Annonce
Debat

Debat: Corona kan skubbe det amerikanske præsidentvalg

Alt flyder og er under evig forandring ("Panta rhei") lyder grundsætningen i den græske naturfilosof Heraklits metafysiske værker fra 500 f.v.t. Heraklits tanker kan sagtens overføres til den foranderlighed, vi befinder os i lige nu under corona-virussens hærgen rundt omkring på kloden. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har idag meddelt, at "der på verdensplan er registreret knap 1.500.000 smittede og 82.000 dødsfald". Der er faktisk tale om en femdobling på 14 dage. Og de mega forandringer er da heller ikke udeblevet: FNs klimakonference COP26 i Glasgow er udskudt til næste år. Ligeså OL i Tokyo og EM i fodbold. Wimbledon er for første gang (i fredstid) siden 1877 aflyst, og i disse dage ventes nu også Tour de France udsat. I Danmark er fejringen af Dronning Margrethes 80 årsdag næste uge aflyst. Det samme gælder 100 års jubilæet for Genforeningen i juli. Folkemødet i Allinge er netop udsat til næste år. Og alle de store musikfestivals med Roskilde i spidsen har lidt samme skæbne. Storbritanniens Premierminister Boris Johnson er indlagt til intensiv behandling i London. Ja - "Alt flyder" - i disse dage: Sågar datoen for afholdelsen af USAs præsidentvalg tirsdag den 3. november er nu kommet i spil. Flere seriøse medier med New York Times (NYT) og ansete britiske The Guardian i spidsen har beskæftiget sig med spekulationer om præsidentvalgets rettidige afholdelse dersom virussen fortsætter sin hærgen og måske dukker op i en ny bølge til efteråret, hvilket flere eksperter i dag rent faktisk ikke længere anser for usandsynligt? NYT konkluderer, at en ændring af valgdatoen kan lade sig gøre om end kun med betydelige vanskeligheder. Og i så fald ville denne situation naturligvis også på afgørende vis kunne påvirke udfaldet af valgresultatet. Disse spørgsmål vender vi tilbage til lige om lidt. Lad os først kort se på den internationale økonomiske krise og udviklingen på aktiemarkederne, som ligeledes ventes at blive altafgørende for Trumps genvalgs chancer: I USA er Dow Jones-aktieindekset faldet med knap en tredjedel siden medio februar. Nogenlunde det samme er tilfældet med det danske C-25 indeks og verdens øvrige aktier, der jo nøje følger udviklingen i USA. Med nedlukningen af samfundet i mange lande forventes også den globale økonomiske vækst nu at blive stærkt reduceret. De mest konservative skøn ligger alt andet lige på negative vækstrater på 5-10 procent i år. Dette modsvares af stigninger i arbejdsløsheden til et niveau på op til 10 procent. Alene i det sidste par uger har over 10 millioner amerikanere søgt om arbejdsløshedsunderstøttelse og samme tendens præger den øvrige verden. Alt i alt en katastrofal international økonomisk nedgangspiral, som kan få alvorlige konsekvenser for verdensøkonomien på længere sigt dersom genoplukningen trækker yderligere ud. IMF påpeger at viruskrisen i så fald kan udløse en langvarig international lavkonjunktur . Og nu tilbage til det amerikanske præsidentvalg: Valgdagen for præsidentvalget er stipuleret i en føderal lov vedtaget af Kongressen i 1845: Denne lov bestemmer, at valget skal finde sted " på tirsdagen efter den første mandag i november". Det vil i år sige den 3. november eller om knap 7 måneder. En udskydelse af denne dato ville i givet fald forudsætte at Kongressen så vedtager en ny (nød)lov om udskydning af valget i lyset af en drastisk forværring viruskrisen. Men i så fald ville denne lov let kunne komme i konflikt med USA's forfatning. En forfatningsændring - den såkaldte " Amendment XXV " - fra 1933 , bestemmer nemlig, at de nyvalgte kongresmedlemmer skal være "på plads" den 3. januar. Fremdeles at præsidenten tiltræder sin gerning den 20. januar - klokken 12 middag. Men sådanne forfatnings ændringer ville kræve 2/3 flertal i såvel Senatet som i Repræsentanternes Hus med efterfølgende ratifikation af 3/4 af de 50 forbundsstater. Ifølge NYT - altså næppe ganske umuligt men usandsynligt og helt uden fortilfælde. Midt under den spanske syge blev der i 1918 afholdt midtvejs kongresvalg, selv om dødstallet dengang nåede op på godt 675.000 amerikanere. Den nuværende viruskrise forudses at ville kræve mere end 100.000 og i værste fald måske op til 200.000 dødsofre i USA. I går var der registreret knap 10.000 døde ud af i alt næsten 350.000 smittede personer. I den forbindelse udtalte Trump i weekendens pressekonference: "Der vil være meget død ----men kuren må ikke være værre end problemet". Trump understregede samtidig at afbødningen fungerer men "USA kan ikke forblive lukket" Der planlægges nu med en forsigtig genoplukning - måske allerede i løbet af maj. Under alle omstændigheder er Trumps håndtering af viruskrisen indtil dato tilsyneladende faldet i god jord: Præsidenten er faktisk populær som aldrig før: Trumps "approval rating" er på det seneste steget med en fjerdedel og til hans fordel tæller tillige at amerikanerne på tværs af partiskskel altid har samlet sig om deres præsident i krisetider. Eller den såkaldte " Rally around the flag effect" - som det hedder i USA. Trumps gigantiske økonomiske hjælpepakke på 2.000 mia dollars i forrige uge har nok også bidraget betragteligt til at styrke hans genvalgschancer i november. Det har indtil coronakrisens ankomst været den almindelige vurdering at Donald Trump stod i en relativ komfortabel position til at blive genvalgt den 3. november i år med sit besnærende "America First" slogan. Og det gør han tilsyneladende alt andet lige fortsat med mindre der da pludseligt opstår nye forværringer i viruskrisen, som burde have været forudset eller afværget med rettidig omhu. Valgkampen er stadig lang og meget kan ske endnu - “ Alt flyder”: Det demokratiske partikonvent i Milwaukee er udsat en måned til medio august og en lang række primærvalg er udskudt til juni. Der tales allerede nu om behov for flere valg per brevafstemning. Men dette ændrer i følge NYT ikke på at Joe Biden sikkert vil blive nomineret til demokraternes præsidentkandidat. Afgørende for hans chancer til at slå Trump kan meget vel blive valget af vicepræsidentkandidat. Biden har udtalt, at det bliver en kvinde og skulle det blive en Michelle Obama står han i følge NYT ualmindeligt stærkt. Ja - alt flyder og forandrer sig evindeligt - som Heraklits visdomsord lyder tilbage fra Antikken.

