Annonce
Jens  Frich var en glad mand, da han blev kåret til årets fisker i 2018, men takket være brexit er det nu gået helt i fisk. Kvoterne er blevet beskåret, så flåden er reduceret og det samme er besætningen. Arkivfoto Jørgen Kirk
Erhverv

Brexit: Så blev det heller ikke værre, jo, for fiskerne

På grund af coronaen er det svært for de fleste at vurdere betydningen af brexit. Men det store fremtidsmareridt, der tegnede sig, synes ikke at være blevet virkelighed. Bortset fra fiskeriet, det har mistet kvoter, så det kan mærkes.

Brexit:  Om kort tid, 31. januar, er det nøjagtig et år siden, Storbritannien forlod EU. De negative konsekvenser, set ud fra et dansk perspektiv, synes ikke at være nær så store, som de blev forudset.

Det mener såvel cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen som Lasse Hamilton Heidemann EU- og international chef i Dansk Erhverv - begge med forbehold for at det er svært at afgøre, hvilke udsving og tendenser skyldes brexit, og hvilke der skyldes corona.

- Det har udviklet sig noget mindre slemt end frygtet. Briterne har ikke haft så mange andre steder end det velkendte europæiske marked at købe ind, siger Søren Kristensen.

- Lige nu er der økonomisk godt gang i den, så vi sælger rundt om i verden, også i Storbritannien. Når det er gået bedre dér end ventet, hænger det sammen med den handelsaftale, der blev indgået, for den betyder, at det praktisk talt er samme regler, der gælder. Begynder de at ændre på dem. og det var jo oprindeligt disse regler, de med deres udmeldelse ville bort fra. bliver det interessant at se, hvad der sker, siger Lasse Hamilton.

Kaos udeblev

Tidslinjen for brexit - som udmeldelsen med britisk faible for spændstige orddannelser blev kaldt - strækker sig tilbage til 23. juni 2016. Det var den dag, knap 52 procent af briterne ved en folkestemning sagde ja til at forlade EU.

Afstemningsresultatet rejste en flodbølge af dystre og nervøse forudsigelser, og flere op- og nedture i den danske eksport til Storbritannien fulgte derefter, dog mest nedture. Det seneste år, efter at brexit er blevet en realitet, er kurven generelt steget.

Ud fra tal fra Danmarks Statistik og Refinitiv Datastream har Sydbank lavet grafer for udviklingen af henholdsvis eksport til og import fra Storbritannien. De viser, at med januar 2016 som udgangspunkt er eksporten til Storbritannien steget både frem til briternes udtræden af EU og frem til 1. december 2021. Det er imidlertid mindre end den samlede danske eksports stigning i samme perioder.

Importen fra Storbritannien er faldet i de pågældende perioder, mens den samlede danske import at varer fra andre lande er steget betragteligt.

- Vi sælger fortsat til dem, men de sælger ikke så meget til os. Kaos er under alle omstændigheder udeblevet, fordi der kom en handelsaftale til sidst, konstaterer Søren Kristensen.

Papirbøvl

I eksport af serviceydelser er det dog blevet kompliceret.

- Hvis der skal leveres en dansk vindmølle, er det ikke noget problem. Men hvis der bagefter skal sendes en tekniker for at yde service af en slags, så har vi straks et uoverskueligt toldbureaukrati, så uden negative effekter har brexit bestemt ikke været, siger Søren Kristensen.

Det kan Palle Damborg tale med om. Han er direktør for Jysk Display, der leverer og opstiller messestande. Samtidig er han hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Industri og formand for brancheforeningen Fremstillingsindustrien.

Han har siden afstemningen i 2016 været i bekymringernes syv sind og har satset på andre markeder end det britiske.

- Det er lidt svært at afgøre, hvad der skyldes corona, og hvad der skyldes brexit, men der har ikke været en eneste messe i Storbritannien i 2021. Vores kunder som udstiller på messerne, vælger andre markeder end det britiske, siger han.

Hans gesjæft er en af dem, der rammes af toldbureaukrati.

