Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Putin og Ruslands militære tilstedeværelse ved Ukraines grænse spidser nu så meget til, at Ukraine beder Danmark om våben. Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix

Ukraine med bøn til Danmark: Send os våben

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Lørdagens nyheder er på flere måder en stormfuld affære. For knap har USA’s præsident, Joe Biden, besluttet at sende soldater til Østeuropa som modsvar til Ruslands militære trussel ved Ukraines grænse, før Ukraine nu selv beder Danmark om hjælp.

For i Politiken kan man læse, at Ukraine har sendt en ønskeseddel til os, som indeholder de våben, som landet skal bruge, hvis naboen Rusland gør alvor af sin militære tilstedeværelse. Det er Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, der ifølge Politiken har fortalt om ønskelisten, mens det danske forsvarsministerium har bekræftet modtagelsen.

Ifølge Politiken drøfter myndighederne i øjeblikket med Ukraine, om Danmark skal bidrage med cyberrådgivere, men der er ingen meldinger om, hvorvidt vi vil bidrage med våben eller ej.

Bønnen om hjælp sker, selvom Rusland gang på gang har afvist, at de omtrent 100.000 tropper, der er placeret på grænsen til Ukraine, er en del af en plan om invasion.

Alligevel mener både Venstre, De Radikale og SF, at vi bør imødekomme Ukraines ønsker, siger partiernes udenrigsordførere til Politiken. Dog med en række forbehold.

I Venstre understreger Michael Aastrup Jensen eksempelvis, at Danmark skal lægge sig op ad USA og Storbritannien og være "100 procent i deres lejr, ikke bare 90 procent". Mens De Radikales Martin Lidegaard også er inde på, at dansk våbenhjælp kun må ske med Nato- eller EU-koordination.

Malik vil give vandstandsstigninger

Herhjemme nøjes stormen, døbt Malik, ikke bare med trusler og ønsker. Den rammer efter alt at dømme med fuld kraft Danmark fra i eftermiddag.Det oplyser Trine Pedersen, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Allerede lørdag morgen starter vi ud med at have en frisk vind til kuling, men det forventes for alvor at tage til midt på eftermiddagen omkring klokken 15-16, hvor det blæser op på den nordlige del af Vestkysten.

Malik tager derefter fat i hele landet, men rusker mest op i den nordvestlige del af Jylland samt ved Fyn og Sjællands nordkyst. Det kraftige blæsevejr forventes at vare det meste af søndagen med.

Umiddelbart er det ikke blæst, vi skal være mest bange for, men de store mængder vand, som blæsevejret flytter rundt, lyder vurderingen fra DMI. Visse steder kan vandstanden således stige op til næsten to meter.

Advarslen har allerede fået DSB til at ændre i køreplaner, mens Copenhagen Medicials lukker sine test- og vaccinetelte i København fra klokken 15.00. Vejdirektoratet oplyste også allerede i går, at Kronprins Frederiks Bro ved Roskilde Fjord var blevet spærret i begge retninger, som følge af risiko for forhøjet vandstand. DMI og Trine Pedersen opfordrer derfor også danskerne til at få sikret sig mod blandt andet vildtflyvende havemøbler og trampoliner.

Foreninger frygter lukkede skoler

Også på landets skoler er man i stærkt beredskab. Det skriver Jyllands-Posten. Corona har nemlig givet så meget sygefravær, at skoler kan blive tvunget til at droppe undervisningen og lukke. Det vurderer Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, i avisen.

Ifølge SSI er smittetallene da også dobbelt så høje for landets daginstitutioner og skoler i forhold til resten af samfundet. Derfor efterlyser formanden en lovlig mulighed for at lukke skoler i korte perioder med henblik på, at coronasmitten forventes at stige yderligere.

I de faglige organisationer Bupl og Foa er pædagogerne også bekymrede. De kræver nu, at kommuner begynder at lave planer for, hvad der skal ske, hvis situationen med sygefraværet bliver værre.

- Vi har været spændt for i to år. Og det bliver ikke bare ”bøvlet” i den kommende tid, som statsministeren siger. Vi står i en regulær krise, siger Elisa Rimpler, formand for Bupl til Jyllands-Posten.

Bronzekamp venter danskerne

Hvis der er noget, som ikke er kraftfuldt nok, så var det de danske håndboldherrers indsats i EM-semifinalekampen mod Spanien fredag aften, hvor vi led et skuffende nederlag, da Spanien vandt 29-25.

I stedet for tanken om guld, må danskerne altså sætte næsen op efter bronze, når de i morgen, søndag, skal spille om tredjepladsen mod Frankrig.

Det var lørdagens nyhedsoverblik. Men bliv endelig hængende lidt. For hvis du ruller videre, får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Siden oktober 2016 er antallet af børn fra familier med forældre på kontanthjælp faldet med næsten 36.000, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet. Det er positivt, men det rykker ikke ved, at kontanthjælpssystemet skal laves om, så færre børn vokser op i fattigdom, mener Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Antallet af børn med forældre på kontanthjælp er næsten halveret på få år

Det er fuldt tryk på arbejdsmarkedet i Danmark i øjeblikket, og antallet af danskere i beskæftigelse har ikke været højere i adskillige år.

