Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

For tre uger siden ramte stormen Malik. Her gik Roskilde Fjord over sine bredder. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nora rammer landet i aften - se, hvor stormen bliver værst

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder med stormen Nora, der rammer vestkysten i aften og bevæger sig ind over landet de følgende timer.

Stormen rammer ifølge DMI et bælte på tværs af den sydlige del af landet, som man forventer bliver hårdest ramt. Fra Esbjerg henover Fyn mod Slagelse på Vestsjælland og sidst Faxe mod øst melder DMI om mulighed for vindstød af orkanstyrke.

Det betyder, at man skal være opmærksom på tagsten, der blæser ned, store grene, der knækker, og træer, der kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Der er også stor sandsynlighed for, at broer lukkes for biltrafik.

Den nordlige del af Sønderjylland kan forvente stormende kuling med vindstød af stærk storm. Det er usikkert, hvor kraftig Nora vil være nord for dette område, men DMI skriver, at stormstyrke vil kunne forekomme. DMI varsler desuden om forhøjet vandstand ved Vadehavet natten til lørdag.

Skal du med toget i weekenden, har DSB meldt ud, at man indstiller togtrafikken i næsten hele landet fra fredag klokken 21 til lørdag klokken 12.

Ifølge DMI er det kun Nordjylland, der ikke kommer til at mærke meget til stormen.

Ukraine-konflikt øger risiko for cyberangreb i danske virksomheder

Dansk Erhverv advarer nu om, at danske virksomheder kan blive ofre for cyberangreb på grund af den tilspidsede situation mellem Rusland og Ukraine. Det skriver Ritzau.

Der er allerede meldinger om flere cyberangreb, hvor danske virksomheder kan blive ramt - også selvom det ikke er meningen, siger chefkonsulent for it- og cybersikkerhed i Dansk Erhverv Christian von Stamm Jonasson. Han henviser til den såkaldte spill over-effekt, som Mærsk blev ramt af i 2017.

- Da Mærsk blev lagt ned af et cyberangreb, udsprang det fra en computer, server eller hardware, som befandt sig i Ukraine. Selv om Mærsk ikke var målet for angrebet, blev de ramt af destruktiv malware, fordi de befandt sig i en konfliktzone, siger han til Ritzau.

Christian von Stamm Jonasson fortæller, at danske virksomheder har større risiko for at blive ramt af cyberangreb, end man forestiller sig. Han råder derfor til at have en beredskabsplan for cyberangreb klar, et godt backup-system og et opdateret system. Har man det, kan man forbedre cybersikkerheden i virksomheden markant, fortæller han.

Spionchef løsladt - efterforskningen fortsætter

Vi runder af med den spektakulære sag om chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen. Torsdag blev spionchefen løsladt - men ifølge politiet fortsætter efterforskningen i sagen om lækkede statshemmeligheder. Det skriver TV2.

Lars Findsen har siddet varetægtsfængslet siden den 9. december sidste år. Ifølge tidligere vicepolitiinspektør og drabschef ved Københavns Politi, Jens Møller, er torsdagens kendelse om løsladelse i Østre Landsret et signal om, at politiet skal se at blive færdige med efterforskningen.

- Landsretten finder ikke, at der er grundlag for at mene, at Findsen kan påvirke efterforskningen, eller at han vil begå ny ligeartet kriminalitet, altså fortsætte med at fortælle statshemmeligheder. Så det er et signal om, at de (politiet, red.) skal se at komme videre og få lavet efterforskningen færdig, siger han til TV2.

På trods af, at Østre Landsret ikke mener, at der er grundlag for en fortsat fængsling af Lars Findsen, mener de tre landsretsdommere, at der fortsat er "begrundet mistanke" om overtrædelse af straffelovens paragraf 109 stk. 1 ved at røbe statshemmeligheder.

Lars Findsen nægter sig fortsat skyldig.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik - læser du videre, får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Efter seks måneder på jobcentret uden udsigt til et arbejde begyndte 35-årige Diva Nori fra Irak på kurset "It for begyndere", og allerede dagen efter kurset fik hun et arbejde. I dag uddanner hun sig til sosu-assistent. Privatfoto

Ny undersøgelse: Sådan får man ikke-vestlige kvinder i arbejde

En hovedpine i dansk politik har længe været, hvordan man får vendt de dårlige beskæftigelsesstatistikker for ikke-vestlige kvinder. Nu tyder noget på, at løsningen er fundet hos en kvinde fra Aarhus.

Igennem tæt samarbejde med teknologivirksomheder har hun stablet et alternativ til jobcentrene op: Virksomhederne underviser selv kvinder i it. Det har været en stor succes i Tyskland, og de første resultater i Danmark er også forbløffende gode.

Diva Nori er en af de kvinder, der har været igennem programmet. Dagen efter, hun sendte sin første ansøgning efter kurset hos Redi School of Digital Integration, fik hun et job. Inden da havde hun forgæves forsøgt i seks måneder, mens hun var tilknyttet jobcentret.

I seks måneder forsøgte Diva Nori gennem jobcentret at finde arbejde, men ingen arbejdsgivere bed på. I stedet fik hun hjælp af en privat organisation, der måske har nøglen til at få flere ikke-vestlige kvinder i beskæftigelse gennem digital integration. De første resultater i Danmark viser, at organisationen lykkes med det, som jobcentrene har så svært ved.

