Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Firmaet er ikke registreret som leverandør eller distributør af medicinsk udstyr i Danmark eller EU. Foto: Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix

Region købte testkits for over 800 millioner kroner af firma, der ikke er registreret

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Region Midtjylland har lagt 825,5 millioner skattekroner for coronatests hos et firma, der ikke er registreret. Det skriver Politiken.

På vegne af staten købte regionen sidste år 65,5 millioner hurtigtests, og to tredjedele af dem blev købt hos det britiske firma Medical Supplies Direct. Firmaet gik indtil juli sidste år under et andet navn og beskæftigede sig ifølge selskabsregistret med ejendomshandel.

Medical Supplies Direct har ingen hjemmeside, intet telefonnummer eller kontaktoplysninger, og Lægemiddelstyrelsen oplyser, at hverken firmaet selv eller andre i ejendomskoncernen er registreret som leverandør eller distributør af medicinsk udstyr i Danmark eller EU.

Det var i løbet af november og december sidste år, at Region Midtjylland købte 43 millioner testkits, som de danske skoleelever siden har fået udleveret gratis. Firmaets manglende registrering gør, at Lægemiddelstyrelsen ikke kan føre kontrol med testene.

- Region Midtjylland har som indkøbet stået i en situation, hvor det helst skulle gå lidt stærkt. Men det er svært at argumentere for, hvordan det skal retfærdiggøre, at man går så meget på kompromis med godkendelser og baggrundstjek, som man tilsyneladende har gjort her, siger professor i forsyningslogistik ved Syddansk Universitet, Jan Stentoft, til Politiken.

Politiken har forgæves forsøgt at få fat på Medical Supplies Direct. Både Region Midtjylland og justitsminister Nick Hækkerup (S) oplyser til avisen, at de på nuværende tidspunkt ikke har nogen kommentarer.

Folk mindes ofre for kvindedrab

Søndag blev der i både Aarhus, Aalborg, Vejle og København tændt lys for at mindes Mia Skadhauge Stevn, som blev erklæret død i weekenden. Den 22-årige kvinde forsvandt efter en bytur natten til søndag den sjette februar.

Mindeoptogene i de store byer samlede flere hundrede personer i protest mod vold og drab på kvinder. I København havde initiativtager Frederikke Bencke arrangeret et fakkeloptog fra Christiansborgs slotsplads til Trafik- og Ligestillingsministeriet.

- Vi vil gerne have, at der bliver taget hånd om det her politisk. At det bliver taget alvorligt, at der bliver afsat ressourcer til kortlægning, redegørelser og uddannelse, siger hun til DR.

Også ligestillingsminister Trine Bramsen (S) deltog i mindeoptoget og forklarede ifølge Berlingske, at vi bliver nødt til at gøre noget ved, at kvinder føler sig utrygge.

- Nu er det mig, der er ligestillingsminister i Danmark, og derfor vil jeg gerne sammen med alle de, der er mødt op i dag, ændre ved de statistikker, vi ser, som er meget voldsomme, og som ikke har ændret sig de seneste mange år,« sagde Trine Bramsen ifølge avisen.

Fredag annoncerede ministeren, at regeringen har valgt at lave en handleplan, der skal gøre op med partnerdrab og "umotiverede mord på kvinder". Forslaget bakkes op af et flertal i Folketinget.

Partier vil stoppe milliardindtægter på studielån

Vi slutter dagens nyhedsoverblik med en nyhed om studielån. Der ryger nemlig milliarder i statskassen via renteindtægter på lånene, og det er problematisk, mener flere af regeringens støttepartier samt Dansk Folkeparti. Det skriver Information.

Et svar fra Folketingets skatteudvalg viser, at staten fra 2017 til 2021 har fået godt 2,8 milliarder kroner ind i renteindtægter fra studerende. Det er næsten en fordobling fra perioden mellem 2011 og 2016.

Både SF og Enhedslisten er enige om, at det ikke skal være en "forretning for staten at gældsætte studerende". Enhedslisten vil defor stille et beslutningsforslag om at sænke renten på studielån, og det bakker SF op om.

- Vi skal sørge for, at vi ikke får mennesker ud på arbejdsmarkedet med høj gæld, siger uddannelsesordfører i SF, Astrid Carøe til Information.

Venstre og De Radikale ønsker ikke at røre ved renten og mener, at det er rimeligt med en studielånsrente på de nuværende fire procent.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik. Bliver du hængende, får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Finn Dalgård i Nyborg har et godt stykke vej til nærmeste p-plads med landestander, hvor der i øvrigt er grænser for længe han må holde. Han deler skæbne med tusinder af el-bileejere. Foto: Flemming Mønster

Finn farer snart i flint: Han mangler ladestandere - og det gør tusinder af andre elbilister over hele landet også

Selv om salget af elbiler vokser, kniber er antallet af ladestandere ikke stort nok til at følge med ambitionen om en million elbiler i Danmark i 2030.

