Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

I nat blev Putins krigstrusler til virkelighed, og de første eksplosioner har allerede fundet sted i Ukraine. Foto: Alexey Nikolsky/AFP/Ritzau Scanpix

Rusland i angreb: Flere eksplosioner i Ukraine

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder i Ukraine, hvor landet knap nåede at gå i undtagelsestilstand i aftes, før Vladimir Putin, Ruslands præsident, i nat meddelte i en tv-tale, at en militæraktion i den østukrainske region Donbass nu var en realitet. Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Og allerede mens du læser dette, har de første eksplosioner fundet sted i Ukraine. Blandt andet i hovedstaden Kijev, der ligger 500 kilometer fra Donbass. Der er altså ikke længere tvivl om, at konflikten er eskaleret til decideret krig, som Vesten ellers gentagne gange har advaret Putin om at starte. Og som både EU og USA senest onsdag forsøgte at forhindre med vidtgående sanktioner mod Rusland.

I Putins tv-tale i nat lød det også, at der ikke er planer om at besætte ukrainsk territorium, men at "Rusland vil reagere med det samme, hvis udenlandske magter blander sig".

Både vores egen statsminister Mette Frederiksen har været ude at fordømme Ruslands handlinger før de regulære eksplosioner, mens USA's præsident, Joe Biden, har gjort det samme i nat dansk tid efter Putins krigsmelding.

- Præsident Putin har valgt en overlagt krig, som vil medføre katastrofale tab af liv og menneskelige lidelse, siger Joe Biden i en udtalelse på Det Hvide Hus' hjemmeside.

I udtalelsen lyder det også, at Joe Biden i løbet af i dag vil mødes med sine sikkerhedsrådgivere og desuden lederne fra de andre G7-lande, hvor man drøfter næste skridt mod Rusland.

I aften klokken 20.00 mødes også EU's stats- og regeringschefer til et ekstraordinært EU-topmøde om den seneste udvikling. Mette Frederiksen deltager i mødet, der foregår fysisk i Bruxelles.

Børn blandes mindre i skolen

Fra krigen i Ukraine tager vi herhjem til vores skolesystem. For børn i skoleklasserne kommer i højere grad fra de samme samfundslag. Det skriver Politiken, som har set på en omfattende analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har kortlagt forældrenes indkomst for hver enkelt elev på alle grundskoler med over 100 elever fra 2010 til 2020. Således er andelen af blandede grundskoler i forhold til forældrenes indkomst faldet fra 42 procent til 27 procent de seneste ti år. 

Mens hver anden privatskole domineres af elever fra familier med de højeste indkomster, så har hver anden folkeskole en overvægt af elever fra familier med de laveste indkomster. Og ifølge Rasmus Landersø, der er forskningsprofessor ved Rockwool Fonden, er en af forklaringerne, at der er opstået flere friskoler, siger han til avisen.

Derudover bosætter danskerne sig mere opdelt. Eksempelvis klumper veluddannede forældre sig i stigende grad sammen i rigere kvarterer i især de større byer, lyder det.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er bekymret for udviklingen og varsler, at regeringen er ved at se på, hvordan skolerne kan blive mere blandede, men hun afviser samtidig umiddelbart at pille ved det frie skolevalg.

Demokrati udfordrer elbiler

Vi slutter dagens nyheder på et helt andet konfliktniveau end krigen i Ukraine. For når det er blevet populært at skifte benzinbilen ud med eldrevne køretøjer, så kræver det ladestandere. Og omkring hver fjerde – op mod 700.000 bilejere – kan få problemer med at få en stander, hvis de skifter til en elektrisk bil. Det skriver Jyllands-Posten.

Det er FDM, der estimerer omfanget af problemet, som i høj grad bunder i, at det i mange private ejer- og boligforeninger er nærmest umuligt at få lov til at rejse en ladestander, fordi der ikke er flertal for det.