Beskæftigelse: Efter flere år som selvstændig mistede Diva Nori sin forretning og stod nu tilbage som ledig. Med håbet om hurtigt at komme videre i tilværelsen troppede hun derfor op på jobcentret for at finde et nyt arbejde. I seks måneder forsøgte hun at søge ledige stillinger, men uden held. Hun forblev arbejdsløs, indtil hun tog andre metoder i brug.

For Diva Nori kunne det nemt være blevet historien om den ikke-vestlige kvinde, der er ledig i flere år. Det er den gruppe, trods fremskridt, der stadig har de dårligste statistikker. Men sådan skulle det ikke blive.

Hun startede i stedet på Redi School of Digital Integration, hvor hun blandet andet fik hjælp til sit CV og sin ansøgning. Dagen efter kurset havde hun et arbejde.

- På jobcentret så de mig i højere grad som et problem, fordi jeg er indvandrerkvinde. Jeg blev placeret på en stol og bedt om at skrive mit CV, men jeg anede ikke, hvordan jeg skulle skrive det - hvilke ord jeg skulle bruge eller hvilke erfaringer, jeg skulle fremhæve. Jeg hørte aldrig tilbage på mine ansøgninger, fortæller Diva Nori.

Redi School kan have fundet løsningen på et af de problemer, der i årtier er blevet diskuteret heftigt i dansk politik: Hvordan får man flere ikke-vestlige kvinder i beskæftigelse?

Uddannelsesstedet har undervisere og mentorer fra det private arbejdsmarked, der underviser og vejleder kvinderne om teknologi og it. På den måde får kvinderne nye kompetencer, samtidig med, at de får et professionelt netværk.

Og det virker. Det viser en ekstern evaluering lavet af Rambøll, hvor 78 procent af begyndereleverne var i job, uddannelse eller praktik 12 måneder efter deltagelse. Til sammenligning lå det på 30 procent inden da.

Samtidig er gevinsten betragtelig, for får man kvinderne blot 15 uger tidligere i arbejde, giver det hver gang kommunerne en fortjeneste på 48.500 kroner og en statslig gevinst på 15.200 kroner.

- De traditionelle metoder hos jobcentrene fungerer simpelthen ikke. Vi har haft elever, som har stået uden for arbejdsmarkedet i 10 år, som nu er i arbejde på grund af vores indsats. Vi er simpelthen nødt til at have større fokus på, hvad der rent faktisk virker - og det gør det her, fortæller stifter af nonprofit-organisationen Redi School Anne Kjær Bathel.

Resultaterne fra analysen

  • Rapporten viser, at ud af 200 elever delt op i begyndere og viderekomne steg beskæftigelsesprocenten med henholdsvis 11 procent og 32 procent.
  • Omkostningen for at få indvandrerkvinderne i arbejde er tjent hjem, hvis en begynderelev for eksempel blot kommer fem uger tidligere i beskæftigelse end gennem den ordinære indsats.
  • Hvis en begynderelev kommer 15 uger tidligere i job, betyder det en kommunal fortjeneste på 48.500 kr. og en statslig gevinst på 15.200 kr. For de højtuddannede elever er gevinsten ved 15 ugers tidligere beskæftigelse 28.300 kr. for kommunen og 15.000 kr. for staten

Samle skrald fungerer ikke

Redi School blev først startet i Tyskland i kølvandet på flygtningekrisen i 2015, da Anne Kjær Bathel så sit snit til at hjælpe med nogle af de integrationsudfordringer, der opstod, samtidig med at en del techvirksomheder eftersøgte kvalificeret arbejdskraft.


Der er mange myter, der skal aflives så hurtigt som overhovedet muligt, så vi kan få en væsentlig bedre og langsigtet integrationsproces i gang. Og helt ærligt, hvis du satte mig til at samle skrald op på stranden, ville jeg heller ikke være sindssygt motiveret.

Anne Kjær Bathel, medstifter af Redi School of Digital Integration

- Hvis du ikke har digitale kompetencer, står du endnu mere på ydersiden af samfundet, selv om det egentlig ikke er din intention. Kvinderne vil rigtig gerne arbejde, og de ved, at de skal udvikle deres kompetencer og deres sproglige kunnen, og det er de egentlig ret godt i gang med. Men de mangler et professionelt netværk, siger Anne Kjær Bathel.

Ifølge ingeniørforeningen IDA kommer der til at mangle 22.000 it-professionelle i 2030, og kvinder repræsenterer kun 24 procent af it-branchens ansatte i dag. Specielt kvinder med ikke-vestlig baggrund er underrepræsenteret.

Og selv om beskæftigelseskurven for ikke-vestlige kvinder er opadgående, er der stadig et stykke vej. Hvor beskæftigelsesprocenten lå på omtrent 51 procent i 2021 hos ikke-vestlige kvinder, var den for kvinder med dansk oprindelse omkring 80 procent.

