Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Stormen Nora gav ikke politet og beredskabsstyrelsen de store problemer. Flere politikredse i den sydlige del af landet melder om væltede træer. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nora blæste ind over landet - men stormens skader var begrænsede

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Stormen Nora skyllede ind over landet i går - men selvom det er den kraftigste storm i fem år, har hverken politiet eller beredskabsstyrelsen haft de store udfordringer. Det skriver Ritzau.

Flere politikredse i det sydlige Danmark har meldt om væltede træer og vand på vejene, og det har ført til færdselsuheld enkelte steder. På Bornholm kørte en kvinde ind i et væltet træ natten til lørdag, men hun slap med overfladiske skrammer.

DMI målte flere steder kraftige vindstød. Ved halvøen Kegnæs ved Als kom vinden omkring klokken to natten til lørdag op på orkanstyrke, og klokken tre målte man vindstød af orkanstyrke på 34,9 sekundmeter på Rømø. I Gedser blev der lørdag morgen målt vindstød af orkanstyrke på 37,6 sekundmeter.

Fredag aften blev togdriften påvirket, da der ifølge DSB var risiko for, at træer ville vælte ned over spor og køreledninger. Tidligt lørdag morgen skrev Vejdirektoratet, at kørsel i vindfølsomme køretøjer blev forbudt på Storebæltsbroen - Sund & Bælt oplyser, at der dog igen er fri passage her til formiddag.

Det frarådes stadig, at vindfølsomme køretøjer opholder sig på Farøbroerne og Øresundsbroen.

USA forventer angreb på Kijev

Vi vender blikket mod udlandet, hvor den amerikanske præsident, Joe Biden, melder ud, at den russiske præsident Putin har besluttet at invadere Ukraine.

- Vi har grund til at tro, at de russiske styrker vil angribe Ukraine inden for de næste dage, sagde Joe Biden ifølge Ritzau på et pressemøde fredag aften dansk tid.

Formodningen om en snarlig invasion bygger ifølge præsidenten på "betydelige efterretninger". Joe Biden meddelte også, at der er tegn på, at Rusland vil angribe den Ukrainske hovedstad Kijev.

Hovedstaden ligger 100 kilometer fra den hviderussiske grænse, hvilket er det tætteste sted på Kijev, hvor der befinder sig russiske soldater.

Fra det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, melder en embedsmand ifølge nyhedsbureauet Reuters om, at man vurderer, at mellem 40 og 50 procent af de russiske soldater ved Ukraines grænser er i angrebsstilling.

På gårsdagens pressemøde oplyste Joe Biden, at man den 24. februar har arrangeret et møde mellem den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, og den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov. Mødet finder kun sted, hvis Rusland ikke invaderer Ukraine i mellemtiden.

For mange elever dumper dansk og matematik i flere kommuner

Vi kaster endnu gang blikket på Danmark. Flere steder i landet er andelen af elever, der ikke består dansk og/eller matematik i 9. klasse, dobbelt så høj som i hovedstadsområdet eller i Midtjylland. Det skriver Jyllands-Posten.

- Vi kan se, at der er kæmpestore geografiske forskelle. At det f.eks. er 18 procent af eleverne på Lolland, der ikke får et 2-tal, siger Mie Dalskov Pihl, som er chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, der står bag den nye analyse.

Mie Dalskov Pihl taler om "mørke områder" i primært Vest- og Sydsjælland samt Sønderjylland, hvor for mange af eleverne dumper.

I alt er der 12 kommuner, hvor mere end 15 procent af eleverne i 9. klasse ikke består dansk og/eller matematik. Det svarer til knap hver sjette elev. Sammenligner man med eleverne i Rudersdal Kommune nord for København, er det her 4,1 procent af eleverne, som ikke består.

Mie Dalskov Pihl fortæller, at karaktererne i 9. klasse kan sige meget om, hvordan det kommer til at gå eleverne i fremtiden.

- Hvis man ikke har fået 2-tallet i dansk og matematik, er det en risikofaktor, som betyder, at man står med rigtig dårlige kort på hånden, siger hun til Jyllands-Posten.

Det var alt fra weekendens første nyhedsoverblik - læser du videre, får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør
3F-forbundssekretær Henning Overgaard er klar til at blive fagforbundets næste formand. Bliver han det, vil han blandt andet arbejde for, at den såkaldte Arne-pension bliver udvidet. Foto: Tue Sørensen

Første kandidat til ledig toppost hos 3F er klar: Arne-pensionen skal udvides

Det er en af Danmarks mest magtfulde poster, der blev ledig, da den nu tidligere forbundsformand for fagforeningen 3F Per Christensen måtte træde tilbage, da det blev afsløret, at han i to omgange har ført et dobbeltliv med to forskellige familier.

Men nu er esbjergenseren Henning Overgaard, nuværende forbundssekretær i 3F, klar til at overtage posten. Han stiller sig i hvert fald til rådighed, hvis 3F's kongres til april vælger ham. Og han har et klart ønske til politikerne på Christiansborg: Arne-pensionen skal udvides, så den dækker flere og bedre. Mød ham i Avisen Danmark.