Og mens flere og flere danskere forlader kontanthjælpen til fordel for et arbejde, er der også flere og flere børn, der ikke længere lever i familier med forældre på overførselsindkomster.

Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.
Faktisk er antallet af børn med forældre på kontanthjælp næsten halveret fra 2016 til 2021.

Det er gode tal, mener beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Men i Enhedslisten er man bange for, at de gode tal kan spænde ben for forhandlingerne om et nyt kontanthjælpssystem, som der for alvor tages hul på i det nye år.

Mai Villadsen, der er politisk ordfører i Enhedslisten, har før advaret om valg, hvis ikke regeringen går med til at lave et nyt kontanthjælpssystem, der ikke ”tvinger” nogle danskere til leve i fattigdom.

Og det er ikke et krav, som de gode tal ændrer på, understreger hun overfor Avisen Danmark.

Nye tal viser, at antallet af børn med forældre på kontanthjælp næsten er halveret siden 2016. Beskæftigelsesministeren mener, man nu kan gå til forhandlingerne om et nyt kontanthjælpssystem med et mere optimistisk grundlag. Men Enhedslisten, der har truet med valg, holder fast i, at der skal tages et grundlæggende opgør med det nuværende system, der "tvinger" børn og voksne til at leve i fattigdom.

Kontanthjælp: Antallet af børn med forældre i kontanthjælpssystemet er på fem år reduceret med knap 50 procent.

Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.

I den femårige periode fra oktober 2016 - oktober 2021 er antallet af børn med forældre på kontanthjælp faldet fra 76.200 til 40.700.

Og ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) rykker det på debatten om børnefattigdom i Danmark. En debat der er blusset særligt op efter, at politisk ordfører i Enhedslisten, Mai Villadsen, har truet med at udløse valg, hvis regeringen ikke laver en aftale om sociale ydelser, som mindsker børnefattigdom.

- Debatten har jo været, at det nærmest har stået stille med antallet af børn, som lever under svære vilkår. Men de her tal afspejler, at vi er inde i en rigtig positiv udvikling alene i den tid, hvor også Enhedslisten har ageret støtteparti for den her regering, og det synes jeg godt, at vi kan tage en fælles sejrsrunde på, siger Peter Hummelgaard.

Derfor mener ministeren også, at han og Folketingets øvrige partier nu kan gå til drøftelserne om et nyt ydelsessystem på et langt mere optimistisk grundlag.

- Vi kan sagtens diskutere ordentlige ydelsesniveauer, men det klart bedste for både børn og forældre er, at mor og far kommer i arbejde, fordi det giver mulighed for at købe det legetøj, som kammeraterne har og råd til de sportsaktiviteter, man har lyst til, siger han.

Der kan komme en dag, hvor det går dårligt igen, og så vil familier blive fanget i det kontanthjælpssystem, vi har nu, hvor nogle folk må leve i fattigdom eller piskes rundt i et umenneskelig system, og det er der ikke ændret på

Mai Villadsen, politisk ordfører, Enhedslisten

I Enhedslisten mener man, at det er virkelig positivt, at antallet af børn i kontanthjælpssystemet er faldende, men det får ikke Mai Villadsen til at gå nogen sejrsrunde.

- Hvis Peter Hummelgaard og regeringen har tænkt sig at fejre det her som en sejr, kan jeg godt frygte, at det kan spænde ben for de nødvendige ændringer. Han er stadig minister for et system, der tvinger nogle til at leve i fattigdom og pisker folk rundt. Og det bør der ske et grundlæggende opgør med, siger hun.

Hvad skyldes udviklingen?

Udviklingen af børn i kontanthjælpssystemet hænger naturligt sammen med, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet drastisk i samme periode.

Og her er Peter Hummelgaard ikke bleg for tage sin del af æren for den positive udvikling, selvom han medgiver, "at der har været et fokus på tværs af regeringer om gøre noget aktivt for at få kontanthjælpsmodtagere ind på arbejdsmarkedet."

- Først og fremmest skyldes det, at vi i Danmark har styret nationen og vores arbejdsmarked bedre igennem coronakrisen end stort set nogen andre lande i verden. Og det har åbnet muligheder for den store efterspørgsel efter arbejdskraft, mener Peter Hummelgaard.

I den nuværende regerings levetid er antallet af børn med forældre i kontanthjælpssystemet faldet med knap 25 procent.

Hvis du har oplevet, at din mor var på kontanthjælp i 12 år, men din bror kun oplevede det i 10 år, så kan vi se, at der er større risiko, at du ikke får en uddannelse. Der er ingen tvivl om, at det er bedre for alle involverede, at folk er i beskæftigelse

Peter Fallesen, forskningsprofessor, Rockwool Fonden

Men hvor Peter Hummelgaard kalder det et nyt, "optimistisk" grundlag, der giver et opdateret billede af situationen i Danmark, mener Mai Villadsen ikke, at det ændrer det store:

- Grundlæggende nej, det er jo virkelig godt lige nu, fordi vi er i en højkonjunktur, men det er jo et øjebliksbillede. Der kan komme en dag, hvor det går dårligt igen, og så vil familier blive fanget i det kontanthjælpssystem, vi har nu, hvor nogle folk må leve i fattigdom eller piskes rundt i et umenneskeligt system, og det er der ikke ændret på, siger Mai Villadsen.