Elbilerne udfordrer altså lige nu beboerdemokratiet ihærdigt, og FDM’s afdelingschef Torben Lund Kudsk håber på en politisk håndsrækning.

- Det er en svær problemstilling, at man skal blive enige i fællesskab. Ikke mindst når der i 2030 stadig vil være 2 mio. bilejere, der ikke kører i el- eller hybridbil, og der fortsat vil være mange, som ikke kan se sig selv i en elbil, siger Torben Lund Kudsk til avisen.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) har ikke ønsket at kommentere sagen i Jyllands-Posten.

Det var torsdagens nyhedsoverblik. Men fortsæt endelig ned ad siden, så får du nemlig fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Statsminister Mette Frederiksen mødes torsdag med alle landets 98 borgmestre for at opfordre dem til at indgå såkaldte "velfærdsaftaler" med regeringen, så kommunerne på udvalgte velfærdsområder kan droppe statslige regler og lovgivning. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksens tilbud til landets borgmestre: Vælg et velfærdsområde - og så bliver I sat fri

Når statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag mødes med landets 98 borgmestre i Odense, har hun et tilbud med til dem. Et tilbud, der næsten er for godt til at være sandt: Indgå en velfærdsaftale med os i regeringen og slip for at tænke på statslige regler og lovgivning.

Men den er god nok: Siden 2020 har syv kommuner været forsøgskaniner på en ordning, hvor kommunerne på tre udvalgte velfærdsområder kan droppe statslige regler, hvis de samtidig går deres kommunale bureaukrati efter i sømmene.

Den ordning skal nu udvides til hele landet. Og det er nødvendigt med afbureaukratisering, hvis der skal være tid nok til omsorg og læring i daginstitutioner, plejehjem og skoler i fremtiden, mener Mette Frederiksen. Det siger hun til Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall.

Når landets 98 borgmestre og en række eksperter og praktikere torsdag mødes i Odense for at diskutere afbureaukratisering, har statsminister Mette Frederiksen (S) et tilbud med til dem: Vælg et velfærdsområde, hvor I gerne vil slippe for de statslige regler, og så bliver I sat fri.

Afbureaukratisering: I 2021 har Helsingør Kommune ikke skullet forholde sig til statslige regler på ældreområdet. Det samme har Esbjerg Kommune ikke skullet på skoleområdet. Og meget snart kan alle landets 98 kommuner vælge hver et velfærdsområde, hvor alle statens regler forsvinder, og de bliver sat fri.

Det er nemlig statsminister Mette Frederiksens (S) budskab til de 98 borgmestre fra alle landets kommuner, når de torsdag sammen med en række eksperter og praktikere samles i Odense til "velfærdsmøde", som statsministeren har inviteret til.

- Vi har et af verdens bedste velfærdssamfund, men hvis vi ikke får gjort noget ved den overdrevne brug af krav og dokumentation, så sander det hele til. Derfor udvider vi nu ordningen med frikommuner og velfærdsaftaler, så alle kommuner får en reel mulighed for og opgave med at afbureaukratisere, siger Mette Frederiksen til Avisen Danmark.

Udover statsministeren deltager partifællerne finansminister Nicolai Wammen, social- og ældreminister Astrid Krag og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i "velfærdsmødet" i Odense.

Allerede i 2020 annoncerede Mette Frederiksen, at regeringen ville intensivere arbejdet med afbureaukratisering i den offentlige sektor. Her blev syv kommuner udvalgt til at kunne indgå såkaldte "velfærdsaftaler" med regeringen. I praksis betyder det, at kommunerne på tre områder - ældre-, skole- og børneområdet - kan droppe langt de fleste statslige regler og lovgivning og samtidig forpligter sig på at gøre det samme med de fleste kommunale regler.

