Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

På pressemødet søndag var regeringen og de fire partier i forsvarsaftalen enige om at poste flere milliarder kroner i dansk forsvar. Nu skal de blive enige om, hvordan pengene skal fordeles. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Uenighed om forsvarsmilliarder: Missiler eller cybersikkerhed?

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder dagens nyheder med den historiske forsvarsaftale. For regeringen og de fire andre partier (K, SF, R og V) bag aftalen er enige om en oprustning af vores forsvar, når forsvarsudgifterne fra 2024 skal udgøre 18 mia. kr. mere hvert år end hidtil. Men allerede når det kommer til de syv mia. kr., som akut bevilliges til at styrke vores sikkerhed, så er partierne ikke helt enige om, hvad pengene konkret skal gå til. Det skriver Berlingske, der har spurgt partierne ind til pengefordelingen.

Således peger SF på, at der skal kastes flere midler efter grøn omstilling af forsvaret, oprustning ved Arktis og mere cybersikkerhed, som partiet før har luftet ønske om. Emner, som De Radikale har bakket op om, partiet udtaler sig imidlertid ikke i artiklen.

På den anden side står Venstre og De Konservative og satser på flere konventionelle våben. Førstnævnte er blandt andet inde på kampvogne og fyldte våbenlagre, lyder det fra forsvarsordfører, Lars Christian Lilleholt. 

Mens sidstnævnte allerede søndag kom med en ønskeseddel i form af et Tweet fra Rasmus Jarlov, der er formand for Forsvarsudvalget. Partiets forsvarsordfører, Niels Flemming Hansen, kalder Jarlovs bud for ”gode” og ytrer samtidig til Berlingske, at han ikke tror på en grøn omstilling af forsvaret lige foreløbigt.

Flere af partierne i forsvarsaftalen siger til Berlingske, at de vil lytte til Forsvarets og eksperters anbefalinger til fordelingen af forsvarsmilliarderne. 

Zelenskyj i natlig tale på kontoret

Og så vender vi os mod landet, der er grunden til, at danskerne nu griber dybere i forsvarspengekassen. For i Ukraine viste præsidenten, Volodymyr Zelenskyj, sig i nat på sit kontor i Kyiv, selvom han omtales som et af Putins hovedmål, og Rusland efterhånden i den grad er militært til stede i hovedstaden. 

Talen blev sendt via video på beskedtjenesten Telegram. Det skriver avisen The Guardian.

Hovedbudskabet drejede sig om at forsikre det ukrainske folk om, at han stadig er med dem i kampen mod russernes styrker. Og deri lå altså også en opfordring til at fortsætte kampgejsten.

Ifølge Ritzau er det blot anden gang, at Volodymyr Zelenskyj viser sig offentligt frem. Det var umiddelbart lige efter krigens start – også i en video – flankeret af sine rådgivere midt i Kyivs gader.

Natten til tirsdag nåede Ukraines præsident også at underskrive et dekret, der hjemkalder landets soldater fra FN’s fredsbevarende missioner. Det skriver det ukrainske medie Kyiv Independent.

Tropperne skal hjem og kæmpe for Ukraine i stedet. For tiden har landet udsendt personale til seks FN-lande. Det er blandt andet i DR Congo.

HK stævner for forskelsbehandling

Inden vi slutter dagens nyheder i Rusland, skal vi nå en nyhed, der ikke handler om Ukraine. Fagforbundet HK Privat har nemlig stævnet Novozymes, der er en af Danmarks største biotechvirksomheder. Det skriver Finans.

For HK mener, at firmaet systematisk underbetaler sine kvindelige laboranter, der i gennemsnit får 12 procent mindre i løn end virksomhedens teknikere, der hovedsageligt er mænd.

Ifølge fagforbundet udfører de to grupper ellers arbejde ”til samme værdi”. Og hvis det er korrekt, så skal de have samme lønvilkår. Det står i ligelønsloven fra 1976, som bygger på EU's ligelønsdirektiv fra 1975.

Sagen ender i retten, fordi HK Privat ikke længere vil vente på, at firmaet får styr på løngabet. Det siger formand i HK Privat Simon Tøgern til avisen. Samtidig afviser Novozymes-direktør Morten Enggaard Rasmussen i et svar til Jyllands-Posten, at sagen har noget på sig.

Russerne truer med gassen

Som lovet slutter vi dagens nyheder i Rusland. For når regeringen og de fire partier i den historiske forsvarstale vil helt af med gas fra Rusland. Så kan det nu se ud til, at virkeligheden overhaler de politiske ønsker. I hvert fald truer russerne med at lukke for gasforsyningen til Europa, hvis EU og USA forbyder import af russisk olie.

Det siger Ruslands vicepremierminister, Alexander Novak, mandag i en udtalelse på russisk tv. Det skriver Ritzau.

