Hjertesag: Mikael Milhøj havde en følelse af afmagt, da han kom hjem fra Parken lørdag aften. Fodboldfesten var blevet afløst af choktilstand, da Christian Eriksen faldt livløs til jorden. Så uvished. Søndag en form for sorg, selvom Mikael ikke kender Christian Eriksen personligt. Men mest af alt afmagt.

- Jeg talte med både venner og familie om det, som også var dybt berørte. Fordi det mindede os om, hvor skrøbeligt livet kan være, siger Mikael Milhøj, der til daglig er chefanalytiker i Danske Bank.

Han følte, at han var nødt til at gøre et eller andet. Så han startede en online-donation for Hjerteforeningen søndag klokken 19.30. Målsætningen var 5000 kroner, men 2,5 timer senere var der allerede samlet 50.000 ind.

I skrivende stund, mandag eftermiddag, har donationsbeløbet rundet 110.000 kroner.

- Jeg er fuldkommen rørt og målløs. Flere har skrevet, at indsamlingen gav mening i meningsløsheden. Og det er også sådan, jeg har det, siger Mikael Milhøj.

Han er langtfra den eneste dansker, der har følt trang til "at gøre noget" efter Christian Eriksens genoplivning i Parken.

Trygfonden oplyser, at 702 personer har meldt sig som hjerteløbere i weekenden. Til sammenligning fik de 90 nye hjerteløbere i weekenden forinden.

Røde Kors plejer at få mellem en og fem henvendelser om dagen fra virksomheder, der gerne vil tilbyde et førstehjælpskursus til deres medarbejdere. Mandag formiddag rundede de 20 henvendelser.

Og Hjerteforeningen har oplevet en stigning på 22 procent i tilmeldinger til deres hjerteredderkursus.

- Jeg har stort set ikke lavet andet end at tale om hjertestop siden i lørdags, siger Anne Kaltoft, der er administrerende direktør i Hjerteforeningen.

- Det er kommet ind i danskernes bevidsthed, at det, at falde om med hjertestop, sker i virkeligheden. Og den opmærksomhed kan gøre, at endnu flere vil blive reddet i fremtiden, siger hun.

Christian Eriksen var faktisk "heldig", forklarer Anne Kaltoft. I den forstand at han havde læger, paramedicinere og samaritter omkring sig.

Sådan er det ikke for majoriteten af de i gennemsnit 14 danskere, der hver dag falder om med hjertestop uden for landets hospitaler. Kun 16 procent af de cirka 5000 danskere, der i 2019 oplevede, at hjertet holdt op med at slå, overlevede.

- Mange af dem, der får hjælp, overlever. 60 til 70 procent af dem, som får hjertemassage og stød med hjerterstarter, klarer den, siger Anne Kaltoft.

Desværre er der mange sorte huller i landet, hvor der ikke er hverken hjertestartere eller uddannede hjertemassører i nærheden. Uden for de store byer er der som regel længere til hjælpen. Og derfor er den intense opmærksomhed kærkommen, siger Hjerteforeningens direktør.

- Jo flere danskere der kan træde til og hjælpe, før ambulancen kommer, jo flere menneskeliv redder vi.

Den påstand er evident, for Danmark har faktisk gennemgået en ret vild udvikling. Det lyder måske ikke af meget, at det kun er 16 procent, der overlever et hjertestop uden for hospitalerne. Men det er en firedobling i forhold til for 20 år siden, hvor kun fire procent overlevede.

Danskernes villighed til at hjælpe spiller en stor rolle. I 2001 trådte vidner til i forbindelse med knap hver femte hjertestop på gaden. I dag sker det fire ud af fem gange ifølge tal fra Dansk Hjertestopregister.

- Hvis du falder om et sted, som ikke er Parken, så er det rigtig vigtigt, at der er nogle helt almindelige mennesker, som vil hjælpe dig. Og derfor er det så vidunderligt, at der er alt den her opmærksomhed på emnet nu, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden med ansvar for hjerterløberne.

En hjerteløber er en frivillig førstehjælper, som kan træde til, i tilfælde af at der sker et hjertestop i det område, man befinder sig i. Når vagtcentralen modtager et opkald om hjertestop, så har de mulighed for at sende en besked til de nærmeste tilmeldte hjerteløbere. Pt. er der 113.785 af slagsen i Danmark, og hele 40 procent af dem befinder sig i Region Hovedstaden.

