Vaccine: Hvis danskerne frivilligt skal kunne vælge, om de vil vaccineres med AstraZenecas vaccine mod covid-19, Vaxzevria, bør det være de praktiserende læger, der ordinerer vaccinen.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i et notat til Folketinget, der mandag eftermiddag har dannet ramme om et møde mellem partiernes sundhedsordførere og sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Her har man diskuteret muligheden for at etablere en model for frivillig vaccination med Vaxzevria, men det lykkedes ikke at nå frem til en konkret løsning.

I oplægget fra Sundhedsstyrelsen lyder det, at der er muligt at etablere et tilbud, hvor borgere, der måtte ønske det, kan vælge at blive vaccineret med vaccinen fra AstraZeneca uden for massevaccinationsprogrammet, efter konkret og individuel lægelig ordination.

Samtidig skriver Sundhedsstyrelsen, at et frivilligt tilbud om at lade sig vaccinere med Vaxzevria ikke vil have 'større betydning for epidemikontrollen'.

De Praktiserende Lægers Organisation ønsker ikke at indgå en kollektiv aftale om at benytte vaccinen fra AstraZeneca.

Det fastslår formanden for PLO, Jørgen Skadborg, overfor Politiken.

Risikoen for alvorlige bivirkninger er ’for stor’, så borgere, der ønsker at blive vaccineret mod covid-19, må vente, til de kan få et skud med de andre, bedre alternativer, er hans vurdering efter at have læst oplægget fra Sundhedsstyrelsen.

- Men selvom vi ikke kollektivt kommer til at lave en aftale om honorar, afleveringer og den slags med myndighederne, kan det jo godt være, at der er enkelte praktiserende læger, der alligevel vil deltage, siger Jørgen Skadborg til Politiken.

De praktiserende lægers videnskabelige selskab er heller ikke tilhængere af den model, Sundhedsstyrelsen har fremlagt.

- Ud fra notatet kan vi ikke sige entydigt ja eller nej til den opgave. Mine kolleger er i forvejen delte, så vi får uanset hvad ikke alle praktiserende læger med. Der er for mange uafklarede spørgsmål, siger formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, til Politiken.

Efter mødet i Folketinget mandag eftermiddag er der endnu ikke fundet en løsning på en frivillig model, men myndighederne arbejder med at finde ud af, hvem der kunne stå for at vaccinere borgerne med Vaxzevria, oplyser Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, til Ritzau.

- Modellen er på papiret fin. Hvis nogle ønsker at få en AstraZeneca-vaccine, tror jeg ikke, der er politisk flertal for at modsætte sig det.

- Men der skal være noget logistik omkring det, der skal være nogle, der rent faktisk også vil stille sig op og stikke folk i armene. Det er den helt praktiske udfordring, siger han til Ritzau.

Det Konservative Folkepartis sundhedsordfører, Per Larsen, udtaler efter mødet, at partiet ikke vil stå 'hårdnakket' fast på at tilbyde AstraZeneca-vaccinen på frivillig basis, hvis praktikken er for vanskelig og lægerne ikke vil tage del i ordningen.

- Men vi havde jo gerne set, at man kunne få færdigvaccineret dem, som havde fået første stik, for det synes vi, var helt oplagt, siger han til Ritzau.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil Sundhedsstyrelsen vende tilbage til Folketingets partier med oplæg til nye drøftelser, når styrelsen har været i dialog med de relevante parter.

Samtidig oplyser sundhedsministeren, at Danmark er i dialog med flere lande om at bytte de AstraZeneca-vacciner, vi har tilovers.

- Kan vi lave en byttehandel med nogle lande, hvor vi sender AstraZeneca-vacciner til dem, og vi får nogle af deres Pfizer-vacciner, så er det selvfølgelig uhyre interessant, siger Magnus Heunicke til Ritzau.

Brugen af AstraZenecas vaccine blev sat på pause i Danmark og flere andre lande i midten af marts, mens man undersøgte, om der var sammenhæng mellem vaccinen og en række sjældne tilfælde af blodpropper, der var observeret blandt modtagere af vaccinen.