De kommende forhandlinger vil tage udgangspunkt i anbefalingerne fra Ydelseskommissionen, der præsenterede et bud på et mere simpelt kontanthjælpssystem med to forskellige ydelser - en grundsats og en forhøjet sats - for snart et år siden.

- Vi har nedsat en kommission med henblik på, at der reelt skal følges op på den. Vi er selv optaget af, at der skal være nogle rimelige balancer i vores ydelser, men at der også skal tages hensyn til børnene, siger Peter Hummelgaard.

Hvor har kontanthjælpsmodtagerne rykket sig hen?

Fra juni 2019 til september 2021 afgik godt 40.500 børns forældre fra kontanthjælpssystemet, så de fortsat ikke modtog en kontanthjælpslignende ydelse (kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse) i september 2021.

Deres forældre fandt enten arbejde, begyndte på en uddannelse eller andet:

  • Beskæftigelse: 36 procent
  • Selvforsørgende: 11 procent
  • Dagpenge: 2 procent
  • Uddannelse: 25 procent
  • Ledighedsydelse/Fleksjob: 5 procent
  • Forrevalidering/revalidering: 0 procent
  • Ressourceforløb: 7 procent
  • Sygedagpenge: 3 procent
  • Jobafklaring: 0 procent
  • Førtidspension: 6 procent
  • Andet: 4 procent

Lav indkomst har konsekvenser for børn

Hos Børns Vilkår, der driver Børnetelefonen, oplever man, at fattigdom og knappe økonomiske ressourcer i familien påvirker børnene, selvom det ikke er det tema, der bliver ringet mest om.

- Min far har et stort problem, jeg skal snart konfirmeres. Men der er ikke penge nok. (...) Jeg må nogle gange gå sulten i seng og lade min søster spise sig mæt. Så vi er virkelig i pengenød. Jeg bliver bl.a. også mobbet i klassen, fordi jeg er fattig, har en 14-årig pige blandt andet fortalt Børnetelefonen.

I Danmark opererer man med begrebet relativt fattige, der tjener under en vis procentdel af den generelle dansker. Og selvom det ikke er fattigdom, som man kender fra andre lande, kan det stadigvæk have store konsekvenser for dem, der vokser op i det.

Det påpeger Peter Fallesen, der er forskningsprofessor ved Rockwool Fonden, hvor han blandt andet har børnevelfærd som arbejdsområde.

I hans forskningsarbejde har han blandt andet målt, at sandsynligheden for at børnene bliver anbragt uden for hjemmet stiger, hvis familiens indkomst falder. Og så viser en del studier, at det også har sundhedsmæssige konsekvenser.

Hvis en familie formår at flytte sig fra kontanthjælp til beskæftigelse, er det dog ikke alene økonomiske fordele, der er udsigt til.

- Hvis du har oplevet, at din mor var på kontanthjælp i 12 år, men din bror kun oplevede det i 10 år, så kan vi se, at der er større risiko, at du ikke får en uddannelse. Der er ingen tvivl om, at det er bedre for alle involverede, at folk er i beskæftigelse, siger Peter Fallesen.

Bredt forlig

Beskæftigelsesministeren vil netop gerne flytte flere folk fra kontanthjælp til beskæftigelse, og til det formål ser han gerne et bredt forlig. Det slog dog politiske gnister, da Peter Hummelgaard fortalte om den plan til Jyllands-Posten. Trods dette så fastholder beskæftigelsesministeren synspunket og falder fortsat ikke i god jord hos den politiske ordfører i Enhedslisten.

- Med de ord bejler Peter Hummelgaard til at lave en aftale med nogle mennesker, hvis eksplicitte intention er at skære endnu mere i folks ydelser, som i deres regeringsperiode tog millioner og atter millioner fra nogle kontanthjælpsmodtagere, som i forvejen havde det ekstremt svært og indførte ekstremt lave ydelser for særligt udsatte grupper. Jeg vil på det kraftigste fraråde Peter Hummelgaard at gå ned ad den sti.

- For os handler det ikke så meget om, hvilke partinavne der står på aftalen, men at indholdet er godt, og det blå blok har fremlagt som deres vision, synes jeg ikke på nogen måder trækker i den rigtig retning, siger Mai Villadsen.

Hvad er det konkret du vil måle beskæftigelsesministeren på?

- Min smertegrænse og røde linjer vil jeg holde til forhandlingslokalet, men det er klart, at vi skal have en aftale, som forbedrer det kontanthjælpssystem, der er.

Men kan det ikke være svært for vælgerne at holde jer til regnskab, når I ikke vil sige, hvad I kræver men blot "en bedre aftale". I må vil have et minimum, som I kræver?

- Bestemt, men jeg forhandler med ministeren og ikke i pressen, siger Mai Villadsen.

Køer, brakmarker og osende traktorer er med til at gøre landbruget til en af de mest CO2-udledende industrier i Danmark. Og dermed også en industri, der bliver ramt hårdt, hvis man skal betale for udledning i fremtiden. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hver fjerde landmand kan forsvinde: - Det vil være hul i hovedet for klimaet

Danmark skal have en grøn skattereform. Så langt er de fleste af Folketingets partier enige. Men hvordan den skal se ud, og hvordan man undgår, at den rammer geografisk skævt, er der derimod god debat om.

