Sommerpakke: Sidste sommer kunne man i juli rejse gratis med færgerne i Danmark, hvis man var på gåben eller kom trækkende med sin cykel.

Man kunne også købe et af de 50.000 rejsepas, der gav fri adgang til al kollektiv trafik i otte dage for 299 kroner.

Og så blev en million Orange-billetter sat til salg, så man kunne køre billigt med toget.

Sidste års sommerpakke var en succes på transportområdet, og regeringen håber at gentage den med sit nye udspil til en sommerpakke. Det blev præsenteret torsdag på et pressemøde

Det fortæller transportminister Benny Engelbrecht (S) i et interview med Avisen Danmark.

- Det er klart, at vi vil skele til de gode erfaringer fra sidste år og se, om ikke der er noget af det, vi kan gentage. Jeg synes, det giver rigtig god mening at sørge for, at danske familier kan komme rundt i landet. At man kan komme en tur til provinsen, hvis man bor i byen, men også, hvis man, som jeg, bor i provinsen og har lyst til at lege turist i en vores større byer, har mulighed for at gøre det, siger han.

Hvordan man fordeler de 205 millioner kroner, regeringen foreløbigt budgetterer med i transportdelen af sommerpakken, afhænger af, hvad partierne i Folketinget har af ønsker.

- For det første synes vi, det giver god mening at inddrage Folketinget i det her, og for det andet har vi også lidt bedre tid, inden det bliver sommer. Hvis vi arbejder intensivt med det her, kan turistbranchen landet over nå at indrette sig efter de muligheder, sådan en sommerpakke giver, siger Benny Engelbrecht.

Inden for en ramme på 205 millioner kroner er der ikke plads til at sænke priserne for at køre under bommene ved Storebæltsbroen i egen bil, forklarer ministeren.

- Det vil i øvrigt også have et meget stort tab al den stund, at folk krydser Storebælt under alle omstændigheder. Dermed vil man give nogle rabatter, der ikke giver yderligere passagerer, siger Engelbrecht.

Forslaget var ellers på bordet under forhandlingerne til sidste års pakke, men da der blev regnet på det, viste det sig ifølge ministeren, at det ville have en "utroligt lille effekt" i forhold til at skabe mere turisme mellem landsdelene.

Derfor er det regeringens forslag at gøre det billigt at krydse Storebælt - altså med kollektiv transport.

- Hvis det, der er regeringens tanke, går igennem, vil man kunne sætte sig ind i et tog i Aalborg, Aarhus eller Odense og køre til København for 99 kroner, få en god oplevelse, en god middag, drikke sig noget vin og enten overnatte i byen eller tage toget hjem igen.

- Det kan man jo ikke gøre, hvis man kører selv. Så vil jeg i hvert fald anbefale, at man lader bilen stå, for det er en rigtig dårlig idé at blande alkohol og bilisme. 99 kroner for at krydse Storebælt med tog er jo en absolut overkommelig pris, der aldrig nogensinde kan gøres billigere i bil, siger ministeren, der også minder om, at parkeringsforholdene i hovedstaden kan være vanskelige.

Over en million danskere benyttede sig i juli 2020 af muligheden for at sejle gratis med færgerne, viser tal fra Transportministeriet.

- Nogle steder har der været kapacitetsudfordringer, og andre steder har man bare været ovenud lykkelige for de forretningsmuligheder, det gav, siger Benny Engelbrecht.

Over for DR har Sammenslutningen af Danske Småøer luftet et ønske om at gøre færgerne gratis i juni, juli og august, så sæsonen bliver spredt ud og spidsbelastning af øerne undgås.

Benny Engelbrecht, hvordan tænker du, man kan "skrue" på ordningen fra sidste år, så juli ikke bliver alt for hektisk på øerne?

- Det må vi selvfølgelig se på, men det er også klart, at der er nogle tidspunkter af året, hvordan det nu engang er sådan, at der, uanset hvad man gør, vil være en restaurant, et sommerhus eller et hotel, der er udsolgt. Sådan er det, siger transportministeren.

