Vacciner: Langt de fleste forældre har ignoreret sundhedsmyndighederne anbefalinger om at vaccinere deres børn mod influenza.

Sundhedsstyrelsen havde som erklæret mål, at 75 procent af børnene i 2-6-årsalderen skulle lade sig vaccinere mod influenza denne sæson. Men det er kun 28 procent af børnene, der har taget imod vaccinen. Det viser fredagens tal fra Statens Serum Institut.

- Det er langt under, hvad vi havde håbet. Også set i lyset af den nuværende pandemi, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Bolette Søborg.

Det er første gang, at vi i Danmark vaccinerer de 2-6-årige mod influenza, og lørdag er sidste mulighed for at lade sit barn vaccinere gratis. Børn er store smittespredere, og derfor vurderede styrelsen sidste år, at man kunne halvere tilfældene af influenza, hvis 300.000 børn mellem to og seks år blev vaccineret.

Myndighederne frygtede blandt andet, at en influenzaepidemi ville kunne give sundhedsvæsenet alvorlige problemer oveni en coronaepidemi, der allerede betyder udsatte operationer og behandlinger på sygehusene. Selvom influenzaen endnu ikke for alvor har fået fat i år, tager Sundhedsstyrelsen fortsat truslen alvorligt.

- Der er ingen tvivl om, at vi går og holder vejret. Men for hver uge, der går, uden smitten tager til, er det gået godt, siger Bolette Søborg.

For at sikre vacciner nok, har staten indkøbt 600.000 doser af børneinfluenzavaccinen, som gives som en næsespray, og som første gang kræver to doser. Nu står man så tilbage med næsten 400.000 doser børnevacciner, der ikke kan genbruges næste år. Man vil nu undersøge, om vaccinerne kan bruges andet sted, ellers risikerer de at blive skrottet, oplyser SSI.

Det er især de praktiserende læger, der har stået for vaccinationen af børnene. Her er en del af de vacciner, der blev udleveret i oktober allerede udløbet og skrottet hos flere læger. Det er ikke uset, at der er vacciner til over, men der er blevet smidt flere vacciner ud end normalt, fortæller næstformand for De Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Mireille Lacroix.

Sundhedsmyndighederne vil ikke oplyse, hvad vaccinerne har kostet. Men på SSI’s hjemmeside fremgår det, at apoteker betaler knap 150 kroner per dosis. Svarer statens pris til det, vil det betyde, at der skal skrottes vacciner for op mod 58 millioner kroner.

Alligevel afviser Sundhedsstyrelsen, at man har overdrevet den forventede efterspørgsel på vaccine hos danskerne.

- Man kan godt på bagkant mene, at vi har købt for mange. Men vi så sidste år, at der var en rigtig god accept af at få influenzavaccinen for de øvrige grupper, og det havde vi håbet ville fortsætte ind i år og også gælde børnene. Vi har traditionelt en høj tilslutning til børnevaccinationsprogrammet, siger Bolette Søborg.

I skrivende stund er der kun opdaget 292 tilfælde af influenza blandt mere end 80.000 tests. Sundhedsmyndighederne frygtede i efteråret en særlig hård influenzasæson denne vinter, da kun meget få danskere blev smittet sidste år. Blandt andet frygtede sundhedsminister, at en influenzaepidemi ville kunne betyde, at sygehusvæsenet ville blive ramt af ”den perfekte storm”, hvis influenzaen for alvor fik fat.

Sundhedsstyrelsen mener, at det er for tidligt at afskrive muligheden for en dobbeltepidemi. Når færre børn end forventet er vaccineret, øger det samtidig risikoen for, at smitten bredes, rammer sygehusene hårdere og betyder længere ventetider og flere udsatte operationer.

- Sidste år blev vi forskånet på grund af vores delvise nedlukning, men i år har vi en forventning om, at der kommer mere. Vi skal nogle uger frem for at kunne se, om influenzasæsonen ikke bliver så voldsom, og om de to epidemier bliver skilt ad, så de ikke rammer sundhedsvæsenet samtidig.

Er det fortsat sandsynligt, at vi skal kæmpe med en dobbeltepidemi?

- Ja, det er der en sandsynlighed for. Men hvis det er rigtigt, at omikron er på toppen, og vi er på vej mod en reduktion i smitten, kan vi håbe, at de rammer tidsforskudt, siger Bolette Søborg.