For det viser sig, at en jævn og ambitiøs CO2-afgift, som den statsministeren præsenterede i sin nytårstale, kan gå hårdt ud over landdistrikterne og Vestdanmark. Særlig landbruget vil blive ramt - her kan hvert fjerde job simpelthen forsvinde.

Og det er ikke godt nok, mener Venstres klimaordfører, Marie Bjerre.

- Jeg oplever, at venstrefløjen har så travlt med at opnå den her 70-procents-målsætning, at man er ligeglad med, at arbejdspladser og CO2-udledning rykker til udlandet. Det er en form for klima-nationalisme, og den går ikke. Klimakampen er global, siger hun.

En ny CO2-afgift vil gå hårdest ud over landdistrikterne og Vestdanmark, og det er simpelthen ikke godt nok. Det er stemningen i blå blok, hvor man desuden er bekymret for, at en CO2-afgift blot flytter arbejdspladser og CO2-udledning ud af Danmark.

Klima: I sin nytårstale annoncerede statsministeren, at vi i regeringens optik skal have en afgift på drivhusgassen CO2 i Danmark i 2022.

En afgift, der skal sikre, at dem, der sviner mest, betaler mest.

Jeg oplever, at venstrefløjen har så travlt med at opnå den her 70-procents-målsætning, at man er ligeglad med, at arbejdspladser og CO2-udledning rykker til udlandet. Det er en form for klima-nationalisme, og den går ikke. Klimakampen er global.

Marie Bjerre, Venstre

Forslaget har fået en varm modtagelse blandt regeringens støttepartier. Men i den borgerlige lejr er stemningen en anden. For selv om en CO2-afgift ifølge beregninger fra Det Økonomiske Råd er den absolut billigste måde at opnå 70 procents CO2-reduktion i 2030, rammer den skævt.

Mens man eksempelvis i hovedstadsområdet kan få tusindvis af nye job ud af en CO2-afgift, vil den koste arbejdspladser i landdistrikter og Vestdanmark, blandt andet fordi landbruget vil blive ramt hårdt.

En CO2-afgift på 1200 kroner pr. ton udledt CO2 kan eksempelvis koste hver fjerde landmand jobbet.

Og det er simpelthen ikke i orden, at prisen for at nå 2030-målene i så høj grad skal betales i de dele af Danmark, der i forvejen er udfordret på vækst og jobskabelse. Derudover vil CO2-udledningerne i høj grad ikke forsvinde, men blot flytte til udlandet. Det vurderer Marie Bjerre, der er klimaordfører for Venstre.

- Jeg oplever, at venstrefløjen har så travlt med at opnå den her 70-procents-målsætning, at man er ligeglad med, at arbejdspladser og CO2-udledning rykker til udlandet. Det er en form for klima-nationalisme, og den går ikke. Klimakampen er global, siger hun og tilføjer:

- Vi kommer ikke til at være med til at indføre en model, der betyder, at landbrug lukker ned i Danmark og flytter til udlandet. For det ville være hul i hovedet for klimaet ikke at have landbrugsproduktion i Danmark.

Og Venstre får overordnet opbakning fra både Dansk Folkeparti, Konservative og Nye Borgerlige: Det skal ikke være landbruget, der alene betaler prisen for, at Danmark opnår klimamålene i 2030. Hvordan man så undgår den situation, er de fire partier dog ikke helt enige om.

Penge tilbage til virksomheder

Mona Juul er klimaordfører for De Konservative. Overordnet set er hun positiv overfor en høj og ensartet CO2-afgift, også selv om den vil give en historisk stor omfordeling af det danske arbejdsmarked.

- Men vi vil ikke samtidig rive gulvtæppet væk under de virksomheder, der ikke kan eller kan nå at omstille sig. Det er for eksempel helt naturligt, at en kvægproduktion fører til større udledning end en servicevirksomhed.

Derfor er det vigtigt for Konservative, at de indtægter, som vil komme ind i statskassen fra en CO2-afgift, bliver tilbageført til virksomhederne på en måde, der sikrer både færre reduktioner og bedre betingelser for virksomhederne.

Og det er Marie Bjerre fra Venstre rørende enig i.

- En CO2-afgift er en meget mere effektiv vej til 2030-målene end tilskud og fradrag, og det er essentiel borgerlig klimapolitik: Det skal kunne betale sig at investere i det grønne. Men afgiften skal være en del af en samlet grøn skattereform, som øger incitamentet til grøn omstilling uden at eksempelvis dansk landbrug flytter til udlandet.

Klima ikke eneste hensyn

Bekymringen for, at udledninger og arbejdspladser blot flytter ud af Danmark, vinder genklang hos Dansk Folkepartis miljøordfører, René Christensen.

- Det her er ikke bare et skrækscenarie, for verden er lille, og jeg tror, klimaet hellere vil have, at der står 100 køer i Danmark, hvor der forskes og arbejdes på at reducere CO2-udledningen, end at de står et andet sted, siger han og tilføjer:

- Vi er enige om målet - der skal være mindre CO2-udledning, og vi har travlt. Men vi skal altså også finde de rette motivationsfaktorer, så virksomheder ikke blot flytter fra Danmark.

