Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Politiet sidder lige nu med godt 45.000 uopklarede sager om it-relateret økonomisk kriminalitet. Det er lidt over dobbelt så mange sager som i slutningen af 2019. Foto: Steve Marcus/Reuters/Ritzau Scanpix

Hackere snyder sig til kortnumre og hvidvask - tendensen er fordoblet på to år

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger fra land med en nyhed om it-kriminalitet. Antallet af uopklarede sager om misbrug af kontooplysninger og varer, der aldrig dukker op, er nemlig stigende.

Politiet sidder lige nu med godt 45.000 uopklarede sager om it-relateret økonomisk kriminalitet, og det er lidt over dobbelt så mange sager som i slutningen af 2019. Det viser tal fra Nationalt Center for It-Kriminalitet (NCIK), som Berlingske har fået aktindsigt i.

Ifølge avisen drejer sagerne sig om både misbrug af kontooplysninger og personer, som køber varer over internettet, de aldrig modtager - men det går også ud over børn helt ned til 12 år, som bliver udnyttet til at hvidvaske pengespor for it-kriminelle.

I 2019 gik der i gennemsnit 129 dage, fra politiet modtog en anmeldelse om it-svindel, til der blev rejst sigtelse. Ved årsskiftet var det 450 dage.

Jesper Kracht er centerchef for NCIK, og han mener, at vi i Danmark "utvivlsomt" er udfordret af kriminalitet i cyberspace.

- Der er selvfølgelig det høje antal anmeldelser, men der er også mange komplekse sager, der tager tid, siger han til Berlingske.

Sidste år modtog politienheden lidt over 28.000 anmeldelser, og det er deres opgave at indlede efterforskningen og identificere dét, der kæder sager med samme gerningsmand sammen.

Ifølge Ritzau siger justitsminister Nick Hækkerup (S) til Berlingske, at vores stigende internetforbrug skaber "markant flere sager om it-relateret økonomisk kriminalitet end for bare ti år siden". I et skriftligt svar fortæller ministeren, at politiet vil "prioritere skarpere i fremtiden."

Smitter coronavirus via øjnene?

Vi forlader internettet og retter blikket mod coronavirus. Ny forskning indikerer, at folk med briller er bedre beskyttet mod covid-19, og et stort studie skal nu undersøge, om virussen smitter gennem øjnene. Det skriver DR.

Både danske og norske forskere står bag studiet, og én af dem er professor Thomas Benfield fra Amager-Hvidovre Hospital.

- Pilen har i et stykke tid peget på, at coronavirus muligvis også smitter gennem øjnene, og derfor er det vigtigt at få skabt et reelt overblik over, om vi beskytter os bedst muligt mod smitte, siger han til DR.

Ifølge professoren er det ikke nyt, at visse typer vira smitter gennem slimhinderne i øjnene - det ser vi blandt andet ved en klassisk forkølelse, hvor dråber af virus ofte finder vej ind i øjet.

Forskernes ambition er at finde 100.000 deltagere, og ifølge Thomas Benfield kunne det ikke passe bedre at gennemføre undersøgelsen, nu hvor samfundet er genåbnet.

- Det er en stor fordel, at smittetrykket er så højt lige nu. Der er stor eksponering for alle dem, der har en hverdag med arbejde, indkøb og den slags, og det giver os god mulighed for at indsamle pålidelige data på, om brillerne yder beskyttelse hos deltagerne eller ej, siger han til DR.

Mark Zuckerberg truer med at lukke Facebook og Instagram i Europa

Vi runder dagens nyhedsoverblik af med endnu en historie, der handler om internettet.

Techgiganten Meta, der ejer både Instagram og Facebook, truer i den seneste kvartalsrapport med at lukke de sociale medier ned i Europa, hvis de ikke længere må lagre og bearbejde europæiske brugerdata på servere i USA.

Sagen udspringer af en manglende aftale om transatlantisk dataoverførsel. I 2020 sagde EU-domstolen nej til den såkaldte Privacy Shield-aftale, som dengang lovgav om dataoverførsel mellem USA og Europa. Siden har der ikke været en fast ordning, og det kan ifølge Meta få konsekvenser.

I rapporten skriver virksomheden ifølge Ritzau, at hvis man ikke får styr på lovgivningen, "vil vi sandsynligvis ikke være i stand til at tilbyde vores produkter og tjenester, herunder Facebook og Instagram, i Europa."

Ifølge Mikkel Flyverbom, som er professor i kommunikation og digitale forandringer på Copenhagen Business School, kommer udmeldingen fra Meta som reaktion på, at man tidligere havde mere frie rammer til at høste og genbruge brugernes data. Men det bliver sværere og sværere. Han mener dog ikke, at der er risiko for, at de sociale medier lukker lige nu og her.