Derfor fremlagde statsminister Mette Frederiksen (S) også for nylig en ny reform, hvor målet var at få ikke-vestlige kvinder i 37-timers aktivering i nyttejob. Men ifølge Anne Kjær Bathel er det ikke vejen at gå:

- Der er mange myter, der skal aflives så hurtigt som overhovedet muligt, så vi kan få en væsentlig bedre og langsigtet integrationsproces i gang. Og helt ærligt, hvis du satte mig til at samle skrald op på stranden, ville jeg heller ikke være sindssygt motiveret, må jeg nok sige, siger Anne Kjær Bathel.

Professionelle frivillige

En af de store forskelle er ifølge Anne Kjær Bathel det store fokus på frivillighed, som efter hendes ord giver nogle mere motiverede undervisere. Samtidig giver det virksomhederne en direkte forbindelse til eventuelle nye ansatte.

- Vi hiver undervisere ind fra virksomheder, der har et stort professionelt netværk. Så kan det godt være, de ikke er certificeret til at undervise, men det gør en kæmpe forskel, hvis din underviser er programmør hos Microsoft, der samtidig kan bane vejen til HR-afdelingen - det giver en enorm motivation hos deltagerne, fortæller Anne Kjær Bathel.

Undervisningen foregår om aftenen og i weekenden, og det er blandt andet af hensyn til deltagerne. Ifølge stifteren af Redi School er jobcentrene for firkantet indrettet, hvor det er for meget 8-15 i hverdagen og sidde på en skolebænk.

Du siger selv, at kvinderne er motiverede og interesserede for at arbejde, hvorfor er det så for meget at kræve, at undervisningen foregår i dagtimerne i hverdagen ligesom på arbejdspladsen?

- Problemet er bare, at det virker jo ikke. Når vi sammenligner Redis resultater med dem fra kommunerne, og ser hvor meget vi kan rykke på bare tre måneder, er vi væsentligt billigere og hurtigere. Og det er der, hvor det danske system må se at komme ind i kampen og turde tænke i nye samarbejder med civilsamfundet og virksomheder, mener Anne Kjar Bathel.

Kommende sosu

I dag er den tidligere deltager Diva Nori i gang med at uddanne sig til sosu-assistent. Ifølge hende skal en del af den udvikling tilskrives metoderne på skolen, hvor hendes otteårige datter blev passet på skolen, mens hun fik undervisning om aftenen.

Da jeg trådte ind på jobcentret, følte jeg, at de kiggede på mig, som om jeg var ingenting. Men her følte jeg, at de havde brug for mig og de kunne hjælpe mig. De åbnede deres arme og jeg følte mig slet ikke som ”indvandrer”, når jeg var det. Det gjorde virkelig en forskel.

Diva Nori

Et af hendes første job efter Redi School var som køkkenchef, hvor hun brugte sine nye it-evner til at bestille varer og planlægge online. Men hendes baggrund som fitnessinstruktør gør, at hun gerne vil ind i ældreplejen, hvor hun tidligere har hjulpet plejehjem med mobilitet og aktiveringstræning af de ældre.

- Jeg vil gerne være sammen med ældre og hjælpe dem, men fordi jeg ikke var uddannet, kunne jeg ikke få ordentlige penge for det.

På længere sigt vil hun dog også gerne tage det avanceret it-kursus hos Redi School, så hun kan lære endnu mere om it.

- Da jeg trådte ind på jobcentret, følte jeg, at de kiggede på mig, som om jeg var ingenting. Men her følte jeg, at de havde brug for mig og de kunne hjælpe mig. De åbnede deres arme og jeg følte mig slet ikke som ”indvandrer”, når jeg var det. Det gjorde virkelig en forskel, fortæller Diva Nori.

Kim Nielsen må kravle sammen i familiens bil nummer to, som er en lille model. Bil nummer et er solgt, fordi han troede, en ny bil - en elbil - var på vej. Men den har han nu ventet på siden maj, og endnu ved han ikke, hvornår den kommer. Privatfoto

Kim har købt en elbil: Nu venter han - og venter og venter og venter på at få den leveret

Salget af elbiler og plugin-biler går forrygende - meget bedre end forventet. Men det er ikke det samme som at de nye elbil-ejere kommer ud at køre. Leveringen af mange elbiler trækker nemlig ud. Kunderne må regne med mange måneders ventetid.

Det bekræfter Gitte Seeberg, der er administrerende direktør i bilforhandlernes organisation, Autobranchen.

- Tre-seks-ni måneders ventetid er desværre helt normalt, siger hun.

I mange tilfælde er det endnu værre, fortæller Jacob Johansen, filialchef i Autocentralen i Kolding, der har forhandling af otte bilmærker. Nogle kunder venter over et år.

Årsagen er en global mangel på mikrochips, der har haft svære produktionsforhold i coronaårene. Det rammer også andre elektroniske varegrupper, men især elbler er udsatte på grund af deres avancerede teknik. Manglen på mikrochips skyldes også en brand på en japansk fabrik, der er storproducent af chips til biler.

Global mangel på microchips rammer al elektronik, ikke mindst på bilmarkedet. Nogle elbiler har lige nu over et års leveringstid.

Elbiler: Da Kim Nielsen i søndags kunne læse i Avisen Danmark, at det rundt omkring kniber gevaldigt med at få installeret tilpas mange ladestandere til elbiler, kunne han og tusindvis af lidelsesfælder slå om sig med sarkastiske kommentarer, hvis de ville: Hvad pokker skal vi med ladestandere? Vi kan jo alligevel ikke få fat i de biler, der skal bruge dem.