- Det er tidskrævende besvær med tusindvis af varenumre på stumper, skruer, møtrikker og lamper, som hver især skal skrives ind i et tolddokument, fortæller Palle Damborg.

Helt i fisk

En af de danske brancher, som har svært ved at se noget som helst andet end negative konsekvenser, er fiskeriet.

Brexit medførte stort tab af kvoter for de danske fiskere. 326 danske fiskefartøjer med besætninger på op til seks mand hver, har mistet fiskemuligheder. 16. december blev de tildelt 1,3 milliarder kroner fra EU i kompensation og ophugningsstøtte.

- Uanset kompensation mangler fiskeriet fremover omsætning på et par hundrede millioner om kroner året, de penge kommer ikke igen, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.

I Hvide Sande har fiskeskipper Jens Frich indskrænket væsentligt som følge af brexit. Han har haft en flåde på fem fartøjer. Nu er den på tre, men der stopper det ikke.

- Jeg skal ned på ét fartøj; det passer til kvotegrundlaget, siger Jens Frich.

For fire år siden, havde Jens Frich 35 fiskere ansat, i dag er antallet nede på 12.

- Der kommer desværre til at ryge endnu flere, siger han.

- Det går ret godt

Inde på land er det en anden type fødevarer, grisekød og mejerivarer, der er interessante. Her er henholdsvis  slagterivirksomheden Danish Crown og mejeriselskabet Arla de helt store danske spillere i Storbritannien.

Danish Crown har sit britiske hoveddomicil og centrallager i Manchester foruden flere forarbejdningsfabrikker med over 700 ansatte i Storbritannien.

Tallene for i år er ikke færdige, men Lars Albertsen, der er senior vice president for Danish Crown i Storbritannien vurderer, at det britiske marked i 2021 aftog omkring 22 procent af det grisekød, koncernen eksporterer, og at der siden brexits ikrafttræden kun er sket "et meget lille fald," som han udtrykker det. Også her er det svært at afgøre om brexit eller corona er den største forklaring.

Umiddelbart mener han ikke, brexit har forårsaget så store ulykker som frygtet, nærmest tværtimod.

- Vi har også oplevet, at papirarbejdet er blevet mere bøvlet, men vi er i forvejen en stor eksportvirksomhed og har de nødvendige ressourcer til den slags, så det vælter os ikke, siger han.

Dertil kommer noget, der for Danish Crown er ret væsentligt:

- Britiske forbrugere kræver tre ting: Britiske varer på hylderne, lam fra New Zealand og dansk bacon. Hvis jeg skal udtrykke det på nordjysk, vil jeg sige, at det går ret godt, siger Lars Albertsen.

Britiske forbrugere kræver tre ting: Britiske varer på hylderne, lam fra New Zealand og dansk bacon. Hvis jeg skal udtrykke det på nordjysk, vil jeg sige, at det går ret godt.

Lars Albertsen, senior vice president, Danish Crown

Mange års erfaring

Ifølge koncerndirektør for Arlas europæiske forretning Peter Giørtz Carlsen har Arla fortsat optimisme omkring det britiske marked.

- Det har stor værdi for vores overordnede forretning, og vi har ikke oplevet en nævneværdig negativ effekt af brexit til dato. Vi har kunnet fortsætte vores eksport stort set uden problemer, lyder meldingen fra ham.

Arla har 25 procent af sin samlede omsætning i Storbritannien, og omkring en fjerdedel af virksomhedens andelshavere er britiske. Årligt eksporterer Arla 170.000 ton mejerivarer til Storbritannien.

Peter Giørtz Carlsen forudser ikke, at næste år bliver en ren gentagelse af 2021, men han tillægger det stor betydning, at også Arla som storeksporterende virksomhed i forvejen har musklerne til at stå imod:

- Der venter en udfordring, når de britiske myndigheder implementerer brexit fuldt ud i 2022. Vi er velforberedte, da vi har mange års erfaring med at håndtere administration ved eksport til lande udenfor EU. Så vi forventer ikke de store forandringer, men det vil kunne mærkes på blandt andet administrative omkostninger og længere ventetider, når brexit er fuldt implementeret.

