Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Ældre, som har brug for pleje, skal i fremtiden mødes af kendte ansigter. Arkivfoto: Mette Mørk

Plejekrævende ældre skal mødes af kendte ansigter: Regeringen vil organisere faste teams i ældreplejen

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger ud med en nyhed fra regeringen, som er godt nyt for plejekrævende ældre og deres pårørende. Ældreminister Astrid Krag (S) fortæller i dag i Jyllands-Posten, at regeringen vil ændre ældreplejen markant ved at fjerne en række regler - både nationale og kommunale - og i stedet organisere plejen i faste teams af medarbejdere.

Idéen er, at at de plejekrævende ældre fremover skal mødes af kendte ansigter fra et fast team, og medarbejderne skal desuden bruge mere tid på borgeren og mindre tid på at udfylde skemaer, skriver avisen. Ældreloven skal ganske enkelt tænkes helt forfra og rumme så få krav, regler og begrænsninger som muligt, lyder det.

- Det bygger på en grundlæggende erkendelse af, at den ældrepleje, vi har leveret gennem årtier, har været forkert styret. Helt arkæologisk har vi lagt lag på lag af regler, dokumentation, kontrol og styring, og det truer med at kvæle det vigtigste i ældreplejen - nemlig tid og rum til en værdig omsorg for den ældre, siger Astrid Krag til Jyllands-Posten.

Hos Ældre Sagen ser man positivt på forslaget om faste teams. I alt 25 kommuner i landet bruger allerede modellen.

Fire folketingsmedlemmer forlader Dansk Folkeparti

Vi dribler videre til et andet sted i dansk politik. I går meddelte fire medlemmer af Dansk Folkepartis folketingsgruppe, at de forlader partiet. Dermed har en fjerdedel af gruppen forladt partiet.

De fire nu tidligere medlemmer tæller Liselott Blixt, Karina Adsbøl, Bent Bøgsted og Lise Bech. Forklaringen lyder, at de ikke har tillid til partiets nyvalgte formand Morten Messerschmidt, og at det er hans ledelse af partiet, der er årsagen til, at de forlader det.

Beslutningen kommer dog bag på formanden. Han fortæller til Ritzau, at han ikke har hørt fra de fire medlemmer hele ugen frem mod deres exit, som han i øvrigt er ærgerlig over.

- De behøver ikke at elske mig. Jeg er valgt af årsmødet for at sætte en ny retning for Dansk Folkeparti. At man har noget med min person, som man ikke bryder sig om, det er ikke en udfordring. Sådan er det på Christiansborg. Men jeg havde nok forventet, at man var loyal over for den beslutning, som partiets medlemmer har truffet, siger han til mediet.

EU og USA varsler sanktioner efter Putins anerkendelse af udbryderrepublikker

Vi runder af i Ukraine, hvor situationen i den østlige del af landet ikke just ser mere fredelig ud. I går underskrev Ruslands præsident Vladimir Putin to dekreter for at anerkende de to udbryderrepublikker Lugansk og Donetsk som uafhængige. Dernæst beordrede han soldater til republikkerne - ifølge den russiske regering er soldaterne sendt på fredsbevarende mission i området. I løbet af i nat er flere kampvogne blevet spottet i Donetsk.

Som følge af beslutningen har både EU, USA og Storbritannien varslet sanktioner mod Rusland. I en erklæring fra EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og EU-præsident Charles Michel, lyder det:

- Dette skridt er et groft brud på international lov såvel som Minsk-aftalerne. Unionen vil reagere med sanktioner mod dem, som er involveret i denne ulovlige handling.

FN's Sikkerhedsråd har i nat holdt hastemøde. Det er ifølge Ritzau tredje gang på tre uger, at de 15 lande i rådet mødes for at diskutere konflikten i Ukraine.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Tunge skyer har samlet sig over dansk fiskeri, men fiskeriminister Rasmus Prehn opfordrer til at se mulighederne frem for problemerne. Ellers går det dem som typograferne, mener han. Foto:  Flemming Mønster.

Fødevareminister skælder fiskerne ud: Pas på, I ikke ender som typograferne gjorde i sin tid

Rasmus Prehn, der er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, advarer fiskerne mod at bringe sig i samme situation, som typograferne gjorde i 70erne og 80erne. Da kæmpede de så meget mod konsekvenserne af den teknologisk udvikling, at de næsten udslettede deres fag.

Det gør han efter, at mange fiskere har reageret vredt og frustreret på de fangst-reguleringer, de er ramt af.

- Fiskerne skal få ja-hatten på og forsøge at præge udviklingen i stedet for at bekæmpe den, siger Rasmus Prehn.

Han mener, at alternativet til fangst-reguleringer, at der ingen fisk er at fange i fremtiden.