Udmeldingen kommer, efter at prisen på olie mandag nåede sit højeste niveau siden 2008 med godt 140 dollar per tønde. Og efter en advarsel samme dag fra USA's udenrigsminister, Antony Blinken, der gik på et muligt forbud mod import af olie fra Rusland.

Ifølge russiske Alexander Novak vil det tage EU over et år, før landene har andre løsninger end den olie, de lige nu modtager. Og det kan føre til, at priserne skyder endnu mere i vejret.

- Europæiske politikere er nødt til at være ærlige og advare deres borgere og forbrugere om, hvad de kan forvente, lyder det fra vicepremierministeren.

Rusland leverer lige nu 40 procent af den gas, som Europa har brug for.

Det var nyhedsoverblikket for i dag. Klik dig herind, hvis du gerne vil have seneste nyt om krigen i Ukraine. Her får du nu fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Krigen i Ukraine kommer med en pris for os alle sammen, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde for knap to uger siden. Hun har allerede fået ret. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Benzinpris på 20 kroner nærmer sig: Sådan rammer krigen din økonomi

Danskerne har hele vinteren været ramt af høje energipriser, men krigen i Ukraine har udløst endnu et prischok til danske forbrugere. Økonomer ser nu en benzinpris på 20 kroner pr. liter i horisonten, men krisen rammer alt fra strøm og gas til fødevarer. 
Kigger man på sin pensionsopsparing, lyser den formentlig også rødt efter de seneste måneders aktienedtur. I det tilfælde skal man blot have is i maven, viser Avisen Danmarks overflyvning af danskernes økonomi efter knap to ugers krig i Europa.

Priserne stiger brat på en række områder, hvor de færreste danskere kan slippe udenom. Krigen i Ukraine har banket priserne på energi i vejret og kan udløse en global fødevarekrise. Din pensionsopsparing lyser formentlig også rødt, viser Avisen Danmarks helikoptertur hen over krigens økonomiske afsmitning på danskernes økonomi.

Privatøkonomi: Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde det allerede, da russiske tropper kørte ind over grænserne til Ukraine den 24. februar.

- En krig af det her omfang på europæisk jord, det kommer med en pris for os alle sammen, lød det på et pressemøde, og mindre end to ugers krigshandlinger bekræfter, at hun fik ret.

Uden sammenligning med krigens grusomheder er det blevet dyrere at være dansker, og de fleste bliver ramt på flere fronter.

1 Din elregning

Har du en aftale om en fast pris på el, har du gjort en rigtig god forretning. Og de danske elselskaber har da også lukket for nye aftaler om faste priser, fordi markedet er umuligt at gennemskue.

Tirsdag skal forbrugere, der afregnes på timebasis, betale helt op til 5,21 kroner pr. kilowatt-time, når spotprisen topper morgen og aften, og oveni kommer moms og afgifter. Gennemsnitsprisen ligger over 3,30 kroner pr. kilowatt-time, men afhænger af, om man bor øst eller vest for Storebælt. Det er højere end rekorden fra dagene op til jul, hvor gennemsnitsprisen toppede på 3,20 kroner.

Prisen på el belastes af høje priser på gas - der er helt central i den europæiske elproduktion - lukning af tyske atomkraftværker og en række andre faktorer lige nu. Elprisen ville dog have ligget endnu højere, hvis der ikke var kommet skub i de danske vindmøller, der leverede et skuffende resultat sidste år. I årets første to måneder har de trods alt produceret 4,77 terawatt-timer, hvilket er 12 procent mere end den tidligere rekord fra 2020, og både sol og vind gavner danskernes elpris i marts.

- Der er en klar tendens til, at den danske spotpris på el er lavere, når vind- og solproduktionen er høj i Danmark. Det skyldes, at danske vindmøller og solceller somme tider producerer nok el til at dække hele det danske behov. Det gør de til meget lave omkostninger, og derved behøver vi ikke betale et dyrt kul- eller gaskraftværk for at producere den sidste mængde strøm i de timer. Det gør, at danskerne ikke rammes nær så hårdt på pengepungen som andre europæiske forbrugere i en tid med høje energipriser for alle, siger analytiker Kristian Rune Poulsen, Dansk Energi.

2 Din benzinregning

62 procent af de danske husstande råder over en eller flere biler, og alle mærker de stigende priser på brændstof. Hos benzinselskabet OK er listeprisen på en liter 95 oktan tirsdag oppe på 16,39 kroner, og det er 17 procent mere end ved nytår - hvor mange mente, at benzinprisen allerede var temmelig høj.

Det svarer i øvrigt til, at det koster 120 kroner mere at hælde 50 liter benzin på tanken, end det gjorde, da vi kørte til nytårsfest.

Men det bliver efter alt at dømme værre endnu. Den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken taler om en embargo mod import af russisk olie, som reelt vil gælde alle vestlige lande. Rusland eksporterer fem millioner tønder olie om dagen, og intet andet land kan kompensere for det tab i ét hug. Derfor stiger oliepriserne nu yderligere, og det vil med en vis forsinkelse nå de danske tankstationer.