En af de mest magtfulde poster i Danmark blev ledig, da 3F's nu tidligere forbundsformand Per Christensen trak sig efter afsløringen af hans dobbeltliv. Nu er forbundssekretær Henning Overgaard klar til at overtage posten. Hvis han bliver forbundsformand, skal landets største fagforening arbejde for at udvide den såkaldte Arne-pension, hvis Folketinget fortsætter med at lade pensionsalderen stige.

Kandidat: Det skulle ikke have været nu. Måske senere. Men i hvert fald ikke nu. Omstændighederne har dog gjort, at nu er det nu. Og derfor er Henning Overgaard, nuværende forbundssekretær i 3F, klar til at melde sit kandidatur til den ledige post som forbundsformand for en af Danmarks største og mest magtfulde fagforeninger, 3F.

Når det ikke skulle have været nu, er det, fordi Henning Overgaard gerne havde set, at den tidligere forbundsformand Per Christensen var fortsat på posten i endnu en periode. Men sådan bliver det ikke, efter at BT i midten af januar kunne afsløre, at Per Christensen i to omgange havde levet et dobbeltliv med to forskellige familier, og at han i sine dækhistorier havde brugt ture med ministre og politiske forhandlinger for at kunne leve sine to privatliv.

- Jeg er selvfølgelig ked af, at vi har skullet sige farvel til en dygtig tillidsmand på den måde. Når det er sagt, vil jeg da godt sige, at jeg blev både overrasket, men også dybt skuffet over, at en så dygtig og flittig kollega kunne optræde så moralsk forkert i sit privatliv, siger Henning Overgaard.

Det er dog ikke Henning Overgaards oplevelse, at sagen om Per Christensen har skadet 3F's ry og rygte blandt fagforeningens medlemmer.

- Nu tror jeg godt, at offentligheden kan adskille, hvad der er private, personlige fejltrin, og hvad 3F står for. Jeg mener faktisk, at 3F står et bundsolidt og stærkt sted i dag. Vi har bevist over for hele Danmark, at vi i den grad er klar til at tage de svære spørgsmål op og skabe resultater på selv svære emner, og medlemmerne ved, at vi hver dag er klar til at tage et skridt længere end de fleste er for medlemmernes vilkår, siger Henning Overgaard.

3F står for Fagligt Fælles Forbund og er et fagforbund, der organiserer både ufaglærte og erhvervsuddannede lønmodtagere. 3F er også Danmarks største fagforening, som i februar i år kan tælle godt 261.805 medlemmer fordelt over 64 lokale afdelinger.

Efter Per Christensens afgang har 3F's hovedbestyrelse valgt at indkalde til en ekstraordinær kongres i Odense 8. april. Det er muligt for kandidater at melde sig helt frem til selve kongressen, men indtil nu er Henning Overgaard den eneste kandidat, der har meldt sig klar til at overtage den magtfulde post.

- Jeg tror ikke på, at man kan lægge store planer for, at man skal ende et bestemt sted eller på en bestemt post. Jeg tror på, at man med stor flid og arbejde skal bevise sig i det job, man har, og så vil mulighederne opstå, hvis fællesskabet har brug for en. Det har været overvældende, hvor mange opfordringer jeg har fået til at melde mit kandidatur. Det har haft en stor betydning. Men jeg har også kigget indad, og jeg mener, at jeg er klar til at hjælpe og styrke fællesskabet, fordi jeg har skabt resultater både på den politiske banehalvdel, men også når det handler om at gøre fagforeningen synlig for medlemmerne, så de ved, hvilken tryghed og indsats vi giver og leverer.

- Jeg vil måles på, at medlemmerne oplever en stærkere tryghed i deres arbejdsliv, siger Henning Overgaard.

Tættere på medlemmerne

For et år siden udgav en række arbejdsmarkedsforskere fra Faos, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, en opsigtsvækkende - og ikke mindst gruopvækkende for fagbevægelsen - rapport om danskerne og fagbevægelsen: Tilslutningen til den traditionelle fagbevægelse er faldet hurtigere end ventet. Ifølge analysen organiserer de klassiske fagforeninger, der tegner overenskomster med arbejdsgiverne, kun godt halvdelen af arbejdsstyrken i dag. Eller 53 procent. For 20 år siden var næsten 7 ud af 10 organiseret i fagforeningerne.

- Det er ingen hemmelighed, at vi ikke har vendt medlemsudviklingen. Men vi kan se, at kurven er begyndt at rette sig op. For mig handler det også om at udvise lederskab ved at være tålmodig. Vi skal have troen på, at det arbejde, vi har sat i gang, også virker. 3F skal tættere på medlemmerne, men det handler ikke bare om, at vi skal ud på arbejdspladserne. Vi skal prioritere at bygge nogle stærkere relationer med det enkelte medlem og den enkelte arbejdsplads. Det skal prioriteres i vores organisation, siger Henning Overgaard.

Ifølge forskerne bag rapporten er der tre årsager til, at den traditionelle fagbevægelse er kraftigt udfordret: Dels taber de traditionelle fagforeninger medlemmer til de såkaldt "gule" foreninger, dels skyldes det manglende organisering, og der er kommet flere uorganiserede lønmodtagere ind på arbejdsmarkedet.