Sådan kan en CO2-afgift påvirke danske arbejdspladser

Ifølge beregningerne fra Det Miljøøkonomiske Råd vil en ensartet CO2-afgift på 1200 kroner pr. ton CO2 påvirke beskæftigelsen i forskellige brancher således i 2030:

  • Landbruget vil miste 14.500 arbejdspladser
  • Fødevareindustrien vil miste 4500 arbejdspladser
  • Beton og teglværkerne vil miste 600 arbejdspladser
  • I de resterende danske industrier vil der opstå 3900 nye arbejdspladser
  • Derudover vil der opstå cirka 14.800 nye arbejdspladser i øvrige erhverv, blandt andet service

Hos Nye Borgerlige er der også en udbredt bekymring for, at arbejdspladser flytter til udlandet, hvis afgiftsskruen strammes i klimaets navn.

Man kan ikke bare udslette et erhverv eller lave en politik, der rammer helt skævt. Det er fuldstændig uacceptabelt, og det eneste vi får ud af det, er at miste danske arbejdspladser, mens produktionen og udledningen flytter til udlandet.

Peter Seir Christensen, Nye Borgerlige

Peter Seir Christensen, der er klimaordfører for Nye Borgerlige, forklarer:

- Som udgangspunkt vil vi gerne have, at man gør tingene på den billigste måde, selv om vi ikke selv er med i klimaaftalen, der udstikker 70-procent-målet. Men der er andre hensyn, der skal tages. Man kan ikke bare udslette et erhverv eller lave en politik, der rammer helt skævt. Det er fuldstændig uacceptabelt, og det eneste, vi får ud af det, er at miste danske arbejdspladser, mens produktionen og udledningen flytter til udlandet.

Ifølge en vismandsrapport fra Det Miljøøkonomiske Råd vil det dog ikke være sådan, at hele den CO2-produktion fra landbruget, der forsvinder i Danmark, vil flytte til udlandet. Det anslås derimod, at to ud af tre ton CO2, som en afgift vil fjerne fra landbruget, vil være helt væk, og ikke blive udledt uden for Danmark. Det samme gælder fire ud af fem ton, hvis man ser på den fulde effekt på alle industrier.

Det fortæller Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand.

- De tal er beregnet ud fra en afgift på 1200 kroner pr. udledt kilo CO2 og en antagelse om, at alle lande uden for EU ikke fører en aktiv klimapolitik. For jo flere lande, der påtager sig en aktiv klimapolitik, jo mindre vil lækagen blive, siger han og tilføjer:

- Alt, hvad vi gør omkring klima, giver kun for alvor mening, hvis vi tror på, at resten af verden kommer med.

- De steriliserede mig. Uden at spørge mig. Hvis jeg ikke var gået med til det, så var jeg ikke kommet ud. De havde magten over mig, siger Erling Frederiksen, som har boet på institutioner med låste døre, til han blev 40 år. Foto: Tommy Byrne

Samfundet gjorde Erling fortræd: Han blev fjernet som spæd, tvangssteriliseret og kom først ud, da han fyldte 40

Et sted på Nørrebro sidder en 80-årig mand, som på en måde kun har levet et halvt liv. Erling Frederiksen hedder han. Han blev fjernet fra hjemmet som nyfødt, og så er han ellers røget fra institution til institution, inden han endte i Åndssvageforsorgen - som det hed - hvor han har tilbragt sin ungdom og en del af sit voksne liv bag lås og slå.

- De har tvangssteriliseret mig, siger han.
Først som 40-årig blev Erling en fri mand. Alt sammen fordi en en psykiater, da Erling var otte år, vurderede, at han ikke ville have nogen nytte af undervisning. 
Historien om Erling er også historien om et mørkt kapitel i danmarkshistorien, hvor udviklingshæmmede blandt andet blev steriliseret, kastreret og fik det hvide snit, mens de var spærret inde på store anstalter. 
Et kapitel, som bliver åbnet i en ny bog af jesper Vaczy Kragh - og her i Avisen Danmark.

- Jeg prøvede at stikke af 10 gange, siger Erling. I dag er han en 80-årig mand, der har oplevet et mørkt kapitel af danmarkshistorien på sin egen krop og sjæl. Han skulle aldrig have været lukket inde, mener forskeren bag en ny bog.

Forsorg: I en lejlighed på Nørrebro i København sidder Erling Frederiksen. Hans hår er langt og brunt og sjældent for en 80-årig. Man kunne næsten få den tanke, at det kunne hænge sammen med, at han kun har levet 40 år som en fri mand i den verden, vi andre lever i. Erling blev nemlig fjernet og anbragt på et spædbørnehjem kort efter fødslen i 1941, og først som 40-årig blev han sluppet ud af et liv på lukkede institutioner.

Vi besøger Erling, og det er også et besøg i et mørkt kapitel i danmarkshistorien. Et kapitel om, hvordan vi i Danmark var ekstremt "dygtige" til at finde og isolere de mennesker, der ikke passede ind. De blev kaldt defekte, undermålere og minusindivider - eller bare de åndssvage.

