Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

For langt de fleste danskere virker det nok fremmed at omskære nyfødte. Men vi har talt med nogle af tilhængerne af rituel omskæring. Foto: Jørgen Kirk, Ritzau Scanpix

Man skærer da ikke i raske børn

Hvert år bliver omkring 2000 raske, mindreårige drenge omskåret i Danmark, selv om de fleste danskere er imod omskæring. Men hvorfor vælger nogle danske muslimer og jøder at omskære deres nyfødte drenge?

En række dokumenter er kommet op til overfladen. De viser, at USA, Israel og en række jødiske organisationer har lagt hårdt pres på den danske regering for at forhindre, at Danmark – som det første land i verden – vil forbyde rituel omskæring af drengebørn.

Dokumenterne får debatten om drengeomskæring til at blusse op. For mens meningsmålinger viser, at et markant flertal i befolkningen, op til ni ud af ti, mener at rituel omskæring af drengebørn bør forbydes, er stemningen anderledes på Christiansborg.

Så er det af frygt for omverdenens reaktion, at politikerne holder fast i, at man skal have lov til at skære i raske børn af hensyn til oldgamle traditioner?

Jeg har selv to små børn. Det er godt nok piger, men ikke desto mindre er tanken om at skære i dem alene på grund af traditioner eller religion for mig helt fremmed – og super ubehagelig. Men jeg tænker også, at mine jødiske og muslimske landsmænd må have nogle gode argumenter, som måske kan udvide min horisont.

Og det er netop en af vores ambitioner i Dagens Danmark: Vi vil gerne præsentere dig for mennesker og meninger, du måske ikke er helt enig med. For kun ved at lytte til hinanden kan vi blive klogere. Derfor vil du i Dagens Danmark i dag møde nogle af de argumenter, som danske jøder og muslimer kan komme med, hvis de kæmper for retten til rituel omskæring.

Få også historierne om, at sundhedsstyrelsen overvejer at gøre AstraZenica vaccinen frivillig og at Dansk Bank (igen-igen) står med en møgsag. Og vi slutter med en mulig forklaring på, hvorfor fodboldfans raser over planerne om en ny liga for Europas rigeste fodboldklubber.

God læselyst.

Billede af Emilie Aagaard
Billede af skribentens underskrift Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Ligesom mange andre glæder jeg mig til at det bliver min tur til at blive vaccineret. Men jeg er desværre i en af de sidste grupper, og derfor følger jeg interesseret med: Kan jeg frivilligt få AstraZeneca-vaccinen, hvis jeg er med på at tage risikoen?
Vaccinen mod covid-19 fra AstraZeneca, Vaxzevria, blev i sidste uge taget ud af det danske vaccinationsprogram på grund af risiko for alvorlige bivirkninger. Nu undersøger myndighederne og Folketingets partier, om man kan stable en ordning, hvor folk frivilligt kan modtage vaccinen, på benene. Foto: Ann Wang/REUTERS/Ritzau Scanpix

Model for frivilligt tilbud med AstraZeneca-vaccine er praktisk udfordret

Onsdag i sidste uge besluttede myndighederne i Danmark at lægge AstraZeneca-vaccinen på is, fordi man har konstateret en sammenhæng mellem vaccinen og en række sjældne bivirkninger, der kan føre til alvorlige blodpropper. Det fik flere partier i Folketinget til at efterspørge, om man ikke bare kunne give vaccinen fra AstraZeneca til dem, der frivilligt måtte have lyst til at lægge arm til. Og sådan en løsning kan godt lade sig gøre, lyder det mandag fra Sundhedsstyrelsen. Det kræver bare, at vaccinen ordineres af en læge efter en konkret og individuel vurdering, skriver styrelsen i et notat, der er oversendt til Folketinget. Det er dog ikke en ordning, Sundhedsstyrelsen vil anbefale, for der er flere ulemper end fordele ved at skulle stable det på benene. Det vil tage flere uger, før et frivilligt tilbud kan være på plads, og jo længere tid der går, desto mindre bliver gevinsten ved tilbyde vaccinen til dem, der måtte ønske det. Og lægerne er også skeptiske ved at skulle stå for vaccinationerne. I hvert fald siger formanden for PLO, de Praktiserende Lægers Organisation, at man ikke vil lave nogen kollektiv aftale om at tilbyde vaccinen fra AstraZeneca i de danske lægehuse.

