Coronavirus: Medarbejderne i dagligvare- og detailbutikker oplever formentlig juletiden som en af de mest travle perioder på året.

Det ser kun ud til at blive værre, da det fredag blev meldt ud på et regeringspressemøde, at der genindføres en række restriktioner i kampen mod den stadigt stigende coronasmitte.

For butikkerne betyder det, at de igen underlægges arealkrav, som de fleste nok husker det fra foråret.

Statsminister Mette Frederiksen (S) meldte på pressemødet ud, at man vil forsøge at begrænse smitten ved at begrænse antallet af kunder i butikkerne op til julehandelen.

Straks værre ser det dog ud for oplevelsesindustrien og kulturlivet. Her er meldingen langt mere nedslående.

Epidemikommissionen har nemlig her anbefalet, at man igangsætter en ny total nedlukning. Det er ifølge Dansk Erhverv meget bekymrende.

Det er ikke første gang, at medarbejderne i de danske butikker har måttet acceptere arealkrav.

Kravene betyder et øget fokus og en ekstra arbejdsbyrde i hverdagen, men det er ikke noget, der vækker den store bekymring hos Lars Aarup, der er kommunikations- og analysechef i Coop Danmark.

Han fremhæver, at man hele tiden har fulgt de gældende retningslinjer, og at kunderne selv kan gøre meget for at gøre deres juleindkøb lettere.

- I praksis kommer arealkravet ikke til at betyde noget for kunderne, men vi har dog en opfordring. Mange steder er der jo åbent til klokken 21 eller 22, så det vil være en god idé at bruge hele åbningstiden til at handle ind i. Det vil også hjælpe, at man tænker én dag længere frem, når man skriver sin indkøbsseddel.

Heller ikke i Salling Group, der står bag en række supermarkedskæder, er der grund til bekymring.

Henrik Vinther Olesen er kommunikationsdirektør i Salling Group, og også han lægger vægt på, at man er klar til nye restriktioner.

- Vi har gjort det til en god vane, at vi ikke spørger hvorfor. Vi følger bare myndighedernes anbefalinger, og det gør vi også her. Vi er fuldstændig klar, for det ligner jo øvelsen, som vi har klaret før. Vi er klar til at tage imod kunderne, og man kan trygt komme ned og handle i vores butikker, siger han.

I større butikker i Salling Group har man automatiseret processen i at optælle antallet af kunder i butikken.

- I de store butikker har man en infrarød tæller, der viser, hvor mange der er i butikken, og hvis der er for mange i butikken, så beder vi pænt folk om stille og roligt at danne en kø udenfor. Det klarede folk rigtig fint sidste gang, for folk har været gode til at benytte hele butikkens åbningstid, siger han.

Helt så megen optimisme møder man næppe i oplevelsesindustrien og kulturlivet. Her står man nemlig over for endnu en totalnedlukning.

Det er ifølge Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør i brancheforeningen Dansk Erhverv, ekstremt bekymrende, da virksomhederne først lige er begyndt at komme på fode igen efter sidste nedlukning.

- Vi kan godt leve med arealkrav i butikkerne. Det er dog barske restriktioner, der generelt er kommet på andre dele af erhvervslivet, og derfor er det vigtigt, at de får kompensation fra dag 1. Det her betyder, at 50.000 arbejdspladser kan blive lukket ned, siger han.

Brian Mikkelsen har forståelse for den nuværende udfordring i sundhedsvæsenet, og derfor forstår han nedlukningen, men han mener dog stadig, at det er en rigtig ærgerlig beslutning.

- Man lukker nærmest kulturlivet, turisme- og oplevelsesindustrien med de krav her. Det er barsk og meget brutalt.

- Generelt set forstår jeg godt den politiske situation, fordi vi er pressede af meget høje smittetal, og vi skal stå sammen skulder mod skulder. Men det her kommer til at koste blod, sved og tårer for danske virksomheder. Det er rigtig ærgerligt, for nu var de begyndt at komme på fode igen, siger Brian Mikkelsen til Avisen Danmark og slutter:

- Det bliver barsk, og det er øv, og det er ærgerligt. Vi ville gerne have været det foruden, men vi kan godt håndtere det.

Sygehuskrise: Flere sygeplejersker har forladt de danske sygehuse i år end tidligere. Men intet tyder på, at der dermed løber færre sygeplejersker rundt på sygehusgangene.