Han fremhæver også, at der var store forskelle på, hvor travlt man havde på øerne på grund af kapaciteten på færgerne.

- Jeg ville også synes, det var ærgerligt, hvis man sagde, at de, der holder ferie i skolernes sommerferie, ikke får nogen billige rejser eller mulighed for at komme ud på øerne. Det tror jeg også ville være en kedelig tendens. Så mon ikke, vi finder en balance i forhold til de ting.

Feriehjælp: Rikke Bukh fra Hald Ege ved Viborg, hendes søn Kipp på 16 år og datteren Mila på 12 indgår i en historisk voldsom statistik: De søger sommerferiehjælp hos Dansk Folkehjælp. Det er der også tusindvis af andre, der gør. På to år er antallet af ansøgere, der skal være enlige forsørgere, vokset med 95 procent, næsten en fordobling.

For tre år siden vendte Rikke Bukh hjem fra Australien, hvor hun blev skilt fra sin australske mand. Med den baggrund havnede hun i en situation uden arbejde og uden offentlig hjælp indtil for få måneder siden.

- Det har været økonomisk svært, og uden lån fra mine forældre ved jeg ikke, hvordan jeg havde klaret den, men de penge skal jeg jo betale tilbage på et tidspunkt, siger Rikke Bukh, der er uddannet arkitekt, men ikke har kunnet finde arbejde i coronatiden.

Netop coronaen har sendt mange det sidste stykke ud over kanten, lyder vurderingen i Dansk Folkehjælp, der blev dannet i 1940'erne blandt andet som følge af de kvaler, krigen satte mange i.

Men ikke engang dengang var det ifølge generalsekretær Klaus Nørlem så vildt som det, man oplever nu.

- Sidste år steg ansøgningerne til vores sommerferiehjælp voldsomt, det samme gjorde de i forbindelse med vores uddeling af julehjælp i december, og nu stiger antallet af ansøgere til feriehjælpen igen eksplosivt, siger han.

Klaus Nørlem kan ud fra ansøgernes begrundelser det seneste år se, at coronaen helt klart spiller ind som udslagsgivende.

- Med den erfaring, vi sidder med, kan vi se nogle konsekvenser, der er så vidtrækkende, som vi ikke tidligere har set, ikke engang, da vi begyndte med feriehjælpen i 40'erne, siger Klaus Nørlem.

For Ida Bukh er mulighederne for et ophold i en af Dansk Folkehjælps feriekolonier ikke kun et spørgsmål om at gennemføre noget, der ellers ikke ville være råd til; det er også et spørgsmål om at give børnene nogle sociale muligheder, de mere eller mindre har været afskåret fra i over et år på grund af pandemien.

- Min datter har aspergers, så det har været utrolig svært for hende ikke at have den daglige rutine med at skulle i skole. Hun har ikke kunnet skabe sig noget netværk, og det har været ensomt for hende og frustrerende for os alle i familien. Alene derfor vil det være optimalt, hvis vi kan komme ud i sommerlandet og ind i en feriekoloni. Det vil vi alle tre have rigtig godt af, siger  Rikke Bukh.

Sidste år søgte lidt under 4000 enlige forsørgere om sommerferiehjælp. I år er antallet 7700. Det betyder, når deres børn regnes med, at omkring 25.000 mennesker er i kø til en sommerferieplads. Det er problematisk for Dansk Folkehjælp, der kun kan imødekomme lidt under en sjettedel af dem.

- Når det stiger så eksplosivt på så kort tid, bevæger vi os lange skridt væk fra det, der er vores reelle kapacitet. Så mange af disse familier, der ønsker at skifte kulissen ud, kommer til at gå forgæves, siger Klaus Nørlem.

Én ting er en hverdag med arbejdsløshed og den deraf reducerede indtægt, noget andet, der bekymrer, er ifølge Klaus Nørlem, hvad langtidskonsekvenserne bliver.