Med disse ambitioner vil der i 2030 være brug for 200.000 offentligt tilgængelige ladestandere som et absolut minimum. Lige nu er der mellem 4000 og 5000.
De fleste parcelhusejere har mulighed for at få installeret egen opladning hvis de køber en elbil. Men de, der bor i etagebyggeri, kan blive svære at lokke over i en elbil, mener Joachim Sperling, der er direktør i tænketanken.
- For disse virkelig mange mennesker vil det være forbundet med stor usikkerhed at købe en elbil, når mulighederne for at få den ladet op er så ringe, som de er. Alle undersøgelser viser, at en elbil ikke er noget for folk med meget mere end 250 meter til nærmeste ladestander, siger han.

Mulighederne for at lade elbiler op er meget forskellige fra kommune til kommune. Nyt lovudspil skal sætte gang i opførelsen af ladestandere til el-biler, men der er alenlang vej, inden behovet er dækket ind, viser beregninger.

Elbiler: Tilbage i et svundet årti var Finn Dalgård ung og kørte rundt i en benzingurglende Ford Escort i moderne farvetoning, dvs. skriggul og orange. I dag, sådan cirka 35 år senere, har han trods aldersstigningen bevaret moderniteten: Han kører i el-bil, en BMW i30, og farven er tilpasset tidsalderen, den er metalgrå.

Han er lærer og bor i en lejlighed med sin frue i en andelsboligforening i Nyborg. Det er her, det går galt. Ikke med fruen, men matchet mellem elbil og boligtype er simpelt hen et dårligt match.

- Jeg har 800 meter til nærmeste ladestander på en parkeringsplads. Det i sig selv er ikke det værste, problemet er, at bilen kun må holde der i tre timer. Så når man kommer hjem fra arbejde og er heldig at finde en ladeplads, skal man ned og flytte bilen efter tre timer.

- Det er jo ikke som med en benzin- eller dieselbil, hvor en optankning klares på ingen tid, siger Finn Dalgård.

Højst 250 meter

Med regeringens målsætning om en million el-biler i 2030 vil der være brug for 200.000 offentligt tilgængelige ladestandere som et absolut minimum. Det viser beregninger fra EA Energianalyse. Lige nu er der mellem 4000 og 5000, fremgår det dels af oplysninger fra transportministeren, dels af en analyse fra Erhvervslivets tænketank Axcelfuture.

En elbil ikke er noget for folk med meget mere end 250 meter til nærmeste ladestander.

Joachim Sperling, direktør for tænketanken Axcelfuture

De, der bor i parcelhus, kan som regel få installeret egen opladning. Men resten, dem, der bor i etagebyggeri, kan blive svær at få lokket over i en elbil, mener Joachim Sperling, der er direktør i Axcelfuture.

- Det er omkring en tredjedel af befolkningen, og for disse virkelig mange mennesker vil det være forbundet med stor usikkerhed at købe en elbil, når mulighederne for at få den ladet op er så ringe, som de er. Alle undersøgelser og tilkendegivelser siger, at en elbil ikke er noget for folk med meget mere end 250 meter til nærmeste ladestander, siger han.

Geografiske forskelle

Axcelfuture har lavet en kommunal rangliste over den offentlige  tilgængelighed til ladestandere, udregnet efter en formel, der involverer antallet af ladestandere og indbyggere, turisttilstrømning og forekomsten af familier i etagebyggeri. Her er udeladt kommuner med under 500 familier i etagebyggeri.

I beregningerne fokuseres ikke på selve lokaliteterne for ladestandernes placeringer i kommunerne. En kommune kan således ryge i top, selv om hovedparten af standerne er placeret ved en nærliggende motorvej, mens  en kommune med sine standere tæt på beboet bykerne på grund af andre faktorer kan ryge ned i ranglistens bund.

Alligevel siger ranglisten, mener Joachim Sperling, noget om, at det betyder en hel del, hvor i landet man bor.

- Det er på kommunernes grund, fortovskanter eksempelvis, de skal etableres på. Så det kræver kommunale tilladelser og et vist form for samarbejde med dem, der udbyder ladestanderne. Umiddelbart ser det ud til, at i de kommuner, som tidligt har været meget bevidste om at have en grøn strategi, er der størst muligheder for at få ladet sin bil op, siger han.

Strategi og profit

Ud fra den pointe er det næppe tilfældigt, at Frederiksberg Kommune topper listen.

Her er en klar strategi for elbiler: Optimal placering af ladestanderne, der maksimalt må have en afstand fra etagebyggeri på de 250 meter, Joachim Sperling taler om. I øvrigt er det en del af øvelsen at sikre gode parkeringspladser på offentlig vej til elbiler.

Fordi el-opladning til biler leveres af private foretagender, akkurat som traditionelt brændstof gør, spiller profitmulighederne også ind.

- Steder, hvor der er mange kunder, er der en større kommerciel basis. I første runde af udrulningen af ladestandere har der været den største investeringslyst i de mere velstående områder. Det var her, der var mest Tesla. Men det har udviklet sig, og nu kommer også de mindre og billigere koreanske og kinesiske mærker, siger Joachim Sperling.