Hos Statens Serum Institut er der ikke den store bekymring at spore.

- På baggrund af den lave influenzasmitte, vi har set indtil nu, er det umiddelbart min forventning, at det bliver en relativ mild sæson. Der kan stadig nå at komme influenza, men vi får næppe en alvorlig influenzasæson, siger afdelingslæge og leder af SSI's influenza-team, Lasse Vestergaard.

Skulle det blive en hård influenzasæson, ville vi allerede nu se højere smittetal, lyder det.

- Det tager noget tid, før virus rigtig kommer i gang og smitter. I december plejer tallene gradvist at stige, og så tager det fart omkring årsskiftet, siger Lasse Vestergaard.

Han fortæller, at smitten i lande som Holland, Tyskland og Belgien heller ikke endnu for alvor er startet. Det understreger, at der er grund til at være optimistisk.

- Som det ser ud nu, får vi ikke en perfekt storm med to epidemier oven i hinanden. Men min egen tvivl vedrører Sverige, som har haft en ret høj smitte de seneste uger. Så selvom det ser lovende ud, kan vi ikke sige det med sikkerhed endnu.

Selvom der er udsigt til en mild influenzasæson mener Lasse Vestergaard ikke, at det er ligegyldigt, om børnene har fået vaccinen eller ej.

- Det er ikke spildt. Hvis vi nu pludselig ser, at smitten eksploderer om to-tre uger, og mange børn bliver alvorligt syge og indlægges, så vil man jo ønske, at flere blev vaccineret, siger Lasse Vestergaard.

Mens børnene ikke har taget imod tilbuddet om en vaccine, har vaccinerne været populære hos særligt de ældre og folk i risikogrupperne. Bolette Søborg mener, at årsagen til det manglende interesse hos småbørnsforældre først og fremmest skyldes, at det er første år, man anbefaler vaccinen til de 2-6-årige. Hun forventer, at flere vil takke ja i fremtiden. De praktiserende læger har oplevet, at mange forældre har været tilbageholdende over for at sige ja tak til en vaccine.

- Det er ærgerligt, at forældrene ikke lader deres børn vaccinere, men jeg tror, det er en velkendt ting, at forældre er forbeholdne over for vaccinationen af de deres børn. Det ser man også over for covid. Den her influenzavaccine skulle de jo også tage for at beskytte deres bedsteforældre, siger praktiserende læge og næstformand for PLO, Mireille Lacroix.

Spionsag: Venstres tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har fået en sigtelse for forræderi på halsen. Det sker efter den samme straffelovsparagraf, som 8. december ramte  chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, Lars Findsen og tre andre FE-medarbejdere.

Det var Claus Hjort Frederiksen selv, der oplyste om sigtelsen i en email fredag klokken 12.55.  Det skete med denne ordlyd:

- Jeg kan bekræfte, jeg er sigtet efter straffelovens paragraf 109 for at have overtrådt grænserne for min ytringsfrihed. Jeg har ytret mig som Folketingsmedlem om en politisk sag, og jeg har ikke yderligere at tilføje for nuværende. Men jeg kunne aldrig drømme om at foretage mig noget, som kunne gøre skade på Danmark eller Danmarks interesser.

Paragraf 109 kendes som forræderiparagraffen og er en af de hårde nysere i straffeloven og kan give op til 12 års fængsel. Præcist hvad det er, der har bragt den tidligere forsvarsminister på kollisionskurs med denne paragraf er ikke oplyst - ligesom alle andre oplysninger i sagen hemmeligholdes.

Sigtelsen er rejst halvanden måned efter fængslingen af Lars Findsen. Årsagen til dén fængsling er heller ikke kendt, men han har forinden været hjemsendt fra tjeneste på grund af en sag, som udsprang af en hemmelig overvågningsaftale mellem Danmark og USA's spiontjeneste National Security Agency, NSA.

Det var en sag, som en undersøgelseskommission rensede ham for al mistanke i fem dage før, han blev anholdt for at lække hemmelige oplysninger. Men også en sag, som Claus Hjort Frederiksen flittigt og længe har kommenteret.