- Lige nu tror jeg mest, at det handler om at spille med musklerne og opridse et scenarie, der er så radikalt, at man måske passer på med at lave regulering, der ender i det, siger han til Ritzau.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik - men bliv hængende, for nu får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Der bliver ikke noget med "Mette Frederiksen kan bare ringe" med Morten Messerschmidt som formand for DF. Han er blå. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Krav fra Morten Messerschmidt: En borgerlig regering SKAL arbejde for at løsrive Danmark fra menneskerettighederne

Mens Morten Messerschmidt ser sin bebudede genindførelse af topstyring i Dansk Folkeparti forsvinde mellem fingrene på ham, kigger han frem mod et eventuelt borgerligt flertal efter et valg. To krav skal en kommende blå regering levere for at kunne regne Dansk Folkeparti med i sit flertal: Den skal sætte et arbejde i gang, der kan løsne Danmarks forhold til menneskerettighedskonventionen. På længere sigt ønsker Morten Messerschmidt, at det vil føre til, at Danmark kan trække sig helt ud. Og så skal den garantere folkeafstemninger, hvis der bliver skruet op for EU, eller hvis Danmark skal tiltræde nye FN-konventioner eller internationale aftale som Marrakesh-aftalen. Hvis den gør det alligevel, bliver den væltet. Det siger Morten Messerschmidt i sit første store interview som formand

DF vil vælte en borgerlig regering, hvis den indfører mere EU, flere FN-erklæringer eller internationale aftaler om migration. Og den kommer slet ikke til magten på Dansk Folkepartis mandater, hvis ikke den vil arbejde mod, at Danmark løsriver sig fra menneskerettighedskonventionen. Til gengæld er det vigtigere for Morten Messerschmidt at holde Radikale ude i kulden end, at han selv bliver minister. Det fortæller han i sit første store interview som formand for Dansk Folkeparti.

Dette interview med Morten Messerschmidt skulle handle om politik - om hvordan han som ny formand vil placere sit parti i blå blok, og hvilke krav en borgerlig statsministerkandidat vil møde fra Dansk Folkeparti.

Den aftale blev indgået, før Morten Messerschmidt tirsdag i sin anden uge som partiformand fandt ud af, at han ikke bare er i mindretal i sin folketingsgruppe, flertallet er også villig til at bruge sin magt på at bringe formanden i mindretal i både gruppeledelsen og partiets hovedbestyrelse. Så nu har Dansk Folkeparti en formand, hvis eneste magt hviler på baglandet  - i hvert fald indtil næste årsmøde i september, hvor planen er at få stemt vedtægtsændringer igennem, der skal etablere et solidt formandsflertal i i hvert fald hovedbestyrelsen.

Folketingsgruppen underkendte Messerschmidts plan om at få sin støtte Rene Christensen ind på gruppeformandsposten i stedet for Peter Skaarup. Gruppen underkendte Messerschmidts plan om at skabe sig flertal i gruppebestyrelsen (og dermed også hovedbestyrelsen) ved at få sin støtte Dennis Flydtkjær ind - det blev i stedet Hans Kristian Skibby.

Det er en decideret showstopper for os, hvis de ikke vil give den garanti.

Morten Messerschmidt, DF, formand


Efter det katastrofale gruppemøde gik partiets udenrigs- og forsvarsordfører Søren Espersen ud og sagde, at nu havde han aftalt med Kristian Thulesen Dahl, at eks-formanden skulle overtage posten som forsvarsordfører. En uhørt ting i dansk politik at et par gruppemedlemmer lige selv tager sådan en beslutning.

Nogenlunde samtidig gav tidligere forsvarsordfører Marie Krarup så et interview, hvor hun omfavnede Rusland og var kritisk over for Nato. Synspunkter, som hun i 2018 fik at vide, at hun godt kunne pakke væk, da hun samtidig blev fyret som forsvarsordfører. Med Messerschmidt som formand er de blevet pakket ud igen.


Messerschmidt er blevet placeret i netop sådan en klemme, Pia Kjærsgaard i sin tid designede sit parti til, at en formand aldrig skulle kunne ende i. En klemme, hvorfra rattet til topstyringen simpelthen ikke kan nås. Messerschmidt gik ellers til valg på, at han ville tage hårdt fat i topstyringen.

Derfor starter vi her, før interviewet kommer ind på det politiske spor.

I forhold til den borgerkrigslignende tilstand vi var i, går det faktisk rigtigt godt i DF.

Morten Messerschmidt, DF, formand


Hvordan går det egentlig med at genindføre den topstyring, som du lovede jeres medlemmer i formandsvalgkampen?