Frivillig vaccination med AstraZeneca-vaccinen skal ske ved konkret og individuel lægelig ordination, vurderer Sundhedsstyrelsen. Læger er skeptiske og ønsker ikke at indgå aftale. Ifølge Venstre er det en udfordring at finde ud af, hvem der skal stikke.

Vaccine: Hvis danskerne frivilligt skal kunne vælge, om de vil vaccineres med AstraZenecas vaccine mod covid-19, Vaxzevria, bør det være de praktiserende læger, der ordinerer vaccinen.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i et notat til Folketinget, der mandag eftermiddag har dannet ramme om et møde mellem partiernes sundhedsordførere og sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Her har man diskuteret muligheden for at etablere en model for frivillig vaccination med Vaxzevria, men det lykkedes ikke at nå frem til en konkret løsning.

I oplægget fra Sundhedsstyrelsen lyder det, at der er muligt at etablere et tilbud, hvor borgere, der måtte ønske det, kan vælge at blive vaccineret med vaccinen fra AstraZeneca uden for massevaccinationsprogrammet, efter konkret og individuel lægelig ordination.


Men der skal være noget logistik omkring det, der skal være nogle, der rent faktisk også vil stille sig op og stikke folk i armene. Det er den helt praktiske udfordring

Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre


Samtidig skriver Sundhedsstyrelsen, at et frivilligt tilbud om at lade sig vaccinere med Vaxzevria ikke vil have 'større betydning for epidemikontrollen'.

Lægerne er skeptiske.

De Praktiserende Lægers Organisation ønsker ikke at indgå en kollektiv aftale om at benytte vaccinen fra AstraZeneca.

Det fastslår formanden for PLO, Jørgen Skadborg, overfor Politiken.

Risikoen for alvorlige bivirkninger er ’for stor’, så borgere, der ønsker at blive vaccineret mod covid-19, må vente, til de kan få et skud med de andre, bedre alternativer, er hans vurdering efter at have læst oplægget fra Sundhedsstyrelsen.

- Men selvom vi ikke kollektivt kommer til at lave en aftale om honorar, afleveringer og den slags med myndighederne, kan det jo godt være, at der er enkelte praktiserende læger, der alligevel vil deltage, siger Jørgen Skadborg til Politiken.

De praktiserende lægers videnskabelige selskab er heller ikke tilhængere af den model, Sundhedsstyrelsen har fremlagt.

- Ud fra notatet kan vi ikke sige entydigt ja eller nej til den opgave. Mine kolleger er i forvejen delte, så vi får uanset hvad ikke alle praktiserende læger med. Der er for mange uafklarede spørgsmål, siger formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, til Politiken.

Arbejdet fortsætter

Efter mødet i Folketinget mandag eftermiddag er der endnu ikke fundet en løsning på en frivillig model, men myndighederne arbejder med at finde ud af, hvem der kunne stå for at vaccinere borgerne med Vaxzevria, oplyser Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, til Ritzau.

- Modellen er på papiret fin. Hvis nogle ønsker at få en AstraZeneca-vaccine, tror jeg ikke, der er politisk flertal for at modsætte sig det.

- Men der skal være noget logistik omkring det, der skal være nogle, der rent faktisk også vil stille sig op og stikke folk i armene. Det er den helt praktiske udfordring, siger han til Ritzau.

Det Konservative Folkepartis sundhedsordfører, Per Larsen, udtaler efter mødet, at partiet ikke vil stå 'hårdnakket' fast på at tilbyde AstraZeneca-vaccinen på frivillig basis, hvis praktikken er for vanskelig og lægerne ikke vil tage del i ordningen.

- Men vi havde jo gerne set, at man kunne få færdigvaccineret dem, som havde fået første stik, for det synes vi, var helt oplagt, siger han til Ritzau.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil Sundhedsstyrelsen vende tilbage til Folketingets partier med oplæg til nye drøftelser, når styrelsen har været i dialog med de relevante parter.

Samtidig oplyser sundhedsministeren, at Danmark er i dialog med flere lande om at bytte de AstraZeneca-vacciner, vi har tilovers.