- Vi har allerede i denne valgperiode valgt at bruge flere penge på velfærd. Men det er svært at mærke derude, fordi vi bruger alt for meget tid på dokumentation. Vi får ganske enkelt ikke skabt de rigtige rammer for fagligheden. Og vi kan ikke bare blive ved med at tilføre flere penge, fordi der er ikke hænder og hoveder nok til at løfte opgaverne. Derfor er vi nødt til at få frigjort kommunerne, siger Mette Frederiksen.

Vil ikke have leverpostej

I sin seneste nytårstale indrømmede Mette Frederiksen, at hun ikke er den første statsminister, der har haft et ønske om afbureaukratisering af den offentlige sektor. Faktisk er hun den sjette siden De Konservatives Poul Schlüter. Og ingen er lykkedes med det endnu.

- Men vi er nødt til at blive ved. For vi er kun lykkedes med at gøre det værre. Jeg tror, det er gået galt for alle de andre statsministre, fordi de er begyndt i den forkerte rækkefølge. De er begyndt med at tænke: Hvilke regler og love kan vi fjerne? Og så bliver det pludselig meget konkret.

-  Her siger vi, at vi fjerner det hele, og vi beder kommunerne om at gøre det samme. Det har overrasket de syv borgmestre, som allerede har været igennem processen, hvor meget kommunalt bureaukrati, der er indført gennem årene. På den måde har vi et entydigt fokus på målet: Nemlig at der skal være bedre tid til omsorg til de ældre og til at lære børnene at læse i skolen, siger Mette Frederiksen.

Løsnede vi bare på alle områder, ville vi få en omgang leverpostej, fordi der ikke ville være overskud til at gå helhjertet ind i det.

Mette Frederiksen (S), statsminister

Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har tidligere undersøgt effekten af disse forsøg, hvor kommuner bliver gjort frie af regler og lovgivning. Og her er erfaringen ganske entydig: Resultaterne er gode, og det er især svage borgere, som har oplevet en forbedring i deres kontakt med det offentlige, fordi de oplever nemmere arbejdsgange.

I 2021 har Helsingør Kommune ikke skullet forholde sig til statslige regler på ældreområdet - og meget snart kan alle landets 98 kommuner vælge hver et velfærdsområde, hvor alle statens regler forsvinder, og de bliver sat fri. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) til Avisen Danmark. Arkivfoto: Robert Wengler

Men hvorfor så ikke bare give los og brede det ud til alle områder?

- Jeg tror ikke, at vi ville opleve samme effekt, hvis vi sætte kommunerne fri på alle områder på samme tid. At blive sat fri kræver faktisk ganske meget af den enkelte kommune og den enkelte leder på en institution, skole eller plejehjem. Det kræver energi, overskud og engagement, fordi det kræver mere ledelse at blive sat fri, og god ledelse kræver tid.


Det har overrasket de syv borgmestre, som allerede har været igennem processen, hvor meget kommunalt bureaukrati, der er indført gennem årene.

Mette Frederiksen (S), statsminister

- Løsnede vi bare på alle områder, ville vi få en omgang leverpostej, fordi der ikke ville være overskud til at gå helhjertet ind i det, siger Mette Frederiksen.

Et af de store slagnumre i denne valgperiode har været indførelsen af minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Gennem flere finanslove har regeringen sammen med sine støttepartier sat midler af til at indføre regler for, hvor mange pædagoger der skal være per barn i vuggestuerne og børnehaverne. Mette Frederiksen erkender, at det ikke harmonerer helt med ønsket om friere kommuner.

- Det er ingen hemmelighed, at minimumsnormeringer ikke var vores foretrukne redskab for at løfte daginstitutionerne, og det var ikke os i Socialdemokratiet, der var mest optagede af det. Vores udgangspunkt er, at vi skal have tillid til, at man lokalt kan træffe de bedste beslutninger. Og det er også hele grundtanken med vores tilgang til frikommunerne. Det er lokalt, at mange beslutninger træffes bedst, siger Mette Frederiksen.