- Der er simpelthen brug for, at flere lærer at yde førstehjælp. Og at flere lærer at bruge hjertestartere, lyder det fra Grete Thomas.

Mikael Milhøj, som vi hørte fra i starten af artiklen, vil også have genopfrisket sine livredderkundskaber. For alt imens at hans egen indsamling til Hjerteforeningen i Christian Eriksens navn bare er vokset og vokset, er det også gået op for Mikael, at fodboldstjernens uhyggelige episode skete under gunstige forhold.

- Han har fået et hjertestop i en situation, hvor der er så mange kompetente folk i nærheden, som kan yde ham hjælp. Så heldig er rigtig mange mennesker ikke. Derfor er det nok også vigtigt, at man får noget fokus på det og får opdateret sin kunnen inden for området.

Chr. Eriksen: Sjældent er resultatet af en fodboldkamp endt med at være så ligegyldigt, sjældent har en fodboldkamp efterfølgende alligevel været på så manges læber og været i så manges tanker som EM-landskampen mod Finland i Parken lørdag aften.

Her styrtede den danske stjernespiller Christian Eriksen kort før pausen om og lå i realiteten død på banen, indtil en hjertestarter fik bragt ham tilbage til livet.

I en choktilstand, hvor de færreste, uanset alder, er i stand til at tænke en rationel tanke, træffe en eneste gennemtænkt beslutning, fik spillerne valget mellem at fortsætte kampen eller spille den næste dag klokken 12. De valgte at fortsætte, at få den overstået, da de havde fået besked fra Rigshospitalet om, at deres kammeret var i live og var stabil.

Choktilstanden sidder fast, men den traumatiserende oplevelse var mandag formiddag kommet så meget på afstand, at DBU og tre af spillerne, Kasper Schmeichel, Pierre-Emile Højbjerg og Martin Braithwaite besluttede, at de var mentalt kapable nok til at møde pressen og besvare spørgsmål.

Det var de muligvis også, men de tre spillere var tydeligt berørte at situationen, hvor de i mange, lange minutter ikke anede, om de havde mistet deres holdkammerat.

Det har påvirket dem siden, og det skjulte de ikke på pressemødet. De talte fattede, men følelserne slog følgeskab med ordene i form af bævende læber, grødede stemmer og tårer i øjnene.

Det var ikke tre feterede, glamourøse fodboldstjerner, der stillede op med autopiloten slået til. Det var tre unge mennesker, der nær havde mistet deres ven.

Pierre-Emile Højbjerg og Martin Braithwaite forekom at være mest i følelsernes vold, mens Kasper Schmeichel fremstod en anelse mere fattet.

Det var der givetvis en forklaring på: Han har besøgt Christian Eriksen på Rigshospitalet, talt med ham, set ham i øjnene, modtaget hans smil og kvikke bemærkninger og konstateret, at det er rigtigt, at han har det godt, alt taget i betragtning. De to andre havde kun en facetime-opkobling og hospitalets bulletiner at bestyrke sig ved.

Pressemødet med de tre spillere kredsede hovedsageligt om fire emner:

Sundhed: Der kommer til at gå lang tid, før alle sygehuse har ryddet op efter efterslæbet fra covid-19.

Flere danske sygehuse kommer til helt ind i det kommende år at kæmpe med at få afviklet den pukkel af patienter, som må vente længere på behandlinger eller operationer på grund af presset fra coronaepidemien.

Det viser Avisen Danmarks gennemgang af regionernes arbejde med at indhente det tabte efter coronakrisen.

Mandag blev panderynkerne hos ledelsen på de danske sygehuse så endnu dybere, da sygeplejerskerne takkede nej til en ny overenskomst og dermed varsler strejke fra natten til lørdag. Det er uvist, hvor længe strejken vil vare, men det vil uanset hvad betyde, at sygehusene dermed står over for en større opgave, vurderer Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

- Bliver det til en konflikt, vil det garanteret være planlagt behandling, der vil blive ramt. Og så vil det også ramme pukkelafviklingen, siger han.

Lander der ikke inden lørdag en ny aftale om en overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiverne, Danske Regioner og Danske Kommuner, vil 5000 sygeplejersker gå i strejke. Dansk Sygeplejeråd overvejer at udvide antallet af strejkende sygeplejersker.

Allerede inden strejkevarslen stod flere sygehuse med en stor opgave med at få indhentet det tabte under coronanedlukningerne af dele af sundhedsvæsenet.