- Kan vi lave en byttehandel med nogle lande, hvor vi sender AstraZeneca-vacciner til dem, og vi får nogle af deres Pfizer-vacciner, så er det selvfølgelig uhyre interessant, siger Magnus Heunicke til Ritzau.

Rammer én ud af 40.000

Brugen af AstraZenecas vaccine blev sat på pause i Danmark og flere andre lande i midten af marts, mens man undersøgte, om der var sammenhæng mellem vaccinen og en række sjældne tilfælde af blodpropper, der var observeret blandt modtagere af vaccinen.

Onsdag i sidste uge blev AstraZeneca-vaccinen så indtil videre fjernet fra det danske vaccinationsprogram.

Her fortalte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde, at man havde konstateret en sammenhæng mellem AstraZeneca-vaccinen og de sjældne blodpropper, der betød, at man ikke ville løbe yderligere risiko ved fortsat at tilbyde vaccinen.

Bivirkningerne opstår kun i meget sjældne tilfælde og rammer ifølge Sundhedsstyrelsen kun omkring én ud af 40.000 vaccinerede.

Da vaccinen blev taget ud af massevaccinationsprogrammet, manglede knap 150.000 danskere stadig at modtage det sidste af de to stik med AstraZeneca-vaccinen for at være færdigvaccinerede.

Ifølge Ritzau har Danmark 270.000 doser af vaccinen på lager, hvortil der kommer yderligere 325.000 doser i maj måned.

Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Jeg har næsten helt ondt af Danmarks absolut største bank, Danske Bank. Det er bare som om, at møgsagerne aldrig stopper. Mon den nye topchef kan vende skuden?
Carsten Egeriis er en talknuser, der har sidder skærmet fra både kunder og offentlighed. Nu får han hovedkulds opgaven med at tegne Danske Bank udadtil, skabe nye rokader i topledelsen og ikke mindst holde banken langt væk fra nye møgsager. Pr-foto

Analyse: Nu, nej NU har de fået en pletfri topchef i Danske Bank

Endnu en møgdag med en møgsag for Danske Bank. Sådan startede ugen for landets finansielle sværvægter, der pludseligt måtte tage afsked med sin topchef igennem mindre end to år, Chris Vogelzang. Hollænderen, der blev ansat til at rydde op efter Danske Banks hvidvaskskandale, viser sig nu selv at være plettet af en hvidvasksag fra sin gamle arbejdsplads, storbanken ABN Amro i Amsterdam. Modsat tidligere havde Danske Bank denne gang en kronprins, der stod klar i kulissen. Han hedder Carsten Egeriis og har hidtil været en ukendt talknuser, skærmet fra kunder og offentlighed. Nu kan han blive ansigtet på en Danske Bank, der er kommet videre. Det kræver selvfølgelig, at der ikke vælter flere skeletter ud af skabene, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen i denne analyse.

Midt i en kritisk genopretning af Danske Banks forretning og image sker det sidste, som Danmarks tungeste finansielle virksomhed havde brug for: Topchefen, hollandske Chris Vogelzang, stoppede mandag morgen med omgående virkning.

Plettet af en hvidvasksag fra sin gamle arbejdsplads, den hollandske storbank ABN Amro, der netop har indgået et forlig og betaler en bøde på 3,6 milliarder kroner. Sagen har rullet længe, men uden at blive sat i forbindelse med Chris Vogelzang. Nu er han sigtet i sagen.

Da han tog jobbet i Danske Bank, sagde han selvsikkert til Berlingske: "I am a very clean guy". Altså, Chris var ren. Nu skal han hjem til Amsterdam og forsvare sin uskyld, men alene mistanken mod ham er uforenelig med at lede Danske Bank, der stadig roder med sin egen hvidvaskskandale.

Meget tydede ellers på at gå den rigtige vej i Danske Bank, men nu er bundlinjen, at storbanken endnu engang udløser hovedrysten hos kunderne, frustration hos de tusindvis af ansatte og hævede øjenbryn hos politikere og myndigheder.


Egeriis forbindes ikke med oprydningen efter hvidvaskskandalen. Med lidt held kan han tegne billedet af en Danske Bank, der er kommet videre. Det kræver blot, at det sidste skelet er væltet ud af skabet.