- Vi står med en historisk dårlig bestand, og vi har et historisk dårligt havmiljø, siger han.

Fødevareministeren giver også et svirp til de seneste mange års fiskeripolitik på Christiansborg.

- Man har simpelt hen været for konfliktsky, for eftergivende. Man har ikke turdet gøre det nødvendige, siger Rasmus Prehn.

Fiskernes minister Rasmus Prehn (S) opfordrer fiskerne til at præge udviklingen i stedet for at bekæmpe den. I øvrigt har fortidens fiskeripolitikere i alt for høj grad været konfliktsky og eftergivende, mener han.

Fiskeri: Da Mogens Jensen snublede i minkpelsen og 19. november 2020 overlod posten som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri til sin socialdemokratiske partifælle Rasmus Prehn, var der meget mere end hørmen af mink i arvegodset. Der var også et fiskerierhverv i en direkte eksistentiel krise.

- Det er jo virkeliggørelsen af The Perfect Storm, siger Rasmus Prehn.

Stormen slår ind fra mange vindretninger:

* Brexit har mindsket de danske fiskeres fangstmuligheder væsentligt, så mange af dem må lægge op.

* De marinebiologiske vurderinger er af en sådan karakter, at kvoter i Østersøen er blevet banket i bund.

* Et nyligt vedtaget trawlforbud rammer bæltfiskerne.

* Blandt fangstregulerende reguleringer er også, synes mange fiskere, intimiderende overvågningskameraer på kutterne.

* Højaktuelle ekspertanbefalinger til CO2-afgifter, hvis de vedtages, gør næsten hver tredje kutter ulønsom, lyder vurdering.

Skidt ser det ud, men for Rasmus Prehn er der ikke noget alternativ til reguleringer af fiskeriet.

- Vi står med en historisk dårlig bestand, og vi har et historisk dårligt havmiljø, siger han.

- Optimismen skal med ombord

Som Rasmus Prehn skuer ud over en af Danmarks vigtigste fiskerihavne, den i Hirtshals, hvor Avisen Danmark møder ham, går han trods tingens tilstand hverken af vejen for at udtrykke optimisme om fiskeriets fremtid eller at skælde fiskerne ud for lidt for ofte at udskifte sydvesten med nejhatten.

Han har også nogle svirp til fortidens politikere, også i sit eget parti: De har ladet stå til og har et medansvar for fiskeriets krise.

- Jeg tror, der er en lys fremtid for fiskeriet, hvis man erkender, at der grundlæggende skal en forandring til, og man gør det på den rigtige måde. Vi er nødt til at have optimismen med om bord på kutteren. Det er vigtigt at se på mulighederne i stedet for kun på problemerne, siger Rasmus Prehn.

Hvis ikke man gør det nødvendige nu, er der ingen fisk at fange i fremtiden.

Rasmus Prehn (S), fiskeriminister

Her sigter han til, at han ser risikoen for en gentagelse af avistypografernes skæbne i 70'erne og 80'erne.

- Altså hvor man bliver sur og vred, frustreret og imod, så man bliver ved med forbistret at protestere mod udviklingen, indtil den bare kører forbi én, som den gjorde med typograferne dengang, siger han.

Politiske fortidssynder

De muligheder, Rasmus Prehn mener, fiskerne skal tage til sig, består dels af en erkendelse af, at havmiljøet flere steder er så ringe, at traditionelle fangstarter er i fare for helt at forsvinde, dels af en deraf følgende erkendelse af, at fiskeriet skal lægges helt om. Det gælder både de arter, der fiskes efter, og de metoder og redskaber, der fiskes med.

- Fiskerne skal gå udviklingsvejen, for der er ingen status quo-vej at gå. Hvis ikke man gør det nødvendige nu, er der ingen fisk at fange i fremtiden, siger Rasmus Prehn.

Sådan synes han i øvrigt, at Folketingets fiskeripolitikere, uanset partifarve, burde have sagt for længst.

- I de seneste 20-30-40 års fiskeripolitik har man simpelt hen været for konfliktsky, for eftergivende. Man har ikke turdet gøre det nødvendige og sagt til fiskeriet, at det skal sadle om.  Fra Christiansborgs side har man bøjet af, når man har mødt modstand.

Hat og briller

Den går ikke længere, mener han.

- Alle er nødt til at få ja-hatten og den optimistiske brille på. Det er der også mange fiskere, der har. Men der er også en hård kerne af modstandere, der prøver at bekæmpe udviklingen.

- Hvad er det, de skal sige ja til, som de ikke allerede gør?

- De er nødt til at gå i dialog med myndighederne om ændring af fangstmetoder og fangstarter, i stedet for at se myndighederne som nogle, der er ude på at genere dem.

