 sager ad flere omgange siden 2019 er blevet politianmeldt af Landbrugsstyrelsen på grund af mulig svindel med støttekroner, der skulle have gavnet miljø og dyrevelfærd.

De 17 nu droppede sager er de første i sagsbunken og blev politianmeldt tilbage i marts 2019. De drejer sig om forsøg på snyd med støttekroner fra 2014, og nu er sagerne blevet så gamle, at landmændene slet ikke ville kunne dømmes. Politiet har derfor droppet efterforskningen, fremgår det af en afgørelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi, som Avisen Danmark er i besiddelse af.

Fusk med tilbud

Landbrugsstyrelsen har tidligere oplyst, at de 17 landmænd var anmeldt for at opgive fiktive cvr-numre, når der ifølge reglerne skulle indhentes tilbud fra to uafhængige leverandører, når landmændene havde søgt om støtte til miljøforbedringer.

Det kan eksempelvis være mere energivenlig belysning eller miljøvenlige malkemaskiner til deres landbrug.

Pilen peger mest på Landbrugsstyrelsen og ikke så meget politiet. Det er en svær opgave for politiet at få sådan en sag og så skulle ekspedere den inden for få måneder.

Sten Bøsning, professor i forvaltningsret, Aalborg Universitet.

Med andre ord mistænkes landmændene for at have opdigtet et af tilbuddene, når de skulle indhente tilbud fra to leverandører for at få adgang til støttekronerne. I de 17 sager drejer det sig om mulig forsøg på svindel på tilbud til samlet otte millioner kroner.

Politiet påtager sig ansvaret

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at sagerne allerede blev forældede i henholdsvis august og december 2019 – altså fem og ni måneder, efter de blev anmeldt af Landbrugsstyrelsen.

Politiet afviser at stille op til interview, men erkender i et skriftligt svar, at det "beklageligvis ikke har fået sagerne afgjort inden forældelsesfristen”.

- Ansvaret kan entydigt placeres i anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjyllands Politi, siger chefanklager Liselotte Bøhm fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der afviser at uddybe sagen yderligere i et interview.

Spørger man professor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet, bærer politiet dog ikke alene skylden.

Sådan voksede svindelsag sig større og større

  1. Landbrugsstyrelsen smed noget af en bombe, da den 27. marts 2019 offentliggjorde, at den havde anmeldt 17 sager, hvor landmænd var mistænkt for svig med projektstøttemidler. Forinden havde avisen Danmark beskrevet, hvordan landmænd måtte vente i årevis på at få udbetalt projektstøttemidler fra Landdistriktsprogrammet til projekter, som gavner miljø og dyrevelfærd - f.eks. bedre underlag i staldene eller energivenlig belysning. Men nyheden om politianmeldelser viste, at det altså ikke i alle sager kun var langsom sagsbehandling, der forsinkede sagerne hos Landbrugsstyrelsen.
  2. I september samme år bekræftede Landbrugsstyrelsen, at 38 yderligere sager er anmeldt til politiet. Landbrugsstyrelsen oplyser til avisen Danmark, at de 38 sager drejer sig om tilskudsbeløb på knap 14 millioner kroner, og senest er yderligere 17 sager blevet politianmeldt. Siden er der kommet endnu flere sager til, og i dag er 116 sager blevet politianmeldt siden marts 2019.
  3. Indtil videre er en enkelt landmand blevet idømt fire måneders betinget fængsel for forsøg på svindel i en af sagerne.

De 17 sager er en del af en lang række, som Landbrugsstyrelsen har sendt til behandling hos Kammeradvokaten, fordi der var opstået en stor sagspukkel med støttesager hos Landbrugsstyrelsen.

Det betød lange sagsbehandlingstider, og det er også derfor, at sagerne om mulig svig blev opdaget så sent. Svindelsager af denne størrelse forældes efter fem år, medmindre en person bliver sigtet i sagen.

Landbrugsstyrelsen burde tidligere have opdaget indikationerne på mulig svindel, så politiet havde haft længere tid til at efterforske, mener Sten Bønsing.

- Myndigheder har pligt til at få gennemført sådan nogle sager her så hurtigt, at hvis der er noget strafbart, så skal man kunne komme videre med det. De skal komme så tidligt til politiet, at de har en reel mulighed for at tage sig af sagen, siger han og uddyber:

- Pilen peger mest på Landbrugsstyrelsen og ikke så meget politiet. Det er en svær opgave for politiet at få sådan en sag og så skulle ekspedere den inden for få måneder, vurderer han.