- Da jeg bestilte en Skoda Enyaq i maj sidste år, fik jeg at vide, at den ville jeg først få i september, måske oktober. Jeg tænkte, at det var lidt lang tid at vente, men okay, det gik vel. Nu skriver vi februar, om få måneder er det år siden, jeg bestilte den, og jeg venter stadig, siger Kim Nielsen.

Lennart Ingemann Nielsen i Løvel ved Viborg står foran samme oplevelse, men den kommer ikke bag på ham.

- 27. januar skrev jeg under på en købskontrakt på en Kia EV6. I kontrakten står der, at leveringesdatoen er 1. februar 2023. Det er godt nok lang tid at vente, siger han.

Gitte Seeberg, der er administrerende direktør i bilforhandlernes organisation, Autobranchen, genkender problemet.

- Det er forskelligt for mærker og fabrikker. Men det er rigtig, at der er en meget lang leveringstid, tre-seks-ni måneders ventetid er desværre helt normalt, siger Gitte Seeberg.

Kim Nielsen er kunde hos Autocentralen i Kolding, der har forhandling af otte bilmærker. Her fortæller filialchef i Autocentralen Jacob Johansen, at det generelle billede er endnu værre.

- Vi er begyndt at sige til vores kunder, at de skal regne med et års venten, siger han.

Solgte den gamle bil

Kim Nielsen og hans kone havde en Nissan Qashqai diesel og en Skoda Citigo. Nu har de kun Skodaen, for da de fik mulighed for at sælge den store Nissan i august, gjorde de det.

- Et par måneder med én bil går vel nok an, tænkte vi dengang, selv om jeg et par gange om ugen arbejder i Odense. Men det er altså blevet til en del mere end bare et par måneder, siger Kim Nielsen, der bor i Kolding og er it-konsulent.

Han  har flere gange rykket Autocentralen, så her kender Jacob Johansen udmærket til hans irritation, men fortæller, at nogle er endnu hårdere ramt.

- Jeg har en anden kunde, der bestilte en bil i december 2020 og stadig ikke har fået den. Det er pokkers irriterende, og vi, der lever af at sælge biler, er lige så trætte af det, som de kunder, der ikke kan få de biler, de har bestilt og glæder sig til at komme ud at køre i, siger Jacob Johansen.

Mangel på mikrochips

Årsagen er en global mangel på mikrochips. Sådan nogle indgår i alle former for elektroniske apparater - det være sig hårde hvidevarer, computere, telefoner, fjernsyn - og ikke mindst biler.

- Det gælder alle biler nu om dage, også de konventionelle biler, men selvfølgelig gælder det især elbilerne, der er mere avancerede og fyldt med elektronik, siger Gitte Seeberg.

Kim Nielsen har fået at vide, at hans bil er forsinket, fordi anhængertrækket ikke kan leveres. Men også dét handler om mikrochips.

- Sådan nogle indgår i snart sagt alle dele af en bil, også i anhængertrækket og i den el-overførsel, der her sker mellem bil og anhænger. Det er virkelig sårbart, når verden bliver ramt af sådan en mangelsituation, siger Jakob Johansen.

Der er flere årsager til, at verden mangler mikrochips. På verdensplan foregår produktionen på relativt få fabrikker, så her har to års coronapandemi haft store konsekvenser med fabriksnedlukninger og varetransporter, der er strandet i havne rundt omkring.

I de seneste to år har vi oplevet en markant stigning i salget af elbiler og plugin-biler. Det er gået betydeligt stærkere, end vi havde troet, det ville.

Gitte Seeberg, adm. dir. i Autobranchen

Dertil kommer en ødelæggende brand i marts sidste på den japanske fabrik Renesas Electronics, der er en af verdens største leverandører af mikrochips specielt til biler.

Eksplosiv efterspørgsel

- Det er virkelig ærgerligt, for folk er blevet vilde med elbiler. I de seneste to år har vi  oplevet en markant stigning i salget af elbiler og plugin-biler. Det er gået betydeligt stærkere, end vi havde troet, det ville, siger Gitte Seeberg.

Autobranchens egne tal viser således næsten en fordobling af elbilernes salgstal fra 2020 til 2021, og tendensen fortsætter.

Pr. 13. februar har salget af elbiler nået sit hidtil højeste salgstal med 17,25 procent af nybilsmarkedet, mens salget af plugin-biler udgør 14,58 procent for årets første halvanden måned.

Lånebil nødvendig

Lennart Ingemann Nielsen deler ærgrelsen.

- Det er frustrerende, for når man har købt en ny bil, vil man godt ud at køre i den. Men jeg kendte jo betingelserne, dels fordi det stod i kontrakten, dels fordi jeg på Kias egen hjemmeside havde læst om leveringstider på 12-14 måneder, siger han.

Lige nu klarer han og kæresten sig med den gamle bil, men til november bliver det kritisk. Da slutter kæresten barselsorlov, og de har brug for en bil hver for at komme til og fra arbejde.