- Det er pudsigt, sigtelsen mod Claus Hjort Frederiksen først sker nu, sagen har sat dagsordenen i medierne. Hans kommentarer i den sag begyndte for længe siden. Politiet har optrådt noget fodslæbende over for Claus Hjort Frederiksen i forhold til den aggressive stil, man har lagt over for Lars Findsen, siger ekspert i forvaltningsret på SDU, adjunkt Jøren Ullits til Avisen Danmark.

Claus Hjort Frederiksen kommenterede FE-sagen i Weekendavisen september 2020 og senest i TV2 i december 2021. Her har han talt om den hemmelige aftale med NSA.

Fra flere sider, blandt andet fra Jørgen Ullits, er det påpeget, at Claus Hjort dermed bekræftede den hemmelig aftales eksistens og således røbede statshemmeligheder.

Professor ved Juridisk Institut på  Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller har haft en tilsvarende undren over at sigtelsen er trukket ud.

- Der kan være gode og legitime grunde til det, for eksempel vil politiet være sikre og grundige før de skrider til sigtelse. Men der kan  også være en mere grim årsag: at det er en politiker på det niveau, og at det derfor er besværligt, men nu blev nødvendigt, fordi der blev talt og skrevet så meget om det, siger han.

Sagen er dog ikke så ligetil, mener han.

- Spørgsmålet er, om han omtaler nogle forhold, som i forvejen er offentlige kendsgerninger, eller om der florerer nogle rygter, hvis indhold han så bekræfter - og dermed afslører statshemmeligheder, siger Sten Schaumburg-Müller.

Tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Jacob Kaarsbo sagde i går eftermiddag til Jyllands-Posten, at sigtelsen mod Claus Hjort Frederiksen tyder på, at det er NSA-aftalen, Lars Findsen og de øvrige FE-folk er sigtet for at lække oplysninger om.

- Jeg har tidligere sagt, at hvis det var sagen om NSA og kabelaflytning, som Lars Findsen er anholdt for, så var det svært at se, at Claus Hjort Frederiksen ikke også ville ryge i fedtefadet. Det, der er sket nu, betyder, at vi med 99 procents sikkerhed ved, at det er den sag, det handler om, siger Jacob Kaarsbo.

Andre forhold er dog også i spil. I december tog PET på besøg hos en række chefredaktører og indskærpede, de ikke måtte viderebringe statshemmelige oplysninger. Som eksempler nævnte de udover FE-sagen også sagen om de danske børn i syriske lejre og en sag om en dansk agent bag de syriske IS-linjer, som nu af en spansk domstol er fængselsdømt for terrorvirksomhed.

I modsætning til FE-chefen Lars Findsen blev sigtelsen mod Claus Hjort Frederiksen ikke ledsaget af en varetægtsfængsling. Det kan heller ikke uden videre ske, idet han er beskyttet af sin immunitet som folketingsmedlem. Den kan ophæves af det øvrige Folketing, hvis anklagemyndigheden fremsætter en begæring om fængsling eller ønsker at retsforfølge ham med en egentlig tiltale. En politiefterforskning, herunder rejsning af en sigtelse, er han ikke beskyttet mod.

Det er PET, som har sagen sammen med Østjyllands Politi. Ingen af stederne vil man oplyse noget som helst, heller ikke helt faktuelle spørgsmål.

Hvornår sigtelsen er rejst, hvorfor det Østjyllands Politi er involveret, og om en fængslingsbegæring er på vej, vides således ikke. Heller ikke Justitsministeriet ønsker at svare på spørgsmål med mindste relation til sagen. Claus Hjort Frederiksens  parti, Venstre, er heller ikke leveringsdygtig i faktiske informationer om sagen.

Energi: Elbil-revolutionen er i gang, og det kan måles på to måder: I december kunne over halvdelen af de solgte biler i Danmark køre på batteri. Og på de travleste dage i julen holdt el-bilister i lange køer for at lade deres biler op.

Clever er Danmarks største aktør inden for opladning af elbiler, og masser af nye elbilejere går hjem fra bilforhandleren med et Clever-abonnement under armen. Så hvorfor gik det galt i julen?