- Jeg tænker blandt andet på de psykiske konsekvenser, der følger med dét at leve i fattigdom - konsekvenser, som krisen har yderligere forværret, både for voksne og børn, siger han.

Musik: Unge musikere, der bor uden for landets største byer, får fremover dårligere muligheder for at udvikle sig og dyrke deres talent.

Sådan lyder advarslen fra en række borgmestre i det syd- og midtjyske. For alt imens både den nuværende og tidligere regering har travlt med at sikre et Danmark i bedre balance med udflytning af statslige arbejdspladser og uddannelser, lægger Statens Kunstfond op til at centralisere en vigtig del af kulturen, mener de.

Det drejer sig om de såkaldte musikalske grundkurser (MGK-centre), der tilbyder talentfulde unge mellem 14 og 25 år en overbygning til musikskolerne, der kan forberede dem til en videregående musikuddannelse. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik vil som noget nyt fordele det statslige tilskud til MGK-centrene efter indbyggertallet i det område, centrene optager elever fra.

Det betyder, at der bliver flere penge til MGK-centrene i landets fire største byer - Odense, Aalborg, Aarhus og København - og færre penge til MGK Syd, MGK Midtvest og MGK Sjælland. De tre sidstnævnte har hovedsæder i henholdsvis Kolding, Holstebro og Køge og tilbyder decentral undervisning i Esbjerg, Sønderborg, Herning og Skive.

Den nye tilskudsmodel vil ifølge tal fra Statens Kunstfond betyde, at de tre MGK-centre uden for de største byer, der tilsammen optager elever fra 21 kommuner, skal aflevere knap 4,5 millioner kroner til MGK-centrene i storbyerne. Ifølge lederen af MGK Syd, Jens Bloch, vil det betyde, at 64 færre elever fra region Syd, Midtvest og Sjælland fremover kan tilbydes en plads.

Borgmestrene i Esbjerg, Kolding, Sønderborg, Holstebro, Herning og Skive forsøgte i februar at råbe Statens Kunstfond op. I et brev skrev de, at den nye finansieringsmodel vil "være til stor skade for vores unges muligheder for at udvikle deres talent og forberede sig på videregående uddannelser på for eksempel konservatorierne, men det vil også påvirke det samlede kulturudbud i vores områder negativt".

Alligevel er modellen nu sendt i høring.

- Det skriger til himlen. Man siger reelt, at unge, der gerne vil dygtiggøre sig inden for musik, skal søge mod de større byer, siger Jørn Pedersen (V), borgmester i Kolding Kommune.

MGK-centrenes formål er blandt andet at "uddanne musikudøvere og -skabere, der kan deltage i og stimulere det lokale og regionale erhvervsliv".

I en evaluering af MGK-centrene fra Statens Kunstfond konkluderes det, at denne del skal styrkes. Men man gør det stik modsatte ved at sende flere penge til de store byer og færre til yderområderne, og det strider mod politikernes mål om at skabe et Danmark i bedre balance, mener Jørn Pedersen.

- Man flytter mere kultur hen, hvor der er allermest kultur i forvejen, siger han.

Jens Bloch fra MGK Syd er enig. Ifølge ham findes der generelt langt flere tilbud for unge med musikalsk tæft i de store byer end i provinsen, hvorfor provinsen har særligt brug for MGK-elevpladserne.

- I de store byer er der et større musikmiljø med uddannede musikere, så man eksempelvis kan finde en lærer lige om hjørnet, siger han.

Leder af MGK Fyn Uffe Most mener ikke, at den nye fordeling er urimelig. Tværtimod har MGK-skolerne i de fire store byer siden amternes nedlæggelse i 2007 forsøgt at få den nuværende tilskudsfordeling ændret, fordi de mener, at MGK-skolerne i de mindre byer har fået for mange penge i forhold til indbyggertallet i deres optageområder. Derfor er han glad for det forslag, der nu er sendt i høring.