- Det tager tid at vende en udvikling, der begyndte for 35-40 år siden. Det sker ikke bare over natten. Nu skal jeg ikke pive, men vi har heller ikke fået megen hjælp. Indtil nu, da der endelig sker noget med dagpengene, så er dagpengene eksempelvis bliver cuttet i skiver, som var det en salami.

Men kan man egentlig ikke bare skære det ned til, at I er for dyre, for dårlige - og medlemmerne ved ikke, hvad de får for pengene?

- Nej, det er alt for simpelt. Fagbevægelsen har aldrig skullet skabe profit eller overskud til nogen. Vi har drevet fagforening, som vi mener, at medlemmerne har behov for, så de får den støtte og hjælp ude på arbejdspladserne. Vi sætter ikke kontingentet højere end nødvendigt. Det er klart, at hvis jeg havde en tro på, at vi ved at halvere kontingentet fra i morgen kunne vende medlemsudviklingen, så havde jeg stillet det forslag for et par dage siden. Det er der ingen, der tror på.

- Jeg vil også bare lige minde om, at de fleste godt kan forstå forskellen på sådan en pyramide-forretning (de såkaldte "gule" foreninger, red.), hvor man kan smide et par håndører, og så en rigtig fagforening, siger Henning Overgaard.

- Men det ændrer ikke ved, at der er noget nutidighed, som vi er nødt til at ramme bedre. Det er tydeligt for enhver, at vi er udsat for konkurrence. Der er mange knive, som stikkes ind i os for at ødelægge forholdene for lønmodtagerne i Danmark. Det er vi nødt til at tage bestik af og bekæmpe, siger Henning Overgaard.

"Arne-pension" giver tryghed

Selv om fagbevægelsen gennem de seneste årrækker har haft svært ved at finde succeserne, når toppen af forbundene har kigget i medlemstallene, har fagbevægelsen stadig en stor stemme, når det gælder det politiske niveau. Seneste politiske sejr kan findes i aftalepapiret om forliget "Danmark kan mere I", hvor dagpengene for første gang i mange, mange år stiger - dog kun for dem, der kortvarigt er ledige.

De kan med et nyt tillæg få udbetalt op til 23.000 kroner i dagpenge om måneden. Men en endnu større sejr er i virkeligheden indførelsen af "Arne-pensionen", hvor det er muligt at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis man kan dokumentere, at man har arbejdet i 40 år eller mere. Det kan rigtig mange 3F'ere, og derfor ser Henning Overgaard også meget gerne, at "Arne-pensionen" udvides.

- Vores medlemmer har ubetinget de fysisk hårdeste job. De oplever en enorm utryghed i, at politikerne bliver ved med at lade pensionsalderen stige. "Arne-pensionen" har givet noget af den tryghed tilbage. Men udfordringen går jo ikke væk, hvis Folketinget bliver ved med at hæve pensionsalderen. Derfor bør "Arne-pensionen" udvides. "Arne-pensionen" er en god ramme for et system, der kan udbygges, siger Henning Overgaard.

Konkret foreslår han, at man kan reducere antallet af år, man skal have været på arbejdsmarkedet for at få tildelt retten til tidlig pension, eller man kan udvide antallet af år, som man kan være på pensionen. I dag kan man maksimalt være tre år på tidlig pension.

- "Arne-pensionen" er en form for genopbygning af efterlønnen, som nogle politikere endte med de facto at sabotere og afskaffe. Det er ærgerligt. I 3F ved vi godt, at vi har en demografisk udfordring, fordi vi lever længere. Det tager vi vores del af ansvaret for. Men vi har et opdelt arbejdsmarked, hvor nogle faggrupper kan og vil arbejde længere, og hvor nogle generationer har store arbejdsmarkedspensioner, mens andre ikke har. Derfor skal vi have et solidt sikkerhedsnet for alle. Det kan "Arne-pensionen" give,  og jeg har til gode at se nogen, som ikke er mærket af et langt og fysisk hårdt arbejdsliv, søge "Arne-pensionen", siger Henning Overgaard.

Nej til udenlandsk arbejdskraft

Mens 3F og resten af fagbevægelsen tilsyneladende har været succesfulde med dagpengene og "Arne-pensionen", ser Henning Overgaard med meget stor skepsis på de aktuelle politiske diskussioner om udenlandsk arbejdskraft, hvor et stort flertal i Folketinget er enige om, at reglerne for udenlansk arbejdskraft skal lempes. De kan bare ikke blive enige om, hvordan det skal ske.

- Jeg vil ikke bortforklare, at vi har et behov for mere arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. Det kan for eksempel være specialiseret arbejdskraft. Men jeg er meget, meget ærgerlig over, at regeringen tilsyneladende har ladet sig presse af både arbejdsgiverforeningerne og et sammenrend af politiske partier, som har gentaget det, som vi har hørt de sidste 10-15 år om beløbsgrænsen. Jeg er ikke blind for, at regeringen har gjort en stor indsats for at indhegne skaderne af det så meget som overhovedet muligt. Men det er et forkert skridt, som vi tager bestik af, siger Henning Overgaard.

"Arne-pensionen" er en form for genopbygning af efterlønnen, som nogle politikere endte med de facto at sabotere og afskaffe. Det er ærgerligt.