Debat

Debat: Det giver ingen mening

Butiksliv: Som adm. direktør og ejer af virksomheden Vin Med Mere.dk ApS er det med stor frustration, at jeg her under corona-krisen oplever så mange ting, som slet ikke giver mening for mig. Jeg har nu haft mine store tre fysiske vinbutikker lukket helt ned i tre uger, og på samme tid oplever jeg andre butikker, som holder åbent og nærmest får stor ros for det. Jeg har også oplevet butikker, som har været udsat for en såkaldt shit-storm, fordi de netop holdt deres butik åbent, og derfor har lukket ned. Så det er en utrolig svær beslutning. Jeg har gang på gang fulgt intenst med, når statsminister Mette Frederiksen har holdt pressemøde, men jeg har hver gang siddet tilbage med undren og flere ubesvarede spørgsmål. Her til aften stødte jeg endnu en gang på en ting, som får mig til at undres. Klokken 20.11 går jeg ind i den lokale Føtex i Kolding for at handle ind. Jeg blev mødt af en kæmpe skærm, med information omkring corona, som jeg slet ikke forstår. På skærmen stod der følgende information: "Pas på jer selv og pas på os! Denne Føtex er godkendt til at have max 600 personer i butikken ad gangen". Jeg blev simpelthen nødt til at tage et billede, Det giver ingen mening for mig! Der står ikke 6 eller 60... men 600! personer, som der må være ad gangen i den lokale Føtex. På samme tid på der max være fem biler på den udendørs genbrugsplads. Hvem pokker laver disse “bestemmelser” spørger jeg? Jeg ved godt, at de 600 personer er under normale omstændigheder, men hvorfor pokker vil Føtex fremstille det således, at man opfatter det som en corona-godkendelse, og fremhæve tallet 600 med meget stor skrift. Jeg har stor respekt for vores politikere. Jeg savner dog helt klare udmeldinger, således at det ikke bare er tilfældigt, om jeg og mine mange kollegaer holder åbent eller lukket.