Onsdag i sidste uge blev AstraZeneca-vaccinen så indtil videre fjernet fra det danske vaccinationsprogram.

Her fortalte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde, at man havde konstateret en sammenhæng mellem AstraZeneca-vaccinen og de sjældne blodpropper, der betød, at man ikke ville løbe yderligere risiko ved fortsat at tilbyde vaccinen.

Bivirkningerne opstår kun i meget sjældne tilfælde og rammer ifølge Sundhedsstyrelsen kun omkring én ud af 40.000 vaccinerede.

Da vaccinen blev taget ud af massevaccinationsprogrammet, manglede knap 150.000 danskere stadig at modtage det sidste af de to stik med AstraZeneca-vaccinen for at være færdigvaccinerede.

Ifølge Ritzau har Danmark 270.000 doser af vaccinen på lager, hvortil der kommer yderligere 325.000 doser i maj måned.

Midt i en kritisk genopretning af Danske Banks forretning og image sker det sidste, som Danmarks tungeste finansielle virksomhed havde brug for: Topchefen, hollandske Chris Vogelzang, stoppede mandag morgen med omgående virkning.

Plettet af en hvidvasksag fra sin gamle arbejdsplads, den hollandske storbank ABN Amro, der netop har indgået et forlig og betaler en bøde på 3,6 milliarder kroner. Sagen har rullet længe, men uden at blive sat i forbindelse med Chris Vogelzang. Nu er han sigtet i sagen.

Da han tog jobbet i Danske Bank, sagde han selvsikkert til Berlingske: "I am a very clean guy". Altså, Chris var ren. Nu skal han hjem til Amsterdam og forsvare sin uskyld, men alene mistanken mod ham er uforenelig med at lede Danske Bank, der stadig roder med sin egen hvidvaskskandale.

Meget tydede ellers på at gå den rigtige vej i Danske Bank, men nu er bundlinjen, at storbanken endnu engang udløser hovedrysten hos kunderne, frustration hos de tusindvis af ansatte og hævede øjenbryn hos politikere og myndigheder.

For bankens bestyrelsesformand, Karsten Dybvad, er situationen ekstra prekær. Han har tidligere fortalt om de grundige baggrundstjek, han lavede af Chris Vogelzangs fortid, inden topchefen blev ansat. Selvfølgelig lavede han det. Der måtte for alt i verden ikke været snavs på den nye redningsmands cv, og da slet ikke noget, der lugtede af hvidvask.

I omverdenen lignede Chris Vogelzang den rigtige mand på det rigtige tidspunkt. Store dele af toppen af Danske Bank var enten fyret, smuttet videre til andre jobs eller stod foran udskiftning. Hollænderen ankom efter et ydmygende forløb, hvor det havde vist sig umuligt for Danske Bank at finde en kronprins i egne rækker.

Da hvidvaskskandalen kostede topchefen Thomas Borgen jobbet i 2018, stod et meget anerkendt medlem af direktionen, Jacob Aarup-Andersen, klar som afløser. Men Finanstilsynet underkendte Aarup-Andersens erfaring med bankdrift, og Danske Bank sadlede om at pegede på en anden af sine direktører, den joviale Jesper Nielsen, som ny topchef.

Men han havde også rod i bagagen og måtte tage skraldet for, at tusindvis af privatkunder havde tabt penge på et af Danske Banks mest populære investeringsprodukter, Flexinvest Fri. Han var også uegnet.

Derfor var det en lettelse, at Chris Vogelzang kom udefra og kunne tage hårdt fat om Danske Bank og alle bankens problemer. Udover at erklære sig ”ren” delte han som det første sin e-mail-adresse med hele Danmark. Enhver kunne skrive sine tanker og kritik direkte til topchefen. Der skulle fejes gulv helt ud i hjørnerne.

Talrige gange har man hørt Chris Vogelzang fortæller om projektet "Better Bank", der i 2023 både skal have ryddet op i fortidens synder og samtidig skabe en langt mere effektiv og konkurrencedygtig bank. Han havde omsider sat sit eget lederteam, og så skulle resultaterne vise sig.