For bankens bestyrelsesformand, Karsten Dybvad, er situationen ekstra prekær. Han har tidligere fortalt om de grundige baggrundstjek, han lavede af Chris Vogelzangs fortid, inden topchefen blev ansat. Selvfølgelig lavede han det. Der måtte for alt i verden ikke været snavs på den nye redningsmands cv, og da slet ikke noget, der lugtede af hvidvask.

I omverdenen lignede Chris Vogelzang den rigtige mand på det rigtige tidspunkt. Store dele af toppen af Danske Bank var enten fyret, smuttet videre til andre jobs eller stod foran udskiftning. Hollænderen ankom efter et ydmygende forløb, hvor det havde vist sig umuligt for Danske Bank at finde en kronprins i egne rækker.

Da hvidvaskskandalen kostede topchefen Thomas Borgen jobbet i 2018, stod et meget anerkendt medlem af direktionen, Jacob Aarup-Andersen, klar som afløser. Men Finanstilsynet underkendte Aarup-Andersens erfaring med bankdrift, og Danske Bank sadlede om at pegede på en anden af sine direktører, den joviale Jesper Nielsen, som ny topchef.

Men han havde også rod i bagagen og måtte tage skraldet for, at tusindvis af privatkunder havde tabt penge på et af Danske Banks mest populære investeringsprodukter, Flexinvest Fri. Han var også uegnet.

Derfor var det en lettelse, at Chris Vogelzang kom udefra og kunne tage hårdt fat om Danske Bank og alle bankens problemer. Udover at erklære sig ”ren” delte han som det første sin e-mail-adresse med hele Danmark. Enhver kunne skrive sine tanker og kritik direkte til topchefen. Der skulle fejes gulv helt ud i hjørnerne.

Talrige gange har man hørt Chris Vogelzang fortæller om projektet "Better Bank", der i 2023 både skal have ryddet op i fortidens synder og samtidig skabe en langt mere effektiv og konkurrencedygtig bank. Han havde omsider sat sit eget lederteam, og så skulle resultaterne vise sig.

Nu er Vogelzang væk, men denne gang havde Danske Bank faktisk en kronprins inden for rækkevidde. Chefen for risikostyring, Carsten Egeriis, 44 år, tiltræder straks jobbet som chef for finanskæmpen, som han har arbejdet for i blot fire år. Samlet har han dog over 20 års erfaring fra den internationale bankverden, og han mener selv at have fået det nødvendige nik fra Finanstilsynet til at iklæde sig topjobbet.

Carsten Egeriis er en talknuser, der har sidder skærmet fra både kunder og offentlighed. Nu får han hovedkulds opgaven med at tegne Danske Bank udadtil, skabe nye rokader i topledelsen og ikke mindst holde banken langt væk fra nye møgsager.

Med ja-hatten på kan Chris Vogelzangs overraskende exit blive en fordel for Danske Bank. Hollænderen forbindes med en kras oprydning i banken. Store fyringsrunder og spareprogrammer bærer hans navn. Og så lærte han aldrig at tale dansk, som han ellers lovede ved sin tiltrædelse.

Egeriis forbindes ikke med oprydningen efter hvidvaskskandalen. Med lidt held kan han tegne billedet af en Danske Bank, der er kommet videre. Det kræver blot, at det sidste skelet er væltet ud af skabet.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
De fleste danskere er imod omskæring. Men for nogle jøder og muslimer er det afgørende for deres identitet og kultur. Vi forsøger at forstå hvad det hele handler om i denne artikel.
Tirsdag skal folketingspolitikerne igen drøfte, om der bør være et forbud mod omskæring af drengebørn. Foto: Ronen Zvulun/Ritzau Scanpix

Højspændt sag ruller igen: Få overblikket i omskæringsdebatten

I morgen skal folketingspolitikerne diskutere et forslag om at forbyde omskæringer af drengebørn. Avisen Danmark giver dig et hurtigt overblik over problemstillingen. Jøderne og muslimerne vil have lov til at fortsætte med at omskære deres drenge, fordi det gjorde Abraham, patriarken for både islam og jødedommen (og kristendommen). Et stort flertal blandt danskerne vil stoppe dem, mens et flertal i Folketinget vil lade dem fortsætte - også selv om både narkoselæger og Lægeforeningen mener, at det er uforsvarligt. Noget tyder på, at andre lande vil reagere hårdt på et forbud. Andre lande har i hvert fald lagt pres på Danmark under omskæringsdebatten, og udenrigsministre har advaret om, at et forbud vil medføre markante reaktioner fra udlandet.