- Vi er ekstremt passionerede om det, vi gør, så det gør ondt, når vi ikke rammer skiven. Vi ved, at hvis vi ikke leverer varen, så vil det være med til at bremse udviklingen, og det må ikke ske. Det er vigtigt, at danskerne føler sig trygge i, at de kan finde et ledigt ladepunkt, når de er ude, og derfor arbejder vi hele tiden på at sætte nye ladestandere op, hvor det giver mening, siger Clever-topchef Casper Kirketerp-Møller i et interview til Avisen Danmark.

Med ”udviklingen” mener han den grønne omstilling og regeringens ambition om en million elbiler i Danmark i 2030. Og billederne på tv og sociale medier af lange køer foran Clevers ladestation i Fredericia, der drives sammen med energivirksomheden EON, har næppe overbevist mange tvivlere om glæden ved at køre i elbil.

Netop ved Fredericia, et af landets trafikale knudepunkter, råder Clever over blot fire såkaldte lynladere, som bilisterne bruger, når de skal køre langt.

Køerne opstår, fordi de fleste som minimum lader strøm i 15-30 minutter.

Derfor er ventetiden meget længere, end hvis der en sjælden gang er kø på en benzinstation. Så hvad skal nuværende og kommende ejere af elbiler forvente? Hvornår rammer vi den rigtige balance mellem antallet af elbiler og opladningsmuligheder i byerne og langs de store veje?

Det er emnet for interviewet med Clever-direktøren, der har haft flere roller i virksomheden siden opstarten i 2009.

Efter en langsom start er virksomheden vokset med kometfart. I 2017 var omsætningen på 15 millioner kroner, og lige siden er salget fordoblet år efter år. I 2020 nåede omsætningen 155 millioner kroner.

- Vi oplever stor vækst, og jeg forventer, at vi fordoblede omsætningen for fjerde gang i træk i 2021, siger Casper Kirketerp-Møller, der også ansætter nye medarbejdere i hobetal. For et år siden var der 70 ansatte på kontoret i Københavns sydhavn. Nu er der over 150 ansatte, og håndværkerne rumsterer for at gøre plads til de nye ansigter.

Opsætningen af ladestandere hos kunderne er lagt ud til det landsdækkende firma Elcon, der oplyser at montere over 100 ladebokse for Clever hver dag. Virksomheden opgiver ikke sit nøjagtige kundetal, men Casper Kirketerp-Møller oplyser, at omkring 80 procent af de danske elbilister er kunder hos Clever, enten med en stor abonnementspakke eller ved lejlighedsvist at bruge en Clever-lader ude i landskabet.

Hvordan kommer det til at gå i julen 2022, når der ganske vist er kommet flere lynladere, men der også er solgt mange flere elbiler?

- Jeg tror, at julen bliver meget bedre. Men det bliver svært at løse spidsbelastningen 23. december klokken 18. Der vil være kø, og derfor skal man tænke, ligesom når man kører på sommerferie til Italien. Der er altid kø på de tyske motorveje på nogle dage, og dem kan man forsøge at undgå, siger Casper Kirketerp-Møller.

Han tilføjer, at Clevers univers også giver mulighed for at lade hos familie og venner, hvis de ligeledes er kunder i selskabet.

I en elbilists ører lyder det næppe attraktivt, og derfor går Clever-direktøren straks i gang med at forklare, hvorfor det alligevel kan blive en fornøjelse at købe sig en elbil.

- Vi har bygget fundamentet i 2021, hvor vi har brugt tid på at finde jord, købe den, få tilladelser og forberede at få strøm frem. Vi er blevet et år forsinket i forhold til, hvor vi gerne ville have været, men 2022 bliver et år, hvor du vil se en heftig udrulning af infrastruktur. Det bliver forhåbentlig voldsomt, siger Casper Kirketerp-Møller.

I dag har Clever kun 30 lynladere som dem, der udløste lange køer i Fredericia i julen. Alene i år skal det tal mere end tidobles med over 400 nye lynladere, og de første åbner snart. En del af dem i såkaldte gigastationer, hvor en kæmpe ladepark ved motorvejen uden for Odense får plads til 28 lynladere, mens 18 lynladere snart står klar uden for Køge (de skulle have været klar til juletrafikken, men en forsinket transformator ødelagde de planer).

Esbjerg får snart en lynladestation ved lufthavnen, og dertil kommer en aftale om 288 nye lynladere på p-pladserne uden for 89 Føtex-varehuse spredt over hele landet.