Èn landmand blev dømt

Enhedschef i Landbrugsstyrelsen Jens Yde vil ikke forholde sig til professorens kritik. Han forklarer, at Landbrugsstyrelsen politianmeldte sagerne, kort tid efter Kammeradvokaten havde rejst mistanke om svindel. Han oplyser også, at styrelsen har talt med politiet om risikoen for forældelse, inden sagerne blev forældede i august og december 2019.

Han medgiver dog, at der havde været større chance for at følge svindelsagerne til dørs, hvis Landbrugsstyrelsen ikke først efter mere end fire år opdagede den mulige svindel.

- Jo tidligere, vi anmelder, jo bedre er politiets muligheder for at efterforske.

- Men det er jo op til politiet at prioritere deres sager, siger enhedschefen.

Han fortæller, at Landbrugsstyrelsen i begyndelsen af i år var færdig med bunken af ophobede sager, og at der derfor kan forventes hurtigere sagsbehandling fremover.

Ifølge Jens Yde har anklagemyndigheden over for Landbrugsstyrelsen oplyst, at det udover forældelsesproblemet heller ikke har været muligt at løfte bevisbyrden for, at der var begået noget strafbart i sagerne. Det fremgår ikke af den afgørelse, Avisen Danmark har set.

Landbrugsstyrelsen oplyser, at der ikke er blevet udbetalt penge til de 17 landmænd i de sager, hvor de er mistænkt for fusk med støttekronerne. Alligevel ville landmændene godt kunne straffes i en retssag.

Det måtte en fynsk landmand sande, da han som den indtil videre eneste af de politianmeldte sager siden 2019 blev idømt fire måneders betinget fængsel for at forsøge at rage 150.000 kroner til sig i støtte, som han ikke havde ret til. Også selvom han aldrig fik udbetalt den støtte, han forsøgte at svindle sig til.

Flere vil formentlig slippe for sag

Noget tyder imidlertid på, at mange af de politianmeldte landmænd i modsætning til den fynske landmand slipper for en tur i retten. Et halvt års tid efter, at de 17 sager blev anmeldt i marts 2019, politianmeldte Landbrugsstyrelsen endnu en sagsbunke på 38 sager.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at ingen er sigtede i de 38 sager, og da forholdene stammer tilbage fra 2015, vil sagerne under normale omstændigheder blive erklæret forældede. Men det tages der først stilling til på et senere tidspunkt, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, der derfor ikke vil udtale sig om, hvorvidt sagerne allerede er forældede.

Avisen Danmark erfarer, at de fleste af de politianmeldte landmænd har benyttet sig af samme rådgiver til at søge om støtte. Rådgiveren afviser at have medvirket til svindel, men ønsker ellers ikke at kommentere sagen.

Alle landmændene er mistænkt for at have forsøgt at fuske sig til midler fra Landdistriktsprogrammet, der uddelte i alt cirka 9,3 milliarder kroner i 2014-2020. 6,8 milliarder kroner kom fra EU og går til at medfinansiere forbedringer af dyrevelfærd og styrke miljø- og klimaindsatsen samt konkurrenceevnen i landbruget.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor mange penge der er udbetalt i de 116 sager, der er anmeldt siden 2019. Men styrelsen oplyser, at der siden 2016 i alt er udbetalt 13,6 millioner kroner til landmænd, der efterfølgende er blevet politianmeldt for forsøg på fusk med pengene fra Landdistriktsprogrammet.

Landbrugsstyrelsen beder som udgangspunkt landmænd om at tilbagebetale støtten, hvis de politianmeldes.

Pia Olsen Dyhr i salen til SF's landsmøde i Kolding sammen med partiets næstformand Lise Müller. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Løvkvist: De egenrådige katte i SF ligner mere en flok flinke golden retrievere

I SF bryster man sig af, at de altid diskuterer vildt og voldsomt med hinanden, når de samles til landsmøde. Den selvforståelse kan partiet godt pakke væk. Den store dag på weekendens landsmøde i Kolding, lørdag, viste i hvert fald et SF som en samling veldresserede golden retrievere, der allerhelst ville ligge og hygge sig omkring madskålen.

Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist stod i kanten af salen til SF's første landsmøde efter, det er blevet en del af "de gamle partier" og oprustningsdagsordenen, og så et parti, der i den grad forbereder sig på igen at kunne blive et regeringsparti.

En central kilde i Enhedslisten slog onsdag en høj latter op, da snakken faldt på SF’s landsmøde, og at dets baglandet lige skal sluge, at SF er blevet et oprustningsparti.

- Ha, det er er jo ingenting! Har de måske helt centrale folk i organisationen, der går i medierne og direkte saver deres folketingsgruppe midt over, spurgte han uden at lægge skjul på det pres, Enhedslisten på Christiansborg er under.