Det viser tal fra tre af landets regioner, der i nye opgørelser til Avisen Danmark kaster lys over debatten om den massive mangel på sygeplejersker.

- Der ser ikke ud til at være en afvandring. Og ud fra de her tal vil man ikke konkludere et kæmpe problem i forhold til en sygeplejerskeflugt, siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, der har gennemgået opgørelserne fra regionerne.

Flere regioner melder om lukkede sengepladser på grund af sygeplejerskemangel og et ekstraordinært pres på sundhedsvæsenet. Den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at næsten hver anden rekruttering af sygeplejersker mislykkedes, alt imens der hersker frustration blandt sygeplejersker efter regeringens indgreb i sygeplejerskestrejken i sommer.

I Region Sjælland, Nordjylland og Syddanmark har man i 2021 da også oplevet flere fratrædelser end de foregående år, viser tallene.

Det har endnu ikke været muligt at få tal fra Region Midtjylland og Region Hovedstaden, men Region Midtjylland oplyser, at man ligesom de øvrige regioner ser flere fratrædelser, men alligevel har lidt flere sygeplejersker ansat end tidligere.

- Med de her data ser jeg stigning i antal fratrædelser i 2021 i forhold til forudgående tre-fire år på 20-45 procent, siger Jes Søgaard, der har analyseret på de udleverede data fra regionerne.

Fratrædelser dækker både over opsigelser, fyringer og personale, som går på efterløn eller pension. Det er ikke opgjort i hvilke afdelinger, personalet er fratrådt.

Men alt imens flere sygeplejersker har forladt sygehusene, viser de seneste tal fra regionerne, at der er stort set det samme antal sygeplejersker ansat i regionerne: Med andre ord ser andre sygeplejersker ud til at have taget over efter dem, der har forladt deres stillinger.

- Det er ikke et problem i forhold til det, folk ser for sig. At der er en kurve, der vender stærkt nedad, siger Jes Søgaard.

En anden professor i sundhedsøkonomi, Jakob Kjellberg fra Det Nationale Center for Forskning og Velfærd, kalder antallet af ansatte sygeplejersker for stabilt.

- Der er sket en større personaleomsætning, og der er skabt frustrationer. Men vi har ikke et sundhedsvæsen der er affolket for sygeplejersker. Det ligger nogenlunde stabilt, siger han.

Men dermed ikke sagt, at der ikke er en kritisk mangel på sygeplejersker. Arbejdsopgaverne er taget til i forbindelse med blandt andet coronaepidemien, og derfor burde antallet af sygeplejersker på sygehusene reelt være steget, hvis det skulle mætte behovet på sygehusene, lyder det fra de to sundhedsøkonomer.

- I det store billede er det jo ikke specielt mange patienter, der belaster med covid-19. Men det presser alligevel, når man har et sygehusvæsen, der kun lige præcis er gearet til den forventede kapacitet. Så betyder 4-500 ekstra patienter altså en hel del, siger Jes Søgaard,

Samtidig er det uvist, om det primært er sygeplejersker på de mere kritiske afdelinger – såsom intensivafdelinger – der har forladt deres job.

- Hvis vi kunne rekruttere mere personale ville vi gerne, det, men vi kan ikke stampe flere sygeplejersker op af jorden, siger Jakob Kjellberg.

De nye tal får på ingen måde Jes Søgaard til at aflive manglen på flere sygeplejersker.

- Der bliver lukket sengeafsnit på sygehusene. Jeg så for nylig, at antallet af intensivpladser er faldet fra 406 til 310 siden februar. Og mange siger, at årsagen er manglen på sygeplejersker. Det her får mig ikke til at sige, at der ikke er mangel på sygeplejersker, siger han.

Vicedirektør på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse, Annegrethe Larsen, fortæller, at Region Sjælland har oplevet færre opsigelser fra sygeplejersker end forventet. Der er dog fortsat mangel på sygeplejersker.

- De patienter, vi har, er dårligere og mere komplekse, og det ville kræve flere sygeplejerskekompetencer end tidligere, hvis det skulle dække det behov, siger hun.

I Region Nordjylland fortæller HR-direktør Marianne Therkesen, at de lige nu har mange sygeplejersker ansat i forhold til tidligere, men at der er flere opgaver, som kræver assistance fra sygeplejersker. I Region Syddanmark afblæser regionsdirektør Jane Kraglund heller ikke en akut mangel på sygeplejersker, selvom der også her er lidt flere ansatte end de forrige år.