- Det er jo før den lovede leveringsdag, så vi har fået skrevet ind i kontrakten, at vi kan få en lånebil til rådighed til den tid. Men vi går selvfølgelig rundt og håber, at den kommer tidligere, end vi er stillet i udsigt.

Noget på vej - måske

Kim Nielsen har også noget, han går og håber på.

Han har fået at vide, at en lidt større model, der koster 20.000 kroner mere end de 415.000 kroner, han ellers skulle af med, er inden for snarlig rækkevidde, hvis det skal være. Og det skal det, synes han.

- Der er noget mere udstyr, så de ekstra penge betaler jeg gerne, hvis bare bilen kan blive leveret hurtigt.

Og det bliver den, mener Jacob Johansen i Autocentralen i Kolding.

- Bilen er stadig på fabrikken, men den kan snart være klar. Meget snart, siger han.

- Hvad er meget snart?

- Jeg tør ikke indlade mig på et gæt, når det er elektronik, det handler om. Sådan som situationen er. Men så snart, den er ude fra produktionen, går der kun et par uger, inden den står hos os.

I samme øjeblik ringer Jacob Johansen til Kim Nielsen, som omvendt har lært ikke at tro på for meget.

- Jeg håber, men tør næsten ikke. Det er jeg godt nok spændt på. Jeg håber, det er rigtigt, at det kan gå hurtigt med en anden model, siger Kim Nielsen.

Fire korte om stigende salg af elbiler

  1. Salget af elbiler og plugin-hybridbiler er i markant stigning. I 2018 blev der i Danmark solgt 1545 elbiler og 3126 plugin-biler. Det udgjorde henholdsvis 0,71 procent og 1,43 procent af det samlede salg af nye biler
  2. To år senere, i 2020, var tallene steget til 14.227 elbiler (7,18 procent) og 18.240 plugin-biler (9,21 procent). I 2021 steg salget yderligere til 24.912 elbiler (13,4 procent) og 40.461 plugin-biler (21,83 procent).
  3. Tendensen er fortsat ind i 2022. Fra 1. januar til 13. februar er der solgt 2261 elbiler (17,25 procent) og 1911 plugin-biler (14,58 procent). Det er første gang, salget af elbiler overstiger salget af plugin-biler, hvilket formentlig skyldes en forhøjelse af afgifterne på plugin-bilerne.
  4. En elbil har udelukkende elektricitet fra et batteri som drivmiddel. En plugin-hybridbil har både batteri og benzinmotor. Batteriet  kan oplades fra en ladestation eller en stikkontakt og fra benzinmotoren.
700 danske soldater er samlet på Antvorskov Kaserne, hvor de træner og gør sig klar til at rykke ud med ultrakort varsel på en mulig Nato-mission, hvis Rusland går ind i Ukraine. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

700 danske soldater gør klar til Nato-mission: De reparerer udstyr og genopfrisker færdigheder

700 danske soldater er blevet trukket tilbage fra den dansk-tyske grænse og fra synagogen og ambassader i København, hvor de har hjulpet politiet med at stå vagt. De er nu samlet på Antvorskov Kaserne i Slagelse.
Her skal soldaterne holde sig klar til at rykke af sted på en Nato-mission med en-fem dages varsel, som er det absolut korteste varsel. Det sker, fordi der er frygt for en russisk invasion af Ukraine.
Avisen Danmark giver dig her sammen med to eksperter bud på, hvad de danske soldaters rolle kan blive, hvor de må formodes at blive indsat, hvis krigen bryder ud i lys lue - og hvordan de forbereder sig.

Lige nu udspiller der sig en højspændt situation ved den russisk-ukrainske grænse, hvor russiske styrker gennem en længere periode har opholdt sig. Truslen fra øst har fået Nato til at opruste i Europa og bede medlemslandene om at holde sig klar til en eventuel mission. Det betyder, at danske soldater kan komme af sted for Nato.

Ukraine-krisen: 700 danske soldater er trukket tilbage fra den dansk-tyske grænse og fra synagogen og ambassader i København, hvor de har hjulpet politiet med at stå vagt.

Vil du høre hele overblikket over, hvad de danske soldater laver - og måske kommer til at lave. Så klik her og gå til podcasten "Ugens vigtigste":

 

Soldaterne er nu samlet på Antvorskov Kaserne i Slagelse, hvor de skal holde sig klar til at rykke af sted på en Nato-mission med en-fem dages varsel, som er det absolut korteste varsel.
Det sker, fordi der er frygt for en russisk invasion af Ukraine.


De kommer kun af sted, hvis Rusland beslutter at gå ind i Ukraine.

Peter Viggo Jakobsen, professor ved Forsvarsakademiet

- De kommer kun af sted, hvis Rusland beslutter at gå ind i Ukraine, fortæller professor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

Forsvaret vil ikke udtale sig om, hvad soldaterne laver, så Avisen Danmark giver dig her sammen med to eksperter et overblik over, hvad soldaternes opgaver formentlig er, mens de forbereder sig på en eventuel Nato-mission. Og hvad de sandsynligvis kommer til at lave, hvis de bliver sendt af sted.

Hvis du lytter til podcasten "Ugens vigtigste", kan du også der få et overblik over soldaternes opgaver.