I den sammenhæng ligger det SF, der er til landsmøde i Kolding lige nu (det slutter søndag kl. 15), et rigtigt lunt sted.

Ja, der er en formand i Haderslev, der har smidt sin post fra sig og er gået i intern opposition, fordi han mener, partiet har forladt sine grundlæggende værdier ved at tilslutte sig  oprustning og afskræmningstaktik i forhold til Putins Rusland.

Ja, der er kun lidt over halvdelen af partiets vælgere ved sidste valg, der ifølge en meningsmåling fra Voxmeter for Ritzau synes, det er rigtigt af SF at lægge sig der.

Og ja, der er masser af medlemmer, der er utrygge ved, om det på langt sigt kommer til at koste på velfærden, at store ressourcer skal gå til krudt og kugler.


I forhold til det sidste kan de betrygge sig ved, at formand Pia Olsen Dyhr er af den opfattelse, at det nationale sikkerhedskompromis, hvor SF sammen med V, K, R og S forpligter sig på at pumpe forsvaret med milliarder på milliarder i mange, mange år, også var en manøvre, der mere eller mere snørede de borgerlige partier til at frigøre velfærdsmilliarder, fordi det hele bliver finansieret ved at lade staten kører med større underskud på langt sigt – samtidig med at normalt reformivrige økonomer faktisk roser modellen.

Og så har SF ikke mindst vundet en af de store sejre ved at øge sine chancer for at komme i regering igen. Det har snart helt bortvasket den pinlige blamage, partiet indhyllede sig i, da det i 2014 rundtosset og forslået snublede ud af regeringen, mens det baldrede ind i enhver dørkarm, der dukkede op på vejen ud.


Pia Olsen Dyhr har gjort SF regeringsdueligt igen ved at være med i konsensuspolitikken omkring oprustning, men har også fået god hjælp af Radikales Sofie Carsten Nielsen, der med sin erklærede strategi om at spænde ben for enhver fremtidig etparti-regering i den grad har øget SF's toppolitikeres hede drømme om at kunne kigge ud på København fra et ministerkontor.

På en for SF lidt giftig måde kan man ellers argumentere for, at partiet allerede er i regering. Tre SF’ere, Mattias Tesfaye, Astrid Krag og Jesper Petersen, er centralt placeret i S-regeringen som ministre. Det er bare tre SF’ere, der er blevet socialdemokrater, fordi de bl.a. blev trætte af kaos og manglende villighed og evne til at mønstre det kompromisniveau, der følger med, hvis man vil have den ultimative indflydelse.


Der er ikke kaos i SF længere - tværtimod - og villigheden og evnen til kompromis har for længst indfundet sig. Se bare på politisk ordfører Karsten Hønges ageren.

Engang vikaren fra helvede og fuldstændig central i at skabe det kaos, der fik SF i regering til at smelte ned. Nu er han tæt på at være kompromisdronningen Pia Olsen Dyhrs næstkommanderende og udstråler vilje til at køre sin Harley Davidson i garage til fordel for en ministerbil.


Alligevel er selvopfattelsen i SF, at dets delegerede på et landsmøde er som en flok uregerlige katte. De kommer ind i et rum og går straks i hver sin retning. Forsøger nogle at få dem til at gå i takt, anstrenger de sig blot endnu mere på at hoppe og springe og opføre sig uforudsigeligt.

Det er muligt, det ser sådan ud fra et perspektiv i folketingsgruppen og partisekretariatet, men når man som udenforstående på landsmødet står  og ser på det hele fra kanten af salen, ser man en flok velopdragne golden retrievere, der nok kan blive distraheret, hvis der bliver kastet en bold, men langt hellere vil frem til madskålen. At SF i dag skulle være et mere diskussionslystent parti end gennemsnittet står ikke tindrende klart.

Men hvad enten SF’s aktive er uregerlige katte eller logrende golden retrievere, så skal de nok heller ikke bilde sig ind, at det nationale sikkerhedskompromis var gået i vasken, hvis ikke SF havde lagt sig ved madskålen. Her udgør SF’s 15 mandater ikke en egentlig forskel – til gengæld kan partiet nu være med til at bruge de mange milliarder til forsvaret og sige “cybersikkerhed og Grønland” og "diplomati og konfliktløsning", hver gang andre siger “kampfly, ubåde og jord-til-luft-missiler".

Det kan et parti, der gerne vil have reel indflydelse, faktisk bruge til noget.