- Skal myndighederne gøre noget bedre?

- Vi skal være mindre nidkære. Men selvfølgelig skal der ikke ses igennem fingre med regulært snyd.

- Forekommer det efter din mening - altså regulært snyd?

- Når der er nogle regler, er der altid nogen, der bryder dem.

- En af de kontroller, der skal forhindre snyd, er kameraer på kutterne. Det har påkaldt sig megen vrede blandt fiskerne. Har du forståelse for det?

- Jeg har godt hørt argumentet om overvågning, men det centrale er, at man bare skal se de gummihandsker, der står og modtager og sorterer fiskene, så det sikres, at det er de rigtige fangster.

Vi skal have fat i det gamle Churchill-citat: Hvis du går gennem helvede, så fortsæt.

Rasmus Prehn (S), fiskeriminister

- Hvad ville du selv sige til, at der inde på dit ministerkontor sad et kamera, der filmede dig dagen lang?

- Det er at sammenligne to ting, der ikke kan sammenlignes. De bliver ikke overvåget andet, end når de sorterer fiskene. Hvis det er et problem, så lad os diskutere mulighederne for bedre kameraer, så de får mindre med på optagelserne.

- Så er det den diskussion, man skal have i stedet for bare at være imod. Kameramodstanden er et eksempel på, at man har taget nej-hatten på og kæmper mod udviklingen. Der savner jeg mere samarbejdsvilje.

- Er det din oplevelse, at samarbejdsvilje er helt fraværende hos fiskerne?

- Jeg oplever superdygtige organisationsfolk, der ikke er forfærdelig langt fra, hvor jeg er.  Men når de står ude på generalforsamlingerne, så bliver de nogle steder mødt med så hård modstand, at det er svært for dem at sige direkte til fiskerne, at det bliver fanme sådan her, det kan ikke være anderledes. Men da er det, vi skal have fat i det gamle Churchill-citat: hvis du går gennem helvede, så fortsæt.

Modstridende vurderinger

- Fiskerne benægter ikke havmiljøets ringe tilstand, men gør ofte gældende, at det i høj grad skyldes udledninger af næringsstoffer fra landbruget, industrien og byerne, og at reguleringer af fiskeriet ikke løser dét problem. Hvorfor ser du argumenter af den karakter som mangel på samarbejdsvilje?

- Vi er nødt til at kunne henholde os til den ekspertise og myndighedskompetence, vi nu engang har, og herfra lyder, at der skal ske nogle reguleringer. Da jeg også er landbrugsminister kan jeg i øvrigt oplyse, at landbruget heller ikke ligefrem betragter sig som fri for reguleringer.

- En af de nyeste reguleringer er trawlforbuddet i bælterne. En rapport fra DTU Aqua (Danmarks Tekniske Universitet) bestrider effektiviteten i trawlforbuddet hvis ikke det ledsages af reguleringer af andre fangstmetoder. Ved disse eksperter ikke, hvad de taler om?

- Jo, og DTU Aqua er også nogle af dem, vi læner os op ad. Hvis der her er modstridende vurderinger eller andre synspunkter, skal de indgå i den endelige udformning af trawlforbuddet. Her skal fiskerne også med ved bordet og får lige netop muligheden for at præge udviklingen i stedet for blot at være imod den.

Giftig afgift

8. februar anbefalede en ekspertgruppe, hvordan en ensartet CO2 afgift i Danmark kan skrues sammen. Den omfatter alle, men uanset hvilken model, der vælges, bliver det endnu en økonomisk ørefigen for fiskerne, fordi de ikke har noget alternativ til kutternes dieselmotorer.

Konsekvensen bliver, at for omkring 30 procent af dem vil udgifterne ved at fiske være højere end indtægterne, vurderer Danmarks Fiskeriforening.

I dén sammenhæng forstår Rasmus Prehn uden forbehold, at fiskerne snapper efter vejret.

- Det er en giftig sag, fordi de ingen valgmuligheder har. Nu skal der være en politisk proces, og der skal findes en løsning, selvfølgelig skal der det, siger Rasmus Prehn velvidende, at det mere er et ønske end et løfte, da problemstillingen som sådan slet ikke hører til i hans ministerium.

- Det er ganske enkelt ikke rigtigt

Avisen Danmark har forelagt Rasmus Prehns pointer for formanden for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen. Ikke overraskende er han uenig med ministeren.

-  Jeg opfatter det, som om han kalder os udviklingsmodstandere. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Vi kommer ofte med udspil og ønsker at påvirke udviklingen. Vi giver ofte konstruktive forslag til den politiske verden, siger Svend-Erik Andersen og henviser som eksempel til, at fiskeriforeningen sammen med Danmarks Naturfredningsforening for mindre end et år siden fremlagde forslag til fredning af store dele af det danske hav.