Bramsen: Nej til barriere

Gabet mellem den voksende elbilpark og mulighederne for opladning er baggrunden for et lovforslag fra regeringen, der skal fremme mulighederne for flere ladestandere.

Lovforslaget vil, hvis det vedtages, give kommuner og regioner visse muligheder for medfinansiering af den offentligt tilgængelige opladere. Ifølge lovforslaget skal der også stilles krav til de forskellige strømleverende selskaber om prisskiltning og betalingsmåder, og om at de ladestandere, de opstiller på kommunal jord, skal kunne bruges af alle.

- Mangel på lademuligheder må ikke være en barriere for køb af elbil. Vi skal sikre bedre muligheder for dem, der ikke kan oplade på egen parkeringsplads. Men der er lang vej endnu, vi er først lige gået i gang, sagde den ny transportminister Trine Bramsen (S), da Folketinget førstebehandlede lovforslaget i torsdags.

Ifølge Joachim Sperling er netop dét en del af problemet: Man skulle have været gået i gang for længe siden. Omstillingen til elbiler er sket hurtigere, end man troede.

- Når man sammenligner med udviklingen i andre lande, ligger Danmark nogen lunde midt i. Det er ikke pinligt, men heller ikke fantastisk. Men nu får vi en lovgivning herhjemme og dermed mere fokus på det. Det bliver spændende at følge, hvilke kommuner der er bedst til at rulle det effektivt og hurtigt, siger han.

Parkeringsproblem

Finn Dalgård mener, at det siger noget om situationen, når Nyborg, trods de opladekvaler, han oplever, ligger ret højt, nummer otte, på ranglisten. Derfor håber han på, at situationen generelt forbedres markant og hurtigt.

Det tænker han tit på, når han suser rundt i sin elbil. Så meget har han efterhånden tænkt, at han advarer mod en løsning, hvor byerne  bare plastres til med store centrale pladser og kæmpe p-huse med ladestandere:

- Der er brug for, at folk kan lade op dér, hvor de bor, lige som folk i parcelhuse med opladere i carporten eller garagen.  Det kan være med adgang til strøm i fortovet eller i væggene på ejendommene.

I dag kan man nogle gange få mistanke om, at DHL-stafetten er gået for tidligt i gang. Men så er det bare folk, der bener rundt i tre timers intervaller for at finde deres biler.

Finn Dalgård, elbilist

Dermed er det efter hans mening mere et kommunalt parkeringsproblem end et opladningsproblem.

- Min pointe er, at bilister ikke skal lægge beslag på to p-pladser: dér hvor de lader op og dér, hvor de i øvrigt holder. Der skal en god gang grundlæggende kommunal parkeringsplanlægning til. I dag kan man nogle gange få mistanke om, at DHL-stafetten er gået for tidligt i gang. Men så er det bare folk, der bener rundt i tre timers intervaller for at finde deres biler, siger Finn Dalgård.

Hvis og når han en dag får sin vilje, vil det tilgodese andre hensyn end det, der handler om hans egen bekvemmelighed:

- Det er om natten, opladning bør ske, ikke ved spisetid og først på aftenen, hvor der overalt er enorm tryk på strømnettet. Det er forsyningseffektivt og økonomisk bedst og billigst, også samfundsmæssigt, at bruge strøm om natten, siger Finn Dalgård, mens han afventer effekten af den nye lovgivning, som er planlagt til at træde i kraft 1. april eller hurtigst muligt derefter.

- Vi kan ikke gøre noget. Vi gør det, som er det billigste, siger gartneriejer Per Hansen. Billedet er ikke af det omtalte gartneri. Foto: Michael Bager/Ritzau Scanpix

Gartnere genopliver gamle oliefyr: - Vi gør det for at overleve

Skyhøje priser på gas og el tvinger gartneriejere til at støve gamle oliefyr af. Mange tusind liter olie fyres af hver uge for at holde temperaturen oppe i landets gartnerier, og det modarbejder arbejdet med at omstille branchen til grøn energi. 


- Vi gør det for at overleve, udtaler en midtjysk gartner til Avisen Danmark. Ændrer priserne sig ikke, ved han ikke, hvor mange år han kan producere endnu.
Flere olieselskaber genkender det stigende forbrug af olie, og oliefyrenes genopstandelse vækker i øjeblikket bekymring fra flere sider. Dansk Gartneri efterlyser en hjælpende hånd til de pressede gartnere.

Eksplosive stigninger på gas- og elpriser tvinger gartneriejere til at støve gamle oliefyr af. Mange tusind liter olie fyres af hver uge for at holde temperaturen oppe i væksthusene, og det modarbejder gartneriernes omstilling til grøn energi. Nu efterlyser gartneribranchen hjælp.

Energikrise: Gartneriejer Per Hansen har siden slutningen af december udelukkende fyret med olie i sit gartneri på Midtfyn. Det er ikke med hans gode vilje, men de skyhøje energipriser æder sin del af budgettet.

- Vi gør det for at overleve. Vi konverterede først til oliefyr, da vi kunne se, at vores udgifter blev firedoblet, siger han.