Det var også det budskab Pia Olsen Dyhr havde med til sit bagland på landsmødet. Hun fik dundrende klapsalver på en tale, der bl.a. bød på ordene:

- Det eneste gode svar på russisk imperialisme - på svigt og krig, er sammenhold.

"Oprustning" og "afskrækkelse" er efter Ruslands seneste invasion af Ukraine blevet til delelementer af "sammenhold".

- Hvis du ønsker dig fred, så forbered dig til krig, som Pia Olsen Dyhr også sagde.


Budskabet blev slugt råt af salen på landsmødet, som var det et tilbud om en ministerpost til et medlem af folketingsgruppen.

De første 31 taler under den frie debat efter Olsen Dyhrs formandstale tog alle udgangspunkt i netop det nationale sikkerhedskompromis, forsvarpolitik og krigen i Ukraine.

Kun tre af dem kunne med sikkerhed tolkes som direkte modstandere af SF's nylige engagement i oprustning. Med god - eller ond - vilje måske yderligere tre.

21 af talerne var uforbeholdent for Pia Olsen Dyhr.

I forhold til resten skulle man nok være SF'er for at forstå, hvad de egentlig sagde.


Selv den argeste modstander Bent Iversen, den nu tidligere formand i Haderslev, startede sine 90 sekunder - mere fik hver enkelt taler ikke - med:

- Jeg kommer med fred og kærlighed.

Og han sluttede dem med:

- Jeg ønsker fortsat jer alle fred og masser af kærlighed.

SF har snart helt bortvasket den pinlige blamage, partiet indhyllede sig i, da det i 2014 rundtosset og forslået snublede ud af regering, mens det baldrede ind i enhver dørkarm, der dukkede op på vejen ud.

Kasper Løvkvist, politisk reporter og analytiker på Avisen Danmark. Foto: Michael Bager
Resultaterne bygger på omfattende registerundersøgelser med data fra i alt ca. 2,5 millioner lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. Foto: Jens Thaysen

Er du medarbejder i et af disse fag? Så bliver du langt oftere diagnosticeret med depression

Hvis du er ansat i et følelsesmæssigt krævende fag, har du markant større risiko for at udvikle en depression viser et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Tallene er så tydelige, at psykiatrifonden vil undersøge problemet til bunds for at afgøre præcis hvad, der forårsager de hyppigere depressioner. Særligt fordi, at et utal af mennesker har følelseskrævende jobs og nok de færreste kender ikke en, der er ansat i et sådan fag, der spænder fra alt mellem lærer, læge, socialpædagog og politibetjent.

Psykiatrifonden kalder tallene tydelige og vil have undersøgt problemet nærmere. Nyt opsigtsvækkende studie viser, at ansatte i specifikke fag har markant højere risiko for at blive diagnosticeret med depression. Ekspert forklarer, at det ofte kan skyldes ét bestemt problem.

Arbejdsmiljø: De fleste af os kender en af dem. Det kunne være en ven, søster eller kæreste, eller måske tilhører du selv gruppen? Du kunne være lærer, læge, socialrådgiver eller politibetjent.

Det er nogle af eksemplerne på mennesker med følelsesmæssige krævende job, hvor hverdagen godt kan være tumultarisk. De møder sårbare mennesker og har oplevelser, der kan skære igennem den indvendige rustning; psyken.

Faktisk er konsekvenserne så klare, at man i følelsesmæssigt krævende job har markant større risiko for at udvikle en depression. Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

- Vores analyser viser, at for hver gang at 100 personer med et arbejde med lave følelsesmæssige krav bliver ramt en depression, vil der være 132, der bliver ramt af depression, hvis de har et arbejde med høje følelsesmæssige høje krav, forklarer Ida E. H. Madsen, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der er en af forskerne bag studiet.

I følelsesmæssige krævende job risikerer man at blive konfronteret af nogle svære episoder og sårbare mennesker. Det kunne være børnelægen, der er vidende til et døende barn eller socialpædagogen, der skal håndtere socialbelastede mennesker.

- Og teorien er, at det over tid kan føre til en omsorgstræthed, og det kan føre til en depression.

Speciallæge i psykiatri og formand for Psykiatrifonden Torsten Bjørn Jacobsen har læst analysen, og han er overrasket over, at tallene er så tydelige.

- Depression er en samfundsøkonomisk interessant størrelse, fordi det fylder så meget i vores sygdomsbillede og gør mange uarbejdsdygtige i lang tid. Så hvis du bliver syg af at gå på job, må vi se nærmere på, hvordan vi indretter vores arbejdspladser, siger han.

Studiets resultater har også fået beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards (S) opmærksomhed, og han har delt resultaterne i beskæftigelsesudvalget. Ministeren opfordrer på baggrund af den nye viden til, at problemet nu bør undersøges nærmere.