De syv kommuner

Allerede nu har syv kommuner indgået en såkaldt "velfærdsaftale" med regeringen. Det skete i efteråret 2020 med virkning fra 2021.

  • Helsingør Kommune og Rebild Kommune har haft frihed på daginstitutionsområdet.
  • Esbjerg Kommune og Holbæk Kommune har kunnet sætte folkeskolen fri.
  • Viborg Kommune, Langeland Kommune og Middelfart Kommune har kunnet få frihed på ældreområdet.
Krig foregår ikke længere kun med skydevåben og kampvogne. Man kan også blive angrebet med hacking eller desinformation, der kan manipulere en befolkning. Selv om to eksperter ikke tror på militær krig uden for Ukraines grænser, må vi i Danmark forberede os på andre typer angreb. Foto: Steve Marcus/Reuters/Ritzau Scanpix

Rusland fører også krig med andet end granater: Sådan kan Danmark blive ramt

Mange taler om krig for tiden. Opstår der åben krig i Ukraine? Og vil den i så fald brede sig til resten af Europa? Står vi potentielt over for en tredje verdenskrig?

Nej, det gør vi ikke, mener to eksperter, som Avisen Danmark har talt med. Begge er ret sikre på, at potentiel krig i Ukraine ikke vil sprede sig ud over landets grænser. I hvert fald ikke i militær forstand.

Men derfor skal vi nu ikke føle os for sikre herhjemme i Danmark. For selv om vi måske ikke bliver skudt på af soldater, må vi forberede os på at blive angrebet på andre måder.

Natten til torsdag satte Rusland en militær operation i værk mod Ukraine. Ender det mon med åben krig - hvis den ikke allerede er i gang? Avisen Danmark har talt med to eksperter, som er enige om, at der formentlig ikke breder sig en militær krig uden for Ukraines grænser. Men det er ikke den eneste måde, Rusland kan angribe på, og derfor kan vi forvente angreb på andre måder - også herhjemme i trygge Danmark.

Ukraine-konflikt: Natten til torsdag kom Ruslands angreb på Ukraine. Mange lande har i forvejen kaldt ambassadeansatte og øvrige statsborgere hjem fra Ukraine af sikkerhedsmæssige årsager, og på tv kan vi se journalister stå foran rullende kameraer, mens der lyder massevis af brag i baggrunden.

Men hvordan kan vi egentlig vente, at konflikten udvikler sig?

Claus Mathiesen, der er studielektor, cand.mag. og specialist i Rusland og Ukraine ved Forsvarsakademiet, og Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker i global sikkerhed og verdenssyn ved Dansk Institut for Internationale Studier, er enige om, at situationen i forhold til krig ikke ser god ud for særligt østukrainerne.

Flemming Splidsboel Hansen minder om, at der allerede pågår en krig i Ukraine - en krig, som har varet siden 2014. På de knap otte år er er omtrent 14.000 personer blevet dræbt. Vi lægger bare ikke rigtig mærke til det længere - den krig er der som en slags bagtæppe, siger han.

Spørgsmål om geografi

Men værst ser det altså ud i Østukraine - mere specifikt i udbryderrepublikkerne Luhansk og Donetsk, som Ruslands præsident, Vladimir Putin, mandag anerkendte som uafhængige republikker.

Vi er et af de lande i verden, der har højst digitalisering. Og det kræver, at vi kan forsvare os godt.

Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker i global sikkerhed og verdenssyn, DIIS

Begge eksperter peger på, at der er risiko for væbnet konflikt i netop Luhansk og Donetsk, da det i øjeblikket endnu er uvist, præcis hvilke geografiske områder den russiske præsident har anerkendt som uafhængige. Er der tale om hele regioner, er det nemlig væsentligt større arealer end de områder, der reelt er kontrolleret af russisk-sindede separatister i dag.