Henning Overgaard, kandidat til posten som forbundsformand i 3F

Sådan vælges 3Fs nye forbundsformand

3Fs hovedbestyrelse har besluttet, at der skal holdes en ekstraordinær kongres den 8. april. Kongressen holdes i Odense Congres Center.

Eneste punkt på dagsordenen til den ekstraordinære kongres vil være valg af ny formand, efter den tidligere formand Per Christensen fratrådte i midten af januar.

Hovedbestyrelsen har opfordret kandidater til at melde deres kandidatur inden den 1. marts, men hvis en kandidat ønsker at stille op, kan vedkommende gøre det helt frem til den 8. april.

Den nuværende forbundssekretær Henning Overgaard er foreløbig den eneste, som har meldt sig kandidatur til den magtfulde post som forbundsformand for mere end 261.000 medlemmer af 3F.

3F afholder ordinær kongres i Aalborg til september.

Blå bog - Henning Overgaard

50 år, bosat i Esbjerg, hvor han bor sammen med hustruen Susan, to hjemmeboende børn og to bonusbørn.

Faglig karriere:

1997 - 2001: Tillidsrepræsentant i Esbjerg Frysehus/Agri-Norcold

2001 – 2007: A-kasseleder i 3F Esbjerg Transport (tidligere SiD T.)

2007- 2016: Afdelingsformand i 3F Esbjerg Transport

2016 - : Forbundssekretær i 3F

Alexander Nyborg Christensen er advokat med eget firma i Fredericia. På grund af sin faglige baggrund valgte han at kæmpe imod, da Apcoa hev ham i retten for en ubetalt p-afgift. Fotocollage: Jesper Bech Pedersen

Kan man tage en p-bøde på 650 kroner helt til Højesteret? Alexander var stædig nok til det - og han vandt

Alexander Nyborg Christensen var 100 procent sikker på, at han havde betalt for at parkere, men da han kom ud fra biografen den junidag tilbage i 2018, sad der en hilsen fra Apcoa i forruden med en afgift på 650 kroner.

Han havde parkeret på en Apcoa-drevet parkeringsplads på den ene side af Ny Banegårdsgade i centrum af Aarhus og betalt for det via en app, men parkeringsappen Easy Park havde registreret det, som om han holdt på den anden side af vejen, hvor Apcoa også har et parkeringsanlæg.

Alexander Nyborg Christensen fandt afgiften uretfærdig og betalte den ikke. Han er jurauddannet og tog den principielle sag via by- og landsret til Højesteret for at få ret. Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen ser den endelige dom en sejr for forbrugerne.

Han parkerede, han betalte, og han kom tilbage til en afgift i forruden. Tre og et halvt år senere har Alexander Nyborg Christensen nu fået landets højeste retsinstans' ord for, at han havde ret, og parkeringsselskabet tog fejl.

Opdateret med svar fra Apcoa.

PARKERING: Det kan da ikke passe?

Alexander Nyborg Christensen var 100 procent sikker på, at han havde betalt for at parkere, men da han kom ud fra biografen den junidag tilbage i 2018, sad der en hilsen fra Apcoa i forruden med en afgift på 650 kroner.

Han kontaktede derfor parkeringsselskabet, der fastholdt, at han skyldte pengene.

Jo, han havde godt nok betalt. Det rette beløb for det rette tidsrum. Pengene var også gået ind hos Apcoa.

Men Alexander Nyborg Christensen havde parkeret på en parkeringsplads på den ene side af Ny Banegårdsgade i centrum af Aarhus.

Og parkeringsappen Easy Park havde registreret det, som om han holdt på den anden side af vejen, hvor Apcoa også har et parkeringsanlæg. GPS'en i appen var ikke nøjagtig nok til at skelne mellem de to parkeringsanlæg, som kun ligger 50 meter fra hinanden.

Alexander Nyborg Christensen parkerede på arealet indrammet i blåt. Men Apcoas egen app registrerede det, som om han købte betaling til det røde område, og derfor fik han en afgift. Begge arealer administreres af Apcoa. Kort: Google Maps
De to parkeringspladser ligger bogstavelig talt lige over for hinanden i det centrale Aarhus. Foto: Jesper Bech Pedersen

- Jeg tænkte, at det simpelthen ikke kunne være rigtigt. Det er Apcoa, som står for begge parkeringsanlæg, og jeg havde jo betalt for at holde der. Så jeg nægtede at betale afgiften og sagde til Apcoa, at så måtte de hive mig i retten, fortæller Alexander Nyborg Christensen, der selv er advokat og har eget firma i Fredericia.

Førte selv sagen

Som sagt så gjort. Apcoa indbragte sagen for byretten, og Alexander Nyborg Christensen, der til daglig arbejder med strafferet som forsvarer, valgte at repræsentere sig selv.

Han tabte.

Jeg var i en unik position, der tillod mig at føre sagen selv i min fritid uden den store økonomiske risiko. Og det viste sig jo at være den rigtige beslutning.

Alexander Nyborg Christensen, advokat

Normalt gider landsretten ikke kigge på bagatelsager om parkeringsafgifter, men Alexander Nyborg Christensen søgte ved Procesbevillingsnævnet, som vurderede, at sagen var principiel. Han fik derfor lov at få sin sag prøvet ved landsretten.