Det er klart, at det at være statsminister må kendetegnes som et relativt stressende og følelsesbelastet arbejde. Men det har stor betydning, om man selv har indflydelse på den situation, man har bragt sig i.

Torsten Bjørn Jacobsen, overlæge og speciallæge i psykiatri

Svært at sige årsagen

I forskningsprojektet har man haft adgang til omfattende registre med data fra i alt 2,5 millioner lønmodtagere, hvor forskerne har analyseret behandlinger i det offentlige system.

Hvad den præcise årsag er til, at nogle erhverv i højere grad er udsat for depressioner, er svært at sætte to streger under og begge eksperter forklarer, at der mangler yderligere forskning. En tidligere dominerende forklaring har dog været, at bestemte personligheder søgte specifikke jobs, og de mennesker i højere grad var tilbøjelige til at udvikle en depression. Men studiet her viser, at det ikke kan være forklaringen.

Studiet har nemlig taget højde for en lang række af de faktorer, heriblandt folks sociale baggrund. Resultaterne tyder på, at de årsager ikke kan forklare de hyppigere diagnoser, men det måske i højere grad handler om hvilket erhverv, man har.

Hvad er et følelsesmæssigt krævende job?

Forskerne har brugt følgende spørgsmål til at måle følelsesmæssige krav i arbejdet:

  1. Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer?
  2. Er dit arbejde følelsesmæssigt belastende?
  3. Bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde?

Arbejdstilsynet definerer det som et arbejde, der indebærer kontakt til mennesker, som stiller høje krav til medarbejdernes indlevelsesevne, evne til at rumme menneskers følelser, evne til at håndtere eller skjule egne følelser, evne til at tilpasse kommunikation og adfærd til de mennesker, man arbejder med, eller tilsvarende høje krav.

Og derfor er tallene, i følge overlæge og speciallæge i psykiatri Torsten Bjørn Jacobsen iøjnefaldende, fordi der er så klar en forskel alt efter hvilket job, man har. Han understreger dog, at det ikke nødvendigvis er arbejdet, der er årsagen bag depressionen.

- Men det er spændende, fordi der er set på depressioner behandlet på hospitalet, og det betyder altså, at man er alvorligt syg. Det er interessant at udforske den sammenhæng, fordi det tilsyneladende betyder noget, siger Torsten Bjørn Jacobsen.

Hvis du har et af disse jobs, betyder det ikke, at du nødvendigvis har stor risiko for at udvikle en depression. Ifølge Torsten Bjørn Jacobsen er det stadigvæk meget individuelt, hvordan man reagerer psykologisk. Til trods for det ved man, at stress og belastning betyder rigtig meget for udviklingen af psykiske sygdomme.

Speciallægen fortæller samtidig, at der også er stor forskel på, hvor man er placeret i hierarkiet på ens arbejde og hvilken indflydelse man har på den stress og belastning, man er udsat for.

- Det er klart, at det at være statsminister må kendetegnes som et relativt stressende og følelsesbelastet arbejde. Men det har stor betydning, om man selv har indflydelse på den situation, man har bragt sig i. Det kan være sværere for en politibetjent, der i mindre grad har indflydelse på det, siger Torsten Bjørn Jacobsen.


Leif Davidsens nye roman hedder "Lenins bodyguard", og den tager sin læser tæt på Lenin og kommunisternes overtagelse af det store land. Vi er også i den tids Danmark og USA og følger nogle af periodens værdikampe. Foto: Anette Hyllested

Leif Davidsen har fået nok af Rusland: Putin er en despot uden empati og ser sit folk som ansigtsløse møtrikker

Forfatter Leif Davidsens nye roman, "Lenins bodyguard", bringer sin læser tæt på Lenin og bekræfter endnu en gang, at der er meget viden at hente i fortiden. Lenin var en større strateg end Putin, men ellers er der flere ligheder mellem de to såkaldt stærke mænd, mener forfatteren.

- Ruslands blodige og brutale fortid smitter af i dag, fordi russerne aldrig har haft et opgør med deres fortid, siger han blandt andet i dette interview med Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested.

Leif Davidsen skriver i sin nye roman om den brutale statsleder Lenin, der inden den russiske revolution opholdt sig et par måneder i København og kaldte os en nation af skildpadder. Forfatteren mener, at Putin minder om sin brutale forgænger - begge magtfuldkomne mænd, der så og ser på andre mennesker som møtrikker. Han frygter, at Putin gør som sine forgængere: Bomber det hele sønder og sammen, indtil modstanden ophører.

- Du har reddet min dag.