- Langt bedre end man skulle tro, hvis man læser avis, siger Morten Messerschmidt uden at afsløre en revne i panseret.

Gør det?

- I forhold til den borgerkrigslignende tilstand vi var i, går det faktisk rigtigt godt i DF. Det er klart, at der i en periode stadig vil være uoverensstemmelser, og at det vil tage noget tid, før folk får ro på og igen finder tilbage til det politiske arbejde. Vi ser lidt forskelligt på, at jeg gerne ville have Rene Christensen som gruppeformand, og det endte med Skibby som gruppesekretær i stedet for Flydtkjær, men jeg betragter det ikke som en stor udfordring.

Er topstyring ikke afhængig af, at toppen får sine ting i gennem?

- Øhm ... mit udspil til en ny gruppeledelse var et kompromis, hvor der både var fornyelse og kontinuitet. At balancen så var et andet sted, generer mig ikke.

- Jeg var lidt irriteret over det med Søren Espersen. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Ville det ikke have generet Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl, hvis deres topstyring blev undermineret?

- Jo, men jeg er hverken Pia eller Kristian, og jeg lægger ikke op til, at et snævert flertal skal lægge linjen. Min ambition er, at det skal glide mere og mere i baggrunden, hvem man stemte på til formandsvalget.

- Nu har jeg kun været formand i ti dage, og i forhold til hvad man kunne have forventet, har vi stort set taget diskussionerne inden døre. Det har ikke været lutter hygge og kammeratlige snakke, men det vidner om en vilje til at håndtere det på en ordentlig måde.

Søren Espersen fortæller offentligheden, at han har aftalt med Kristian Thulesen Dahl, at han skal være forsvarsordfører. Marie Krarup fortæller igen om de holdninger, der fik hende fyret som forsvarsordfører. Fortæller det ikke, at i hvert fald nogle i Dansk Folkeparti ikke følger nogen topstyring?

- Jeg var lidt irriteret over det med Søren Espersen, fordi det ikke er formelt verificeret endnu. Det var noget, jeg gerne ville have lanceret på en anden måde, men jeg oplever ikke nogen ond vilje - jeg tror bare, det var noget, der skete i kampens hede.

- Og jeg oplever ikke, at Marie Krarup har udfordret Dansk Folkepartis forsvarspolitik - hun har bare et særstandpunkt. Det er ikke noget, jeg mener, er definerende for, om der kommer ro på DF's indre linjer.


Politik. Dansk Folkeparti i blå blok. Krav til en borgerlig statsminister.

DF's ydre linjer.

Her ligger det stadig fast, at DF ikke længere flirter med at kunne pege på andet end en borgerlig statsminister. Det ligger også - nogenlunde - fast, at der lige nu kun er en erklæret borgerlig statsministerkandidat, og at det er Venstres Jakob Ellemann-Jensen.

Til gengæld stiller vi ikke ultimative krav om f.eks. en folkeafstemning om EU. Her vil vi finde en balance, hvor man kan have en slags våbenhvile.

Morten Messerschmidt, DF, formand

Ligesom alle andre opfatter Morten Messerschmidt dog også Konservatives Søren Pape Poulsen som statsministerkandidat. Hvem af dem, Messerschmidt ønsker, hans parti skal pege på, hvis der bliver blåt flertal, kommer til at afhænge af, hvem der vil levere mest til DF.

Og Messerschmidt har én rød linje, som ingen af dem kan træde over, hvis de skal regne DF med i deres flertal. De skal forpligte sig på, at Danmark ikke tilslutter sig nye FN-erklæringer, EU-traktater og aftaler som Marrakesh-erklæringen mellem europæiske og afrikanske lande om migration, uden at befolkningen får mulighed for at sige nej i en folkeafstemning.

- Det er en decideret showstopper for os, hvis de ikke vil give den garanti. Hvis det alligevel kommer til at ske, vil vi udløse et folketingsvalg.

- Til gengæld stiller vi ikke ultimative krav om f.eks. en folkeafstemning om EU, selvom vi vil have Danmark ud. Her vil vi finde en balance, hvor man kan have en slags våbenhvile. Gjorde vi det til et krav, vil det være den sikre garanti for, at vi sætter os uden for indflydelse, fordi det vil V eller K aldrig give os. Så tvinger vi Konservative til at gøre det, som er Venstres inderste håb: At søge samarbejde med Radikale. Det får vi ikke mindre EU af.


Morten Messerschmidt vil også have Danmark ud af menneskerettighedskonventionen. Han ved godt, at udsigterne til det er dårlige. Men det vil være et krav til en borgerlig statsminister, at vedkommende accepterer, at Danmark efter britisk inspiration sætter et arbejde i gang, der kan føre mod en løsere tilknytning til konventionen.