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Danmark

Debat: Medier skal have hjælp til at løfte deres opgave

For private publicistiske medier er det langt fra ideelt at skulle bede regeringen om økonomisk støtte. Det er ikke desto mindre, hvad vi som samlet mediebranche er nødt til at gøre nu, medmindre vi skal sende journalisterne hjem og dermed svigte vores samfundsansvar. I mediebranchen er vi dybt taknemmelige for, at regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter har været hurtige til at forhandle corona-hjælpepakker på plads for erhvervslivet. Mange virksomheder benytter sig allerede af disse ordninger, og det er fuldstændig afgørende for dansk økonomi. Desværre befinder medierne sig i en vanskelig situation, der gør, at vi kun i meget ringe omfang kan benytte os af de eksisterende hjælpepakker. For danske medier har nedlukningen af samfundet medført et drastisk fald i annonceindtægterne. Mange medier rapporterer, at de i forhold til andet kvartal sidste år forventer at se et fald i annonceindtægterne på over 50-60 procent, og vi ser, at medier er nødt til at afskedige medarbejdere og helt lukke eller sammenlægge ugeaviser. Samtidig står medierne over for den vigtigste oplysningsopgave i årtier og løfter et enormt ansvar. De er sat i verden for at opfylde deres publicistiske mission: at oplyse borgerne og understøtte demokrati og sammenhængskraft. Og det er der mere brug for nu end nogensinde. Derfor foreslår vi en hjælpepakke, der tilgodeser alle mediegrupper (dagblade, ugeaviser, special- og fagmedier samt kommercielle radioer og magasiner) på lige vilkår i en tid, hvor der netop er brug for sammenhængskraft i det danske medielandskab. Regeringens trepartsaftale om lønkompensation dækker 75 procent af lønnen til medarbejdere, som virksomheder vælger at sende hjem. Det er en god løsning for store dele af dansk erhvervsliv. For langt de fleste medier er det dog ikke en reel mulighed at sende medarbejderne hjem. De private danske medier bestræber sig i disse dage på i døgndrift at oplyse borgerne om den kritiske situation, vi som samfund står i. De formidler vigtig information fra de offentlige myndigheder og stille faktabaseret journalistik til rådighed for borgerne. Det arbejde er kritisk i den situation, vi som samfund befinder os i lige nu, hvor ingen har et fuldt overblik over coronaens konsekvenser for både den enkelte og for samfundet som helhed. Trepartsaftalen (lønkompensationsordningen) er en af de hjælpepakker, som regeringen med opbakning fra alle Folketingets partier har vedtaget for at imødekomme det nødstedte erhvervsliv. Derudover er der hjælpepakken til særligt hårdt ramte virksomheder, hvor staten kompenserer faste omkostninger, hvis virksomheden har et indtægtstab på mere end 40 procent. Desværre yder denne pakke heller ikke megen hjælp til medierne. Omkostningsstrukturen i mediebranchen er sådan sat sammen, at dækningen af faste omkostninger vil blive meget begrænset, da disse omkostninger kun udgør minimale andele af mediernes omkostninger. Vareforbrug, som for alle medier fortsætter uden besparelser, da medierne fortsat udkommer, og personaleomkostninger fylder størstedelen af omkostningsmassen for alle i branchen. Selv nu, hvor mediebranchen lider massive økonomiske tab, er blikket rettet mod vores publicistiske mission. Det er vigtigt netop i den krise, vi som samfund står i, hvad danskerne da også giver udtryk for i en ny Megafon-undersøgelse, som TrygFonden står bag. Her giver danskerne udtryk for, at de har stor tillid til de ”klassiske” medier, mens Facebook og Twitter scorer meget lavt. I vores egen optik har coronakrisen da også gjort faktabaseret journalistik vigtigere end nogensinde før. Spørgsmålet er derfor, om det er nu, at vi skal risikere, at medierne må sende journalister og andre medarbejdere hjem? Danske Medier foreslår, at der iværksættes en midlertidig hjælpepakke, der løber fra den 9. marts – 9. juni 2020. Hjælpepakken skal omfatte medier, der har oplevet et fald i annonceindtægterne på mere end 20 procent i forhold til samme periode i 2019. Hvis mediet har oplevet at tab af annonceindtægter på mere end 20 procent, får mediet kompensation fra staten for 80 procent af de tabte annonceindtægter over 20 procent. Med denne model tager vi højde for, at hele mediebranchen er ramt, og alle publicistiske medier skal kunne have adgang til hjælpepakken. Alle opfylder en afgørende samfundsopgave i disse tider, og det ville være ulykkeligt, hvis situationen udløste en opslidende debat om konkurrenceforvridning medierne imellem – og endnu værre: at der blev skabt usikkerhed i forhold til EU's statsstøtteregler. Alle publicistiske medier, lokale, regionale som nationale har brug for, at de kan stole trygt på ordningen. Med denne model tager vi også højde for, at mediebranchen længe har været presset på netop annonceindtægterne som følge af særligt Facebook og Googles indhug i det danske annoncemarked. Derfor modtager medierne ingen støtte ved et fald i annonceindtægterne på under 20 procent, samtidig med at de selv skal dække de første 20 procent af indtægtstabet. En sådan målrettet støtte kan afværge, at danske medier ser sig nødsaget til at gøre brug af den nuværende lønkompensationsordning og sende journalister hjem – eller afskedige dem, hvilket vi desværre allerede har været vidner til. Og den kan sikre, at vi også på den anden side af coronakrisen har bredden og kvaliteten i dansk journalistik i behold.