- Befolkningsgrundlaget er næsten ens i Sydjylland og på Fyn, men alligevel har MGK Syd fået tre gange statstilskud, fordi de repræsenterer tre sammenlagte amter. Det, mener vi, er helt skævt, siger han og påpeger, at MGK Fyn hvert år må afvise mange kandidater, der får topkarakterer til optagelsesprøven.

Uffe Most, MGK Syd og MGK Midtvest driver hver tre afdelinger, mens I kun har en afdeling i Odense. Er det så ikke fair, at de får flere penge til opgaven?

- Jeg kan godt forstå, at de er trætte af at skulle afgive midler. Men hvis de på MGK Syd havde været lige så økonomiske, sparsommelige og dygtige som MGK Fyn, kunne de have haft flere elever for de samme penge, siger Uffe Most.

Hen henviser blandt andet til, at MGK Syd har højere udgifter end MGK Fyn til både lærere og ledere, og at MGK Syd bruger knap 77.000 kroner per elev mod lidt over 66.000 på Fyn.

Ifølge Jens Bloch fra MGK Syd er de højere udgifter en uundgåelig konsekvens af, at MGK Syd- og Midtvest driver afdelinger flere steder i Jylland.

- Det betyder eksempelvis flere afdelingsledere og flere aktiviteter på tværs for at sikre, at de unge reelt er en del af et musisk læringsmiljø, siger han.

Jens Bloch, der er lagt op til, at tilskuddet afhænger af indbyggertallet. Giver det ikke mening, at pengene afspejler antallet af mulige kandidater i de enkelte områder?

- Hvis man kunne skyde os i skoene, at vi ikke afleverer nok kandidater til konservatorierne, eller vores kandidater er ukvalificerede, så ville det være fair, at vi skulle strenge os an. Men hvert år må vi sige nej til superkvalificerede kandidater.

Trods en svarfrist på to arbejdsdage har Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik ikke haft tid til at stille op til interview. I et skriftligt svar afviser udvalgsmedlem Signe Høirup Wille Jørgensen, at der er tale om en centralisering.

- Med vores forslag til den nye fordeling mener vi, at vi bedst understøtter talentudviklingen i alle områder af Danmark. Vi har indtil nu set, at der er en stor ulighed i antal kursistpladser per 100.000 indbyggere i virkeområderne, som i høj grad er historisk betinget. Det er ikke en centralisering, men et forsøg på at sikre alle unge lige gode muligheder for at gå på MGK - uanset geografi. Nordjylland og Fyn har eksempelvis hidtil haft for få tilgængelige pladser i forhold til befolkningstallet, og det forsøger vi nu at justere, skriver hun i en mail, hvor hun understreger, at udvalget er opmærksom på, at områder med lavere befolkningstæthed fortsat skal kunne udvikle unge musiktalenter.

Psykiatri: Der er ikke tid til at vente på den tiårsplan, der skulle løse de massive udfordringer i psykiatrien med blandt andet for tidlige udskrivelser og mangelfuld behandling af psykotiske patienter. Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis psykiatriordfører, der vil have en akutpakke. Venstre bakker op.

Opråbene kommer efter Avisen Danmarks afdækning af sikkerhedsproblemer og vold på de psykiatriske afdelinger, for tidlige udskrivelser og mandagens historie om en 24-årig mand, der blandt andet lider af paranoid psykose og mental retardering. Trods sønnens drabsplaner og vold med en hammer var det ikke muligt for hans mor at råbe systemet op og få ham tvangsindlagt. I stedet gik han umedicineret, psykotisk og påvirket af amfetamin frit rundt på gaden. Alene i 2020 havde den unge mand, som vi anonymiserede og kaldte Troels, været indlagt fire gange, primært med psykoser. Alligevel blev han oftest udskrevet efter få dage.

- Det er, som om vi bare venter på et nyt mord, og så taler vi igen om, hvor forfærdeligt det er, uden at gøre noget. Vi skal have en akutpakke nu og her, hvor vi blandt andet sikrer, at de udadreagerende patienter, der er til fare for sig selv og andre, får behandling. Mange gange selvmedicinerer patienterne sig selv med stoffer. Så nytter det ikke noget, at de bliver indlagt i et par dage og så kommer ud og tager stoffer igen, siger Liselott Blixt, psykiatriordfører for DF.