- Det lyder måske som et fjernt fremtidsscenarie, men med dagens stigninger, som på et tidspunkt inden for den nærmeste uge bliver omsat til standerpriser, er en pris på 20 kroner for en liter 95 benzin ikke længere noget fra utopia-land, siger Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, der forudsætter en uændret dollarkurs.

Louise Aggerstrøm, privatøkonom i Danske Bank, er enig:

- For bare et par uger siden virkede 16,40 kroner pr. liter benzin fuldstændigt på månen. Nu er en benzinpris oppe omkring de 20 kroner ikke urealistisk, skriver hun på Twitter.

3 Din gasregning

Mens olieprisen ret hurtigt afspejler sig i de priser, der kan aflæses på tankstationerne, er der en længere reaktionstid med gasprisen. Men derfor vækker det alligevel opsigt, når prisen på naturgas mandag morgen steg med 80 procent sammenlignet med prisen i fredags. Det lægger sig oven på det i forvejen opskruede naturgasmarked, der hele vinteren har martret de 440.000 danske husstande med naturgasfyr eller fjernvarme baseret på naturgas.

Energibranchen kæmper lige nu for at holde forsyningerne i Europa oppe. Rusland leverer stadig naturgas efter de faste kontrakter, der er indgået, men det er ikke muligt at øge importen fra Rusland, som det ellers er fast kutyme på det europæiske energimarked.

Ifølge The Oxford Institute for Energy Studies har en øget import af flydende gas fra - udløst af europæernes vilje til at betale ekstra - sikret forsyningerne. Man håber også på at kunne importere mere gas ad rørledninger fra Norge, Nordafrika og Aserbajdsjan, men ingen tør spå om gasmarkedet ud i nær fremtid - og slet ikke frem mod den næste vinter.

4 Dit madbudget

Fødevarer var allerede i januar steget med fire procent sammenlignet med et år tidligere. Det viser tal fra Danmarks Statistik, men med krigen i Ukraine er der udsigt til endnu flere prisstigninger, der direkte vil ramme forbrugerne, når de fylder indkøbsvognen i supermarkedet.

Rusland og Ukraine står for næsten 30 procent af den globale hvedeeksport og næsten 20 procent af majseksporten. Den handel er lige nu gået fuldstændigt i stå. Dels er der sanktioner mod Rusland, der forhindrer transport og betaling af varer. Dels virker det håbløst at få varer ud af Ukraine, hvor infrastrukturen er hærget af krigene, og havnene ude til Sortehavet er sat ud af spillet.

Samtidig påvirkes fødevarepriserne af de høje energiomkostninger, der også rammer fødevareindustrien. Regningen vil være mærkbar for en dansk familie, men det ser værre ud i andre lande.

- I vores del af verden kan mange næste år blive nødt til at droppe skiferien og i stedet bruge flere penge på fødevarer. Den mulighed for at prioritere har forbrugerne i Afrika og Mellemøsten ikke. De bruger i forvejen størstedelen af deres indkomst på fødevarer. Der er desværre ikke megen tvivl om, at det her er optakten til en af de værste fødevarekriser i nyere tid, siger markedsanalytiker Palle Jakobsen, Agrocom, til Finans.dk.

5 Din pension

Det kan være et skræmmende syn at åbne sin pensionsopsparing lige nu. Afhængig af din risikoprofil og antallet af år, du har tilbage på arbejdsmarkedet, vil der for langt de fleste være tale om et tab.

For landets største pensionsselskab, PFA, er afkastet siden nytår nu på minus seks procent for en kunde, der har valgt en middel risiko og når pensionsalderen om 15 år. Det er et ærgerligt - urealiseret - tab, men langt mindre, end hvis man havde investeret hele sin pension i nogle af de mest populære aktieindeks. Det danske C25-indeks med de mest handlede danske aktier er siden nytår faldet med 13 procent.

En typiske pensionsopsparing rummer ikke kun aktier, men også obligationer, ejendomme og andre konservative investeringer, der afbøder de pludselige udsving i aktiemarkederne.

Rådet fra PFA er at holde sig helt i ro, selvom tallene på pensionsopsparingen blinker rødt.

- Vi anbefaler at holde sig til den langsigtede strategi, man har valgt. Pension er en langsigtet opsparing, og når vi taler om en krig, så er det uforudsigeligt, hvad der sker sekund for sekund. Det er ekstremt svært at investere efter, siger Tine Choi, chefstrateg i PFA.

Hun tilføjer, at pensionsselskabet selv forsøger at tage bestik af vækst- og indtjeningsudsigter for forskellige sektorer og regioner og tilpasser investeringerne for de kunder, der har valgt dette.