Og tabte igen.

Både byretten og landsretten gav Apcoa ret i, at p-selskabet havde været i sin gode ret til at uddele en afgift, fordi Alexander Nyborg Christensen selv "accepterede" den fejlagtige områdekode, som appen angav, at han havde parkeret i, da han trykkede o.k. og betalte for at parkere. Foto: Jesper Bech Pedersen

- Det skulle jeg lige sunde mig over nogle dage. Men jeg mente stadig, at der var noget helt grundlæggende galt. Mit argument var, at jeg havde betalt det rette beløb til den rette kreditor, men det tog landsretten slet ikke stilling til, vurderer Alexander Nyborg Christensen, der besluttede sig for at bide sig fast.

Endnu engang fik han grønt lys af Procesbevillingsnævnet, og så var næste stop Højesteret, hvor nogle af landets skarpeste jurister nu skulle vurdere en sag om en p-afgift til 650 kroner.

- Vi endte med at vente et halvt år på dommen. Jeg tror, Højesteret var optaget af rigsretssagen mod Inger Støjberg i samme periode, bemærker Alexander Nyborg Christensen.

Principiel sag

17. februar 2022 kom afgørelsen så. Højesteret omstødte dommene fra byret og landsret og gav Alexander Nyborg Christensen medhold. Han kunne ikke klandres for, at Apcoas app var upræcis, og man kunne ikke forlange af ham, at han selv skulle have været opmærksom på, at registreringen var fejlagtig.

Hvad tror du, der ville være sket, hvis en borger uden juridisk indsigt havde stået i din situation?

- Ja, så havde man da nok bare betalt afgiften, og det er også det, der gør sagen speciel. Den handler om vores retssikkerhed. Eller snarere mangel på retssikkerhed. Hvis du som privatperson skulle føre sådan en sag ved tre instanser, så ville du ende med en advokatregning på over 100.000 kroner. Det er der selvfølgelig ingen normale mennesker, der vil risikere for at undgå en afgift på 650 kroner, siger Alexander Nyborg Christensen.

Alexander Nyborg Christensen vurderer at have brugt i omegnen af 50 timer på at føre sagen på vegne af sig selv. Hvis han skulle have betalt en advokat, ville han aldrig være gået i krig - og det er faktisk et problem for retssikkerheden, når nu han i sidste ende viste sig at have ret, mener han selv. Privatfoto

- Jeg var i en unik position, der tillod mig at føre sagen selv i min fritid uden den store økonomiske risiko. Det er måske lidt meget at sige, at det var min pligt at gøre det på vegne af alle de, der ikke selv kan, men jeg følte i hvert fald, at jeg burde forfølge den så langt, jeg kunne. Og det viste sig jo at være den rigtige beslutning, konkluderer Alexander Nyborg Christensen.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen ser den endelige dom en sejr for forbrugerne. Dommen kan fremadrettet få betydning for domstolenes vurdering af tvister om parkeringsafgifter i lignende sager.

- Når et parkeringsselskab skilter med, at forbrugerne kan betale med en app, så må parkeringsselskabet også stå inde for, at appen kan bruges efter hensigten. Det er ikke forbrugerens ansvar. Det har Højesteret nu slået fast, siger Christina Toftegaard Nielsen


Avisen Danmark har kontaktet Apcoa for en reaktion på dommen, og parkeringsselskabet har sendt nedenstående svar per mail:

Højesteret har lagt særlig vægt på, at ”Skærmbilledet ikke viste en advarsel, der opfordrede ham til at kontrollere, om det angivne parkeringsområde svarede til bilens faktiske placering.”

Det vigtige for Højesteret er således, at brugeren modtager en orientering/advarsel omkring, at den indtastede områdekode skal kontrolleres og at det skal sikres, at den indtastede områdekode svarer til områdekoden der fremgår af skiltningen på parkeringspladsen.

EasyPark A/S og APCOA PARKING Danmark A/S er to forskellige og separate juridiske enheder. APCOA har ikke indflydelse på EasyParks udformning af betalingsappen og hvilke advarsler der fremkommer. Vi kan dog oplyse, at der allerede tilbage i 2018 i EasyPark appen blev indsat den påkrævede ”advarsel” og at denne i EasyPark appen er forbedret løbende.

EasyPark lever således allerede, og har gjort det længe, op til den standard, som Højesteret har statueret ved afgørelsen.

APCOA PARKING Danmark A/S har igennem en længere periode ligeledes været i gang med en skilteopdatering, der betyder at foruden ”advarslen” i betalingsapplikationen, da fremgår det af den opslåede skiltning, at områdekoden skal være indtastet korrekt.

På denne måde er parkanten ad flere gange blevet gjort opmærksom på, at det er en nødvendighed at områdekoden er indtastet korrekt.

Vi tager naturligvis den pågældende Højesteret afgørelse til efterretning, men som det fremgår af ovenstående har den ikke umiddelbart store konsekvenser, henset til at APCOA netop altid stræber mod at skabe en bedre kundeoplevelse, herunder at forklare og fortælle parkanten, hvordan reglerne er og hvilke faldgruber der eventuelt kan være, da har APCOA allerede igennem længere tid, og forud for gårsdagens afgørelse, iagttaget den nye standard som Højesteret har fastslået.