Regionerne mener ikke, at det er muligt at give et ensartet overblik over, hvor mange udskudte behandlinger og aflysninger, man mangler at få indhentet. Men i et notat fra Danske Regioner fra maj, som Avisen Danmark har fået udleveret, fremgår det, at sygehuse over hele landet allerede inden en strejke meldte om mange udsatte operationer og behandlinger, der endnu ikke var udført. Det er sket, selvom mange patienter er sendt videre til privathospitaler.

Dykker man ned i dokumenter fra udvalgsmøder i regionerne, står det desuden klart, at der er tale om en så stor opgave, at det ikke vil lykkes for alle sygehuse at få afviklet puklen i år.

Region Syddanmark og Region Nordjylland kan ikke sætte konkrete tal på, hvor mange af de udskudte behandlinger under covid-19, der endnu ikke er gennemført. Men i Region Midtjylland forventer man først i 2022 at blive helt færdig med at afvikle puklen. I Region Hovedstaden forventer man også, at det inden for et enkelt område ikke lykkes at nå i mål i år.

Koncerndirektør i Region Midtjylland, Ole Thomsen, ved ikke præcis, hvor store dele af coronapuklen, der ikke vil være afviklet i år. Han fortæller, at man i forvejen allerede har svært nok med at skabe bemanding nok på eksempelvis operationsområdet ved normal drift. Og derfor er det svært at arbejde ekstra for at indhente det tabte.

- Der mangler ikke penge eller fysiske rammer. Der mangler medarbejdere, der har lyst til at udføre ekstra arbejde, siger Ole Thomsen, der samtidig understreger, at han har fuld forståelse for, at nogle ikke vil arbejde mere efter at have ydet en ekstraordinær indsats under coronakrisen.

Han frygter nu, at en strejke blandt sygeplejerskerne betyder, at der vil gå ”meget længere” tid, før Region Midtjylland er færdig med at indhente alle de udskudte og aflyste operationer og behandlinger. Han forventer, at en strejke blandt sygeplejerskerne vil ramme flere hundrede operationer om ugen.

- I stedet for at afvikle puklen, vil vi få en større pukkel, siger han.

Også i Region Hovedstaden forventer man, at sygeplejerskernes strejke vil påvirke arbejdet med at få afviklet ventelisterne, oplyser regionsdirektør Jens Gorden Clausen.

Aarhus Universitetshospital er et af de sygehuse, hvor man ikke forventer at have indhentet hele efterslæbet fra coronaepidemien i år. Fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på sygehuset, Marianne Østerlund Madsen, fortæller, at store dele af personalet er udkørt efter det større pres fra coronaepidemien.

- Det er bekymrende, at vi har så stor en pukkelafvikling, som der i et eller andet omfang ligger en forventning om, at personalet byder ind på og arbejder ekstra for at få afviklet. Der er personale, der gerne vil, men noget personale er brugt og trætte, efter de været i covid-beredskab eller kollegaer har været udlånt til covid-beredskabet, så de har manglet personale på deres afdeling, siger hun og fortsætter:

- Der er blevet kaldt rigtig meget på sygeplejersker, men det er ikke et kald at være sygeplejersker. Vi er ikke mere forpligtede til at gå ekstra på arbejde end alle andre. Vi har desuden allerede ydet en ekstra indsats under hele covid-epidemien, siger hun.

Hun mener ikke, at man kan forvente, at sygeplejersker eller andre ansatte i sundhedsvæsenet træder ekstra til for at få sygehusene ud af presset fra coronapuklerne. Hun forsvarer samtidig sygeplejerskernes nej til en overenskomst, selvom hun er ked af, at det vil gå ud over patienterne.

- Det er vildt, vildt problematisk for de patienter, der udskydes. Men vi stiller med et nødberedskab under strejken, så det er kun det, der kan vente, som bliver udskudt, siger hun.

Organisationen Danske Patienter ønsker ikke at kommentere konflikten, men er bekymrede og håber på en løsning.

Strejke: Et flertal af Dansk Sygeplejeråds medlemmer har stemt nej til et mæglingsforslag om en ny overenskomst.

Det betyder, at 5000 – eventuelt endnu flere – sygeplejersker står til at nedlægge arbejdet om fem dage, natten til lørdag, og gå i strejke, hvis ikke parterne kan nå frem til en løsning inden.

Hvorfor strejker sygeplejerskerne? Hvor rammer strejken? Og hvad kan det betyde for dig?

Avisen Danmark ridser konflikten op.