Clever har i dag 2700 af de langsommere, offentlige ladestandere, der typisk står på parkeringspladser i byerne. Det antal skal fordobles allerede i år.

Samlet har Clever lanceret en investeringsplan, der lover 10.000 offentlige ladepunkter i Danmark inden udgangen af 2025.

Det sker meget. Men er det godt nok at svare, at der stadig kan være kø lillejuleaften?

- Vi siger ikke, at man må leve med at holde i kø i to timer 23. december. Vi siger, at rent logisk vil der være dage, hvor du risikerer at skulle vente. Men vi skal blive klogere på, hvor hurtigt bilerne lader, og om folk vil lade hele batteriet op. Vi skal også blive bedre til at udnytte noget intelligens - så vi sikrer et bedre flow, men også så vi kan planlægge vores opladning smart til gavn for den grønne omstilling. Måske bliver det sådan, at man kan reservere en lynlader, indtil man når frem, siger Casper Kirketerp-Møller.

Clever er ejet af de to kundeejede energiselskaber Andel (95 procent) og NRGi (5 procent), der løbende har skudt trecifrede millionbeløb ind i virksomheden. En enkelt lynlader koster omkring en million kroner at etablere, og derfor kræver de høje ambitioner store investeringer, før indtægterne viser sig.

- Men vi og vores ejere er meget ambitiøse med at få investeret på forkant. Vi vil gerne være to-tre år foran, og derfor har vi så travlt. Alt tyder på, at skiftet til elbiler bliver den hurtigst voksende eksponentielle kurve, vi kommer til at opleve sammenlignet med tidligere kurver såsom telefonen og mikroovnen. Og vi er i starten af den rigtig stejle del af kurven, siger Casper Kirketerp-Møller.

Han er grundlæggende optimistisk, og det skyldes, at langt de fleste bilejere - 75 procent - bor i et hus, hvor det er muligt at placere en ladeboks udenfor.

- Derfor er der styr på langt størstedelen af opladningen, fordi den foregår derhjemme. Det kan vi udrulle i takt med, at folk køber en elbil, siger Casper Kirketerp-Møller.

Udfordringen er derfor de 25 procent af danskerne, der bor i lejlighed og er afhængige af opladning på offentlige parkeringspladser - samt elbiler på langture, der har brug for en opladning undervejs.

I storbyerne rammes elbilerne ligesom alle andre køretøjer af knaphed på parkeringspladser.

- Den største barriere er, at vi ikke har fælles parkeringsregler på tværs af kommunerne. Det er svært, hvis halvdelen af ladepladserne er blokeret af fossilbiler (benzin- eller dieselbiler, red.) eller af elbiler, der ikke lader op. En ladeplads er en ladeplads og ikke en parkeringsplads, og derfor bør vi i fællesskab sikre, at bilerne ved ladestanderne er tilkoblet ladepunktet og måske en hensigtsmæssig tidsbegrænsning, så endnu flere kan få glæde af ladepladserne rundt om i landet, siger Casper Kirketerp-Møller.

For elbilejerne giver det masser af diskussioner om, hvorvidt man udviser den rigtige ladekultur, og om man kan tillade sig at lade elbilen holde hele natten, selv om batteriet er fyldt op. Derfor ser Clever-direktøren frem til at få flere lynladere inde i byerne.

- Hvis der er ikke lige var plads om aftenen, kan man altid køre hen og få et kvarters hurtig strøm. Men ellers skal man være opmærksom på, at mange elbilejere i byerne har mulighed for at lade op på deres arbejdsplads, siger Casper Kirketerp-Møller.

Clever er størst, men der er masser af konkurrence på lademarkedet. Ionity, der er ejet af BMW, Mercedes, Ford og Volkswagen, har etableret lynladestationer ved motorvejene, tyske EON har i flere år opstillet ladestandere (nogle i samarbejde med Clever), og de traditionelle olieselskaber opruster med opladning til de biler, der ikke længere har brug for flydende brændstof. Der er også konkurrence om indkørslerne, hvor en stribe leverandører er klar til at sælge strøm til kunder, der har købt egen ladeboks.

Om den rette balance bliver nået i tide? Det finder vi senest ud af lillejuleaften om knap 11 måneder.