Nu er Vogelzang væk, men denne gang havde Danske Bank faktisk en kronprins inden for rækkevidde. Chefen for risikostyring, Carsten Egeriis, 44 år, tiltræder straks jobbet som chef for finanskæmpen, som han har arbejdet for i blot fire år. Samlet har han dog over 20 års erfaring fra den internationale bankverden, og han mener selv at have fået det nødvendige nik fra Finanstilsynet til at iklæde sig topjobbet.

Carsten Egeriis er en talknuser, der har sidder skærmet fra både kunder og offentlighed. Nu får han hovedkulds opgaven med at tegne Danske Bank udadtil, skabe nye rokader i topledelsen og ikke mindst holde banken langt væk fra nye møgsager.

Med ja-hatten på kan Chris Vogelzangs overraskende exit blive en fordel for Danske Bank. Hollænderen forbindes med en kras oprydning i banken. Store fyringsrunder og spareprogrammer bærer hans navn. Og så lærte han aldrig at tale dansk, som han ellers lovede ved sin tiltrædelse.

Egeriis forbindes ikke med oprydningen efter hvidvaskskandalen. Med lidt held kan han tegne billedet af en Danske Bank, der er kommet videre. Det kræver blot, at det sidste skelet er væltet ud af skabet.

Overblik: En betændt debat om drengebørns ret til selv at bestemme over deres forhud er blusset op flere gange de seneste år. Langt de fleste danskere vil forbyde religiøse omskæringer af drengebørn, men politikerne er imod. Tirsdag skal sagen igen tages op i Folketinget. Men hvad er op og ned i diskussionen? Avisen Danmark giver her et overblik over, hvorfor jøderne og muslimerne vil have lov til at omskære deres drengebørn, og hvorfor politikerne stik imod befolkningens ønsker ikke vil indføre et forbud.

Vi plejer at være enige om at hade hinandens fodboldhold. Men nu står vi skulder mod skulder og brækker os over vores respektive klubber, Liverpool og Manchester United. For planerne om en lukket Super Liga for Europas rigeste - ikke de bedste - tilintetgør alt, hvad vi lærer vores børn, at sport handler om.

Hertil og ikke længere.

Som henholdsvis Liverpool- og Manchester United-fan er vi sjældent tunet ind på samme fodboldfrekvens. Men mandag formiddag delte vi afskyen. Vores hjerteklubber er på vej ud på en færd, som vi ikke hverken vil eller kan følge dem i. De - hvis resultater har ødelagt hele dage og uger, skabt narkolignende lykkerus og faciliteret smukke fællesskaber udenfor banen igennem årtier for os begge - skal måske ikke være en del af vores liv længere.

Forræderiet bærer navnet “Super League” og 10 andre europæiske topklubber er med i komplottet. I sin grundessens er det en lukket rigmandsliga for Real Madrid, FC Barcelona, Atlético Madrid, Juventus, AC Milan, Inter, Manchester City, Tottenham, Arsenal, Chelsea og - vores klubber - Liverpool og Manchester United. En udbryderliga fra Champions League, hvor ingen rykker ned, men alle klubber tjener i omegn af 25 milliarder kroner om året på at være med.

Turneringsstrukturen er efter den amerikanske model - hvilket betyder fast plads ved de voksnes bord og milliardindtægter, som ikke forsvinder, selvom holdet underpræsterer - noget som Manchester United har gjort siden 2013, og Liverpool gjorde fra starten af 1990’erne og et kvart århundrede frem.

For de stenrige klubejere er det materialiseringen af den vådeste drøm. Men for os fans føles det som om, at vi er ombord på Dødsstjernen, der snart vil destruere traditionerne, sportsånden og romantikken - som vi elsker klubberne for - for at de kan erobre verdensherredømmet.

På spil står sportens mest grundlæggende værdier. Fodbold er drømme. Fodbold er forestillingen om, at gør man det godt, bliver man belønnet. Man kan rykke op, blive mester og få en af de eftertragtede europæiske billetter. Gør man det skidt, må man vente et år på sidelinjen. Det er dét, vi lærer børnene, der render rundt med Messi, Ronaldo, Salah og Pogba skrevet på ryggen.