- Det er klart, at når der er den usikkerhed om, hvad der er anerkendt, er der en risiko for, at man i de to republikker og måske med russisk støtte vil erobre hele det territorium. Indtil vi ved, hvordan det ender, er der risiko for krig der, siger Claus Mathiesen fra Forsvarsakademiet.

Andre områder af Ukraine kan potentielt også ende med at være udsat - eksempelvis hovedstaden Kijev og området omkring Krim. Det er dog en tand mindre sandsynligt end krig i Østukraine.

Granater eller computere

Hverken Claus Mathiesen eller Flemming Splidsboel Hansen mener, at der er særlig stor risiko for militær krig uden for Ukraines grænser. Det betyder dog ikke, at vi bare kan læne os tilbage. For moderne stater som Rusland nøjes ikke med at angribe sine fjender på én måde. De benytter sig også af hackerangreb, ligesom de med informationsstrømme forsøger at påvirke vores måde at tænke på.

Faktisk er de allerede i fuld sving og har været det længe. I 2016 talte vi eksempelvis om russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg, og i 2017 var det britiske sundhedsvæsen udsat for et omfattende hackerangreb. Måske bare fordi russerne ville se, om de kunne.

- Vi skal forberede os på, at der bliver mere af den slags. Det er effektivt for russerne, og de kan slippe af sted med en hel del - blandt andet fordi det er svært at bevise, at det er dem, der står bag hackerangrebene, ligesom det er svært at stemple deres manipuleren som desinformation, fordi det snarere er en stærk vinkling af faste synspunkter.

- Russerne er rigtig gode til at bevæge sig på grænsen og lige over grænsen, og det gør det svært for nationale myndigheder, fordi man ikke kan sige, at de direkte lyver, forklarer Flemming Splidsboel Hansen.

Han bruger brexit som eksempel, hvor man brugte den britiske version af den russiske tv-kanal RT til dagligt at fortælle om kæmpestore ulemper ved at være en del af EU, og på denne måde kunne Rusland påvirke seere af kanalen til, hvad de skulle stemme, da valgdagen kom.

Flere angreb i Danmark

- Vi skal også forvente at se mere til den slags i Danmark. Det ser vi også i den seneste rapport fra PET (Politiets Efterretningstjeneste, red.), som advarer om blandt andet cyberangreb, men som også har en hel del fokus på den kognitive del. Det fylder mere og mere hos os, siger han.

Den almene dansker vil ikke nødvendigvis lægge mærke til alle typer af angreb. Lukker dankortsystemet ned i flere dage på grund af hackerangreb, bemærker de fleste af os formentlig, hvad der foregår. Men bliver vi manipuleret udefra af informationsstrømme, er sagen en anden.

Moderne krigsførelse foregår ikke kun med krudt og kugle og kampvogne som denne - at sprede desinformation og hacke andre landes it-systemer er nogle af de våben, som Rusland kan bruge mod Ukraines støtter i Vesten. Arkivfoto: Sergey Pivovarov/Ritzau Scanpix

- Det kræver nok, at man er ekstra opmærksom og ved, at man skal lede efter det, hvis man skal opdage det. Men alle danskere skal være opmærksomme på, at der er en risiko, og at nogle forsøger at påvirke os, og at der kan komme angreb på infrastrukturen, siger seniorforskeren.

I Sverige har myndighederne forberedt befolkningen og for nogle år tilbage udsendt brochurer om, hvad man kan gøre i tilfælde af forskellige typer af angreb, fortæller han. Eksempelvis anbefaler svenske myndigheder, at man altid har kontanter liggende, i fald kortbetalingssystemet bryder ned.

Vi kan blive ramt på mange måder. Gennem elværker, hospitaler, forsvarskommunikation, betalingssystemer og banksystemer. Meget vil handle om at gøre livet besværligt for folk.

- Vi er et af de lande i verden, der har højst digitalisering. Og det kræver, at vi kan forsvare os godt, slutter Flemming Splidsboel Hansen.