De blev spærret inde, de blev steriliseret, de blev kastreret, og de fik det hvide snit i et omfang, hvor få andre lande kunne følge med. Det er et kapitel, som er afdækket i bogen "IQ 75", som Jesper Vaczy Kragh netop har udgivet. Han er medicinhistoriker og forsker, og bogen ligger her på Erlings bord.

De steriliserede mig. Uden at spørge mig. Hvis jeg ikke var gået med til det, så var jeg ikke kommet ud. De havde magten over mig.

Erling Frederiksen

På bogens forside står en lille dreng i frakke og korte bukser og lytter intenst til musikken. Han står på plænen ved Nyborg Børnehjem, han hedder Erling og det her er én af de gode stunder i et liv uden familie, uden venner og uden fri vilje.

- Erling møder den forkerte person på den forkerte dag, og det får betydning for resten af hans liv. Han er præget af alt det, han aldrig fik, siger Jesper Vaczy Kragh, der har stykket Erling Frederiksens og andres liv sammen i et dystert stykke danmarkshistorie om de store anstalters tid. Foto: Gads Forlag

- Nyborg var én af de gode, siger Erling, der sidder med en kop stærk kaffe og kigger på den yngre udgave af sig selv på forsiden.

Nyborg skiller sig mest ud fra alle de andre institutioner, som Erling har været på, fordi der er billeder herfra. Der er dét på plænen, hvor der blev spillet musik, og der er billederne fra en udflugt til stranden, hvor Erling og de andre drenge løber nøgne rundt i vandkanten og i sandet.  Der er spor af minder om en slags barndom, for Erling har aldrig haft en familie, der kunne hive fotoalbummet ned fra hylden eller fortælle, hvad Erling var for en knægt.

Men det andet fylder meget mere end et par lysglimt fra Nyborg. Det, der giver ham tårer i øjnene, når han ser tilbage på sin tid bag de lukkede døre i Åndssvageforsorgen.

- De steriliserede mig. Uden at spørge mig. Hvis jeg ikke var gået med til det, så var jeg ikke kommet ud. De havde magten over mig, siger han.

Her er Erling som dreng på børnehjem i Nyborg. Billedet er et af ganske få spor efter en barndom, som der ikke rigtig har været nogen vidner til. Foto: Gads Forlag

Erling taler mumlende og utydeligt, og han kan være svær at forstå. Men han er insisterende og søger øjenkontakt. Og jo længere tid, man er sammen med ham, jo tydeligere bliver han. Han fortæller i brudstykker om de børnehjem, han har været på. Om pædagoger, der ville i seng med ham. Og om at være ung og forelsket, men aldrig få lov at komme i nærheden af en pige.

Oluf fra Esbjerg

Forfatteren, Jesper Vaczy Kragh, har løbende haft samtaler med Erling og andre lignende historieløse skæbner i de fire år, han har arbejdet på bogen "IQ 75 - Erling og Åndssvageforsorgen".  Han har også gravet sig gennem arkiver, akter og politiske debatter for at få dokumenteret liv som Erlings. Og for at tegne det, han kalder den glemte danmarkshistorie.

- Det er et kapitel, vi ikke for alvor har forholdt os til endnu. Det var ofte et helt liv i forvaring, hvor folk kunne ligge fikseret i månedsvis, blev udsat for vold og indgreb som sterilisation, kastration og det hvide snit, siger Jesper Vaczy Kragh.

Titlen "IQ 75" på hans bog henviser til en praksis, hvor man sorterede mennesker efter intelligenskvotient. Lå man under 75, fik man et liv i forsorgen, og det blev oplevet som en objektiv og videnskabelig måde at skille de håbløse tilfælde fra resten af samfundet.

Men der var undtagelser. Erling for eksempel.

- Testene var tilpasset alderen, og første gang, Erling blev testet, var han under tre år gammel. Da lå han over 75. Da han blev testet igen som otteårig, lå han igen over. Men en psykiater vurderede alligevel, at Erling ikke ville have gavn af undervisning, siger Jesper Vaczy.

Det blev altså én læge, som kom til at afgøre Erlings skæbne som en mand uden frihed og uden adgang til undervisning.

Efter syv år vurderede overlægen på stedet, at Oluf ikke var åndssvag alligevel, så han blev udskrevet og sendt i land. Her fik han en kone og en søn, der fik navnet Poul Nyrup Rasmussen og blev statsminister.

Uddrag fra bogen "IQ 75"

En anden undtagelse var den Oluf, der var sent udviklet, havde været syg, blev mobbet og skulkede fra skolen i Esbjerg. Han endte i 1924 på Livø, som var dér, de farligste åndssvage blev anbragt. Efter syv år vurderede overlægen på stedet, at Oluf ikke var åndssvag alligevel, så han blev udskrevet og sendt i land. Her fik han en kone og en søn, der fik navnet Poul Nyrup Rasmussen og blev statsminister.

40 år og forfra

Det, der skete for de udviklingshæmmede i de år hørte ironisk nok sammen med udviklingen af velfærdssamfundet, og man talte med stolthed om "verdens bedste åndssvageforsorg". Inden da blev idioter og afsindige, som de blev kaldt dengang, fundet lænket i stalde, spærret ind i trækasser eller på lofter. Men nu ville velfærdsstaten tage hånd om de svage. Men der var også en anden årsag til at spærre de udviklingshæmmede inde:

- De blev også set som en trussel, der kunne underminere opbygningen af velfærdsstaten. Det var defekt afkom. De spredte kønssygdomme og var mere forbryderiske end den almindelige befolkning. Det var også en grad af, at man ville beskytte samfundet mod dem. Men når man kom i forvaring, mistede man alle rettigheder, og det var det ofte for livet, siger Jesper Vaczy Kragh.