Hos Venstres fiskeriordfører i Folketinget, Torsten Schack Petersen, vækker Rasmus Prehns diagnose over de seneste fire årtiers fiskeripolitik også opsigt.

- Jeg synes, han giver en skæv beskrivelse af situationen, for fiskeriet er et et af de allermest regulerede erhverv. Jeg tror ikke, fiskerne har oplevelsen af, at politikerne har føjet dem hver gang, de har brokket sig, tværtimod, siger Torsten Schack Petersen.

Transport- og ligestillingsminister Trine Bramsen bakker op om EU-direktiv, der skal sikre flere kvinder i bestyrelserne i de største virksomheder. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Virksomheder advarer mod krav om kvinder i bestyrelser: Frygter sanktioner

Efter et årtis modstand vil Regeringen nu støtte EU-forslag, der skal sikre, at mindst 40 procent af bestyrelsesmedlemmerne i større virksomheder skal være kvinder. Den nye kurs møder kritik fra Dansk Erhverv og Dansk Industri, der blandt andet frygter, at virksomheder kan blive sanktioneret for krav, de ikke kan leve op til.
Men ifølge en af landets største kvindelige topchefer er forslaget en nødvendighed, hvis ikke Danmark i fremtiden skal gå glip af store kvindelige talenter.

Regeringen støtter EU-forslag, der vil sikre mindst 40 procent kvindelige i bestyrelser. Men dansk erhvervsliv mener, det er for indgribende og tror ikke, det løser problemerne med mangel på kvinder i erhvervstoppen. Kvindelig topchef er lodret uenig og kalder kønskvoter for nødvendigt "afmagtsværktøj".

Kvoter: Er det politikerne, der skal bestemme, om minimum 40 procent af en bestyrelse skal bestå af kvinder?

Nej, mener dansk erhvervsliv, der hejser det gule advarselsflag over for et forslag, der skal sikre flere kvinder i toppen af danske virksomheder.

Trine Bramsen (S) har som en af sine første gerninger som ligestillingsminister foretaget en kovending, så regeringen efter et årtis modstand nu støtter op om et EU-direktiv, der skal sikre mindst 40 procent af hvert køn i bestyrelserne i de største virksomheder.

Men de nye toner møder ikke opbakning i erhvervslivet. Selvom Dansk Erhverv kalder det en "bunden opgave at sikre en ligelig kønsfordeling i danske bestyrelser", er den imod EU-forslaget.

- Vi tror bare ikke på, at kvoter er det universalmiddel, som de fremlægges til at være. De adresserer simpelthen ikke den grundlæggende udfordring i Danmark, som er at få flere kvinder ind i vækstlaget og fødekæden til bestyrelserne, lyder det fra Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør i Dansk Erhverv i en skriftlig kommentar.

- Det er grundlæggende symptombehandling, så længe vi ikke håndterer det kønsskæve uddannelsesvalg, det kønsskæve uddannelsessystem og det kønsskæve arbejdsmarked, som desværre eksisterer i bedste velgående i Danmark, skriver hun.

Ikke for alle virksomheder

Ifølge ligestillingsministeriet er kvindernes andel af bestyrelsesposterne i 190 af de største danske børsnoterede virksomheder steget fra 20 procent i 2017 til 26 procent i 2021.

Emil Fannikke Kiær, politik direktør i Dansk Industri, frygter, at enkelte virksomheder kan blive sanktioneret, hvis de ikke lykkes med at få nok kvinder i bestyrelserne. Han mener samtidig allerede, at der har været "en pæn stigning" i kønsudligningen de seneste år og påpeger, at Dansk Industri selv har en målsætning om en 40/60 kønsfordeling på ledelsesniveau i 2030, men det bør ikke være et uomtvisteligt krav for den enkelte virksomhed.

- Det er ikke i alle virksomheder, hvor det er et realistisk mål at nå. Det giver ikke mening, at kravene er de samme, når kønssammensætningerne er meget i forskellige fra branche til branche, siger Emil Fannikke Kiær, der mener, at man derimod skal fortsætte ad "frivillighedens vej".

Helt konkret så frygter den politiske direktør, at virksomhederne kan risikere at skulle vælge en mindre kvalificeret kandidat for at nå målsætningen.

Et af kriterierne i EU-forslaget er, at der kun må give forrang til kvindelige kandidater, som har samme kvalifikationer som de mandlige kandidater, hvorfor frygter du så mindre kvalificeret arbejdskraft på posterne?

- Jeg har endnu ikke nået at nærstudere direktivforslaget. Men jeg kan se, at man lægger op til, at medlemsstaterne kan godt give sanktioner, hvis man ikke når målet om 40 procent. Det er for indgribende.