Jane Heitmann, psykiatriordfører for Venstre, siger, at hun vil se positivt på et forslag om en akutpakke. Hun mener heller ikke, der er tid til at vente på tiårsplanen.

- Det dur ikke, at patienter bliver udskrevet for tidligt. Nogle af dem bliver udskrevet til et meget tvivlsomt tilbud, og det skaber usikkerhed og utryghed. Det er en af grundene til, at vi i flere regioner har svingdørspatienter, og det skal vi have dæmmet op for. Det er utrygt for patienten, for de pårørende og også for nogle borgere, at mennesker med alvorlige psykiske lidelser ikke er velbehandlede, når de forlader sygehusene, siger hun.

Socialdemokratiet gik blandt andet til valg på et løfte om at lave en tiårsplan for psykiatrien. Regeringspartiet er også enigt med de to oppositionspartier i, at der skal sættes en stopper for de for tidlige udskrivelser, at andelen af genindlæggelser skal nedbringes, og at det skal sikres, at der står velfungerende tilbud klar til alvorligt psykisk syge, når de udskrives. Men Dansk Folkeparti og Venstre mener, det går alt for langsomt.

- Det er ikke første gang, vi hører en mor forsøge at råbe systemet op. For et års tid siden, var det en mor, der frygtede, hvad hendes datter kunne finde på. Datteren var senere med til at overfalde en gravid kvinde. Det er vigtigt, at de, der er til fare for andre, simpelthen bliver lukket inde gennem tvang, indtil de er medicineret eller i en behandling, der virker. Det skal ikke afhænge af, at der ikke er pladser nok. Lige nu er der et eller andet, der halter, så patienter ikke bliver tilbageholdt i den tid, de skal, siger Liselott Blixt.

Jane Heitmann problematiserer, at der er for mange svingdørspatienter, og at alvorligt psykisk syge som Troels udskrives ”for tidligt, til ingenting eller til noget, der er meget ringe”.

- Det er ulykkeligt for os alle, når patienter som Troels ikke er velbehandlede. Det er utrygt både for ham, for hans kæreste, for pårørende og for andre, siger hun.

Samtidig peger Jane Heitmann på, at Troels repræsenterer en patientgruppe, der for ofte falder igennem i det psykiatriske system:

- Der er især brug for, at vi får steppet op over for dem, der har en psykisk lidelse og samtidig er misbrugere. Alt for ofte oplever vi, at de falder mellem to stole, fordi regionernes psykiatri mener, at misbruget først skal behandles i kommunen, og kommunen mener, den psykiske lidelse først skal behandles i regionernes psykiatri. Patienten bliver den store taber og får hverken behandling for det ene eller andet.

Jane Heitmann kritiserer samtidig regeringen for at nøle med arbejdet med den nye tiårsplan.

- Det er simpelthen en katastrofe og helt utilstedeligt, at regeringen sjofler den tiårsplan, den gik til valg på. Det undrer mig meget, når vi ved, der er så store problemer i psykiatrien, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har været så langsom til at indkalde til forhandlinger. Der har ikke været et eneste møde endnu, og det er ved at være to år siden, regeringen gik til valg på en ny tiårsplan, siger hun.

Den kritik afviser Socialdemokratiet blankt. Det er nødvendigt, at Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen bliver færdige med deres rapport om udfordringer og løsninger i psykiatrien inden forhandlingerne om en tiårsplan kan begynde, mener partiets psykiatriordfører, Julie Skovsby, der også tilføjer:

- Venstre var desuden selv med til at sætte gang i Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsens arbejde tilbage i august og var enige i, at vi skulle afvente det færdige arbejde, inden forhandlingerne kunne genoptages. Derfor kan jeg ikke forstå, at de mener, vi skulle nøle.