- Det vil være et meget centralt krav for os i en regering. Det skal handle om, hvordan vi kan bevæge os i en retning mod at komme ud af konventionen, uden at vi dermed også taler os selv ud af forhandlingslokalet. Kravet vil være en accept af at igangsætte et arbejde, en kommission f.eks., der skal undersøge, hvordan vi udfordrer det demokratiske problem, der er i, at vi hele tiden bliver underkendt på især vores udlændingelovgivning.

- Hvis vi skal skære det til: Vi har et klart krav om ikke mere EU og ikke flere FN-konventioner. Og et klart krav om et opgør med menneskerettighedskonventionen. Det er betingelsen for, at jeg overhovedet vil overveje at pege på Jakob Ellemann-Jensen eller Søren Pape Poulsen.


Til gengæld er det ikke noget ufravigeligt krav til nogen af dem, at de tager DF med i regering.

Da Messerschmidt erklærede sig som formandskandidat i november sagde han ellers til Berlingske:

"Hvis der skal laves en blå regering, skal vi være en del af den."

Men det er alligevel vigtigere, at Radikale ikke bliver en del den.

- For mig er det et altovervejende udgangspunkt mere end et krav, at vi skal i regering. Vi vil gå til forhandlinger med ønske om at komme med, men det må ikke ende med, at V og K i stedet danner regering i overensstemmelse med Radikale. Jeg vil hellere have en borgerlig regering uden DF end en borgerlig regering, der bygger på Radikale.

- Danske Folkeparti er politisk, der hvor jeg er. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Så dit krav over alle til en borgerlig statsminister er i virkeligheden, at Radikale ikke får indflydelse?

- Ja, men det burde jo slet ikke komme an på det. Jeg betragter ikke Radikale som et borgerligt parti.


Det er DF`s ydre liv, og hvordan det skal forvaltes, hvis næste valg kommer til at give et borgerligt flertal. Det kommer ikke til at ske inden f.eks. næste gruppemøde i Dansk Folkeparti.

Det bliver sandsynligvis heller ikke inden næste årsmøde i Dansk Folkeparti, hvor Morten Messerschmidt håber på at få de delegeredes mandat til at vinde magt i DF`s indre liv. Årsmødet er i tredje weekend i september, og de syv måneder, det tager at nå frem til det, kan blive rigtigt lange.

Kan vi overhovedet være sikre på, at du har flertal i folketingsgruppen for den politik, du udstikker i f.eks. interviews som dette?

- Ja, det kan I være helt sikre på. Der er ingen tvivl om, hvor Dansk Folkeparti og folketingsgruppen er politisk - de er der, hvor jeg er.

Boris Johnson har undskyldt i Underhuset for at have begået fejl og for håndteringen af sagen, der er blevet døbt "partygate". To år efter brexit slås den britiske premierminister med dét og mange andre udfordringer. Men han har også fået en stor sejr. Foto: Henry Nicholls/Reuters

Regeringskollaps i Nordirland, skidesure skotter og tømmermænd i Downing Street: Her er seks aktuelle konsekvenser af brexit

Den 31. januar 2020 forlod Storbritannien formelt EU. Vi har altså rundet to år for det epokegørende brexit, og derfor kan man så småt begynde at evaluere forløbet.
Det gør Ole Helmersen, lektor i britiske studier på Copenhagen Business School, i denne artikel, og vurderingen er ikke overdrevent positivt. 

I Nordirland er der politisk uro, og førsteministeren er netop gået af. I Skotland drømmer flere og flere om selvstændig. Og så flygter toprådgivere fra premierministeren Boris Johnson og hans drukgilder.

Læs om det og tre andre punkter i denne artikel.

To år efter at briterne trådte ud af EU, trækker de stadig tvivlsomme overskrifter. Snart sender Avisen Danmark en journalist på reportagetur i Storbritannien, men allerede nu kan du læse lektor Ole Helmersens bud på, hvordan det går med brexit.

Brexit: Den politiske uro ulmer i Nordirland, og nu er landets førsteminister trådt af.

I Downing Street 10 sidder en “ærkepopulist”, og for tiden flygter topfolkene i premierministerens stab væk fra ham og hans druksager.

Flere og flere i Skotland drømmer om selvstændighed.

På grund af øget bureaukrati holder lastbiler i timelange køer ved indgangen til den franske kanal i havnebyen Dover.

For dig, som måske vil studere eller arbejde i London, er det blevet mere besværligt at få opholdstilladelse i landet.

Til gengæld er bedre britisk kontrol med indvandring og immigration, som var et af hovedmålene med brexit, blevet indfriet.