Men tiderne ændrede sig, menneskerettigheder blev et stort tema, og synet på de åndssvage ændrede sig også. Så en dag i 1981 blev Erling Frederiksen lukket ud af Ebberødgård, som var den åndssvageanstalt nær Birkerød, som havde dannet rammen om det meste af hans liv.

Han var 40 år, havde ingen skolegang og ingen idé om, hvad det var for et samfund, han skulle til at klare sig selv i der i 1981.

- Det var svært. Det var det, siger han.

Erling har altid været fascineret af indianere, og han har følt sig beslægtet med det amerikanske naturfolk og med naturen. Det har præget hans liv i frihed.

- Det er vinden, der har sagt, at jeg er indianer. Jeg elsker at slå på tromme mærke rytmen, siger han.

Han demonstrerer med en indiansk tromme, han selv har dekoreret. Han hiver også nogle indianske smykker ned fra stigereolen, hvor indianerskattene ligge. Han har selv lavet dem af ben, perler og lædersnor.

- Jeg har været meget sammen med hippier. Og med grønlændere. Og jeg har boet i Sverige, siger Erling, der flere steder har været kendt som "indianeren".

Hver torsdag hjælper han til i Hjerte Genbrug, hvor han pudser sølvtøj, sorterer bestik og hjælper hos sin gode ven, Anette, i genbrugsbutikken.

I dag er Erling 80 år, han er ikke så godt gående længere og synes nogle gange, det er lidt tungt at være ham. Han snakker om, hvordan han stak af 10 gange fra Ebberødgård, men blev fanget hver gang. Han ville ikke være der, men kunne ikke komme væk. Han snakker om sterilisationen, som skete så sent som i 1971, selv om tvangssterilisation ikke var lovlig på det tidspunkt.

Jesper Vaczy Kragh har også gjort sig sine tanker om, hvordan Erlings liv blev, som det blev, mens forfatteren har researchet og skrevet om det mørke kapitel.

- Det er jo historien om, at Erling møder den forkerte person på den forkerte dag, og at det får betydning for resten af hans liv. Var han blevet i børneforsorgen i stedet for at komme på Ebberødgaard, så er det ikke til at sige, hvilken vej hans liv kunne være gået. Han er jo en mand med mange evner, og han kan for eksempel let lægge et puslespil med 1000 brikker. Men han er præget af at det, han aldrig fik. Lige fra han kom på spædbørnehjem, hvor personalet helst ikke skulle røre ved børnene, siger han.

Erling selv er mere direkte:

- De har ødelagt hele min barndom og min ungdom, siger han og tilføjer:

- Der er aldrig nogen, der har sagt undskyld. Aldrig, siger han.

Fredag formiddag var det mest børn og bedsteforældre, der havde fundet vej til vikingesølvet på Moesgaard Museum. Foto: Jens Thaysen

Giftemål, vold, trusler, kidnapning og en flod af sølv: Vikingernes metoder minder om mafiaens og rockernes

Moesgaard Museum ved Aarhus har åbnet en særudstilling, som klart er værd at besøge. Den viser den vikingekultur, som var østpå. Med over 2000 genstande viser museet, at der var masser af rigdom østover i form af især sølv.
Som publikum stilles man også overfor datidens valg som succesrig viking: Man kan vælge mellem hvilke slaver - trælle, man vil tage med på rejsen øst over ad floderne mod Kiev og Konstantinopel. Hvem er mest værd, de ældre men arbejdsføre mænd eller den unge pige, stadigvæk et barn, der i kraft af sit lyse hår måske er sin vægt værd i sølv på kalifatets
slavemarkeder i Bagdad.

Det er barske valg. De bredskuldrede tatoverede mænd var ikke altid et rart møde.

Særudstillingen "Rus-vikinger i øst" er en øjenåbner, hvis du troede, at vikingerne kun myrdede munke i England og Frankrig. Vejen østover lå lige for, og belønningen for rejsen var tonstung og af ædelt metal.

Særudstilling: Den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, måtte melde afbud, da han i forrige uge skulle havde stået for den officielle del af åbningen på Moesgaard Museums nye særudstilling "Rus-vikinger i øst".

På udstillingen kunne han havde set, hvordan hovedstaden Kiev blev grundlagt på en bakketop ved Dneper-floden af danske vikinger. Måske kunne han endda suge lidt af fordoms storhed til sig og bryste sig ved tanken om, at der måske flyder fortyndet vikingeblod i hans åre.

Krigerisk blod. De bredskuldrede tatoverede mænd var ikke altid et rart møde.

- Vikingernes metoder var langt hen ad vejen en blanding af mafiaens og rockernes, samtidigt med at de var diplomatisk dygtige. De tog uhæmmet hele paletten i brug: Giftemål, vold, trusler og kidnapning, fortæller museets publikumschef, Henrik Hatt.