1 Soldater reparerer udstyr og øver sig

Soldaternes opgave er lige nu at reparere det udstyr, som er i stykker og holde deres fysiske form og færdigheder ved lige. Det betyder formentlig, at de er på skydebanen, de løber orienteringsløb, og de skal forberede sig på, hvad det er for et område, de eventuelt skal indsættes i, fortæller pensioneret oberst og tidligere chef for Forsvarskommandoen Lars R. Møller.

- Soldaterne har stået vagt ved synagogen og grænsen, så de har ikke kunnet vedligeholde det at være soldat. Så de skal have genopfrisket deres færdigheder, fortæller Lars R. Møller.

2 Antvorskov Kaserne er et godt sted at samles

De 700 danskere er både kampsoldater og specialister, og ifølge pensioneret oberst Lars R. Møller er Antvorskov Kaserne et perfekt sted at samle dem.

- Det er en rigtig stor kaserne, og så ligger den i et udmærket øvelsesområde, hvor man kan komme ud at øve alle nødvendige ting. Soldaterne skal blandt andet ud at køre efter kort, der er nogle, som skal øve sig på at aflytte radio, og de, der er gode til førstehjælp, kan følge lægerne på hospitalet i Slagelse, fortæller Lars R. Møller.

- En bataljon er et hold, man skal have til at arbejde sammen, så man er sikker på, at det fungerer, når man kommer et fremmed sted hen, fortæller han.

3 Danske F-16-fly kan komme til Bornholm

Forsvaret er klar til at placere to F-16-fly på Bornholm, hvis det bliver nødvendigt.

- De skal kunne imødegå russiske fly, som nærmer sig dansk luftrum, et kvarter hurtigere end fra Skrydstrup, hvor de normalt befinder sig. Det handler om at sende et politisk signal til Putin, danskerne og Nato-alliancen om, at vi har et forsvar, som er klar, fortæller Peter Viggo Jakobsen.

4 Soldater skal formentlig til de baltiske lande

Hvis de danske soldater kommer af sted, skal de formentlig til Estland, Letland eller Litauen, vurderer både Lars R. Møller og Peter Viggo Jakobsen.

- De skal sandsynligvis forstærke den militære tilstedeværelse op ad den russiske grænse. Vi har tidligere haft danske soldater der, og Nato har normalt 5000 soldater i området. Hvis Rusland går ind i Ukraine, så vil Nato vise russerne, at de ikke skal angribe Natos lande. 

- Men der er ingen, der forventer, at Rusland kan finde på at angribe Nato-lande, så ingen forventer, at de danske soldater skal i kamp, fortæller Peter Viggo Jakobsen.

- I Baltikum kommer de formentlig til at samarbejde med to enheder fra Litauen og Letland, som de er vant til at samarbejde med. Så skal de lige genopfriske deres fælles sprog og samarbejdsformer, fortæller Lars R. Møller.

5 Afgang afhænger af russerne - men nu er der sendt et signal

Om de danske soldater i sidste ende kommer af sted, afhænger af om russerne går ind i Ukraine, understreger professor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

- Jeg tror stadig, at russerne står sig bedre ved ikke at angribe Ukraine, og derfor tror jeg ikke, at de danske soldater kommer af sted. Men vi får stadig sendt et signal til russerne, den danske befolkning og Nato om, at de danske soldater er klar til at løse opgaver med meget kort varsel, og det er præcis derfor, at man har gjort det, fortæller Peter Viggo Jakobsen.

Nanna Munk fra Odense har boet i London siden 2014. Hun kom for at læse amerikanske studier på King's College, fandt kærligheden og endte med at blive. På grund af brexit havde det ikke været muligt for hende i dag. Foto: Emil Jørgensen

Danske Nanna i London: - I taler mere om brexit derhjemme, end vi gør her

Er vi danskere besatte af brexit? Ifølge odenseanske Nanna Munk, som bor i London, taler vi næsten mere om det i Danmark, end de gør i England. 

I denne artikel kan du læse om hende og høre, hvordan hendes liv har ændret sig sig efter briternes skilsmisse fra EU. (Spoiler alert: Der er ikke sket ret meget. Artiklen belyser også, hvordan brexit har gjort det sværere for danskere at flytte til De Britiske Øer. Den del forklarer Lars Thuesen, Danmarks ambassadør i London.

I Storbritannien stoppede brexit med at være breaking news, før det gjorde i Danmark. Det mener danske Nanna Munk, som bor i London på ottende år. Hun græmmer sig over skilsmissen fra EU - men indrømmer, at det ikke har ændret dagligdagen synderligt.

Storbritannien: Der var et tidspunkt, da alle supermarkeder var løbet tør for den gode, grønne pesto. I samme periode stod hendes engelske svigerfar op før solen for at tanke sin bil - blot for at finde lange køer og tomme benzinpumper. Og så har den internationale virksomhed, som hun laver HR for, svært ved at finde arbejdskraft, fordi det er blevet så bøvlet at rekruttere udlændinge til Storbritannien.

Men bortset fra det føler danske Nanna Munk ikke, at brexit har vendt op og ned på hendes tilværelse i London.

- Det har nok påvirket mig mindre, end mange danskere tror, siger hun.