Forfatter Leif Davidsen skraldgriner.

Han har forledt mig. Bundet mig en historie på ærmet. Og fryder sig over, at det er lykkedes.

Davidsen skriver sidst i sin nyeste roman, "Lenins bodyguard", at han har mødt en mand, der  fortalte ham om sin forfaders liv.

En forfader, der er blevet til hovedpersonen i romanen i rollen som Lenins bodyguard.

Men mødet har aldrig fundet sted, og forfatteren kalder det en hilsen til den moderne autofiktion, som han personligt aldrig selv vil skrive, og som han også er lidt træt af.

- Jeg har opfundet en ny genre. Falsk autofiktion, siger han og griner igen.

- Men et sådant møde kunne jo godt være sket, for jeg får mange af den slags henvendelser, siger Davidsen udglattende, så følelsen af at være idiot fordamper lidt.

Straks efter bliver stemningen anderledes alvorlig, for samtalen kommer til at handle om blod, død og krig. Om at Putin på afgørende punkter ligner Lenin. At Ruslands brutale fortid smitter af på i dag, og at Davidsen ikke længere orker at skrive om Rusland, fordi han har fået "nok af det land"- i hvert fald her og nu, siger han og lukker dermed døren uden at låse efter sig.

"Lenins bodyguard" er en historisk roman, der tager afsæt i mødet mellem to mænd. Den ene er Lenin, som - og den del er sand - opholdt sig to måneder i Danmark i 1910 for at studere dansk landbrug, herunder andelsbevægelsen. Han var meget begejstret for det Kongelige Bibliotek, der var nyt dengang.

- Han var en blodtørstig satan, men han kunne ikke se et bibliotek uden at gå ind ad døren, siger Leif Davidsen.

Ellers var Lenin ikke begejstret for Danmark, som han kaldte et lille land, der var bange for og afhængigt af Tyskland. På pensionatet, hvor han boede, beskrev værtinden ham som venlig og rolig og fortalte, at han gik tur med hendes mindste børn i barnevogn. Et usædvanligt syn i 1910.

- Han sagde om danskerne, at vi var fortabte skildpadder, og det var inspireret af, at hans værtinde lavede forloren skildpadde til ham, og han fandt det morsomt, at vi ikke engang kunne lave ægte skildpaddesuppe, fortæller Leif Davidsen.

I romanen redder Oscar - en ung danskamerikaner - Lenin, da han bliver overfaldet, og Oscar ender som Lenins bodyguard. Det bringer os tæt på den russiske revolution og Lenin, men også på datidens Danmark, der var noget barberet efter nederlaget i 1864, og på tidens værdier. Vi kommer også til USA.

De historiske rammer er så korrekte som muligt, og der optræder flere virkelige personer i bogen, for ambitionen har været at gøre romanen så sandsynlig som muligt, siger Davidsen. Derfor er den også umulig at læse uden at trække tråde ind i nutiden, hvor Putins ageren i uhyggelig grad minder om Lenins.

De har haft chancen

"De sande helte er skrøbelige, tvivlende mennesker uden behov for at slå ihjel," siger en af romanens personer.  Sådan er Putin ikke, og Lenin var det heller ikke.

I 1917 blev zaren afsat i Rusland, der samtidig kæmpede med i 1. verdenskrig. I Skt. Petersborg (dengang Petrograd), var man i gang med at genopfinde landet og finde en styreform, og så slog Lenin til netop dér og senere i Moskva. Man kalder det for den russiske revolution, da han og hans folk i 1917 overtog byen og magten. Leif Davidsen kalder det for et paladskup.

- Petrograds soldater kunne have forhindret det, men de ville ikke skyde på russere. Herefter fulgte fire års borgerkrig, som kostede ufattelig mange mennesker livet. Og i 1922 var Sovjetstaten skabt. Lenin og bolsjevikkerne (kommunisterne) havde vundet, siger han.

Rusland er som Danmark et 1000-årsrige. Men landets historie er deprimerende og præget af "den stærke og hensynsløse mand" i front, hvor kun én er gået frivilligt og ikke død på posten eller blevet kuppet, og det var kaotiske Boris Jeltsin.

Det er blevet til under 20 år med demokrati eller ansatser til det, vurderer Leif Davidsen.

- De har haft nogle chancer, efter at zaren var væltet og efter sovjetstatens sammenbrud i 1990'erne, som var et mirakel, for kommunismen forsvandt med en klynken  - ikke med blod og skeletter, som sovjetstaten var bygget på. Og alligevel sidder vi her - 30 år senere - med et diktatur under Vladimir Putin, som indskriver sig i en lang række af russiske despoter, siger Leif Davidsen.