Navnet "Rus"kommer ikke af Rusland. Det er formodentligt landet, der har taget navn efter Rus-vikingerne og deres efterkommere langs floderne.

- Det fortaber sig i det uvisse. Der er nogen, der mener, det er fordi vikingerne kom roende, siger han.

En flod af sølv

Museet fortæller historien om vikingernes færd østover. Over Østersøen videre ad de østeuropæiske og russiske floder, Sortehavet og Det Kaspiske Hav - Konstantinopel. De har vendt vikingetidens verdenskort på skrå, så man pludselig indser, at vejen østover ikke er en omvej, men den direkte vej til - ja, hvad var det egentlig vikingerne drog østpå efter?

Det var ikke store vikingeskibe med dragehoveder og skjolde, der besejlede de østeuropæiske floder, men mindre fartøjer som den moderne kopi på billedet. Foto: Jens Thaysen

- Der har været en lang række handelsmuligheder på vejen. I det, der i dag er Polen og Nordtyskland, har der været nogen kæmpe slavemarkeder. Længere henne er der handlet med pels, og så har man kunne befæste vandvejene og tjene penge på det. Men hele motoren er sølvet fra kalifatets sølvminer, siger Henrik Hatt.

Alene på øen Gotland er der fundet mere end et ton vikinge-sølv fordelt på en række fund. Og på udstillingen kan man se, hvor fantastisk raffineret et håndværk Konstantinopels sølvsmede mestrede, og hvor store og tunge vikingernes halsringe af sølv var.

Publikum bliver selv stillet over for en række etiske dilemmaer. Man kan vælge mellem hvilke slaver - trælle, man vil tage med på rejsen øst over ad floderne mod Kiev og Konstantinopel. Hvem er mest værd, de ældre men arbejdsføre mænd eller den unge pige, stadigvæk et barn, der i kraft af sit lyse hår måske er sin vægt værd i sølv på kalifatets slavemarkeder i Bagdad.

Vejen til Kiev og Konstantinopel var ikke en omvej for vikingerne, den var vejen til sølvet. Foto: Jens Thaysen

Selv garvede viking-aficionadoer bliver overraskede over de skatte, der gemmer sig blandt de mere end 2000 genstande, der er med på udstillingen.

- Der er et typisk skandinavisk sværd med magyarske - altså ungarske - ornamenter på skæftet. Det er en ornamentik, vi ikke har set før. Den viser, at de drog ud og blandede sig med befolkningen i de lande, de kom til. Det er derfor vi kalder dem for Rus-vikinger. De blev til noget i sig selv - en anden slags vikinger med et andet navn, siger han.

Udstillingen omfatter også den emaljerede guldørering, der sidste forår blev fundet Bøvling i Vestjylland.

Halsringe, trælle og vikingebank

For lægmand er vikinger nok især nogle vildmænd, der sejlede til England, myrdede munke i kirker og stjal deres altertavler og døbefonde.

Vikingesværd med magyarske ornament . Foto: Jens Thaysen

- Problemet med vikingetiden er, at det var munkene der skrev ned, hvor forfærdelige vikingerne var. Derfor har vi et meget ensidigt billede af vikingetiden, og det handler mest om dem, der drog vest på, siger Henrik Hatt.

Der er også skriftlige kilder, der beskriver vikingernes færd østover.

- Der har bare ikke været samme adgang til materialet, og den forskning, der blev bedrevet i Rusland og Ukraine, har ikke været så tilgængelig for danske forskere, fortæller han.

Muren stod i vejen, og så hjalp det heller ikke på sagen, at de sovjetiske forskere skrev med det kyrilliske alfabet.

- Der er forskere, der mener, der er flere vikingetidsgenstande i Østeuropa end i Vesteuropa, det er lidt af en øjenåbner, siger han.

Sidst i 900-årene tørrede sølvminerne ud. Og dermed handelsvejen.

På udstillingen kan man se hvor fantastisk raffineret et håndvært Konstantinopels sølvsmede mestrede. Foto: Jens Thaysen

Moesgaard Museum håber, at særudstillingen kan kickstarte besøgstallet efter den seneste covid-nedlukning.

- De andre gange tog det virkelig lang tid, så vi har haft fokus på, hvordan vi skal få folk til at bruge kulturen igen så hurtigt som muligt. Især fordi vi åbner med en kæmpe satsning af en særudstilling, siger han.

Særudstillingerne er vigtige for museets økonomi.

- De er altafgørende, der skal ligesom ske noget nyt, især for danskerne - lige som når et sommerland får en ny rutsjebane. Udenlandske turister skal nok finde frem til museet, når de først igen er kommet til Danmark.

Der er mere end 2.000 genstande på udstillingen. Foto: Jens Thaysen

Udstillingen har fået en fin modtagelse med topkarakteren seks hjerter i Politiken. Vi giver ikke hjerter, men turen tilbage til vikingetiden er, med Henrik Hatts ord, en øjenåbner. Sjældent har så fin en skat af vikinge-sølv været samlet på et sted. Vi giver udstillingen på Moesgaard fem halsringe, fire trælle og en ordentlig omgang til Rus-vikinge-bank til den krigstruende Putin på vegne af Dmytro Kuleba.

Den emaljerede guldørering fra Bøvling. Foto: Jens Thaysen