I december brugte Per Hansen 280.000 kroner på energi. I 2020, da gartneriet fyrede med naturgas og varmepumper og priserne endnu ikke var steget til vejrs, lød regningen på 80.000 kroner.

Per Hansen ønsker ikke at stå frem med sit rigtige navn, fordi gartneribranchens arbejde med grøn omstilling rimer dårligt på brug af olie. Avisen Danmark har udover Per Hansen talt med to andre gartnerier, som er nødsagede til at fyre med olie på grund af energipriserne. De ønsker ikke at stå frem. Per Hansen oplever også selv, at gartnerkollegaerne genopliver de gamle oliefyr.

- Alle dem, der kan, har gjort det, siger han.

- Det er også et spørgsmål om, hvor god en økonomi man har, det er meget individuelt.

Ifølge Dansk Gartneri ligger 60 procent af Danmarks i alt 500-800 gartnerier på Fyn - og olieleverandør Oles Olie i Ringe oplever i øjeblikket stor efterspørgsel på fyringsolie fra de fynske gartnerier.

- Det er hovedsageligt dem, der normalt bruger naturgas, som er slået over på olie lige for tiden. Det kan vi også fornemme på vores kollegaer; der bliver kørt meget fyringsolie ud til steder, der normalt ikke bruger det, fordi naturgas og el er blevet så dyrt, siger medejer af Oles Olie, Mads Jensen.

De håber, at prisen falder på et tidspunkt, og at de er i live, når den falder.

Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri og direktør i Gartnernes Fjernvarmeselskaber

Efterspørgsel på olie

Gartneriernes olieforbrug afhænger af størrelsen, men ifølge Mads Jensen bruger de "flere tusind liter om ugen". Energiselskabet OK oplyser, at efterspørgslen på fyringsolie ikke er større, end den plejer at være - men det er den hos olieselskabet Q8.

- Vi har set en stigning i salget af olie til brug til opvarmning hen over vinteren, og vi forventer selvfølgelig, at det skyldes væsentlige prisstigninger på andre energiformer, skriver Q8 i en mail til Avisen Danmark.

Dansk Gartneri fortæller, at mange gartnerier har aftalt en fast pris på energien, og at det er gartnerier, der som Per Hansen har spotpris, som tyer til oliefyr. Interesseorganisationen har dog ikke overblik over, hvor mange gartnerier det drejer sig om.

- Det er noget, nogle gør. Nogle, som har haft kulfyr stående, har fyret med kul - man har jo brugt de muligheder, man havde. De sparer på flere måder; nogle venter med at plante, og nogle ændrer deres produktion, så de laver noget, hvor der ikke skal så meget varme til, siger formand i Dansk Gartneri Mikael Petersen.

Gartnerne er bekymrede

Han er desuden direktør i Gartnernes Fjernvarmeselskaber, som forsyner gartnerier og private i udvalgte områder på Fyn. Selskabet tilbyder gartnerierne rabat på olie. Mikael Petersen vil ikke oplyse, hvor meget, der er tale om, men fortæller, at det er "forholdsvis store rabatter". Og det kan undre, når selskabet ifølge sin egen hjemmeside "er med til at gå forrest, når det gælder den grønne omstilling og reduktionen af CO2-udledningen".

- Det kan jeg godt forklare. Det er fordi, gartnerierne er så store, at vi er dét, man kalder afbrydelige kunder. Hvis én af blokkene på Fynsværket bryder ned, skal gartnerne kunne fyre selv - her fyrer vi så med olie. Det er ren nødprocedure, siger Mikael Petersen.

Fynsværket forsyner 85 gartnerier i og omkring Odense med fjernvarme. Det er ifølge Mikael Petersen gartnere uden for områder med fjernvarme, som er pressede landet over.

- Det er klart, de er bekymrede for gasprisen. De håber, at prisen falder på et tidspunkt, og at de er i live, når den falder. Det er også derfor, de ikke vil have et navn frem; de har ikke lyst til, at deres kreditorer og bank skal involveres i, hvordan det ser ud, siger Mikael Petersen.

Ifølge Danmarks Statistik har der ellers været et fald i væksthusenes energiforbrug de seneste 40 år - blandt andet fordi branchen har benyttet sig af isolerende gardiner, der sparer energi. Sammenligner man forbruget i 2018 med forbruget i 1990, er det næsten halveret.

Efterlyser politisk opmærksomhed

Hos SMVdanmark, der varetager interesserne for de små og mellemstore virksomheder, vækker gartneriernes plan B bekymring.

- Det er ikke godt for klimaet, og det er ikke den rette vej frem, men en nødløsning, man helt forståeligt bruger i energitunge virksomheder, fordi der er for store udsving i energiprisen, siger vicedirektør i SMVdanmark Mia Amalie Holstein og tilføjer:

- Udsvingene er ikke altid indtænkt i deres kontrakter, og derfor bliver de hårdt ramt, når energipriserne stiger. Det går ud over overskuddet.

SMVdanmark efterspørger nu politisk opmærksomhed på området.

- Det er vigtigt, at vi politisk gør alt, hvad vi kan, for at skabe stabilitet i energileverancerne. Man må være opmærksom på det, så vi ikke får modarbejdet den grønne omstilling, vi har gang i, siger Mia Amalie Holstein.