I overskriftsform er det nogenlunde sådan, at virkeligheden ser ud på de britiske øer. Det fortæller Ole Helmersen lektor i britiske studier på Copenhagen Business School (CBS) og forfatter til bogen Brexit Britain - Global Britain eller Little England (2020).

- Det er svært at pege på noget substantielt godt, som briterne endnu har fået ud af brexit, siger han.

Formelt trådte Storbritannien ud af EU den 31. januar 2020. To gange er jorden nået rundt om solen siden da, og derfor kan man ifølge Ole Helmersen godt begynde at evaluere på, hvor godt det egentlig går med brexit, også selvom covid-19-pandemien slører billedet lidt.

Her følger seks punkter, som lektoren i britiske studier har udvalgt til Avisen Danmark.

1 Grænsestreger i havet og regeringskollaps i Nordirland

Den er 499 kilometer lang og en hovedpine for den britiske regering: Grænsen mellem Irland og Nordirland.

Først var det hårdknuden, som spillede en hovedrolle, da Theresa Mays brexit-aftale fejlede. Senest (torsdag den 3. februar) er førsteministeren i Nordirland Paul Givan gået af på grund af grænsen.

Problemet er, at både EU og Storbritannien har indbyrdes og modstridende krav.

På den ene side forlanger EU, at der skal være kontrol med varer og personer mellem Irland (EU-land) og det britiske Nordirland (ikke-EU-land), præcis som det er tilfældet ved alle EU’s øvrige ydre grænser.

På den anden side forlanger Storbritannien, at grænsen mellem de to lande fortsat skal være helt åben, da det er en vigtig præmis i den Langfredagsaftale fra 1998, der sluttede 30 års borgerkrig i Nordirland.

Boris Johnson og hans forhandlere fik gennemført en vaks idé, som de troede løste problematikken: De rykkede grænsen ud i Det Irske Hav. I stedet for kontrol mellem Irland og Nordirland, er der derfor kontrol mellem England og Nordirland.

Men det skabte nye problemer, forklarer Ole Helmersen:

- Mange nordirske unionister føler, at Boris Johnsons regering har solgt Nordirland til Irland for at få brexit-aftalen igennem.

Tilsyneladende er der også blevet snydt med stikprøvekontrollen. I sidste uge kom det frem, at Nordirlands landbrugsminister Edwin Poots har givet ordre om at stoppe tjek af landbrugsvarer, der kommer fra det øvrige Storbritannien til Nordirland.

Det åbenlyse brud på brexit-aftalen var for meget for førsteministeren Paul Givan, hvis opsigelse i skrivende stund har efterladt Nordirland uden en fungerende provinsregering.

2 Premierministeren, der ville være konge af hele verden

Det sker på et tidspunkt, hvor premierminister Boris Johnson i forvejen slås med gevaldige politiske tømmermænd. I månedsvis har der lydt forskellige nuancer af beklagelser fra den blonde brite, efter at det kom frem, at der har været holdt private fester i Downing Street 10, alt imens den øvrige befolkning var forbudt ved corona-lov at samles.

Mandag den 31. januar udkom en 12 sider lang rapport om festerne i embedsboligen, der konkluderede, at alkoholforbruget har været overdrevet og dømmekraften dårlig.

Og torsdag den 3. februar, samme dag som Paul Givan gik af, sagde fire af Boris Johnsons tætteste medarbejdere op: Hans mangeårige rådgiver Munira Mirza, kommunikationschef Jack Doyle, stabschef Dan Rosenfield og den øverste privatsekretær Martin Reynolds.

Nu tænker du måske: hvad har det alt sammen med brexit at gøre?

Ifølge Ole Helmersen fra CBS er Boris Johnson og brexit uløseligt forbundet. Den tidligere borgmester i London er ikke blot en katalysator for udtrædelsen, han er også en af konsekvenserne af brexit.

- Han er en ærkepopulist, som ikke er drevet af nogen form for ideologi. Han har en ubændig trang efter personlig magt, som han tilsyneladende ikke rigtig ved, hvad han skal stille op med eller i hvert fald har vist sig uegnet til at forvalte, siger Helmersen.

Han er en ærkepopulist, som ikke er drevet af nogen form for ideologi. Han har en ubændig trang efter personlig magt, som han tilsyneladende ikke rigtig ved, hvad han skal stille op med eller i hvert fald har vist sig uegnet til at forvalte.

Ole Helmersen, lektor i britiske studier på Copenhagen Business School

Siden Boris Johnson var dreng i overklassens Storbritannien, har han haft en ambition om at være konge af verden. Det skrev han i hvert fald stile om i grundskolen.

Op til brexit-afstemningen vævede han længe mellem, om han skulle stille sig på remain eller leave-siden.