1. juni skal danskerne stemme om EU-forsvarsforbeholdet, og det er en gave til Dansk Folkepartis hårdtprøvede formand, Morten Messerschmidt, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Dalls analyse: Presset Messerschmidt får uventet gave med EU-afstemning

Selv om baggrunden er dyster, lyste glæden nærmest ud af Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, da det søndag kom frem, at danskerne den 1. juni skal til en folkeafstemning om EU-forsvarsforbeholdet. For endelig kan den nyvalgte formand kommer til at tale mere om politik end dårlige personlige relationer i Dansk Folkepartis folketingsgruppe. Endelig kan Morten Messerschmidt komme ind på sin hjemmebane, EU-modstanden, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne analyse af den kærkomne gave til Messerschmidt.

Da Morten Messerschmidt i 2014 fik 465.758 personlige stemmer ved valget til Europa-Parlamentet, lød hans slogan: "Mere Danmark, mindre EU". I løbet af nul-komma-fem fik DF-formanden søndag aften støvet den gamle kampagnemaskine af, og straks var han klar til en ny omgang EU-valgkamp. I 2022-versionen lyder sloganet "Mere Nato, mindre EU".

For afstemningen om EU-forsvarsforbeholdet er en noget uventet gave fra Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen, Søren Pape Poulsen, Sofie Carsten Nielsen og Pia Olsen Dyhr til den hårdtprøvede og pressede DF-formand. Efter næsten halvanden måned med langt mere fokus på udrensning end udvikling i Dansk Folkeparti, kan Morten Messerschmidt nu se frem til lidt mere end 80 dages valgkamp, hvor han får lov til at diskutere sit yndlingsemne: EU og modstanden mod det europæiske samarbejde. Et kærkomment åndehul midt i en tumultarisk tid for Messerschmidt.

For det har bestemt ikke været nogen problemfri begyndelse på formandstiden, Morten Messerschmidt har haft. Seks medlemmer af partiets folketingsgruppe har forladt ham og på hver deres måde smækket med døren. Fælles for dem har dog været, at de ikke kunne se sig selv som medlemmer af partiet under Morten Messerschmidts ledelse. Det var Messerschmidt personligt, den var gal med - ikke partiet eller politikken måtte man forstå.

Med afstemningen om EU-forsvarsforbeholdet får Messerschmidt mulighed for mindre fokus på de personlige relationer i folketingsgruppen og mere fokus på politikken. Her er der nemlig ingen slinger i valsen, når det gælder Dansk Folkepartis holdning: Danmark skal ud af EU - og som minimum skal alle de fire danske forbehold bevares.

At Danmark skal helt ud af EU er en nyere politisk kurs, som Dansk Folkeparti først slog ind på i 2020. Efter længere tids intern debat, hvor den daværende formand Kristian Thulesen Dahl øjensynligt helst ville vente og se, hvordan det gik briterne efter Brexit, blev Kristian Thulesen Dahl presset af Pia Kjærsgaard, Søren Espersen og Morten Messerschmidt til at bruge sin grundlovstale det år på at gøre Dansk Folkeparti til et entydigt EU-modstanderparti:

- Det er i Danmarks interesse at gøre sig fri af den tyngende overfrakke, som EU er. Gøre sig fri af den politiske overbygning, som tager mere og mere af den ilt, som ellers skal sikre et levende demokrati. Derfor er Dansk Folkeparti modstander af EU, sagde Kristian Thulesen Dahl.

Da partilederne forlod Statsministeriet efter pressemødet, kunne de se, at Morten Messerschmidt var kommet ind på Christiansborg og havde taget opstilling ved indgangen til Statsministeriet, så han kunne lade sig interviewe af de fremmødte journalister.

Casper Dall, politisk redaktør

Selv har Morten Messerschmidt i et interview med Avisen Danmark dog sagt, at han ikke kommer til at gøre det til et ultimativt DF-krav til en kommende borgerlig regering, at den skal sætte Danmarks medlemskab af EU til afstemning:

- Til gengæld stiller vi ikke ultimative krav om f.eks. en folkeafstemning om EU, selvom vi vil have Danmark ud. Her vil vi finde en balance, hvor man kan have en slags våbenhvile. Gjorde vi det til et krav, vil det være den sikre garanti for, at vi sætter os uden for indflydelse, fordi det vil V eller K aldrig give os. Så tvinger vi Konservative til at gøre det, som er Venstres inderste håb: At søge samarbejde med Radikale. Det får vi ikke mindre EU af, sagde han.

På sociale medier var det i løbet af weekenden også muligt at se, hvordan befrielsen nærmest strålede ud af Morten Messerschmidt, da det stod klarere og klarere, at Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Radikale og SF i Statsministeriet var i gang med at blive enige om at sende det danske forsvarsforbehold til afstemning. Og da partilederne forlod Statsministeriet efter pressemødet, kunne de se, at Morten Messerschmidt var kommet ind på Christiansborg og havde taget opstilling ved indgangen til Statsministeriet, så han kunne lade sig interviewe af de fremmødte journalister.