Det er endnu ikke specificeret i EU-forslaget præcist hvilke sanktioner, der skal anvendes, hvis lovgivningen ikke bliver overholdt. Det er op til medlemslandene at beslutte.

Nødvendigt redskab

Spørger man en af landets største kvindelige topchefer er krav til virksomhederne den eneste vej at gå, hvis man vil have en mere ligelig fordeling mellem mænd og kvinder i toppen af virksomhederne.

- Dybest set bryder jeg mig inderst inde i min sjæl ikke om kvotetænkning, men det er et nødvendigt redskab. Det er et afmagtsværktøj, siger Karen Frøsig, der er direktør i landets tredjestørste bank, Sydbank.

Hun frygter, at erhvervslivet lige nu går glip af talenter og viden, fordi kvinder ikke får en plads i spidsen for virksomhederne. Og hun frygter, at Danmark "går død i talenter", hvis det ikke lykkes at få flere kvinder på banen.

Dybest set bryder jeg mig inderst inde i min sjæl ikke om kvotetænkning, men det er et nødvendigt redskab. Det er et afmagtsværktøj.

Karen Frøsig, adm. direktør i Sydbank

- Nu har jeg været med i rigtig, rigtig mange år og kigget ud af vinduet i al min tid og set, at tingene ikke har ændret sig. Da jeg var ung og idealistisk troede jeg, at ting ville løse sig af sig selv. Men lige netop denne problematik har ikke løst sig selv, og så må man på et tidspunkt komme med en katalysator, så det kan komme på plads, siger hun.

Karen Frøsig, administrerende direktør for Sydbank, mener, at det går for langsomt med at få ligestilling af toppen af erhvervslivet og hun mener, at tiden nu er kommet til kvindekvoter.

Gammel vin på ny flaske

Forslaget er langt fra nyt og blev første gang blev fremsat i 2012. Det har dog ikke kunnet finde opbakning blandt medlemslandene i EU, men det ser nu ud til at ændre sig. Foruden støtten fra Danmark har regeringerne i Tyskland og Holland også ændret standpunkt, og derfor tegner der sig nu et flertal.

EU-forslaget

EU-direktivet fastsætter et mål om minimum 40 pct. af det underrepræsenterede køn i bestyrelser for private og offentlige selskaber, der opfylder flere kriterier, og som bl.a. er defineret ved flere end 250 medarbejdere. 46 danske selskaber ventes at blive omfattet, mens tallet for hele EU skønnes at være omkring 2.300.

Selskaberne pålægges at udpege bestyrelsesmedlemmer på baggrund af fastlagte og neutrale kriterier, og hvis to kandidater scorer lige højt ud fra kriterierne, skal der gives fordel til en person af det underrepræsenterede køn.

Kriterierne er:

1) at foranstaltningerne skal vedrøre en sektor, hvor kvinder er underrepræsenterede

2) at de kun må give forrang til kvindelige kandidater, som har samme kvalifikationer som de mandlige kandidater

3) at de ikke må give automatisk og betingelsesløs prioritet til kandidater med samme kvalifikationer, men skal indeholde en beskyttelsesklausul, som giver mulighed for at indrømme undtagelser i velbegrundede tilfælde, hvor der tages hensyn til den konkrete situation, navnlig til de enkelte kandidaters personlige situation.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Anette Borchorst er Danmark bagud i forhold til en lang række lande, når det angår kvinder på ledelsesposter og i bestyrelser. Hun ser det som positivt, at regeringen sender et signal, selvom hun ikke mener, at forslaget går på kvoter.

- Det er et mildere instrument end kvoter, og nogle virksomheder har arbejdet med det tidligere. Men en målrettet indsats kan flytte udviklingen, selvom det er klart, at kvoter virker bedre. Men det er skridt fremad i Danmark, hvis man kommer til at arbejde systematisk med det, siger Anette Borchorst

Hvorfor er det overhovedet vigtigt, at man får en mere ligelig fordeling af køn i bestyrelserne?

- Der er lavet rigtig mange analyser, som ikke er utvetydige, men der er en tendens i bedre tal på bundlinjen, men det står ikke helt klart. Til gengæld er der en bred konsensus om, at det er ikke smart at ansatte folk, der ligner en selv. Diversitet er godt, og det er ikke kun i forhold til køn, men også alder, etnisk baggrund med mere, siger hun.