Overblik: En betændt debat om drengebørns ret til selv at bestemme over deres forhud er blusset op flere gange de seneste år. Langt de fleste danskere vil forbyde religiøse omskæringer af drengebørn, men politikerne er imod. Tirsdag skal sagen igen tages op i Folketinget. Men hvad er op og ned i diskussionen? Avisen Danmark giver her et overblik over, hvorfor jøderne og muslimerne vil have lov til at omskære deres drengebørn, og hvorfor politikerne stik imod befolkningens ønsker ikke vil indføre et forbud.

1 Derfor vil de omskære deres drengebørn

Henri Goldstein, formand for det jødiske samfund i Danmark, er helt uforstående over for, at man vil forbyde drengeomskæringer. Et forbud vil få jødedommen til at uddø i Danmark, mener han. Foto: Det Jødiske Samfund/Leif Tuxen

Et forbud vil være den største trussel for de danske jøder siden anden verdenskrig, og jødedommen i Danmark vil langsomt uddø.

Sådan lød den hårdtslående melding fra formanden for det jødiske samfund i Danmark, Henri Goldstein, da Avisen Danmark sidste år interviewede ham og imam Naveed Baig for at forstå, hvorfor det er så vigtigt for jøderne og muslimerne at få lov til at omskære deres drengebørn.

Jødernes omskæringer af drengebørn bunder i, at jødernes stamfader Abraham, indgik en pagt med Gud. Den pagt har det jødiske folk bekræftet lige siden ved at omskære deres drengebørn. Jøder lader derfor deres drengebørn omskære på ottendedagen efter fødslen.

- Det er et identitetstegn og en vigtig del af det at være jøde, fortalte Henri Goldstein.

- Omskæring er så enormt vigtigt i jødedommen. Det er lige så vigtigt som at bede til Gud. Og det er derfor, jeg siger, at det er den største krise, det jødiske samfund har været i siden nazisternes jødeforfølgelser. Jeg sammenligner ikke de to ting. Men det er den største krise, vi har været i siden, sagde han.

For muslimernes vedkommende står der ikke noget direkte om omskæringer i koranen. Til gengæld står der, at man skal følge patriarken Abrahams levevis og religion, og da man mener, at Abraham var omskåret, bør muslimer også gøre det.

Ifølge imam Naveed Baig er spørgsmålet om omskæring i lige så høj grad et spørgsmål om kultur, som det er et spørgsmål om religion.

- Det er gået hen og blevet kultur. Det er bare noget, man gør. Man tænker faktisk ikke engang rigtigt i mange muslimske lande over, hvorfor man gør det, eller hvor traditionen stammer fra.

Alligevel er det helt afgørende for muslimerne at få lov at foretage omskæringer, mener han.

- Det har noget med identitet at gøre. Om at komme ind i et større fællesskab og følge de anbefalinger, der er for religionen, sagde han.

2 Danskerne vil have forbud - men politikerne siger nej

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen står sammen om at forhindre et forbud mod omskæring af drengebørn i Danmark. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Næsten ni ud af ti danskere mener, at omskæring af drenge under 18 år bør forbydes. Det viste en undersøgelse fra Megafon sidste år. Alligevel vil et flertal i folketinget ikke indføre et forbud.

Efter flere års debat var der sidste år begyndt at tegne sig et muligt flertal bag et forslag stillet af løsgænger Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der ville forbyde omskæringer af drengebørn under 18 år. Efter lidt tøven blev det mulige flertal slået i gulvet, da statsminister Mette Frederiksen og senere Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen gjorde det klart, at Socialdemokratiet og Venstre ikke ville støtte et forbud. Tirsdag skal sagen så op i folketingssalen igen, da et borgerforslag for et forbud nåede op på 50.000 underskrifter.

Mette Frederiksen har tidligere i sin politiske karriere været fortaler for et forbud, men som statsminister er det hensynet til jøderne, der i september sidste år fik hende til at rive tæppet væk under lovforslaget.