Godt nok skal Messerschmidt igen en tur i byretten i sagen om dokumentfalsk og EU-svig, men den sag indledes sandsynligvis først i midten af november, så det får ikke den store betydning for hans engagement i den kommende valgkamp. Engagementet skal nemlig bruges til at bygge Messerschmidt op som partiformand i vælgernes øjne. Den mulighed havde han ikke haft inden et folketingsvalg, hvis ikke at de fem partier bag det såkaldte "nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik" havde valgt at udskrive en folkeafstemning. Og netop en genrejst partiformand for Dansk Folkeparti er ikke nødvendigvis godt nyt for statsminister Mette Frederiksen. Skal blå blok gøre sig forhåbninger om at vinde regeringsmagten efter et folketingsvalg, skal der trækkes stemmer over midten. Lige nu halter den del gevaldigt, fordi det tidligere var Dansk Folkepartis helt store styrke. Måske kan Morten Messerschmidt genskabe partiets position. Han vil helt sikkert gøre forsøget ved at bruge EU-modstanden mest muligt.

Selv om Messerschmidt stort set kører med samme slogan som i 2014, er der i 2022 ændret en væsentlig forudsætning. Nye Borgerlige skal for første gang deltage i en EU-afstemning, så Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti er ikke længere ene om at levere EU-modstanden på højrefløjen. Her vil Pernille Vermund uden tvivl forsøge at bruge anledningen til at skaffe eksponering. Selv om Nye Borgerlige er modstandere af EU, er det ikke EU-kritikken, der har stået øverst på partiets prioriteringsliste. Men det kommer det nu, og selv om målet er det samme - et nej ved afstemningen - så kan kombinationen af Morten Messerschmidt og Pernille Vermund godt blive giftig, da de duellerer om sympatien hos de samme vælgere - nej-sigerne.

Efter næsten halvanden måned med langt mere fokus på udrensning end udvikling i Dansk Folkeparti, kan Morten Messerschmidt nu se frem til lidt mere end 80 dages valgkamp, hvor han får lov til at diskutere sit yndlingsemne: EU og modstanden mod det europæiske samarbejde.

Casper Dall, politisk redaktør
Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark. Foto: Michael Bager
Casper Troelsen beskriver sig selv som psykisk stærk, glad og veloplagt før udsendelsen til Afghanistan. I dag er han 41 år, førtidspensionist og lider af PTSD. - Jeg er frustreret over, at jeg ikke kan slå til som far og ægtemand. Jeg har dårlig samvittighed, siger han. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Højesteret har talt: Derfor får veteran, som risikerede sit liv for Danmark, ingen erstatning

Casper Troelsen lider af svær PTSD, som ifølge speciallæger er betinget af hans udsendelse til Afghanistan. Alligevel har Højesteret netop afgjort, at han ikke kan få erstatning.
Den særlov, Folketinget vedtog for at gøre det nemmere for veteraner at få erstatning, hjælper ikke Casper Troelsen.
For ifølge Højesteret gælder der samme tidskrav for særloven, som der gør for arbejdsskadesager. Sygdommen skal være fuldt udviklet inden for et til to år.
Casper Troelsen havde ifølge lægerne først fuldt udviklet PTSD fire år efter hans udsendelse til Afghanistan, og derfor kan han ikke leve op til kravet.
Ifølge forsker Ask Elklit ved Institut for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet er det problematisk, at tidsmæssige krav spænder ben i erstatningssager. Kravene stemmer nemlig ikke overens med videnskaben og de danske undersøgelser, der er lavet om forsinket PTSD, som viser, at særligt veteraner kan få PTSD mange år efter udsendelse.
- Det er juristeri af værste skuffe det her. Hvorfor får vi penge til at undersøge omfanget af forsinket PTSD, når den viden ikke bruges i erstatningssammenhæng? Det er helt hul i hovedet, siger han.

Casper Troelsen lider af svær PTSD, som ifølge speciallæger er betinget af hans udsendelse til Afghanistan. Alligevel har Højesteret netop afgjort, at han ikke kan få erstatning. Årsagen er, at han ikke opfylder krav om tid og procenter.

Traume: I otte år har Casper Troelsen kæmpet for at få erstatning for den PTSD, der hver nat sender ham tilbage i krigszonen i Afghanistan blandt sprængte bygninger og sårede børn.

To gange har han fået tilkendt erstatning, to gange har han mistet den igen.

Mandag nåede sagen til Højesteret, og 41-årige Casper Troelsen havde samlet nok mod til at møde op.

- Det er mærkeligt det her. Så mange år, og nu er det snart slut, sagde han til sin kone, som han talte i telefon med, en halv time inden sagen begyndte.

Casper Troelsen stod på gangen i den store retsbygning iført cowboybukser og tennissko, mens dommere gik forbi i store sorte kåber og med alvorlige miner. Men da dommerne kort efter satte sig til rette i retslokalet, var Casper Troelsen væk. Det blev for meget for ham.