Foto: Jesper Bech Pedersen
"Something is rotten in the Cheshire Cheese Company" - og det er ikke kun blåskimmelsostene. Ifølge virksomhedens chef, Simon Spurrell, er det brexit, der stinker. Han har - ligesom mange andre i den britiske fødevareindustri - tabt en stor del af sit eksportmarked. Foto: Emil Jørgensen

Blødende, britiske ostefabrikanter: Første år efter brexit kostede Simon Spurrell millioner af kroner i tabt eksport til EU

Den nye brexit-virkelighed har gjort konkurrencen på EU-markedet svær for britiske fødevareeksportører. Det gælder især for mejeriproducenter. En analyse fra Food and Drink Federation viste, at eksporten af ost i januar 2021 faldt fra 45 til 7 milloner pund.
Simon Spurrell fra Cheshire Cheese Company tabte 20 procent af sin omsætning fra den ene dag til den anden. På et ostelager i Macclesfield møder Avisen Danmarks Emil Jørgensen ham til en snak om brexit og ostebureakrati.

Hvis britiske Cheshire Cheese Company sælger en ostekurv til en værdi af 150 kroner til en kunde i EU, betaler virksomheden en dyrlæge det tidobbelte oveni for at få et sundhedscertifikat på varen. Trods den britiske regerings løfter om “friktionsfri handel” har brexit ført til eksportkollaps.

Storbritannien: - Say cheeeese!

Simon Spurrell poserer bag stabler af kæmpestore blåskimmelsoste, men smiler ikke til mit kamera. Noget stinker, og det er ikke ostene. Det er brexit, mener han.

- Den aftale er den største katastrofe, som nogen regering nogesinde har forhandlet, spytter han ud mellem ostene.

Vi befinder os i Macclesfield i Cheshire, hvor der er blevet produceret en traditionel type britisk ost, siden før Jesus blev født. Om det er tilfældigt, at Simon i dagens anledning er klædt i en cheddarfarvet striktrøje, ved jeg ikke, men det synes passende.

Han er medstifter af Cheshire Cheese Company, som beskæftiger 30 mennesker. Han lever af ost. Men livet er blevet sværere, efter at Storbritannien forlod EU.

- Vi har mistet adgangen til 446 millioner potentielle kunder. Stort set al vores eksport til EU forsvandt fra den ene dag til den anden, siger han.

Simon Spurrell, medstifter af Cheshire Cheese Company for 13 år siden, er chokeret over konsekvenserne af brexit-aftalen. Fra den ene dag til den anden har han mere eller mindre mistet hele sit europæiske marked, som udgjorde 20 procent af omsætningen. Foto: Emil Jørgensen

Det europæiske marked udgjorde 20 procent af Cheshire Cheese Companys omsætning. 270.000 pund, svarende til over 2,4 millioner kroner. Forsvundet. Simon Spurrell kalder det "en dyr joke”, og han griner faktisk, mens han forklarer de nye regler.

Kontrolcheck og papirarbejde har gjort engroshandel til Frankrig, Tyskland og Italien, hans største eksportmarked, tre-fire gange dyrere. Og detailhandel - altså det direkte salg til private forbrugere - kan slet ikke betale sig.

- Hvis jeg sælger så meget som et stykke ost, skal jeg bruge et certifikat fra en dyrlæge, som påviser, at jeg lever op til EU’s fødevarestandarder. Det stempel koster 180 pund (cirka 1600 kroner, red.). Og det skal på hver forsendelse.

Med andre ord: Hvis Cheshire Cheese Company sælger en ostekurv til en værdi af 150 kroner til en kunde i Danmark, koster bureaukratiet 10 gange mere end selve varen.

Med fire rynker i panden, opspillede øjne og langsom hovedrysten fortæller Simon, hvad han tænker om det:

- Det er uden for min fatteevne, hvordan i alverden vi er endt her.

Tre hurtige om briternes ældste ost

  1. Cheshire-ost er smuldrende komælksost, som produceres i det engelske amt Cheshire - samt i de fire naboamter Shropshire og Staffordshire i England og Denbighnshine og Flintshire i Wales.
  2. Romerne spiste også Cheshire-ost, for ifølge historiebøgerne blev den allerede produceret, før Cæsar erobrede Storbritannien i år 56 før Kristi fødsel. Dermed er det briternes ældste ost.
  3. Alice i Eventyrland har ladet sig inspirere af Cheshire-osten. Den storsmilende kat fra eventyret stammer fra en reklame for den historiske ost. I daglig tale siger man på De Britiske Øer, at nogen “smiler som en Cheshire kat”, hvis de smiler fra øre til øre.
Cheshire Cheese er en særlig type ost, som går tusinder af år tilbage. Før Lewis Caroll skrev "Alice i Eventyrland" med en storsmilende "Cheshire-kat" i en af hovedrollerne, fandtes udtrykket "at smile som en Cheshire-kat" på disse kanter i England. Nogle mener, at udtrykket stammede fra egnens oste i halvcirkler. Foto: Emil Jørgensen

Brexit på bundlinjen

Cheshire Cheese Company er ikke den eneste britiske virksomhed, som har mugne følelser for brexit. En fjerdedel af alle landets små virksomheder suspenderede sidste år deres salg til EU på grund af de nye regler. Og det er især eksportvarer som whisky, chokolade og ost, der har lidt de største tab.