Mindre attraktivt

I Dansk Erhverv konstaterer Lasse Hamilton Heidemann, at brexit endnu ikke har fået nogen af organisationens medlemsvirksomheder til at bryde sammen. Det mener han heller ikke kommer til at ske fremover.

- Lige nu synes brexit kun at have givet mere administrativt bøvl. Men bøvlet koster penge, og det gør varerne dyrere, og dermed risikerer efterspørgslen at blive mindre.

- På lidt længere sigte kan det sagtens betyde, at vi sælger mindre til briterne og køber endnu mindre hos dem. Storbritannien er blevet et mindre attraktivt marked, siger han.

Brexit-konsekvenser

Målt på indekstal, hvor 1. januar 2016 er sat til 100, var den danske eksport til Storbritannien vokset til 105, da briterne forlod EU 31. januar 2021. Pr. 1. december 2021 er indekstallet 110.

De tilsvarende indekstal tal for al dansk eksport er 115 pr. 31 januar 2021 og 126 pr. 1. december 2021. Med andre ord er eksporten til Storbritannien i stigning, men en mindre stigning end den samlede danske eksport.

Også med 1. januar 2016 som indeks 100 var importen af varer fra England til Danmark pr. 31. januar 2021 faldet til indeks 92 og pr. 1. december 2021 til indeks 82.

Hvad angår al dansk import har det udviklet sig fra indeks 100 pr. 1. januar 2016 til 122 pr. 31. januar 2021 og til 142 pr. 1. december 2021.

Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Effektiv fidus til at undgå tårnhøje el- og gaspriser: Folk køber brændeovne og bygger skorstene i hobetal for at spare på strømmen

Danmark

CO2-afgift koster tusindvis af job: Se, hvor i landet det rammer hårdest

Danmark

For første gang i to år: Storm rammer Danmark

Podcasts

Lyt: Messerschmidt vandt – og hvad sker der nu?

Indland

Verdens største fragtfly kommer til Billund Lufthavn

Udland

New Delhi passerer mere end 600 dage med skolenedlukning

Udland

39 personer ventes døde efter bådulykke ved Floridas kyst

USA's kystvagt forventer ved solnedgang torsdag at indstille søgningen efter 34 personer, der har været savnet efter en bådulykke ved Floridas kyst.

Kultur For abonnenter

5 stjerner til finsk drama: Sovevogn mod verdens ende

Film: Unge, finske Laura ved ikke helt, hvor hun vil hen i livet. Hun ser helst sig selv som del af kæresten, russiske Irinas kulturelt elitære slæng, men føler sig langt mere som det kiksede og akavede påhæng, der konstant befinder sig uden for cirklen og drilles, fordi hun hverken kan holde rigtigt på et vinglas eller udtale forfatterikonernes navne rigtigt.

Kultur For abonnenter

Kunstfilm med vanvittig spændingskurve: Dansk dokumentar går tæt på Leonardo da Vincis mystiske værk

Dokumentarfilm: Den afsindige historie om Kristus-maleriet "Salvator Mundi" åbner i New Orleans, hvor kunstjægeren Robert Simon opdager et glemt værk af Leonardo da Vinci i et skummelt auktionshus og erhverver det for blot 1175 dollars.

Danmark

Forsker overrasket: Corona-utryghed har ikke sat sig i denne gruppe

Danmark

Mette kæmper for retten til at dø: Regeringen vil give ældre ret til at fravælge genoplivning

Danmark

Nul mundbind og coronapas vækker glæde: "Jeg er fra England, og jeg har ikke været hjemme i 2,5 år."

Debat For abonnenter

Meningsmager Henrik List: Gadebilleder under forvandling

Kultur For abonnenter

Filmanmeldelse af 'Lamb': Kan de gamle islandske fortællinger lære det egocentriske, moderne menneske noget om sig selv?

Erhverv

Trods chipmangel: Apple sætter rekord med milliardsalg

Kultur For abonnenter

Filmanmeldelse: 'Tag min hånd' med Mille Dinesen er enten halvsjov komedie eller et relativt morsomt drama

Debat

Debat: Varmeudgifterne skal ned - og fossile brændstoffer skal udfases