Vi sidder i en lys, højloftet lejlighed i Clapham - en farverig bydel i hovedstadens sydvestlige centrum. I dagligstuen står to reoler fyldt med bøger om politik og race, romaner om arbejderklassen i Skotland og biografier om Nelson Mandela. Et indrammet billede af Nanna og kæresten står i vindueskarmen. Og to Albani-øldåser står som pokaler - og afslører, at Nanna kommer fra den samme by som jeg, Odense.

Nanna og jeg har kendt hinanden hele livet, men jeg er ikke kommet til te for hyggens skyld. Flere af Avisen Danmarks læsere har efterspurgt en dansker-vinkel på Storbritannien. Hvordan har brexit været for vores landsmænd, som bor på De Britiske Øer?

- Samme spørgsmål stiller alle derhjemme også. Mit indtryk er, at de fleste i Danmark har en stærk holdning til brexit, og det forstår jeg godt, for det var en vanvittig beslutning at forlade EU, siger hun og holder en lille kunstpause, før hun fortsætter.

- Men det er lidt sjovt, for diskussionen fylder mere i mit liv, når jeg er i Danmark, end når jeg er her.

Når Boris Johnson siger noget dumt, eller brexit udvikler sig på en ny måde, får Nanna lige så ofte pushbeskeder på sin telefon fra de danske medier som fra britiske, siger hun.

Der er kun én forskel: I Danmark er vi enige om, at briternes solotogt er en håbløs mission, som ledes af en klovnende premierminister, mener Nanna.

- Herover er det meget mere polariseret. Selv om uenighed findes i Danmark, er det virkelig vand i forhold til, hvordan det er her. Minkskandalen er en promille af, hvad Boris Johnson har gjort, og alligevel bakker halvdelen af befolkningen ham op. Måske er det også derfor, at vi taler mindre om det.

Mit indtryk er, at de fleste i Danmark har en stærk holdning til brexit, og det forstår jeg godt, for det var en vanvittig beslutning at forlade EU. Men det er lidt sjovt, for diskussionen fylder mere i mit liv, når jeg er i Danmark, end når jeg er her.

Nanna Munk, dansker bosat i London
Nanna Munk bliver tit bombarderet med spørgsmål om brexit, når hun er hjemme i Danmark. I London, hvor hun bor, fylder det mindre. Foto: Emil Jørgensen

Afstemning under festival

Det er ikke, fordi Nanna ikke selv har en klar holdning til tingene.

Hun har boet i London siden 2014, har været sammen med sin engelske kæreste i tilsvarende lang tid og føler, at byen er hendes hjem. Og hendes drøm.

Dobbeltdækkerbusser, røde telefonbokse og Big Ben var fantasier, før hun blev teenager. Og i dag - 31 år gammel - kan hun stadig få lyst til at knibe sig i armen, for at sikre sig, at hun er vågen, når hun går igennem byens Chinatown og føler, at alle verdens kulturer suser omkring hende.

Men brexit, Boris og briternes selvforståelse har hun svært ved kapere. Og kombinationen af de tre har skabt små huller af usikkerhed.

Da briternes medlemskab af EU var til folkeafstemning 23. juni 2016, var Nanna til Tinderbox-festival i Odense. Hun var til forfest med sine veninder, da kæresten ringede. Musikken larmede, så hun måtte gå ud på altanen. Han lød nærmest som én, der skulle berette et dødsfald. Han var flov over sine landsmænds afgørelse. Bange for fremtiden. Ville Nanna overhovedet få lov til at blive?

Fanden blev malet på væggen, men viste aldrig sit ansigt. For Nanna - og alle andre danskere, som boede i Storbritannien før brexit blev til virkelighed 1. januar 2021 - fik ikke sparket.

Havde man været her mere end fem år, kunne man søge om en permanent opholdstilladelse, og de, som havde været her i kortere tid, kunne søge om en midlertidig opholdstilladelse, der på sigt kunne blive permanent. Det forklarer Lars Thuesen, der er Danmarks ambassadør til Storbritannien.

- Men alle skulle søge. Også de, der havde været her i 30-40 år. Der var sågar en dansker, som på et tidspunkt havde været borgmester i en britisk by, som pludselig måtte søge om opholdstilladelse, siger han til Avisen Danmark.

Hvad interesserer Avisen Danmarks bagland?

Mette Hesselholdt ville gerne vide, hvordan brexit har været for danskerne i Stortbritannien. Og Lise Tofthøj spurgte ind til de ændrede forhold for udvekslingsstuderende. Det er blandt andet på grund af deres henvendelser, denne artikel er blevet til.

Hvis du har spørgsmål, ris eller ros til Emil Jørgensens rejse i Storbritannien, kan du skrive til ham direkte på https://spoerg.avisendanmark.dk.

Brexits danske tabere

I alt har 31.000 danskere søgt om opholdstilladelse i Storbritannien. 12.500 af dem bor i London. Det oplyser den danske ambassade i London.

Desuden er der et mørketal: Danskere med dobbelt statsborgerskab behøver ikke søge om opholdstilladelse.

Under kampene i England ved EM i fodbold i sommeren 2021 cirkulerede påstanden i nogle medier, at London målt på antal danskere var “Danmarks femtestørste by”.