Formelt forlod Storbritannien EU 31. januar 2020, men det var først 11 måneder senere - da overgangsperioden udløb - at brexit reelt trådte i kraft. Fra den dag begyndte det at gøre ondt.

En analyse fra Food and Drink Federation viste, at eksporten af ost i januar 2021 faldt fra 45 millioner pund - svarende til 400 millioner kroner - til blot 7 milloner pund.

Samtidig faldt eksporten af whisky fra 105 til 40 millioner pund, mens chokoladeeksporten faldt fra 41,4 til 13 millioner pund.

Hvad interesserer Avisen Danmarks bagland?

Barry Hargreaves foreslog, at Avisen Danmark undersøgte brexits betydning for britisk eksport. Det er blandt andet på grund af hans henvendelse, at denne artikel er blevet til.

Hvis du har spørgsmål, ris eller ros til Emil Jørgensens rejse i Storbritannien, kan du skrive til ham direkte på https://spoerg.avisendanmark.dk.

Mange tal. Men på bundlinjen står en syndebuk: Brexit - med alt hvad det indebærer af ekstra papirarbejde, veterinærcertificeringsomkostninger og forsinkelser.

Nogle brancher - for eksempel fiskerisektoren - har fået en dispensationsordning fra sundhedscertifikaterne. Og det faktum gør bestemt ikke Simon Spurrell mindre oprørt.

- Fiskeriet står for 0,5 procent af Storbritanniens BNP. Til gengæld er flere af industriens topfolk gode venner med premierministeren, lyder det spekulerende fra ham.

Ord som “korruption”, “bedragere” og “populister” tager vores cheddar-striktrøjeklædte ven i sin mund uden at blinke. Men allermest taler han om “inkompetence”.

Simon Spurrell er meget aktiv i sin modstand mod brexit. Faktisk er han så meget i spotlyset, at han har holdt møder med flere af Boris Johnsons ministre - uden de dog er blevet enige om noget synderligt. Foto: Emil Jørgensen 

De sidste brexit-detaljer faldt på plads juleaften 2021. Og Storbritanniens fødevareminister, Victoria Prentis, har indrømmet, at hun ikke nåede at læse hele teksten, fordi hun havde travlt med at “organisere det lokale krybbespil”.

De guldrandede handelsaftaler med USA, Indien og alle de andre store markeder, som Leave-kampagnen stillede briterne i udsigt, lader stadig vente på sig.

Og den friktionsløse handel med EU - som den konservative regering også lovede - har Simon Spurrell svært ved at få øje på.

Vi har mistet adgangen til 446 millioner potentielle kunder. Stort set al vores eksport til EU forsvandt fra den ene dag til den anden

Simon Spurrell, medstifter af Cheshire Cheese Company

Ostemager og anti-brexit-kriger

Så nu er Simon ikke bare ostemager. Han er også anti-brexit-kriger, som går på talerstolen til demonstrationer og bander ind i mikrofonen, når journalister fra alt fra BBC til Sydkorea og hen over Avisen Danmark stikker den op foran snuden på ham.

Derfor falder jeg heller ikke ligefrem ned fra stolen, da han fortæller, at han selv satte kryds ved at blive i EU i 2016. Til gengæld stemte både hans forældre og svigerforældre for at forlade det europæiske samarbejde, og Simon Spurrell var klar til at acceptere flertallets beslutning.

- Vi lever i et demokrati, og som virksomhedsejer var jeg beredt på at prøve at få det bedste ud af brexit, siger han og retter lidt på sine sorte Converse-briller.

- Men problemet er ikke beslutningen. Problemet er, at vi ikke fik sandheden at vide. Intet af det, som de lovede os, har holdt stik. Og vi sidder tilbage med en premierminister, der er en patologisk løgner.

Ved siden af os står en medarbejder med lyseblåt mundbind på og pakker Valentines-oste i trækasser. Cheshire Cheese Company har lavet en hjerteformet ost med champagne og jordbærsmag.

Virksomheden har også 13 andre smagsvarianter, der er blandt andet hvidløgs-, chili-, citron- og karameloste.

På nogle danske julemarkeder har man kunnet finde gourmetoste fra Cheshire Cheese Company, men ellers er det mest Frankrig, Tyskland og Italien, som den engelske virksomhed har eksporteret til. Foto: Emil Jørgensen

Men ostefesten fortsætter næppe, hvis ikke Storbritannien får forhandlet en ny deal med EU, siger Simon Spurrell.

I 2021 har forretningen klaret sig fint takket være en stor stigning i salget til det britiske marked. Medstifterens mange medieoptrædener har givet sympati og mersalg, lyder hans egen analyse.

Men allerede nu er den nationale hype forbi. I 2022 er det hjemlige salg dykket igen. Og EU-markedet er fortsat utilgængeligt.

Simon Spurrell ser sort på fremtiden.