Natascha Kampusch foran rekonstruktionen af det kælderrum, som blev hendes ufrivillige hjem, da hun blev kidnappet. Foto: NENT Group/Anders Löfstedt

Husker du pigen, der sad indespærret i en kælder i otte år? Da hun kom ud, blev hun udsat for nye overgreb

Østrigske Natascha Kampusch var 10 år, da hun blev kidnappet af Wolfgang Priklopil og spærret inde i et kælderrum, han havde lydisoleret til formålet.

Historien gik verden rundt, da hun over otte år senere endelig slap fri.

Den unge Natascha troede, at hun skulle ud til et frit liv og mødes af forståelse og retfærdighed. I stedet blev hun offer en gang til, for hun blev meget hurtigt mistænkeliggjort.

En ny, danskproduceret dokumentar på Viaplay ruller historien ud, og her møder man en velovervejet Natascha Kampusch.

Kampusch-sagen burde have heddet Priklopil-sagen. For det var Priklopil, som gjorde noget forfærdeligt, da han kidnappede Natascha Kampusch og holdt hende indespærret i over otte år. Hun var et uskyldigt barn - alligevel blev det hende, som blev offentligt fordømt, da hun endelig slap fra ham.

Østrigske Natascha Kampusch er 10 år og vejer 42 kilo, da hun 2. marts 1998 er på vej i skole. Hun har lige været oppe at skændes med sin mor, og nu bliver hun hevet ind i en bil af en fremmed mand, som efter en kort køretur låser hende inde i et mindre og lydtæt kælderrum, han har forberedt i sit hus.

10 år. Alene i buldermørke. Indespærret. Bange. Mon politiet vil redde hende? Hun vil hjem til sin mor.

Natascha Kampusch er 18 år og vejer 42 kilo, da hun otte et halvt år senere gennem en ulåst havelåge slipper ud af fangeskabet og ind i et nyt: En offentlig og også fordømmende interesse, der gør, at hun ikke kan færdes frit uden at blive svinet til.

18 år. Mistænkeliggjort. Det, man på engelsk kalder et offer for victim blaming - altså at hun selv har været ude om det hele.

Derfor bærer Natascha Kampusch den tunge skæbne at have været udsat for ubærlige overgreb ikke kun i sin barndom, men igen i sin ungdom.

- Jeg forventede retfærdighed og forståelse, da jeg slap ud af fangenskabet, siger hun.

Men i stedet fik hun had og afstand. Hun var stadig ikke fri.

Magtsyg kidnapper

Viaplay har netop udsendt en danskproduceret dokumentar i tre afsnit om og med Natascha Kampusch. Dokumentaren forsøger undervejs "at forstå" hendes kidnapper, der begik selvmord, da hun flygtede. Han hed Wolfgang Priklopil, og der tegnes en profil af en ensom mand med en dominerende mor og en overdreven trang til magt og kontrol.

Han sultede den lille pige, han straffede hende korporligt, han efterlod hende i dagevis alene, han opfandt regler, som at hun ikke måtte græde. Og da hun blev til kvinde, tvang han hende til at sove ved siden af sig - her blev hun bundet.

- Han var svag, svagere end mig, blot fysisk stærkere, siger hun.

Han var svag, svagere end mig, blot fysisk stærkere.

Natascha Kampusch - om sin kidnapper

Da han forlangte, at hun skulle kalde ham "Gud", mærkede hun en grænse og nægtede, selv om det betød tæsk, fortæller hun.

Hun kom aldrig til at kalde ham Gud.

Natascha Kampusch, hvis stemme stadig er sprød som en lille piges, vil ikke tale om seksuelle overgreb. Man forstår, at hun frygter en ny omgang fordrejninger af sandheden, men også, at hun ikke vil traumatisere sin familie yderligere og også passe på sig selv. Vi mærker, at hun har bevaret sin integritet, en urørlig kerne - en overlevelsesstrategi, hun lærte i kælderen.