Det er bare et tal. Men A.P. Møller-Mærsk har med et pennestrøg sat turbo på sine klimamål, så transportkoncernen skal være helt CO2-neutral i 2040.

Det er ikke alene 10 år tidligere end planlagt. Det er også 10 år hurtigere end nationen Danmarks mål om at være et klimaneutralt samfund, som det er formuleret i klimaloven fra forrige år.

Tal skal omsættes til virkelighed, og hvis det lykkes, bliver effekten på klimaet enorm. Mærsk er ikke alene Danmarks klart største virksomhed. Det er også - især på grund af flåden af containerskibe - en massiv udleder af drivhusgasser med et klimaaftryk, der matcher hele Danmarks samlede klimabelastning.

Nyheden kom ud i onsdags og tog mange af klodens store virksomheder og regeringer på sengen. Mærsk kan ikke nøjes med at købe vindmøller eller sætte solceller på taget. Verdens største containerrederi har en voldsom udfordring med at erstatte de fossile brændsler, der i tonsvis skyller igennem skibsmotorerne ude på verdenshavene.

Mærsk-bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabe noterede selvsikkert på Twitter, at hvis man kan fremskynde målet om nul-udledning inden for shippingbranchen, så kan man gøre det i alle brancher.

- Time to act (det er tid til at handle), tilføjede han med et Greta Thunberg-udtryk.

Han kunne også have sagt "Den, der har evnen, har pligten" for at bruge et ægte A.P. Møller-mundheld, for netop Mærsk-koncernen har musklerne til at sætte overliggeren ekstra højt i klimakampen.

Coronakrisen har skabt historisk høje fragtrater, og så sent som fredag opjusterede megavirksomheden sine forventninger til 2021, som nu ventes at runde et driftsoverskud på 156 milliarder kroner.

Mærsk-topchef Søren Skous argument for at fremrykke klimamålet er, at teknologien er klar, så nu skal der bare handles. Mærsk har foreløbigt bestilt 12 containerskibe, der kan sejle på grøn metanol i stedet for sort olie, og de skal være i drift allerede i 2024.

Det grønne brændstof er ikke alene dyrt. Der er også alt for lidt af det. Men med Mærsks udmelding stiger efterspørgslen så meget, at flere bør vil producere det nye brændstof.

Undervejs er der delmål, så Mærsk allerede i 2030 skal have halveret CO2-udledningen fra sine containerskibe sammenlignet med tallene fra 2020. Mærsks drift af havneterminaler rundt på kloden skal have reduceret deres klimaaftryk med 70 procent, og samtidig skal der ligge en klar plan for, hvordan virksomheden når helt i mål på den sværeste rejse frem mod nul-udledning i 2040.

Man skal ikke tage fejl af, at Mærsk ser en god forretning i at blive fremhævet som den globale pioner inden for grøn transport.

De store transportkunder har deres egne ambitiøse klimamål, og for mange globale virksomheder udgør containertransport en stor del af deres klimabelastning. Det er altså ”good for business”, at man kan ringe til Mærsk og med et snuptag lette sit indirekte klimaaftryk betydeligt.

Effekten er bare langt større end det. Mange af de største virksomheder har lige som Mærsk tilsluttet sig klimainitiativet Science Based Targets (SBTi), der skal sikre, at der er hold i de flotte klimamål, og at de rent faktisk gør en forskel for klimaet.

Nu bliver det svært for andre virksomheder at feste over ambitiøse klimamål i 2050. Det virker pludselig uambitiøst. Især hvis de ikke omfatter hele forsyningskæden, som er et vigtigt element i Mærsks og andre pioneres klimaplaner: Hvis det skal virke, skal man også tage ansvar for sine underleverandørers klimabelastning, selvom det er en svær øvelse.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) gnider sig sikkert i hænderne over dette kapløb, hvor erhvervslivet frivilligt dyster om at blive mest grønne i en fart.

Han kan jo også overveje, om regeringen - og andre landes regeringer - er ambitiøse nok, når man ser på de meget konkrete klimamål, som erhvervslivet pludselig leverer. Det står noget i kontrast til handlekraften, da 200 af verdens lande i november mødtes til klimakonference i Glasgow - netop som FN’s klimapanel havde udgivet sin hidtil mest dystre prognose for klimakrisen.