Det ville heller ikke gøre en forskel, om han var der eller ej. I Højesteret er det ikke mennesket, det handler om. Det er paragrafferne, og i retslokalet var Casper Troelsens historie blevet til gule markeringer på over 400 sider i det, som forsvarsadvokaten kaldte ”ekstraktet” og ”materialesamlingen”.

Det er nu en uge siden. I dag mandag 7. marts faldt dommen:

"Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes," står der i retsdokumentet.

Med andre ord. Casper Troelsen får ikke erstatning.

- Jeg har tabt. Jeg har det ad helvede til. Det er så uretfærdigt, at systemet er sådan. Det er sindssygt, siger Casper Troelsen, da Avisen Danmark taler med ham minutter efter afgørelsen.

Særloven hjalp ikke Casper

Afgørelsen er kulminationen på den årelange kamp, hvor Casper Troelsen først fik tilkendt erstatning, så trak Ankestyrelsen den tilbage, så endte den i byretten, hvor Casper Troelsen vandt, så i Landsretten, hvor han tabte. Med Højesteretsdommen er der sat et punktum, og Casper Troelsen kan ikke længere anke dommen.

Hvad er PTSD?

Posttraumatisk stressforstyrrelse - forkortet PTSD - kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger som ulykker, krig, katastrofer, voldtægt eller incest.

På grund af de her nævnte symptomer ses ofte misbrug af alkohol, hash eller stoffer. Man skal være meget opmærksom på, at den syge på grund af de meget invaliderende symptomer kan få selvmordstanker. Symptomerne er:

  • Genoplevelser i form af mareridt og flashbacks. Genoplevelserne præges af angst, søvnløshed og stærke spændinger i musklerne.
  • Stærk trang til at undgå situationer, som minder om traumet, for eksempel film, tv-programmer og årsdage.
  • Øget vagtsomhed. Den mindste uventede lyd kan få ham eller hende til at fare sammen.
  • Ændret personlighed. Mindsket interesse i ting, den syge tidligere var engageret i. Mindsket evne til at føle kærlighed og nærhed til andre. Mindsket interesse for egen person og ofte ligegyldighed. Det kan  også skyldes, at tilstanden bliver yderligere kompliceret af en depression, hvilket sker hyppigt.
  • Besvær med at koncentrere sig og huske.

Hans stemme er grødet i telefonen, og han kæmper tydeligt med at holde gråden tilbage. Hans kone Charlotte Troelsen har taget fri og er sammen med ham i deres fælles hjem i Ødsted nær Vejle. Igennem flere måneder har hun forsøgt at få ham til at tale om, hvad der ville ske, hvis han tabte. Men Casper Troelsen har nægtet. Nu er han nødt til det.

For den særlov, der blev vedtaget af Folketinget for at gøre det nemmere for veteraner at få erstatning, hjalp ikke Casper Troelsen.

Det er juristeri af værste skuffe det her. Hvorfor får vi penge til at undersøge omfanget af forsinket PTSD, når den viden ikke bruges i erstatningssammenhæng? Det er helt hul i hovedet.

Ask Elklit, forsker ved Institut for Psykologi på Syddansk Universitet

Ifølge Højesteret gælder der nemlig samme tidskrav for særloven, som der gør for arbejdsskadesager. Sygdommen skal være fuldt udviklet inden for 1-2 år.

Men Casper Troelsen havde ifølge lægerne først fuldt udviklet PTSD i 2012, 4 år efter hans udsendelse til Afghanistan i 2008, og derfor kan han ikke leve op til kravet.

Han kan heller ikke komme ind under en undtagelse, der er i Arbejdsskadeloven, fordi der gælder endnu strengere krav. Casper Troelsen skal kunne dokumentere, at hans PTSD i overvejende grad skyldes udsendelsen til Afghanistan. Men det kan han ifølge Højesteret ikke, fordi speciallæge Kurt Stage har vurderet, at 50 procent af hans PTSD skyldes hans udsendelse, mens 50 procent skyldes det overfald han senere blev udsat for.

- Juristeri af værste skuffe

At samme speciallæge og speciallæge Claus Refshammer begge har vurderet, at Casper Troelsens PTSD er betinget af hans udsendelse, og at overfaldet har reaktiveret hans krigstraumer ændrer ikke ved, at det er de angivne procenter, som tæller.

Hvis vurderingen havde lydt på 51 procent, havde det været en anden sag, og hvis tidskravet om fuldt udviklet sygdom inden for 1-2 år ikke havde været der, havde han slet ikke behøvet at opfylde de strengere procentkrav.

Ifølge forsker Ask Elklit ved Institut for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet er det problematisk, at tidsmæssige krav spænder ben i erstatningssager. Kravene stemmer nemlig på ingen måde overens med videnskaben og de danske undersøgelser, der er lavet om forsinket PTSD, som viser, at særligt veteraner kan få PTSD mange år efter udsendelse.