Det tror ambassadør Lars Thuesen ikke helt på, men han ved, at det i fremtiden bliver sværere for danskere at slå rødder i Storbritannien. Brexits danske tabere er dem, som stadig sidder i Danmark og drømmer om at leve i London.

- For dem har situationen ændret sig markant. Det er en helt ny verden, siger Lars Thuesen.

For de tusindvis af danskere, som plejede at rejse til Storbritannien for at søge job på en pub, en restaurant eller et hotel, er døren lukket. Og for dem, der gerne vil bruge et sabbatår på at arbejde i Lagkagehuset i London.

- Det er nærmest helt umuligt for dem nu. De tjener simpelthen ikke nok til, at de kan opfylde kravene til en opholdstilladelse.

Derudover er Storbritannien ikke længere en del af det europæiske udvekslingsprogram for universitetsstuderende, og praktikanter siger de også “no thanks” til. I forhold til før brexit skal danske unge, som i dag vil læse på universitet i det britiske, betale det dobbelte eller tredobbelte for studierne.

- Alle politikere i landet anerkender, at diskussionen er overstået, siger den danske ambassadør i London, Lars Thuesen, om Storbritanniens forhold til brexit. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Danskere i Storbritannien: Tal og regler

  • 31.000 danskere har søgt om opholdstilladelse i England, Wales, Skotland og Nordirland, siden briterne meldte sig ud af EU. 
  • 12.500 af dem bor i London. 
  • 6,5 millioner mennesker har i alt søgt om opholdstilladelse i Storbritannien siden brexit. 
  • Boede man i Storbritannien før brexit, fik man lov til at søge midlertidig eller permanent opholdstilladelse og beholde sine rettigheder.
  • Tilflyttere, som ikke havde britisk adresse før brexit trådte i kraft, har sværere vilkår. 
  • Lavtlønsjob, som mange unge danskere benyttede sig af i deres sabbatår, kvalificerer ikke længere til opholdstilladelse. 
  • Udvekslingsstuderende kan ikke komme på Erasmus-programmer i Storbritannien længere, og ophold igennem praktikpladser er der også lukket ned for.

Var ikke kommet i dag

Den vej, som Nanna Munk fandt ind i Storbritannien - som gik gennem universitet, praktik og arbejde - findes med andre ord ikke længere. Plakaterne af London på teenageværelset var aldrig blevet vekslet til et liv i Clapham i dag.

Derfor ryster hun også på hovedet flere gange, mens vi taler sammen. For selv om lidt mangel på pesto og benzin ikke slår nogen i omstillingsparate London omkuld, er hun ked af situationen.

- På sigt bliver brexit skidt for Storbritannien. Økonomisk og indflydelsesmæssigt er briterne dårligere stillet, når de står alene. Og som dansker er det meget svært at forstå, at de ikke kan se fordelen ved, at være en del af EU.

Vi forlader lejligheden. Lange rulletrapper fører os ned under jorden, og vi banker af sted på skinner med 40 kilometer i timen. I metroen sidder forretningsfolk, kærestepar og tiggere. Et miks af farver, etniciteter og sprog.

Få minutter senere zigzagger vi igennem horder af turister, som skal op i London Eye eller fotograferes foran parlamentet og Themsen-floden. Storbritannien og dens 10 millioner indbyggere store hovedstad er en kæmpe - både af betydning og areal. Og begge størrelsesforhold er vigtige at forstå for at begribe brexit, mener Nanna.

- Mine engelske venner føler stadig, at England er verdens navle. Og det driller jeg dem med, for de er samtidig meget kritiske over for landets kolonihistorie og politiske kurs, siger hun.

Deres syn har smittet lidt af på hende. Hun taler også om et Storbritannien og et Europa som to adskilte ting. Påpeger, at det er De Britiske Øer, som leverer mest blod til verdens internationale film, musik og kunst. Det er James Bond, vi hepper på, og Harry Potter-universet, som vi lever os ind. Og hjembyen London er så stor, at den nærmest kunne være et selvstændigt land.

- Når der har været terror herovre, har jeg oplevet et kæmpe fokus fra de danske medier. Her tænker man, at hvis der sker i den anden ende af byen, behøver det ikke at have noget med mig at gøre.

På samme måde med brexit.

- Jeg er berørt af det af værdimæssige årsager. Men personligt har det ikke haft nogen konsekvenser for mig.

I Danmark er de fleste enige om, at Boris Johnson og brexit ikke er noget, man vil være på hold med. Så sort-hvidt er det ikke i Storbritannien, siger Nanna. Her findes mange medier, som bakker premierministeren op. Foto: Emil Jørgensen

- Diskussionen er ovre

For ambassadør Lars Thuesen fyldte brexit alt i treethalvt år. I det britiske parlament snakkede de ikke om andet, og han holdt selv mere end 100 foredrag om emnet for dansk erhvervsliv.

For ham er det som at blande “æbler og pærer” at vurdere, om danskerne eller briterne har gået mest op i brexit. Men han er enig med Nanna Munk i, at det ikke fylder så meget i Storbritannien længere. Og det er der en årsag til, forklarer han.

Grafik: Wayne Southwell

- Der er ikke længere nogen af de politiske partier, som vil omgøre beslutningen. Alle politikere i landet anerkender, at diskussionen er overstået.