Despoti er en styreform baseret på frygt og uindskrænket, vilkårlig magtudfoldelse.

- Magt korrumperer, og russerne har ikke et system med en naturlig måde at gå fra én leder til en anden, og så bliver magten siddende. Putin kan ikke tillade sig at udpege en efterfølger, for han kan aldrig være sikker på, at efterfølgeren ikke stikker ham en kniv i ryggen.

Hvad sker der, når han dør?

- Det ved vi simpelthen ikke. En militærjunta, en ny Putin, en der er værre eller bedre. Det er helt uforudsigeligt.

Nedarvet brutalitet

Davidsen kalder Lenin for en større strateg end Putin, men brutaliteten har de til fælles.

-  Selv om Lenin var kommunist, og Putin kalder sig for kristen, betragtede og ser de almindelige mennesker som møtrikker. De har ingen empati for befolkningen - deres folk er uden ansigter, siger Davidsen og fortsætter:

- Der ligger en brutalitet i den russiske historie. De vandt anden verdenskrig, men mistede 27 millioner mennesker. De var ligeglade med tabet, for som Stalin sagde: "Vi har mere blod at give af." Det havde han ret i, men det er jo udtryk for afstumpethed. Da Putin iværksatte den anden tjetjenske krig, som han vandt og blev populær på, var det med enorme menneskelige omkostninger. Så i forhold til Ukraine kan man frygte, at hvis russerne kører fast, vil Putin gribe til den gamle, russiske teknik: Vi bomber dem sønder og sammen, indtil de giver op.

For Leif Davidsen er hans roman med til at vise, at det betyder noget at interessere sig for historie for at søge mening.

- Ruslands blodige og brutale fortid smitter af i dag, fordi russerne aldrig har haft et opgør med deres fortid. Sådan som man havde et opgør med nazismen i Vesttyskland efter krigen, japanerne så på den japanske militarisme, og  som Sydafrika havde sin sandhedskommission, hvor man gjorde op med apartheid. Men i Rusland har man aldrig spurgt sig selv om Lenin og de efterfølgende kommunisters forbrydelser.

Den arme middelklasse

Leif Davidsen har i disse dage mest ondt af det ukrainske folk, men han har også ondt af Ruslands veluddannede, yngre mennesker i byerne. De er den nye middelklasse med en vestlig livsstil med mastercards, rejser, frit internet, streaming, sociale medier og meget andet.

- Deres liv og livsform bliver lagt i ruiner. De kommer til at bære byrderne under Putins fejltagelse, for de bliver borgere i en paria-stat og vil komme til at opleve det, de har hørt deres forældre og især bedsteforældre fortælle om, nemlig lange køer, tomme butikker, priser, der går agurk, og undertrykkelse. Jeg tror ikke, at disse unge på nogen måde støtter krigen i Ukraine. Dem, der kan, flygter til Istanbul, som 100.000 russere flygtede efter Lenins kup til Konstantinopel.

Kan der komme et oprør?

- Jeg har ikke et øjebliks tro på en folkelig opstand. Jeg er vildt forbløffet over, hvor mange demonstrationer, der alligevel har været. Det er nemt for os at være modige på andres vegne, for det er med livet som indsats at protestere i et diktatur, hvor magten vokser ud af et geværløb. Men hvis vi lukker for gas og olie, kan der måske være nogle fra eliten, som vil sige, at krigen er "bad for business og bad for Russia," men det er ikke til at vide, siger Leif Davidsen.

Det er nemt for os at være modige på andres vegne, for det er med livet som indsats at protestere i et diktatur, hvor magten vokser ud af et geværløb

Leif Davidsen

Et oprør bliver heller ikke nemmere af, at befolkningen generelt er fejlinformeret.

- De 50 procent, der får deres oplysninger fra statskontrolleret tv, tror på Putin. De tror, at der er fascister, nazister og narkomaner i Ukraine, og at krigen er en operation, der skal frelse de russiske brødre. Og Putin har lukket for de sociale medier.

- Man har forhindret spredningen af information mere end nogensinde. Da jeg var korrespondent i sovjettiden, rapporterede vi frit. Vi skulle passe på vores kilder, der helst ikke skulle kunne beskyldes for antisovjetisk virksomhed, men i dag er korrespondenterne rejst hjem fra Moskva, fordi også de risikerer at blive smidt i fængsel uden mulighed for appel. Nu er også Ruslands sidste uafhængige avis stoppet med at rapportere fra krigen i Ukraine af samme grund. Putin har konstant og kontant fuldstændig kontrol over nyhedsformidlingen.