Også Dansk Gartneri efterlyser en hjælpende hånd.

- Vi har spurgt ind til hjælp, men balladen er, at det i princippet vil være statsstøtte. Det kan man ikke gøre inden for EU, uden man gør det over en bred kam. I Norge er der kommet en støtteordning til gartnerierne, men de er jo heller ikke med i EU, siger Mikael Petersen.

Ingen kender fremtiden

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) meddeler i et skriftligt svar til Avisen Danmark, at "en ambitiøs grøn omstilling af erhvervslivet i Danmark er helt afgørende for både klimakampen men også virksomhedernes fremtidige konkurrenceevne."

- Oliefyr er på ingen måde fremtidens opvarmningsform. Ser vi på gartnerierne, kan deres energiforbrug faktisk i vidt omfang omstilles til vedvarende energi. Men det kan selvfølgelig kræve investeringer, og i en tid med høje priser kan det være ekstra svært, skriver han og tilføjer:

- Med den kommende grønne skattereform vil vi også styrke virksomhedernes incitament til at omstille, så det sorte bliver dyrere og det grønne billigere.

Per Hansen har ejet sit gartneri på Midtfyn i over 30 år og sælger til hele det europæiske marked. Han producerer en planteart, der kræver store mængder varme og lys, og der bliver derfor fyret olie af i massevis.

- Planterne bruger meget varme, det er problemet. Vi har sparet på både vækstlys og temperaturen, og det skulle vi ikke have gjort - det har haft konsekvenser for kvaliteten.

Om vinteren bruger gartneriet omkring 110.000 kilowatt om måneden, så de kan holde temperaturen på de cirka 20 grader, planterne kræver. Men selvom de har sat forbruget ned i år, koster det på kontoen.

- De seneste fire måneder har kostet en halv million ekstra i forhold til et normalt år. Energien har før været billig, vi har ikke spekuleret over, at det kunne ske, det her. Havde vi vidst det, skulle vi have lavet kontrakter, for vi kører på spotpris, siger Per Hansen.

Gartneriejeren ser ind i et år med uvished. Ingen ved, hvornår priserne falder igen.

- Vi har været i gang i mange år, så vi overlever nok. Men produktionen bliver ikke rentabel, og så er det ikke værd at fortsætte i mange år endnu. Jeg ved det ikke. Det vil tiden vise.

Per Hansen er et opdigtet navn, da gartneriejeren ønsker at være anonym. Avisen Danmark er bekendt med hans fulde identitet. 

Både Lægeforeningen og Dansk Ortopædisk Selskab mener, at behandlingsgarantien skal laves om. Patientforeninger er imod lægernes forslag om differentieret behandlingsgaranti. På samme måde er der uenighed om forslaget blandt partierne på Christiansborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Splittelse om behandlingsgaranti: Det er ikke altid vigtigt, at det går hurtigt

Behandlingsgarantien har ikke altid været, som vi kender den i dag, hvor alle patienter har ret til behandling på et sygehus inden for 30 dage. Siden 2016 har garantien været ens for alle patienter uanset sygdom og behov. Men tidligere var garantien differentieret, så nogle patienter kunne vente op til 60 dage på behandling.
Både Dansk Ortopædisk Selskab og Lægeforeningen vil have den differentierede behandlingsgaranti tilbage, og det samme vil flere politiske partier. Et af argumenterne er, at man på denne måde har mere fleksibilitet til lægefagligt at prioritere mellem patienterne, så de, der har størst behov, kan komme til først.
Men på den anden side står patientforeninger og andre politiske partier og vil beholde ordningen, som den er nu. De ønsker ikke forskelsbehandling.

Det er ikke kun mellem læger og patientforeninger, der er uenighed om behandlingsgarantien. Også blandt partierne på Christiansborg skaber spørgsmålet om en differentieret behandlingsgaranti splittelse. For hvad skal vægte højst: Hurtighed for alle patienter eller lægefaglig prioritering efter den enkeltes behov?

Politik: Behandlingsgarantien skal ændres. Det mener både Dansk Ortopædisk Selskab og Lægeforeningen. Danske Patienter og Gigtforeningen er dog af en anden holdning.

Også på Christiansborg skaber spørgsmålet splittelse: Er patienterne bedst stillet, som behandlingsgarantien er nu - eller bør den laves om?

Hos både Radikale Venstre, SF og Enhedslisten bakker man op om lægernes forslag om at ændre garantien. Om den i stedet skal sættes op til maksimalt 60 eller 90 dage er ikke det mest afgørende for nogen af partierne.

- Vi ser gerne en differentieret behandlingsgaranti, så dem, der har det største behov, bliver behandlet først. Det er den fleksibilitet, der mangler i den nuværende garanti, siger Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten.

Handler ikke om sikkerhed for behandling

- Under covid-19 har der været en tendens til, at behandlingsgarantien er kommet til at fylde meget. Som om den behandlingsgaranti, vi har i dag, er en sikkerhed for, at patienter kan blive behandlet - og det er det jo reelt set ikke, siger Peder Hvelplund.