Debat

Debat: Levende kulturarv er truet i agerlandet

Landskabskultur: Du kender det sikkert godt. Det smukke syn af et stendige med krogede vindblæste træer og buskads, der skiller de store dyrkede markflader. Hvis du er tæt nok på, kan du måske høre den fine sang fra en af Danmarks smukke sangfugle. Går du endnu tættere på, kan du endda være så heldig at se en væver ilder pile henad stensætningen eller en hugorm varme den vinterfrosne krop i solen. Mange af Danmarks omkring 34.000 kilometer jord- og stendiger har stået der i flere hundrede år. De er en beskyttet del af den danske kulturarv. Det paradoksale er, at de træer og buske, der gror ovenpå sten- og jorddiget ingen beskyttelse har, og det har lige netop nu voldsomme konsekvenser. For prisen på træflis er røget i vejret og det betyder at gamle stynede popler, krogede egetræer, tjørn og syrener fældes i alarmerende fart for at ende som flis i det lokale kraftvarmeværk. Sammen med træer og grene forsvinder også levestederne for blåklokker, røllike og gul snerre, markfirben og engelskgræs og et hav af andre fine arter, hvoraf mange kun lever i agerlandet. På 40 år er tre millioner småfugle forsvundet fra agerlandet. Og en ny opgørelse over Danmarks truede og sårbare arter viser, at 4.439 arter nu er vurderede som rødlistede. Da man lavede den seneste opgørelse i 2010 var det tal 2.262 arter. Og der er intet konkret sat i gang for at vende nedturen. Forskerne bag den nye rødliste over truede arter redegør ganske præcist for, hvad der truer arterne i det dyrkede land. De skriver, at blandt andet rydning og flisning udgør en alvorlig trussel mod livet i agerlandet, fordi det netop er i de gamle træer og på stendigerne med den naturlige vegetation, at de truede og sårbare arter har deres levesteder. Sølv-potentil, hugorme, gulspurv og perikon betaler således prisen for, at det nu kan betale sig at få en entreprenør til at rydde hele diger for alt, hvad der vokser her. Og det nytter ikke bare at plante nyt. For naturen tager lang lang tid om at etablere sig og en rig natur kommer ifølge forskerne kun ved at lade naturen eksistere uafbrudt i generationer. Vi har derfor handlet ekstremt uansvarligt ved at satse massivt på en biomasse, der brutalt sagt brænder biodiversitet af i vores kraftværker. Derfor opfordrer jeg Folketinget og regeringen til, at vi nu får beskyttet alt det liv, der knytter sig til digerne. Det må være en vindersag for alle partier og for alle danskere at passe på de ældgamle grønne landemærker, der bugter sig gennem Kongeriget med hele det mylder af liv, historie og vidunderlige oplevelser, der knytter sig dertil.

Annonce
Annonce