At "den stærke mand" sætter sig på sandheden, er ikke nyt i Rusland. Lenin lærte befolkningen, at sandheden var hans.

- At alle andres sandhed var løgn, og at de skulle udraderes og fjernes. Lenins yndlingsord var udradere, fortæller Leif Davidsen.

- Og nu har russerne i årevis hørt Putin fortælle, at han er fantastisk, at mennesker i Vesten er onde, at Nato er krigsgal og kun pønser på at overfalde Rusland, og at ukrainerne har svigtet Rusland. Når folk får den dosis dag ud og dag ind, tror mange på det.

Færdig for nu

Leif Davidsen regner ikke med at komme til Rusland igen.

-  Selv hvis jeg kunne få et visum, kan man sikkert grave et eller andet frem af det, jeg har sagt eller skrevet, og smide mig i fængsel for det.

Igennem årene har han indimellem været træt af det store land og ikke haft lyst til at skrive flere romaner, der foregår netop dér, men har gjort det alligevel. Draget af alt det, han undrer sig over, med en lyst til at finde svar.

Men nu har verdens begivenheder sat punktummet for dig?

- Rusland har jo givet mig en enorm litterær inspiration og råstof til bøger, men det kan da også godt være, at "Lenins bodyguard" er et meget godt punktum på det russiske eventyr. Tanken om 400 nye sider om Rusland er ikke noget, der tiltaler mig her og nu, men jeg har lært aldrig at sige aldrig.

Patologisk had

Der er nogle, der mener, at vi i Vesten har provokeret Putin til krigen?

- Det giver ingen mening. Det er Putins skyld, at det her er sket. Man kan ikke invadere et naboland på den måde. Mange russere opfatter ovenikøbet ukrainerne som et broderfolk. Jeg vil vædde med, at de arme russiske soldater har fået at vide, at de ville blive modtaget som befriere, siger Leif Davidsen.

- Putin har skudt sig selv i foden. Begået en monumental fejltagelse. Han er isoleret, hans rubler er ikke en pind værd, og det er lykkedes ham at få Tyskland til at opgive 75 års pacifisme og at skabe en meget stærk nationalfølelse i et ellers splittet land som Ukraine. Jeg kan ikke finde andre begrundelser til krigen end et patologisk had til Ukraine som nation, siger Davidsen, men tilføjer:

- Jeg kan kun følge ham så langt, at jeg ved, at der er mange russere, som altid har ment, at den østlige del af Ukraine burde være en del af Rusland.

Hvad det hele ender med, tør Davidsen ikke spå om. Men engang vil krigen i Ukraine være historie, og hvordan den vil blive fortalt, er heller ikke til at vide.

- Jeg mødte engang en russisk gymnasieelev, der kaldte faget historie for det sværeste med begrundelsen "de laver den hele tiden om". Historiens gang er objektiv, men fortolkningen af den er stærkt subjektiv. Derfor skal der også nok være nogle historikere og overvintrede DKP'ere, der vil sætte spørgsmålstegn ved min udlægning af Lenin og hans paladskup. Men skidt med det.

Leif Davidsen og "Lenins bodyguard"

Om "Lenins bodyguard": Foregår fra cirka 1910 og små 10 år frem. Hovedpersonen er danskamerikaneren Oscar, der ender som Lenins bodyguard. Oscar er hjemme i Danmark for at besøge sin søster, da han redder Lenin, som er i København, fra at blive slået ihjel af to mænd sendt af Zaren. Oscar er præget af tidens værdier. Han bryder sig for eksempel ikke om homoseksuelle og er bekymret for sin søster, der slås for lige rettigheder til kvinder. Han er brutal, glad for damer, men inderst inde et ordentligt menneske. Han er sønderjyde og taler derfor tysk. Dermed kan han kommunikere med Lenin, for på den tid var tysk det største sprog i Europa. 

440 sider, udkommer 21. marts på Lindhardt og Ringhof.

Som film: Romanen er en meget "filmisk" læsning, og der har allerede været henvendelser til forlaget om filmatisering.

Leif Davidsen:  Født 25. juli 1950 i Otterup på Fyn, opvokset i Bogense. Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1976. Freelance for DR og diverse dagblade i Madrid 1977. Fastansat i DR 1978. DR's korrespondent i Moskva 1984-88. Udenrigsredaktør i DR 1988. Redaktør i ”Horisont” i DR 1994-95. Redaktør af ”Danske drømme” i DR 1996-98.

Debuterede i 1984 med "Uhellige alliancer" og har siden skrevet en stribe anmelderroste spændingsromaner, rejsebøger og novellesamlinger.


Hyllested møder Davidsen. Privatfoto