Det bør ikke kun være præster, som kan vælge vielser af homoseksuelle fra. Den ret skal resten af kirkens ansatte også have. Det mener organist Erik Kure fra Sct. Nicolai Kirke i Vejle. Foto: Torben Glyum

Erik og andre organister vil ligesom præster have lov til at sige nej til vielser af homoseksuelle: Det er imod det naturlige og Guds vilje

I øjeblikket har præster i Folkekirken mulighed for at afvise at vie et homoseksuelt par. Men organister og andet kirkepersonale kan ikke nægte at deltage i vielserne. Det mener organist i Sct. Nicolai Kirke i Vejle Erik Kure skal laves om.
I 2012 var han en af de 42 organister, som skrev et brev til kirkeministeren sammen med en lang række præster, provster, menighedsråd, organisationer og privatpersoner. Brevskriverne
argumenterede for, at andre ansatte i kirken skulle have den samme ret til at nægte at medvirke til homoseksuelle vielser, som præsterne fik. Dengang fik de ikke held af det.
Men ønsket består stadig hos flere af organisterne, skriver Radio4. Avisen Danmark har talt med organisten Erik Kure, og han har ikke skiftet holdning.

- Homoseksualitet er imod det naturlige, og det står klart i Bibelen., siger han.

I øjeblikket har præster i Folkekirken mulighed for at afvise at vie et homoseksuelt par. Men organister og andet kirkepersonale kan ikke nægte at medvirke til vielserne. Det mener organist i Sct. Nicolai Kirke i Vejle Erik Kure skal laves om.

Afvist: Debatten om homovielser er blusset op igen, efter en ny midtjysk præst meldte ud, at han ikke vil vie homoseksuelle. Men det er ikke kun præster, som ikke ønsker at medvirke til at homoseksuelle blive gift i kirken. Organist Erik Kure fra Sct. Nicolai Kirke i Vejle mener ligesom en række andre organister, at han ikke bør være forpligtet til at spille under vielser af homoseksuelle.

- Jeg mener, det er en fejl, at vi ikke har den samme mulighed som præsterne, for i den kristne kirke, er vi alle lige. Når jeg spiller til en vielse, har jeg en opgave, og præsten har en anden. Men jeg mener ikke, præsten er hævet over andre, siger han.

Du siger, at i kirken er I alle lige. Men hvorfor gælder det så ikke de homoseksuelle?

- Det er ikke min beslutning. Det er en, Gud har taget. Men jeg kan godt se fornuften i beslutningen, for det kan jo aldrig blive et komplimenterende forhold fysisk eller biologisk. Når en mand og en kvinde er sammen, kan de få børn. Der er også en psykologisk forskel på kvinder og mænd, selvom nogle ønsker at udradere det. Gud støder ingen bort, han modtager os alle. Men han sagde også til en kvinde han mødte, at hun syndede mod Gud. Og fortsatte: Gå bort og synd fra nu af ikke mere. Han vil gerne hjælpe hende ud, siger Erik Kure.

Erik Kure er en af de 42 organister, som tilbage i 2012 skrev et brev til kirkeministeren sammen med en lang række præster, provster, menighedsråd, organisationer og privatpersoner. Brevskriverne argumenterede for, at andre ansatte i kirken skulle have den samme ret til at nægte at medvirke til at vie homoseksuelle, som præsterne fik.

Dengang fik de ikke held af deres brev, men en rundringning, som Radio4 har lavet, viser, at en række af organisterne stadig ikke ønsker at deltage i vielser af homoseksuelle.

Religionssociolog ved Københavns Universitet, Brian Arly Jacobsen, udtaler dog til radiokanalen, at det kan være en problematisk, hvis andre kirkeansatte får samme ret, fordi det vil åbne en debat om, om andre personalegrupper i det offentlige som lærere og læger så også skal have mulighed for at nægte at udføre opgaver af religiøse eller principielle årsager.

Hvis man vier homoseksuelle, får de ikke det de forventer. Og det kan vi ikke være bekendt overfor dem. De har alligevel ikke fået Guds velsignelse.

Erik Kure, organist i Sct. Nicolai Kirke i Vejle

Erik Kure mener dog ikke, at en udvidelse af retten til at undgå homovielser for kirkepersonale vil føre til en revolution i kirken eller andre steder i samfundet, fordi antallet af homovielser er lavt.

- Det her vælter ikke folkekirken. I virkelighed ville det bare at være large overfor os, som har dette synspunk. Læger har også lov til sige nej, når det for eksempel drejer sig om at udføre aborter, hvis det strider mod deres overbevisning. Proportionerne i det her er så små, at der ikke kommer en revolution ud af det. Vi vil blot gerne støtte kirken. Hvis folkekirken ikke har plads til os, er det så en kristen kirke? Jesus sendte aldrig nogle væk, fordi de var betænkelige. Kirken bortviste derimod folk, som ikke førte den sande lære eller ikke ville levede i overensstemmelse med bibelens ord.

Men skal tjenere så også have mulighed for at undlade at servere for nogle, som ikke lever i overensstemmelse med deres overbevisning?