- Det er juristeri af værste skuffe det her. Hvorfor får vi penge til at undersøge omfanget af forsinket PTSD, når den viden ikke bruges i erstatningssammenhæng? Det er helt hul i hovedet, siger han.

Det er franske Total Energies, der driver udvindingen af gas fra Tyra-feltet. Ifølge virksomheden er renoveringen blevet forsinket af Covid-19 pandemien, men i juni 2023 kan pumperne atter arbejde. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Atomkraft, gamle gasfelter og grisemøg: Sådan kan Danmark blive fri fra russisk gas

Vi kan godt undvære den russiske naturgas, men skal vi gøre det fra den ene dag til den anden, vil det gøre ondt.

Det er konklusionen fra de eksperter, som Avisen Danmark har talt med. Har vi derimod nogle år, kommer det næsten af sig selv. For vi er i fuld gang med at flytte vores energiforbrug fra blandt andet gas til el, og derudover vokser produktionen af biogas også.

Endelig er der Tyra-feltet, der lige nu er lukket på grund af renovering. Når det åbner op igen i sommeren 2023, vil Danmark faktisk kunne eksportere gas, vurderes der.

Krigen i Ukraine og den sikkerhedspolitiske situation har sat to fede streger under, at vi ikke længere skal være afhængige af russisk gas – hverken i Danmark eller i resten af EU. Men hvordan kommer vi ud af vores afhængighed? Ifølge eksperterne er der flere veje. Hvor ondt det vil gøre, afhænger i høj grad af om afvænningen må tage dage, måneder eller år.

Klima: Vi skal så hurtigt som muligt gøre os uafhængige af russisk gas.

Det meddelte Statsministeren på et pressemøde søndag aften.

Naturgas holder tusindvis af danskere varme

15 procent af den danske energiforsyning blev i 2020 dækket af naturgas.

Det anslås, at omkring 380.000 danske hjem er opvarmet med gasfyr.

Kun 36 procent af den danske gas var dog importeret i 2020.

Der er ikke danske tal for, nøjagtigt hvor meget af den importerede gas, der kommer fra Rusland, da det typisk kommer hertil via andre lande, . Men ser man samlet på hele EU, er det i omegnen af 40 procent af alt naturgas, der importeres fra Rusland.

Også i EU taler stærke stemmer for, at Europa ikke kan fortsætte med at få 40 procent af sin naturgas fra Rusland. Grunden ligger lige nu altovervejende i sikkerhedspolitik – men det kan også blive en godt for klimaet, hvis naturgassen vel og mærke bliver erstattet med grønne alternativer.

Det er nu, huset brænder, og skal vi væk fra russisk gas her og nu, vil det kunne mærkes

Spørgsmålet er, hvordan og hvor hurtigt vi reelt kan undvære den russiske gas. Her er fem bud på veje ud af afhængigheden af russisk naturgas.

1 En kold tyrker

Skal vi vriste os fri her og nu, kan det komme det til at gøre ondt, men det er ikke umuligt. Det fortæller Frede Hvelplund, der er professor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.

- Jeg talte med en bryggeri-ejer om det. Han bruger naturgas, og sagde at skal han undvære det, kan han ikke brygge så mange øl lige nu, og så må folk jo drikke lidt mindre øl den kommende tid.

Med andre ord: Naturgas er så vigtig for visse produktionsvirksomheder, at de må skrue ned for produktionen, hvis ikke de kan få deres behov dækket her og nu. Eller, hvor det er muligt, vil de erstatte naturgassen med kul og olie, som udleder betydeligt mere CO2. Og det gør så ondt på klimaet.

På samme måde er der knap 400.000 danske hjem, der er opvarmet med gasfyr. Skulle vi lukke importen i morgen, ville der altså kunne blive rigtig koldt i stuerne i overmorgen. Ikke fordi vi ville stå helt uden gas fra den ene dag til den anden, men fordi vi ville være nødt til at rationere den gas, der var tilbage.

- Så det er en holdningssag, om vi vil ofre det for at hjælpe Ukraine. Det er nu, huset brænder, og skal vi væk fra russisk gas her og nu, vil det kunne mærkes, konstaterer Frede Hvelplund.

2 Fra naturgas til biogas

Biogas er en type gas, der kan dannes ud af biomasse som gylle og husholdningsaffald. Og bliver det opgraderet, kan det fungere ligesom naturgas i både gasfyret derhjemme og i industrien.

I Danmark har vi bygget biogasanlæg længe, og derfor har vi mulighed for at producere rigtig meget af det klimavenlige alternativ. Det fortæller Hans Henrik Lindboe, der er partner i konsulent- og forskningsvirksomheden Ea Energianalyse.

- Det er et rigtig vigtigt element, fordi vi i løbet af to-tre år kan dække halvdelen af Danmarks samlede gasforbrug med biogas, hvis udviklingen fortsætter som hidtil.