Der gik fire år, før hun fik lov at bruge andre rum i sin kidnappers hus. Overvåget naturligvis. Og haven måtte hun være i, når det var nat. Ingen sol og blå himmel.

Hun græder ikke - fælder kun en lille tåre, da hun fortæller, at hun undervejs forsøgte at begå selvmord. Hendes udstråling er ikke et offers i opløsning, men den fra en stærk ung kvinde, som sætter grænser og tænker sig om, før hun taler. En personlighed, som reddede hendes liv, men som blev brugt imod hende, da hun slap fri.

Det er oprørende at tænke på.

Dokumentaren handler også om grove politifejl, uhensigtsmæssig politisk indblanding, mediehysteri, en privatdetektiv med anløben moral, og tidligere magtfulde, gamle mænd, der manipulerede med sandheden for igen at betyde noget. Om en uperfekt mor, der ikke forsøger at pynte på sig selv  - eller på sin datter for den sags skyld  - og bliver beskyldt for at have solgt sin datter til en pædofiliring og for at have slået hende ihjel.

Det er også oprørende at tænke på.

Lidt uforløst

Dokumentaren passer på sin hovedperson. Spørgsmålene er båret af respekt og et ønske om at forstå og give plads til refleksion. Der er lagt arbejde i at rekonstruere kælderrummet enkelt, kulisseagtigt og på en måde, så det udstråler Nataschas forstemmende liv. Og sammen med hende bladrer vi i dagbøger og noter, hun tog for at holde styr på sit liv og sig selv. Det er også her, at dele af dokumentationen for livet i kidnapperhuset, ligger.

En dokumentar kan aldrig indeholde den fulde sandhed, og i denne er vi ikke ude i et "på den ene side og på den anden side"-ærinde. Vi skal især gøres klogere på victim blaming, og det bliver vi. Vi efterlades derimod lidt uforløst i forhold til Kampuschs liv i dag, hvor hun tilsyneladende lever af sin barndom gennem bøger og film. Måske synes hun ikke, at det rager os.

Måske har hun fundet kærligheden. Måske kan hun sove fredfyldt. Måske er hun trods alt lykkelig en gang imellem. Hun holdt ud, og hun er her endnu.

Det er rart at tænke på.

Tre afsnit, Viaplay. Produceret af Heartland Tv.


Politik med Løvkvist & Dall

Lyt: Overlever Messerschmidt sammenbruddet i DF?

Fem folketingsmedlemmer har brudt med Dansk Folkeparti og smækker med døren. Hvilken situation stiller det DF-formand Morten Messerschmidt i? Og hvad betyder det for dansk politik i et større perspektiv.


Dét spørgsmål og mange flere diskuterer og analyserer Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, i denne uges udgave af ”Politik med Løvkvist & Dall”.


Du finder podcasten i appen ”Nyhedskiosken” eller ved at trykke ”Læs hele artiklen” herunder.

Podcast: Morten Messerschmidt var om bord på flyet hjem fra Paris, og Pia Kjærsgaard var i gang med de sidste forberedelser til den reception, der skulle være dagen efter for at markere hendes 75-års fødselsdag, da nyheden tikkede ind: Fire medlemmer af Dansk Folkepartis folketingsgruppe havde meldt sig ud. Senere blev fire til fem, da Hans Kr. Skibby også trak stikket på sit DF-medlemskab.

Hvilken situation stiller det Morten Messerschmidt i?

Dét spørgsmål og mange flere diskuterer og analyserer Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, i denne uges udgave af ”Politik med Løvkvist & Dall”.

I podcasten mødes Avisen Danmarks Dall og Løvkvist over en fyraftensøl på Christiansborg og vender de største politiske historier og tendenser. Du kan lytte til flere afsnit af "Politik med Løvkvist & Dall" ved at klikke her.