Det er et problem, at det er lavet så firkantet, som det er i dag, fordi man på den måde risikerer at prioritere forkert.

Stinus Lindgren (R), sundhedsordfører

SF nikker med. Her mener partiets sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen desuden, at bedring i ventetiderne op til en operation, som af og til ses, vidner om, at "vi måske i nogle situationer for hurtigt griber til kirurgi - som jo også kan give mén."

- Derfor er jeg også tilhænger af en differentieret behandlingsgaranti, hvor de mest syge bliver behandlet først. Og jeg tror, lægerne - sammen med patienterne - er de bedste til at vurdere det frem for statiske retningslinjer, skriver hun i en mail til Avisen Danmark.

Også Radikale Venstre stemmer i - med samme argumenter som lægerne selv. At en differentieret garanti giver øget fleksibilitet i sundhedsvæsenet, hvor lægerne fagligt kan vurdere og prioritere de vigtigste patienter først, og hvor man kan undgå unødvendige operationer.

- Det er et problem, at det er lavet så firkantet, som det er i dag, fordi man på den måde risikerer at prioritere forkert, siger partiets sundhedsordfører Stinus Lindgreen.

Forskelsbehandling eller ej

Patientforeningerne bekymrer sig om forskelsbehandling ved en differentieret garanti. Men det argument køber Stinus Lindgreen ikke.

- Jeg synes ikke, det er unødig forskelsbehandling. Jeg synes netop, det er faglig prioritering. Det er blevet tydeligt gennem årene, at det ikke er hensigtsmæssigt, som behandlingsgarantien er i dag, siger han.

På patientforeningernes hold står imidlertid både Venstre og De Konservative. Begge partier er store fortalere for behandlingsgarantien, som den er indrettet i dag.

Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre, skriver i en mail til Avisen Danmark:

- Vi kommer ikke til at medvirke til at slække på patienternes rettigheder, som vi i Venstre møjsommeligt har bygget op og gradvist forfinet igennem de seneste årtier.

Ifølge Venstre er behandlingsgarantien på 30 dage netop at sætte patienten i centrum, eftersom hurtig behandling betyder, at man eksempelvis kan slippe af med sine smerter og vende tilbage til en normal tilværelse, skriver Martin Geertsen.

Start med noget mindre indgribende

De Konservatives sundhedsordfører Per Larsen husker selv tilbage på, hvordan det så ud før 2001, da man første gang indførte behandlingsgaranti. Dengang fik han mange henvendelser fra borgere om netop lange ventetider i sundhedsvæsenet - og det vil han ikke risikere igen.

- Tidligere var folk magtesløse og kunne ikke gøre noget ved ventetiderne, med mindre de havde en god forsikring. Det her skaber lighed i sundhed uanset forsikring. Man har de samme rettigheder, og det er en glimrende foranstaltning, siger Per Larsen.

Han mener desuden, at et af lægernes argumenter for en differentieret behandlingsgaranti, ikke holder i retten. Netop argumentet om, at længere ventetider giver nogle patienter mulighed for bedring, så de kan undgå unødige operationer.

- Hvis man har eksempler på, at folk kommer i bedring under ventetiden, mener jeg, at man må tage det ganske alvorligt og lave pakkeforløb, hvor man starter med det mindst indgribende, siger han.

Avisen Danmark har siden torsdag forsøgt at indhente kommentarer til lægernes forslag om en differentieret behandlingsgaranti fra både sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Socialdemokratiets sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff. Fra Sundhedsministeriet lød meldingen, at ministeren ikke havde mulighed for at stille op til interview. Heller ikke regeringspartiets sundhedsordfører er vendt tilbage med svar på vores henvendelser.

Kulturredaktør Anette Hyllested anmelder 'Borgen', mens politisk journalist Kasper Løvkvist trykprøver handlingen med virkeligheden. Foto: MIke Kollöffel/DR og Jysk Fynske Medier

Løvkvist og Hyllested om hæsblæsende sæsonstart på 'Borgen': Birgitte Nyborg i lort til halsen

Tv-serien "Borgen" er genopstået - efter næsten 10 års pause, og det er den i et hæsblæsende tempo og med stor inspiration fra virkeligheden. Afsættet er et oliefund i Grønland, og det gør hurtigt hovedpersonen Birgitte Nyborgs stol varm at sidde i. Hun er nemlig blevet udenrigsminister.
Serien er en nydelse for øjet, en udfordring for hjernen og et glædeligt gensyn - også selv om den på nogle punkter ikke er helt vellykket.
Herunder kan du læse kulturredaktør Anette Hyllesteds anmeldelse med bemærkninger fra politisk journalist, Kasper Løvkvist, der trykprøver handlingen med virkeligheden.

Tempoet er lige rigeligt højt, men "Borgen" er stadig både genkendelig og underholdende, mener kulturredaktør Anette Hyllested. Men hvor realistisk er den? I hendes anmeldelse herunder kan du også læse politisk journalist Kasper Løvkvists kommentarer. De står med kursiv.