- Boris Johnson har altid trukket et spor af skandaler efter sig og er kendt for at have et afslappet forhold til sandheden. Men han har også vist sig som en ekstremt dygtig kommunikatør og som en, man ikke skal undervurdere, siger Helmersen, der mener, at premierministeren er i gang med at ændre kulturen i britisk politik.

- Mange i det gamle Konservative parti vrider sig i ubehag, for de aner ikke, hvad de skal gøre ved ham eller med ham.

3 Skotske drømme om selvstændighed

Længe før, Boris Johnson blev premierminister, omtalte han engang skotterne, som nogen, "der kommer med hatten i hånden”. Men nu - efter brexit - drømmer flere og flere i Skotland om helt at løsrive sig fra England.

- Det ligger og simrer. Mange skotter er sure over, at de føler, at de er blevet stemt ud af EU af englænderne, siger Ole Helmersen.

Og det er de i og for sig også. I hvert fald stemte hele 62 procent af den skotske befolkning for at blive i EU, da der var brexit-afstemning i 2016.

Få år tidligere var netop tilknytningen til EU et af argumenterne for, hvorfor Skotland skulle bevare tilknytningen til London. Ville de ikke være en del af Storbritannien, kunne de heller ikke regne med at forblive medlemmer af EU, så da skotterne i 2014 fik et valg om selvstædighed, foretrak 55 procent at forblive i Det Forenede Kongerige med England, Wales og Nordirland.

- Men efter brexit har vilkårene ændret sig fuldstændig. Det skotske nationalparti har vundet større og større indflydelse, og opbakningen til løsrivelsen er stødt stigende, siger Helmersen.

Særligt de unge er trætte af englænderne. Hele 72 procent af skotterne i alderen 16-35 år vil løsrive sig.

Foreløbig har det britiske parlament sagt nej til en folkeafstemning. Men før eller senere vil presset blive så stort, at det næppe kan ignoreres.

- Og så kan det i yderste konsekvens ende med, at der ikke længere eksisterer noget, som hedder Storbritannien, siger Helmersen.

4 Lastbilskøer som kan ses fra rummet

Med britisk sans for tabloid tone kunne man for et par uger siden læse en sensationel rubrik i avisen The Mirror: “Kæmpe lastbilskøer i Dover er så lange, at du kan se dem på Google Maps.”

Nu forholder det sig imidlertid sådan, at man kan se det meste trafik på Google Maps satellitbilleder, men det rokker ikke ved pointen: Efter brexit har der været kæmpelange bilkøer på vej ind og ud af Storbritannien ved den franske kanal.

En britisk lastvognschauffør ved navn Ciaran Donovan udtalte i sidste uge til The Guardian, at det er “sjælenedbrydende” at sidde i timevis i kø, før han kan få lov til at passe sit arbejde med at eksportere varer ud af landet. Hans rekord var 16 timer i kø på grund af manglende papirer.

Igen og igen forsikrer den britiske regering, at det intet har at gøre med brexit. Men ifølge Ole Helmersen er det svært at tro på:

- Det har ført til en stigende bureaukratisering, som har gjort, at det ikke er lige så attraktivt at køre lastbil ind og ud af Storbritannien. Det var jo også derfor, at vi efteråret så, at der var akut mangel på chauffører.

5 Hvad har brexit betydet for os danskere?

For alle os med rødbedefarvet pas er rejsen til Storbritannien også blevet mere besværlig. Især for danskere, som gerne vil arbejde eller studere på de britiske øer, fortæller Ole Helmersen.

- Men bortset fra det har brexit ikke haft den store betydning for Danmark. Det er ikke sådan, at du kan sætte dig ned og sige, at den danske BNP er blevet påvirket så og så meget, siger han.

Det komplicerer også billedet, at det er vanskeligt at sige, hvad der skyldes coronakrisen, og hvad der er forårsaget af brexit. Men det store fremtidsmareridt, der engang tegnede sig, synes ikke at være blevet virkelighed. Måske lige med undtagelse af fiskeindustrien.

Brexit har medført et stort tab af kvoter for de danske fiskere. 326 danske fiskefartøjer med besætninger på op til seks mand hver, har mistet fiskemuligheder. 16. december sidste år blev de tildelt 1,3 milliarder kroner fra EU i kompensation og ophugningsstøtte.

6 Sejren: “Take back control”

Men hårdest er det altså gået ud over Storbritannien selv. Og Ole Helmersen har svært ved at pege på, hvor brexit for alvor har gjort briterne godt.

- Boris Johnson lovede jo en hel masse ting, og intet af det har han rigtigt indfriet, siger han.