Den nye europæiske Super Liga handler ikke, hvem der er bedst lige nu (for så er der flere af de respektive 12 klubber, som ikke ville være at finde i det selskab - formentlig heller ikke Liverpool og Manchester United). Det handler om, hvem der har flest penge og størst global appel. De klubber vil gerne have endnu flere penge, og derfor forsøger de at åbne markedet for asiatiske, afrikanske og amerikanske fodboldseere, der formentlig vil være interesserede i ugentlige kampe mellem Europas mest traditionsrige klubber.

Konsekvensen bliver, at de nationale ligaer vil blive økonomisk skævvredet i en endnu højere grad. Eventyrfortællingerne om de små, der slår de store - på grund af en overraskende taktik, hårdt arbejde eller en nytænkning af spillet - vil forsvinde. De 12 storklubber vil aldrig rigtig kunne tabe.

Griskhed er, hvad det stinker af. Og stanken bliver kun skarpere, når initiativtagerne smører deres nye forretningsidé ind i bullshit-spin.

“Dannelsen af Super League sker på et tidspunkt, hvor pandemien har accelereret ustabiliteten i de nuværende økonomiske modeller for europæisk fodbold,” kan man læse på både Liverpool og Manchester Uniteds hjemmesider i dag.

Selvsamme klubber rygtes at vil betale i omegn af en milliard kroner for at få fingre i den norske angriber Erling Haaland til sommer. Og flere Liverpool- og Manchester United-spillere tjener over tre millioner kroner om ugen. For at sparke bold.

For de ikke-fodboldinteresserede lyder det måske som en dramatisk klagesang. På grænsen til det naive. For nogen nyhed er det næppe, at Liverpool og Manchester United er forretninger, før de er foreninger. At fodboldsporten blev skabt af de fattige og stjålet af de rige.

Manchester United startede i 1878, hvor en række jernbanearbejdere fra Lancashire and Yorkshire spurgte deres arbejdsgiver om tilladelse og tilskud til at starte et fodboldhold. Den dag i dag er United den engelske klub med flest mesterskaber. De brander sig stadig som en engelsk arbejderklub, selvom selskabet bag er registreret i skattely på Caymanøerne - og ejerne er stinkende rige amerikanere, der kalder klubben for en "wonderful franchise"

Liverpool er også en klub, der ynder at slå sig op på sin historie og dyrke at være folkets klub med ”You’ll never walk alone” som den altomfavnende frase. Tragedien på Hillsborough, som den 15. april 1989 kostede 96 tilhængere livet, har klubben brugt til at skabe en symbiose mellem klubbens tilhængere og klubben selv. Men nu frister de store milliardbeløb klubbens historieløse amerikanske ejer, og så er fansenes holdning ikke længere af betydning.

Forbindelserne til de nordengelske byer bliver sværere og sværere at få øje på. Billetpriserne er for længst blevet skruet så højt op i vejret, at de klassiske arbejderfamilier ikke kan være med længere - blandt andet på grund af os danskere, der rejser til de britiske øer for at se Anfield, Old Trafford og alle de andre stadions.

Paradokserne er mange. Vi har selv været med til at skabe skyggesiderne af moderne fodbold med vores fodboldturisme. Men med Super League er pengegriskheden, arrogancen og apatien overfor klubbernes retmæssige ophavsmænd - fans - efterhånden så tyk, at det er svært se sig selv i spejlet med klubtrøjen på.

Fodboldfølelser fungerer nu engang ikke som en stikkontakt, man kan tænde og slukke for. Men man kan vælge at lægge klubberne på is. Så længe at de arbejder på at få brudt med alt, hvad fodbold handler om, så er vi ude.

Tilbage er der kun at håbe på, at UEFA og FIFA - fodboldens bundkorrupte organisationer, der blandt har ladet sig bestikke til at placere et verdensmesterskab i Qatar med tusinder af migrantarbejdere på samvittigheden - redder dagen.

Sikke en mandag.