Det er næsten 10 år siden, vi sidst har set noget til politikeren Birgitte Nyborg med de store ambitioner og den lille næse, der krøller når hun griner charmerende.

Både krøllen og ambitionerne trives stadig i den nye sæson af "Borgen" - ambitionerne i så stor grad, at det har gjort Nyborg mere kynisk og mindre elskelig med alderen, men ikke uden at smerte hendes indre og grundlæggende værdier.

Det omdrejningspunkt virker ubehageligt realistisk, fordi man indimellem har en fornemmelse af, at spillet om positionerne for virkelighedens politikere er vigtigere end de værdier, de blev valgt på.

Et spil om positioner som seriens journalister også gerne puster til. Her er det fornemste, en politisk journalist kan foretage sig, at fange politikere i fejl - at rokke ved deres positioner.


Kasper Løvkvist, politisk reporter og analytiker: Det er helt sikkert ubehageligt realistisk, når vi ser at positionsspil bliver vigtigere end værdier. Og så er det selvfølgelig langt mere nuanceret end det - både i "Borgen" og på borgen - fordi positionsspil og værdier hænger sammen i politik. Hvad er værdierne værd, hvis man ikke har positionen til at gøre dem gældende?

Her rammer første afsnit i sæson fire af "Borgen" bulls eye. Birgitte Nyborg udnytter kontakter i både embedsværket og medierne til at styrke sin position som udenrigsminister i forhold til en statsminister fra et andet parti, men en mindst lige så stærk motor er faktisk de reelle politiske uenigheder og at det netop er sine værdier, Nyborg står fast på midt i alt det kyniske magtspil.

En koncentreret virkelighed

Der er ingen tvivl om, at Adam Price, som er seriens hovedforfatter, igen har ladet sig inspirere af den virkelige verden. Det viser han med utallige hints.

Birgitte Nyborg - selvfølgelig igen spillet af Sidse Babett Knudsen - er stadig formand for Nye Demokrater og er blevet udenrigsminister. Statsministeren er også kvinde, yngre, med rød knold i nakken. Hun ansætter en minister i kørestol, får vi at vide, og er flittig på de sociale medier, hvor selv en madpakke deles med følgerne. Hun har også hang til kontrol og vil oprette en magtfuld stilling som stabschef til en ven. Der er også "hilsner" til folk, som trods domme kan vende tilbage til magtens centrum, og på den måde blander Price hele tiden kortene fra virkeligheden med hinanden og med fantasien.

De to kvinder bryder sig ikke om hinanden. Det ligger i luften, at Nyborg, som engang var statsminister, er placeret i udenrigsministeriet, så hun ikke kan præge de indenrigspolitiske sager. Og de to, der er fra hvert sit parti, bekriger hinanden. Man skader åbenbart gerne medlemmer af sin fælles regering for egen vindings skyld.

Det går hæsblæsende stærkt - også lige rigeligt - i den nye sæson af "Borgen", som nu meget passende hedder "Borgen - riget, magten og æren".


Kasper Løvkvist: Det er massivt så mange paralleller til virkelighedens borgen, der er i første afsnit, men i nye indpakninger og koncentrater: F.eks. er den gamle formand for Arbejderpartier Michael Laugesen en åbenlys cocktail af Henrik Qvortrup, Hans Engell og Mette Frederiksens ven, tidligere rådgiver og stabschef Martin Rossen. Og vi skal ikke længere tilbage end til Lars Løkke Rasmussens sidste regeringstid med Liberal Alliance og Konservative, før vi finder eksempler på medlemmer af en regering, der ikke vil hinanden det godt.

I afsnittet er der f.eks. et spil om medieopmærksomhed, hvor statsministeren underløber udenrigsministeren, så stort set ingen dukker op til hendes pressemøde (det sker i øvrigt i virkeligheden, at der bliver holdt pressemøder i Udenrigsministeriet, som der dukker pinagtigt få op til). Og netop kamp om pressemødeopmærksomhed, hvilke ministre, der skal afholde dem, og hvilke ministerier, de skal foregå i, er noget af det, de tidligere ministre fra VLAK-regeringen bl.a. fortæller om, når de skal ventilere.

Sort olie ved den hvide bugt

Seriens afsæt er, at der er fundet olie i Grønland. Ved Diskobugten nord for Ilulissat, som er på listen over verdens naturarv. Oliefundet er så stort, at der står tusind foran milliarder i værdiansættelsen. Grønlands udenrigs- og råstofminister er, for nu at blive i det brændbare, mildt sagt fyr og flamme, for han ser oliekilden som vejen til løsrivelse fra Danmark. Men imens smelter isen blandt andet på grund af fossile brændstoffer, og Nyborgs stol bliver hurtigt varm at sidde i. Som det bliver sagt i serien er hun "i lort til halsen". Hun har det i øvrigt hedt i forvejen. Hun er ramt af overgangsalderen på den svedende måde.

I virkelighedens verden er spillet om Grønlands råstoffer også i fuld gang. Dog ikke om olie. Det er noget, serien har fundet på, og gad vide, om der er grønlændere, som vil synes, det er en god idé at udvinde olie, hvis muligt, når nu landet i forvejen lider under klimaforandringerne.