- Det er slet ikke det, der er konsekvensen. Jeg har taget stilling på mit område, fordi homoseksuelle vielser strider mod Guds ord.

Vielser af homoseksuelle

Ægteskab mellem personer af samme køn har i Danmark kunnet indgås siden 15. juni 2012.

Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget., fordi V, S, DF, RV, SF, EL, LA og KF alle stemte for forslaget.

Danmark blev dermed det 12. land i verden som tillod personer af samme køn at gifte sig.

Skal I også have mulighed for ikke at deltage i vielser af udlændinge, hvis I mener, de tror på noget forkert?

-Nej, overhovedet ikke. Når de kommer til kirken, er det vel fordi, de tror på Jesus og gerne vil være med i fællesskabet.

Men det er vel også derfor homoseksuelle par opsøger kirken?

- Ja, men der står ikke noget i biblen om, at man ikke kan lukke muslimer ind. Homoseksualitet er imod det naturlige, og det står klart i Bibelen.

Som organist udøver du ikke forkyndelsesvirksomhed. Du er offentligt ansat til at udføre en opgave i Folkekirken. Hvorfor skal du så kunne sige nej til at udføre en opgave for en bestemt befolkningsgruppe?

-I virkeligheden er kirkens profil ikke, at vi er offentligt ansatte. Det er noget, vi er blevet. Vi er med i kirken, fordi Jesus grundlagde den, og det er Guds ord, som er grundlæggende. Hvis det at være offentligt ansatte betyder, at vi skal ødelægge kirkens åndelige substans, så skal vi vidst have snakket om, hvad det er for noget.

Men I er offentligt ansatte. Så skal lærere, sygeplejersker også kunne nægte at hjælpe bestemte befolkningsgrupper på grund af religiøse eller andre ideologiske overbevisninger?

-Nej, det mener jeg slet ikke. Hvis jeg møder en homoseksuel på gaden, som er faldet om, vil jeg også hjælpe lige med det samme. Alle skal hjælpe alt det, de kan. Men det de kommer og beder om, kan kirken ikke give. Gud har sagt, det ikke kan lade sig gøre. Når alt kommer til alt er Guds ord det afgørende. Hvis man vier homoseksuelle, får de ikke det de forventer. Og det kan vi ikke være bekendt overfor dem. De har alligevel ikke fået Guds velsignelse.

Erik Kure forklarer, at han som organist gerne vil støtte forkyndelsen af Guds ord. Han mener ikke Biblen efterlader nogen tvivl om, at Gud mener, homoseksuelle handlinger ikke kan velsignes af Gud.

Men i nogle af de bibelske skrifter står der også, at kvinder skal tie i forsamlinger. Mener du også det?

- Nej. Det er heller ikke et gennemgående træk. Men det står helt tydeligt, at homoseksualitet er imod Guds vilje, og det står flere steder. Der er jo den holdning, som siger, vi skal behandle Biblen som al anden litteratur. Men det er ikke det, biblen siger om sig selv. I den giver Gud ordet til profeter og apostle samt i evangelierne, som refererer det Jesus siger. Jeg har læst Biblen i mange år, og jeg har tillid til det og tror på det.

Det overordnede budskab i Biblen er næstekærlighed, og at man skal være mod andre, som man ønsker de skal være mod dig. Synes du, det er næstekærligt, at afvise at spille musik til en vielse af homoseksuelle?

- Jeg ved ikke, om det er næstekærligt, men enhver står også i den situation, at de har lov til at vælge kirke, som de vil. Hvis jeg er tvunget til at spille, så er det måske ikke så næstekærligt overfor mig. Der er mange, som gerne spiller til homoseksuelle vielser. Derfor forstår jeg ikke, at organister ikke også har samme ret til at sige fra.

Biblen er en flere hundrede år gammel bog. Siden den blev skrevet er der sket store ændringer i samfundet, og vi er alle sammen blevet klogere. Er det ikke på tide at modernisere nogle af de tanker, der er i den?

- I de bibelske skrifter står der, at Gud ikke ændrer sig. Gud vil altid være den samme fra evighed til evighed. Det er udmærket at modernisere med bløde stole og varme i kirkerne. Men hvis vi ændrer grundlaget, mister vi grundlaget for den kristne kirke. Så laver man en anden kirke, som enhver selvfølgelig er i sin gode ret til. Men så er det måske ikke en kristen kirke mere.

Mandag i Radio4 Morgen snakkede de med Erik Kure, der er organist i Sct. Nicolai Sogn i Vejle og mener, at det ikke kun er præster, der bør have mulighed for at afvise at medvirke i vielse af homoseksuelle i kirken. Hør hvorfor i indslaget nedenunder. 