- Rigtigt mange jøder finder det ikke foreneligt at leve i et land, hvor der er et forbud mod omskæring. Jeg mener simpelthen ikke, at vi kan træffe en beslutning, hvor vi derved ikke lever op til det løfte, vi gav. Nemlig, at de danske jøder fortsat skal være en del af Danmark, sagde hun til TV 2.

Jakob Ellemann-Jensen bakkede hurtigt op og afviste et forbud. Igen af hensyn til de danske jøder.

Men der er sprækker hos partierne. Den mangeårige venstreminister og folketingspolitiker Hans Christian Schmidt fortalte til Avisen Danmark sidste år, at han ville gå imod partilinjen og stemme for et forbud mod omskæringer af drengebørn under 18 år og rejste samtidig en massiv kritik af sit eget parti for at lade børnene i stikken.

- Man skærer ikke i et barn eller nogen som helst uden deres egen vilje. Det må du jo ikke. Det er kun, fordi det hedder omskæring, ellers ville man ikke acceptere det, sagde han.

Også i flere andre partier har der været stor uenighed i spørgsmålet, og flere partier har derfor ladet det være op til det enkelte folketingsmedlem, om de støtter et forbud.

3 Udlandet presser og følger nøje med

Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) mener, at det vil få udenrigspolitiske konsekvenser, hvis Danmark som det eneste land i verden indfører et omskæringsforbud. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der var tungt internationalt pres på Danmark, før statsminister Mette Frederiksen sidste år valgte at gå imod danskernes ønske om et forbud mod omskæringer. Det kunne DR søndag fortælle efter at have fået indsigt i en række dokumenter.

Særligt USA, Israel og store jødiske interesseorganisationer lagde et hårdt pres på Danmark for ikke at vedtage et forbud, og det har medført kritik fra Liberal Alliance og Enhedslisten, der kalder det "over stregen", at USA og Israel blander sig i dansk indenrigspolitik.

Avisen Danmark kunne allerede sidste år fortælle, hvordan tidligere udenrigsministre advarede om, at Danmarks internationale omdømme ville lide skade, hvis vi som det første land i verden indførte et forbud. Og der er risiko for voldsomme reaktioner fra udlandet, lød advarslen fra de to tidligere udenrigsministre Martin Lidegaard (R) og Per Stig Møller (K).

- Det vil ikke være noget godt perspektiv, hvis vi pludselig kommer til at stå som det eneste land i verden, der generer jøderne på denne måde. Danmark har i dag et meget flot ry i Israel på grund af vores indsats for jøderne i 1943, og fordi vi ofte tager deres parti i FN, men her vil der blive skabt en ny situation. Det vil ødelægge vores image i Israel. Israel vil komme til at se på Danmark som en nation, der pludselig tager en position, de opfatter som antijødisk, lød det fra Per Stig Møller.

4 Et lille niv eller lemlæstelse?

Der hersker stor uenighed om, hvor stort og risikabelt et indgreb, en drengeomskæring er. Foto: Ronen Zvulun/Ritzau Scanpix

Debatten om omskæring tog sidste år blandt andet fat, efter en række læge- og sundhedsfaglige selskaber forlod en arbejdsgruppe om rituel omskæring af drengebørn nedsat af Styrelsen for Patientsikkerhed. Narkoselæger mente blandt andet ikke, at det er fagligt forsvarligt at omskære drengebørn uden lokalbedøvelse, og Lægeforeningen har tidligere også kaldt rituel omskæring for ”etisk uacceptabelt”. Mange læger er uenige i myndighedernes vurdering af, at rituel omskæring er sikkert, hvis der bliver taget de rette forholdsregler.

- Hvor længe man skal være med til at gøre noget, når fagligheden forsvinder, det er jo en vurderingssag, og vores vurdering i bestyrelsen var, at vi ikke længere kunne stå inde for det arbejde, der blev foretaget, sagde formand for børnelægerne i Dansk Pædiatrisk Selskab Klaus Birkelund Johansen til DR.

Der hersker generelt stor uenighed om, hvilken risiko omskæringen gør for de omkring 2000 danske børn, der får udført en rituel omskæring. Da debatten var på sit højeste sidste år kaldte Jyllands Posten eksempelvis i en leder rituel omskæring for ”lemlæstelse,” mens Weekendavisens chefredaktør kaldte indgrebet ”et lille niv i tissemanden”.