Som drama betragtet er oliefundet et godt afsæt til at beskrive forholdet mellem både Danmark og Grønland og Danmark og stormagterne, der har store interesser i det arktiske område. Vi må forstå, at særligt russerne er slemme.

Nyborg sender en nyudnævnt arktisk ambassadør til Grønland, og han er en af seriens helt store gevinster. Sidse Babett Knudsen er fremragende - man fristes til at sige som altid. Ikke mindst, når der ikke er overensstemmelse mellem det, Nyborg siger, og det, hun føler. Men Mikkel Boe Følsgaard i rollen som den lidt forfjamskede, flyforskrækkede og klogeågede ambassadør er seriens nye, store skuespillergevinst. Han spiller dybt troværdigt, og hans karakter som en af de mere bløde i den hårde politiske verden står klart og skarpt. Det føles ligefrem rart at være i hans selskab - ligesom det er rart at være hjemme hos Nyborg og hendes udfordringer med en veganersøn. For hjemme-hos betyder pause til den anstrengte hjerne udi politik og intriger.


Kasper Løvkvist: Sjovt lille sideplot med den aktivistiske veganeraktivist-søn, der er som snuppet ud af historien om virkelighedens Veganerpartiet.

Journalisten Katrine Fønsmark (Birgitte Hjort Sørensen) avancerer i første afsnit til nyhedschef på TV 1 og dummer sig pænt fra begyndelsen ved at blive træt af, at en kollega er i fertilitetsbehandling, for hvad så med vagtplanen? Det og hendes tumlen med den politiske korrekthed virker lidt karikeret, hvorimod hendes kamp med at holde snuden ude af nyhedssporet og inde på ledelsessporet er top-troværdigt. Men de klare metoo-hentydninger er vi ikke nået til. Mest bekymrende presser Fønsmark en medarbejder til at afsløre sin kilde, fordi hun selv er under pres af sin direktør, der åbenbart har tæt forbindelse til dem, der styrer bevillingerne. Dét pres, håber jeg, er urealistisk.


Kasper Løvkvist: Helt urealistisk er det nu ikke. Det er ikke noget, jeg selv har været udsat for, men har dog hørt om det. Og det er netop sådan et dilemma, mange politiske journalister frygter at stå i. Det er helt uproblematisk at navigere i forhold til fortrolige kildeforhold, når det handler om pres udefra - også selv om det måtte være myndigheder - men at stå i en situation, hvor man ikke stoler hundrede procent på sine chefer i sådan en situation, kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på enhver journalist.

Turistbrochure

Optagelserne er en nydelse for øjet, og scenerne i Grønland er kun med til at forstærke det storslåede - selv en hvalfangst er spektakulær og formentlig et hint til, at også hvalerne får noget at skulle have sagt i olieaffæren. Grønland fremstilles så visuelt smukt, at et reklamebureau ikke kunne have gjort det bedre, og det er lige rigeligt, men sikkert klogt eksportmæssigt. De foregående sæsoner af "Borgen" er solgt verden over, og denne nye sæson vil senere kunne ses på Netflix, så det er let at forestille sig en kommende flodbølge af turister på den store ø.

Det er ikke alt det grønlandske skuespil, som er i top, og plot synes i det hele taget vigtigere end dialog. Og så virker det amatøragtigt, at PET render rundt i fuld uniform på havnen i Ilulissat for at hverve en tidligere soldat til at spionere mod sin arbejdsplads, det canadiske olieselskab, med russiske interesser i.

Realisme eller ej: Dejligt, at "Borgen" er tilbage - også med både riget, magten og æren. Adam Price favner også humoren og bygger som altid små, fine historier ind i den store, men i løbet af de næsten 10 års pause er noget af seriens hjertevarme fordampet. Virkelighedens forråede offentlige debat og politiske miljø har sat sit præg også her, men derfor kan man godt savne det alligevel.

Anette Hyllested: i løbet af de næsten 10 års pause er noget af seriens hjertevarme fordampet. Virkelighedens forråede offentlige debat og politiske miljø har sat sit præg også her, men derfor kan man godt savne det alligevel.

Uddrag af anmeldelsen


Kasper Løvkvist: Dramatikken i dansk politik i virkeligheden er overhovedet ikke mindre end i "Borgen" - nærmere tværtimod. Serien koncentrerer det hele, speeder tempoet op og anlægger en tone, der er overdrevent præget af kynisme og kulde, men hvem gider også se en 100 procent realistisk skildring af den hyggelige arbejdsplads i Danmark, som virkelighedens borgen jo også er?

Kasper Løvkvist: Dramatikken i dansk politik i virkeligheden er overhovedet ikke mindre end i "Borgen" - nærmere tværtimod.

Uddrag af anmeldelsen

1. afsnit blev sendt 13. februar. De følgende syv sendes søndage kl. 20. Kan også ses på DR TV med nye afsnit hver fredag kl. 6. Konceptuerende instruktør: Per Fly