Skal det gå endnu hurtigere med at erstatte russisk naturgas med dansk biogas, kan de danske biogasanlæg endda blive skruet op på maksimum med det samme. Men det har en pris.

- Man kan opkøbe korn og majs og fylde det på biogasanlæg nu. Men om det er klogt, det skal jeg ikke kunne sige. For de fødevarer kunne være brugt til at blive spist, og ligesom vi har en energikrise, har vi også en voksende fødevarekrise. Så det skal man lige overveje først, påpeger Hans Henrik Lindboe.

3 Tyra hjælper danerne

Der er allerede en kendt og planlagt vej ud af den russiske gasafhængighed – i hvert fald for Danmark.

For gennem årtier har vi praktisk taget ikke importeret naturgas til Danmark. Vi har derimod fået det fra Tyra-feltet i Nordsøen, der har leveret omkring 90 procent af den danske naturgas.

Men i 2019 lukkede naturgas-udvindingen fra Tyrafeltet. Dog kun midlertidigt, da platformene skulle renoveres.

Det betyder, at vi netop i disse år undtagelsesvist importerer masser af gas fra udlandet, som ofte gennem Tyskland. Og en del af den gas kommer altså i sidste ende fra Rusland.

Det er franske Total Energies, der driver udvindingen af gas fra Tyra-feltet. Ifølge virksomheden er renoveringen blevet forsinket af Covid-19 pandemien, men i juni 2023 kan pumperne atter arbejde.

-Når Tyra-feltet åbner op igen, er vi selvforsynende. Kan vi så sende en stor del af den gas ned i Europa i stedet for selv at bruge det, kan vi hjælpe andre lande med at komme ud af afhængigheden af russisk gas, påpeger Frede Hvelplund.

4 Sæt strøm til landet

Men frem for at finde alternative gas-leverandører, kan vi også komme ud af vores gasafhængighed helt overordnet. Det vil endda være til gavn for klimaet, hvis det bliver gjort smart. Og her er ordet ’elektrificering’ et nøgleord.

Vi er faktisk allerede i fuld gang med at elektrificere Danmark. Med elbiler og varmepumper flytter vi energiforbruget fra olie, kul og naturgas til el, som så i stigende grad kan blive produceret grønt og med dansk vind og sol.

Elektrificeringen er primært sket af klimahensyn ind til videre. Men nu skal det gå meget hurtigere. Det påpeger Brian Vad Mathiesen, der er professor i Energiplanlægning fra Aalborg Universitet.

- Vi kan skrue op for tempoet i forhold til at få industrien elektrificeret. Det kræver store investeringer ude i virksomhederne, men nu hvor energipriserne er oppe i luften, og mange virksomheder samtidig føler en moralsk forpligtigelse, vil vi måske se at der bliver investeret, særligt hvis der politisk også bliver set på området.

En ting er sikkert: De virksomheder, der bruger naturgas i produktionen, oplever at omkostningerne til gassen stiger voldsomt. Og det alene vil få mange til akut at arbejde sig væk fra naturgas.

- Derudover vil det være godt at få flere husstande på fjernvarme, så de gamle gasfyr kan blive pensioneret, siger Brian Vad Mathiesen.

Han påpeger, at elektrificeringen skal gå hånd i hånd med at udbygge vind- og solenergi-produktionen, så stigningen i el bliver dækket af grøn strøm, og ikke strøm produceret fra gas, olie eller kul.

5 Atomkraft, ja tak?

En af de mere omdiskuterede forslag lyder på, at vi ved at få mere energi fra atomkraft i Europa kan grave os fri fra behovet for russisk gas, såvel som andre former for fossilt brændstof som kul og olie.

Atomkraftværker er nemlig i stand til stabilt at levere store mængder energi uden at udlede CO2. Til gengæld er der både sikkerhedspolitiske og miljømæssige bekymringer ved energiformen.

Men det er dog ikke de bekymringer, der i første omgang spænder ben for at atomkraft kan hjælpe Danmark lige nu. Det er derimod, at det vil tage år – eller nærmere årtier – før et sådant værk vil være klar til at producere strøm. Dermed kan det ikke være løsningen, der hurtigst muligt får gjort os uafhængige af russisk gas.

- Jeg mener, det er utidigt at begynde at tale om ny atomkraft. Det har ikke en kinamands chance for at redde os fra den russiske situation. Men man kan godt diskutere, om man bør holde anlæg i Tyskland i gang, som ellers er planlagt til at blive lukket ned.

Tyskland er nemlig lige nu i gang med at lukke atomkraftværker. Det skyldes dog et ønske om mere vedvarende energi frem for atomkrig, og ikke at værkerne er slidt ned. Udfordringen er dog, at de grønne energikilder endnu ikke er i stand til at dække ind, og dermed kan Tysklands anti-atomkraftpolitik gøre landet mere afhængigt at naturgas i en overgangsperiode.

Derfor er der også lige nu stor diskussion hos vores naboer i syd om udfasningen af atomkraft.