Formanden for det jødiske samfund, Henri Goldstein, afviste sidste år i interviewet med Avisen Danmark, at der var tale om et voldsomt indgreb og afviste, at det gjorde indtryk, når en lang række læger er kritiske over for omskæring.

- Nej, det gør det ikke. Vi er uenige om ting i Danmark. Jeg har intet ønske om, at der skal være konsensus, sagde han.

Imam Naveed Baig afviste også, at der skulle være stor risiko for komplikationer i forbindelse med omskæringen, men erklærede sig villig til at ændre ritualet, hvis der kommer håndfast dokumentation, der kan overbevise ham om, at det er meget risikabelt at lade sig omskære.

Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Jeg ved ikke en dyt om fodbold. Men når to 'ærkefjender' står sammen i enighed om, at noget er for galt, så fanger det alligevel min opmærksomhed. Hør hvorfor vores redaktions to største fodboldfans er enige om, at den nye europæiske 'rigmandsliga' er en super skidt idé.
Det er mange år siden, at fodbold begyndte at handle mere om penge end om fans. Men med de 12 storklubbers planer om en lukket rigmandsliga er det efterhånden blevet så tykt, at livslange kærlighedsforhold begynder at briste. FOTO: PHIL NOBLE

Kommentar: Ny fodboldliga forener ærkerivaler i fælles fuckfinger

Fodboldverdenen skælver fra den bombe, som 12 europæiske topklubber smed i nat. De vil skabe en lukket rigmandsliga, hvor ingen rykker ned, men alle er sikret i omegn af 25 milliarder kroner om året.  Rystelserne mærkes også på Avisen Danmarks redaktion, hvor der sidder to inkarnerede fodboldfans. Den ene holder med Liverpool, den anden med Manchester United. Normalt er de fjender. Men i dag står de sammen om noget, der ligner et brud med de klubber, som de har fulgt igennem årtier.

Vi plejer at være enige om at hade hinandens fodboldhold. Men nu står vi skulder mod skulder og brækker os over vores respektive klubber, Liverpool og Manchester United. For planerne om en lukket Super Liga for Europas rigeste - ikke de bedste - tilintetgør alt, hvad vi lærer vores børn, at sport handler om.

Hertil og ikke længere.

Som henholdsvis Liverpool- og Manchester United-fan er vi sjældent tunet ind på samme fodboldfrekvens. Men mandag formiddag delte vi afskyen. Vores hjerteklubber er på vej ud på en færd, som vi ikke hverken vil eller kan følge dem i. De - hvis resultater har ødelagt hele dage og uger, skabt narkolignende lykkerus og faciliteret smukke fællesskaber udenfor banen igennem årtier for os begge - skal måske ikke være en del af vores liv længere.

Forræderiet bærer navnet “Super League” og 10 andre europæiske topklubber er med i komplottet. I sin grundessens er det en lukket rigmandsliga for Real Madrid, FC Barcelona, Atlético Madrid, Juventus, AC Milan, Inter, Manchester City, Tottenham, Arsenal, Chelsea og - vores klubber - Liverpool og Manchester United. En udbryderliga fra Champions League, hvor ingen rykker ned, men alle klubber tjener i omegn af 25 milliarder kroner om året på at være med.

Turneringsstrukturen er efter den amerikanske model - hvilket betyder fast plads ved de voksnes bord og milliardindtægter, som ikke forsvinder, selvom holdet underpræsterer - noget som Manchester United har gjort siden 2013, og Liverpool gjorde fra starten af 1990’erne og et kvart århundrede frem.

For de stenrige klubejere er det materialiseringen af den vådeste drøm. Men for os fans føles det som om, at vi er ombord på Dødsstjernen, der snart vil destruere traditionerne, sportsånden og romantikken - som vi elsker klubberne for - for at de kan erobre verdensherredømmet.


Griskhed er, hvad det stinker af. Og stanken bliver kun skarpere, når initiativtagerne smører deres nye forretningsidé ind i bullshit-spin.