På et punkt har udtrædelsen dog været en ubetinget succes: For den britiske suverænitetsfølelse og kontrol over indvandringen.

- To take back control (at tage kontrollen tilbage, red.) var et af hovedargumenterne i hele brexit-kampagnen. Britisk politik skulle dikteres fra London, ikke Bruxelles, og selvom processerne er blevet mere besværlige, er de i hvert fald lykkedes med det, siger Ole Helmersen og nævner indvandringen som et eksempel.

- De kan selv bestemme, hvem de vil have ind, og hvornår de vil have dem ind. Så hvis de for eksempel gerne vil have rumænske frugtplukkere i sommermånederne, men ikke vil have dem til at hutle rundt på gaden i London om vinteren, så tilrettelægger de bare deres indvandringssystem sådan. Dét fejrer Boris Johnson naturligvis som en kæmpe sejr.

<![CDATA[<script async src=https://modules.wearehearken.eu/avisen-danmark/embed/14443.js></script>]]>
Embed: Emil i Storbritannien

Emil i Storbritannien: Hvad interesserer du dig for?

Fredag den 11. februar rejser reporter Emil Jørgensen til Storbritannien for at tage temperaturen på briterne og brexit. 

Du kan være med til at tilrettelægge reportageturen. Hvis du har en idé eller et spørgsmål, som du synes, at Emil skal undersøge, kan du skrive direkte til ham på https://spoerg.avisendanmark.dk

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) mener ikke, at atomkraft bør stemples som en grøn energiform af EU. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Når Dan Jørgensen stejler over atomkraft, beskytter han dansk økonomi mere end klimaet

Den danske klimaminister Dan Jørgensen (S) er ikke i tvivl: Atomkraft er ikke en god løsning på klimakrisen, og EU skal ikke stemple teknologien som grøn. Men det mener hans europæiske kollegaer ikke nødvendigvis. Atomkraft en teknologi, der er i stand til stabilt at producere store mængder energi uden at udlede co2. Derfor fremstår atomkraft som en belejlig og smertefri genvej ud af klimakrisen for rigtig mange lande. Og det er derfor, at EU-Kommissionens udspil den 31. december inkluderede atomkraft. Når Dan Jørgensen stejler, er det fordi, det konkret betyder færre penge til nye danske vindeventyr og flere til de lande, der er stærke på atomteknologi. Det skriver klimajournalist Emilie Bonde Aagaard i en analyse, som du naturligvis kan læse i sin helhed lige her.

Man får næsten mistanke om, at EU-Kommissionen havde håbet, at nyheden blev overset, da de listede deres udspil ud, mens alle andre havde travlt med nytårsforberedelserne 31. december sidste år.

Men overset blev det ikke. For nyheden om at EU-Kommissionen ønsker at inkludere atomkraft på den grønne taksonomi-liste - altså EU’s liste over bæredygtige investeringer - har den seneste måned vakt stor debat i flere medlemslande.

I Frankrig klappede præsident Emmanuel Macron i sine grønne hænder, for han ser opførelsen af nye atomreaktorer som en vigtig del af den grønne omstilling af landet. I Tyskland, hvor man er gået lige modsat og lukker atomkraftværker til fordel for blandt andet vindenergi i disse år, var modtagelsen ikke overraskende noget mere kølig.

Den danske klimaminister, Dan Jørgensen (S), var heller ikke i tvivl: Atomkraft er ikke en god løsning på klimakrisen, og EU skal ikke stemple teknologien som grøn.

Ministerens argumenter har de seneste uger blandt andet lydt, at atomkraft den dag i dag giver en risiko for katastrofale ulykker, og at vi endnu ikke har løst problemet med, hvad vi skal gøre af det farlige, radioaktive affald, som dannes i reaktorerne.

Så hvorfor overhovedet overveje teknologien, når vi nu har ”ægte grønne” teknologier som sol og vind? Spørger klima-, energi og forsyningsministeren.

Skal klimakrisen bremses, og det skal den, kommer vi til at hakke en hæl og klippe en tå alle sammen.

Dertil kommer en bekymring, som Dan Jørgensen selv er mere tilbageholdende med at udtrykke helt eksplicit, men som man må formode øger hans modstand mod kommissionens forslag: Hvis atomkraft anses som en grøn investering, vil det unægtelig trække investeringer væk fra sol og vind og mod atomkraft.

Helt konkret betyder det: Færre penge til nye danske vindeventyr og flere til de lande, der er stærke på atomteknologi. Så for den danske regering og Dan Jørgensen er det formentligt ikke kun klimaet, man forsøger at beskytte, men også dansk økonomi.

Med alt det in mente hvorfor skulle Danmarks så overhovedet overveje at være med til at lukke atomkraft ind på grøn stue i EU?