Nu er der også organister, som er imod, at homoseksuelle bliver viet i kirken. Foto: Morten Pape

Hyllested om nej til kærlighed: Nu må homo-diskriminationen i folkekirken stoppe

Præsterne må gerne sige nej til at vie homoseksuelle, og nu melder organister sig i koret. De vil også have lov til at sige nej.
Det er bekymrende, skriver Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested. Hun mener, at kirkens vigtigste rolle er at tilskynde kristen næstekærlighed, og der er ingen næstekærlighed i at afvise to mennesker, som elsker hinanden.

Nej, siger nogle præster, og det fik de lov til at sige for 10 år siden. Når bøsser og lesbiske  ønsker en kirkelig velsignelse af deres kærlighed, kan de få et "det bliver et nej for denne gang" - eller være nødt til at finde en anden præst.

Nok har præsterne stadig ret til at sige nej, men debatten om retten er langt fra slut. Senest aktualiseret i Hedensted, hvor menighedsrådet har ansat en præst, der nægter at vie homoseksuelle.

Nu synger også organister med i det homo-forskrækkede kor. De vil ligesom præsterne have lov at vælge vielser af homoseksuelle fra. Det må de godt nok ikke ifølge deres overenskomst, men de mener, at selve forkyndelsen, som præsten står for, ikke er vigtigere end at bistå den, og det gør de, når de spiller og sørger for stemningen.

En af organisterne taler om ligestilling over for Gud, og at Gud ikke har brug for vores gode gerninger, men at det har vores næste. For ham rækker ligestillingen, det kristen næste-budskab og de gode gerninger så åbenbart ikke til de homoseksuelle.

Hvad bliver det næste? En gudstro læge, der ikke vil behandle en homoseksuel - eller en ateist for den sags skyld - fordi Bibeltolkningen bliver vigtigere for hende end lægeløftet? En badmintonklub, der nægter at udleje baner til homoseksuelle? En buschauffør, der ikke ser sig i stand til at transportere to mænd, der holder i hånd. Diskriminering - hvornår har det ført til noget godt? Aldrig.

Du må ikke begære din næstes hustru, og du må ikke bryde ægteskabet. To bud af de 10, som Mosens ifølge Det Gamle Testamente, Anden Mosebog kapitel 20, fik af Gud. 

Regler som på linje med forbuddet mod at slå ihjel, stjæle og lyve var med til at opretholde fortidens samfundsorden, da det jo desværre er den menneskelige natur at både begære, hore, bedrage og ende med at slås over det.

Med de samme oldgamle briller på virker det næsten fornuftigt, at både Det Gamle og Det Nye Testamente forbyder homoseksuelt samliv: "Mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente," skriver Paulus i Romerbrevet. Det er til at forstå, at forplantningen skulle sikres i en tid med voldsomt stor børnedødelighed, sygdomme og lav levealder, som vi dårligt kan forestille os.

Det er længe siden - meget, meget længe siden. Det er derfor, at der er nogle Bibel-bud, som er holdt op med at give mening.

Det er for eksempel for længst dokumenteret, at homoseksualitet ikke er en sygdom, men naturligt for nogle mennesker. De har ikke selv bestemt. Og der fødes i øvrigt børn nok - vi har aldrig været så mange på kloden.

Som samfund lever vi også med, at cirka hvert andet ægteskab går i stykker. Vi bliver skilt, også selv om vi i kirken har lovet at elske og ære i medgang og modgang, til døden skiller, men vi underskriver ikke en skilsmisseerklæring for sjov. Bag signaturen er der forlist kærlighed, skuffelse og nederlag. Nogle bliver gift igen - og nogle ønsker atter et kirkebryllup, men også til det har præsterne lov at sige nej. Måske der snart er organister, der ikke vil spille "Det er så yndigt ..." for anden gang. Hvis det sker, er det fristende at være flabet og bede om en liste over, hvem der egentlig er velkomne.

Vores lovgivning sørger for, at vi lever i nogenlunde fredelig sameksistens - kristne eller ej. Vi må selvfølgelig ikke slå ihjel, stjæle og så videre.

Det kunne være rart om præster, organister og andre ansatte i Guds hus derfor i stedet for forbud og eksklusion fokuserede på det største og vigtigste kristne budskab af dem alle: Næstekærlighed

Uddrag af kommentaren

Det kunne være rart om præster, organister og andre ansatte i Guds hus derfor i stedet for forbud og eksklusion fokuserede på det største og vigtigste kristne budskab af dem alle: Næstekærlighed.

For kærlighed er uanset og uselvisk. Den rummer, den favner, den tilgiver og sender ikke diskriminerende knytnæver mod to, som elsker hinanden.

Anette Hyllested. Foto: Michael Bager