- Gør den britiske regering ikke noget drastisk, vil mere og mere osteproduktion flytte ud af landet. Og de små virksomheder vil fortsætte med at lide.

Ikke alle definerer sig som enten mand eller kvinde. Som enten han eller hun. I Sverige har man indført et "hen", og det får man måske også snart i Norge. Fotos: Linda Kastrup og Michael Bager

Hyllested om køn og sprogkvababbelser: 'Hen' er fint i stedet for 'han' og 'hun' - men 'de' i entalsform er komplet uforståeligt

Hvordan skal man omtale en menneske, som ikke føler sig som især mand eller især kvinde i traditionel forstand? For man kan ikke sige han eller hun om vedkommende.

I Sverige har man indført et "hen", og i Norge har landets sprogråd også for nylig foreslået, at "hen" kommer ind i det norske sprog.


Det burde vi også gøre herhjemme, mener kulturredaktør Anette Hyllested. Til gengæld stejler hun over, at nogle vil omtales som "de". Det bliver komplet uforståeligt og fører til sprogkvababbelse, mener hun.

Jeg hedder Anette, og jeg bruger pronomenet "hun". Altså skal man sige "hun" om mig, når man taler om mig, for jeg er født kvinde, og jeg opfatter mig også som kvinde.

Da jeg gik i folkeskole, sagde vi ikke "pronomen" om betegnelser som "han" og "hun" - vi kaldte dem for stedord, for man bruger dem i stedet for eksempelvis en persons navn.

I Sverige har man siden 2015 foruden "han" og "hun" brugt "hen", som er kønsneutralt, og for et par uger siden lagde det norske sprogråd op til, at også Norge skulle indføre et "hen" i den norske ordbog.

Det giver god mening, for der er mennesker, som ikke føler sig mest som mand eller mest som kvinde i traditionel forstand, og når vi taler om disse mennesker, burde det med lidt øvelse være overkommeligt at bruge "hen", ligesom man kan skrive "hen" i avisen uden at forvirre nogen. Skal der -s på, kan man lige så let sige "hennes".

For min skyld kunne vi indføre det med det samme, for også mindretal har krav på en respektfuld og anerkendende opførsel fra sine omgivelser, og her spiller sprog en gigantisk stor rolle.

Men så hørte jeg et radiogram, hvori en deltager, der kalder sig for nonbinær (forklaring følger), sagde om sig selv, at hen gerne vil omtales med netop "hen", men også gerne med "de".

"De" er normalt en flertalsform eller staves med stort - som når man taler med dronningen. Men her skulle det bruges i stedet for "han" eller "hun". Så får vi for eksempel en sætning som denne: "De tog sin regnjakke på, men deres bukser blev våde alligevel" i stedet for "Han tog sin regnjakke på, men hans bukser blev våde alligevel".

Mage til meningsforstyrrende sætning! Det er ubegribeligt for mig, at vedkommende, som i øvrigt forsker i kønsneutrale pronominer, mener det i fuld alvor. Det er hen i øvrigt langtfra den eneste, som gør, og for mig at se, er det kun med til at gøre vejen til almen anerkendelse unødvendigt lang og unødvendigt meningsforstyrrende.

At være nonbinær dækker over, at kønnet består af en stor variation af kønsidentiteter eller kønsudtryk, som ikke passer ind i en binær kønsforståelse - altså at kønnet består af to uafhængige og modsatte former af henholdsvis femininitet og maskulinitet. For ikke at risikere at gøre noget forkert her, har jeg fundet den lange forklaring på LGBT+'s hjemmeside.

LGBT+ er en forening for homoseksuelle og mange, mange andre grupperinger. Der er så mange, at det er uoverskueligt, og man kan hurtigt komme til at "fejlkønne" nogle, som man  kalder det, hvis man tager fejl. Her er for eksempel androgyn, intetkønnet, interkønnet, kønsdivers, queer, polykønnet, transkønnet, panseksuel og nonform.

Så mange grupperinger, så mange kasser i stedet for bare at være et menneske med ret til at være sig selv, og hvad det end indebærer af lyster, følelser og identitetsopfattelser.

Måske er de mange kasser kommet, fordi man har brug for ikke at være alene - at møde ligesindede. At føle sig som en del af noget. Og måske er der ikke andet at gøre for os andre end at prøve at forstå og sætte os ind i det, fordi det selvfølgelig er vigtigt, at vi ikke kun giver plads, men også viser interesse og forståelse for hinanden. 

Men jeg nægter, medmindre jeg får en ordre af chefen, at skrive "de" i entalsform for at erstatte han, hun og eventuelt et hen. Og jeg nægter at skrive "den", som nogle fra de mange grupperinger ønsker i stedet. "Den" reserverer jeg til ting og kæledyr. I stedet vil jeg kraftigt opfordre til sproglig opfindsomhed, så vores sprog kan udvikle sig naturligt, inkluderende - og især meningsfuldt.

Man skal som bekendt også vælge sine kampe, hvis man vil have noget igennem, og ikke skyde med spredehagl.

Men jeg nægter, medmindre jeg får en ordre af chefen, at skrive "de" i entalsform for at erstatte han, hun og hen.

Uddrag af klummen