På spil står sportens mest grundlæggende værdier. Fodbold er drømme. Fodbold er forestillingen om, at gør man det godt, bliver man belønnet. Man kan rykke op, blive mester og få en af de eftertragtede europæiske billetter. Gør man det skidt, må man vente et år på sidelinjen. Det er dét, vi lærer børnene, der render rundt med Messi, Ronaldo, Salah og Pogba skrevet på ryggen.

Den nye europæiske Super Liga handler ikke, hvem der er bedst lige nu (for så er der flere af de respektive 12 klubber, som ikke ville være at finde i det selskab - formentlig heller ikke Liverpool og Manchester United). Det handler om, hvem der har flest penge og størst global appel. De klubber vil gerne have endnu flere penge, og derfor forsøger de at åbne markedet for asiatiske, afrikanske og amerikanske fodboldseere, der formentlig vil være interesserede i ugentlige kampe mellem Europas mest traditionsrige klubber.

Konsekvensen bliver, at de nationale ligaer vil blive økonomisk skævvredet i en endnu højere grad. Eventyrfortællingerne om de små, der slår de store - på grund af en overraskende taktik, hårdt arbejde eller en nytænkning af spillet - vil forsvinde. De 12 storklubber vil aldrig rigtig kunne tabe.

Griskhed er, hvad det stinker af. Og stanken bliver kun skarpere, når initiativtagerne smører deres nye forretningsidé ind i bullshit-spin.

“Dannelsen af Super League sker på et tidspunkt, hvor pandemien har accelereret ustabiliteten i de nuværende økonomiske modeller for europæisk fodbold,” kan man læse på både Liverpool og Manchester Uniteds hjemmesider i dag.

Selvsamme klubber rygtes at vil betale i omegn af en milliard kroner for at få fingre i den norske angriber Erling Haaland til sommer. Og flere Liverpool- og Manchester United-spillere tjener over tre millioner kroner om ugen. For at sparke bold.

For de ikke-fodboldinteresserede lyder det måske som en dramatisk klagesang. På grænsen til det naive. For nogen nyhed er det næppe, at Liverpool og Manchester United er forretninger, før de er foreninger. At fodboldsporten blev skabt af de fattige og stjålet af de rige.

Manchester United startede i 1878, hvor en række jernbanearbejdere fra Lancashire and Yorkshire spurgte deres arbejdsgiver om tilladelse og tilskud til at starte et fodboldhold. Den dag i dag er United den engelske klub med flest mesterskaber. De brander sig stadig som en engelsk arbejderklub, selvom selskabet bag er registreret i skattely på Caymanøerne - og ejerne er stinkende rige amerikanere, der kalder klubben for en "wonderful franchise"

Liverpool er også en klub, der ynder at slå sig op på sin historie og dyrke at være folkets klub med ”You’ll never walk alone” som den altomfavnende frase. Tragedien på Hillsborough, som den 15. april 1989 kostede 96 tilhængere livet, har klubben brugt til at skabe en symbiose mellem klubbens tilhængere og klubben selv. Men nu frister de store milliardbeløb klubbens historieløse amerikanske ejer, og så er fansenes holdning ikke længere af betydning.

Forbindelserne til de nordengelske byer bliver sværere og sværere at få øje på. Billetpriserne er for længst blevet skruet så højt op i vejret, at de klassiske arbejderfamilier ikke kan være med længere - blandt andet på grund af os danskere, der rejser til de britiske øer for at se Anfield, Old Trafford og alle de andre stadions.

Paradokserne er mange. Vi har selv været med til at skabe skyggesiderne af moderne fodbold med vores fodboldturisme. Men med Super League er pengegriskheden, arrogancen og apatien overfor klubbernes retmæssige ophavsmænd - fans - efterhånden så tyk, at det er svært se sig selv i spejlet med klubtrøjen på.

Fodboldfølelser fungerer nu engang ikke som en stikkontakt, man kan tænde og slukke for. Men man kan vælge at lægge klubberne på is. Så længe at de arbejder på at få brudt med alt, hvad fodbold handler om, så er vi ude.

Tilbage er der kun at håbe på, at UEFA og FIFA - fodboldens bundkorrupte organisationer, der blandt har ladet sig bestikke til at placere et verdensmesterskab i Qatar med tusinder af migrantarbejdere på samvittigheden - redder dagen.

Sikke en mandag.