Det er der ifølge tungtvejende institutioner som FN’s klimaagentur IPCC og det internationale energiagentur IEA én særlig grund til: Vi har uhyre travlt med at få løst klimakrisen.

Travlt med at stoppe brugen af fossile brændstoffer og dermed reducere mængden af co2, som vi udleder til atmosfæren. Skal EU nå sit mål om klimaneutralitet, kan det simpelthen ikke lykkes med sol og vind alene, lyder vurderingen.

Det kan det dog muligvis for Danmark, fordi vi i forhold til vindenergi har trukket det længste strå overhovedet: Vi har hav hele vejen rundt om vores lille land, og særligt Vesterhavet er en drøm, når der skal bygges effektive havmøller. Så heldige er langt fra alle lande, og i lande, der ikke er lige så gunstigt placeret i forhold til vedvarende energiproduktioner, er atomkraft ofte kærkomment.

Dertil skal tilføjes, at sol og vindenergi kun kan laves, når der faktisk er sol og blæst. Men vi har brug for sikre forsyningssikkerheden i hele EU, også når man om få år ikke længere vil ty til olie og kul som backup.

Tal fra danske Energinet viser, at vi selv i Danmark nyder godt af, at der er atomkraft i EU: Hvis et land som Frankrig skulle vælge at lukke ned for deres atomkraftværker, bliver forsyningssikkerheden herhjemme simpelthen ramt: Du og jeg vil ende med at opleve flere strømnedbrud uden fransk atomkraft.

Alt i alt er atomkraft en teknologi, der er i stand til stabilt at producere store mænger energi uden at udlede co2. Derfor fremstår atomkraft som en belejlig og smertefri genvej ud af klimakrisen for rigtig mange lande.

Og det er derfor, at EU-Kommissionens udspil den 31. december inkluderede atomkraft. En beslutning, som Kommissionen i denne uge stadig stod ved, da den præsenterede et revideret udspil.

- Udspillet er måske ikke perfekt, men det er en løsning. Det flytter os tættere på vores ultimative mål om klimaneutralitet, lød det i onsdags fra den irske EU-kommissær Mairead McGuinness på et pressemøde om sagen.

Og nej, atomkraft er ikke perfekt. For selv om teknologien har udviklet sig siden frygtelige hændelser som katastrofen i Tjernobyl i 1986, er der stadig en lille risiko for alvorlige ulykker, når man har med så potent en teknologi at gøre. Affaldet skal deponeres så godt, at fremtidige generationer ikke kommer til at stå med endnu en regning for vores kortsigtede beslutninger.

Men skal klimakrisen bremses, og det skal den, kommer vi til at hakke en hæl og klippe en tå. Spørgsmålet er, om det her bliver en af de gange, hvor Danmark må give sig.

Lyt: Spritbilist bragede ind i Freddie og Marlenes hus

I september 2021 tog en stille søndag formiddag en akut drejning for ægteparret Freddie
og Marlene Lund, da en bil bragede ind i deres hus og efterlod dem med
et kæmpe hul i muren.  Bag rattet sad en af de tusindvis af danskere, der hvert år bliver dømt for spirituskørsel.

- Til livet hører døden altså også, for ellers mærker man ikke livet. At det lige skulle ske sådan her, det er noget andet, men det er bare en tanke om, at alt er usikkert, fortæller Marlene Lund i dag.I dette afsnit af podcasten "Danmark fortæller" kan du høre, hvordan Freddie og Marlene Lund kom videre efter den voldsomme episode i hjemmet.

Du finder podcasten "Danmark fortæller" i appen Nyhedskiosken eller på avisendanmark.dk/podcasts. Du kan også gå direkte til podcasten ved at trykke ”læs hele artiklen” herunder.

Tilbage i september 2021 tog en stille søndag formiddag en akut drejning for ægteparret Freddie og Marlene Lund, da en bil bragede ind i deres hus og efterlod dem med et kæmpe hul i muren. Bag rattet sad en spritbilist, og episoden satte både fysiske og psykiske spor i deres hverdag.

- Til livet hører døden altså også, for ellers mærker man ikke livet. At det lige skulle ske sådan her, det er noget andet, men det er bare en tanke om, at alt er usikkert, fortæller Marlene Lund i dag.

I dette afsnit af podcasten "Danmark fortæller", hvor vi læser de bedste artikler fra avisen op, kan du høre hvordan Freddie og Marlene har det i dag efter den voldsomme episode sidste år. Episoden er sidste del af serien "Genbesøgt", og den blev bragt i JydskeVestkysten.

Du kan finde flere afsnit af "Danmark fortæller" ved at klikke her, og du kan læse artiklen fra dette afsnit ved at klikke her.