- Der er ingen tvivl om, at vi på bundlinjen er udfordret. Bag tallene ligger en personaleomsætning og en fastholdelsesudfordring, som vi arbejder rigtig meget på at gøre noget ved, siger hun.

Ifølge regionsdirektøren er det på særligt sårbare områder som intensivafdelinger og akutmodtagelserne, at landsdelens sygehuse er udfordret, og hvor man er nødt til at udskyde og aflyse operationer og behandlinger.

- Der er ingen tvivl om, at hvis du er alvorligt syg, bliver du behandlet, og du bliver behandlet med den nødvendige kvalitet, men det rammer de patienter, der kan tåle at vente. De oplever nu, at deres behandlinger bliver udskudt, og det er vi virkelig kede af.

Hos Dansk Sygeplejeråd afviser formand Grete Christensen at have blæst historien om sygeplejerskemanglen op. Hun mener samtidig ikke, at det er godt nyt, at antallet af sygeplejersker er på nogenlunde samme niveau som sidste år. Hun hæfter sig ved, at stigningen i fratrædelser betyder større udskiftning på sygehusene.

- Det her er et meget skidt billede på en sektor, som er i alvorlig krise, fordi sygeplejerskerne hele tiden prøver at finde nye steder, hvor de kan udføre den faglighed, de har med sig, samtidig med at de får den løn, som de synes, de er værd. Tallene beskriver en funktion i vores samfund, som ikke er velfungerende, for så var der ikke behov for så stor udskiftning. Så det taler jo lige ind i det, vi har problematiseret det seneste år.

Men gør det reelt nogen forskel, at så mange sygeplejersker siger op, når det samlede antal ansatte ikke er faldet?

- Det gør en kæmpe forskel. Vi kan alle genkende, hvad det betyder for en arbejdsplads, hvis der er mange, der siger op og tager erfaring med sig og efterlader en nyansat, som det kan tage over et halvt år at oplære, før vedkommende er klar at tage et selvstændigt ansvar på sin afdeling. Det lægger et enormt pres på de kolleger, der er tilbage, og det er enormt dyrt for sygehusene, hver gang en sygeplejerske skal erstattes af en ny, siger formanden.

Hun understreger, at det blandt er en dyr streg i regningen, at de opsagte stillinger ofte er ubesatte i længere tid, hvilket resulterer i tabt produktivitet.

- Det er blandt andet den store udskiftning, der udfordrer vores sundhedsvæsen i dag. Det er selvfølgelig godt, at der også ansættes nye sygeplejersker, så opsigelserne ikke resulterer i færre sygeplejersker end tidligere. Men det ændrer ikke på, at vi har lige knap 5000 ubesatte stillinger som sygeplejersker i hele sygehusvæsenet.

- Vi kan blandt andet se på de medicinske afdelinger, at det er de mest nyuddannede sygeplejersker, der bliver ansat til at passe på de sygeste patienter, så der er en reel krise i den store udskiftning, siger hun.

Formanden mener, at sundhedsvæsenet vil være i krise, uanset om vi befinder os midt i en pandemi med et stigende antal coronaindlagte eller ej.

- Så længe sygeplejerskerne bliver ved med at flytte så hyppigt rundt, som de gør i øjeblikket, står vi med en kæmpe udfordring, og det vil vi gøre, indtil man får givet sygeplejersker ordentlige arbejdsvilkår og en ordentlig løn, siger hun.

Jes Søgaard mener, at en del af problemet på sygehusene kan være, at sygehusledelserne ikke sørger for at omrokere nok af de sygeplejersker, der ikke sidder i akutte funktioner.

- Der ligger en ledelsesopgave på sygehusene i at sige, om vi eksempelvis har for mange projektsygeplejersker, og om man i særlige spidsbelastningssituationer kunne flytte sygeplejersker fra stille ambulatorier til akutafdelinger, siger han.

Men det gør man allerede i stor stil på sygehusene, lyder det fra sygehusledelserne og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.

- Men det her med at sige at en sygeplejerske bare er en sygeplejerske holder ikke. De har nogle specialkompetencer, som der er brug for på det enkelte afsnit. Og vi arbejder så meget på tværs som muligt, men det har også en grænse, siger vicedirektør på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse, Annegrethe Larsen.

En julegave til forbrugerne eller et nyrestød til dyrevelfærden?

Priskrigen på julemad ude i dagligvarehandlen er lige nu det helt store samtaleemne, næsten på niveau med omikron-varianten og endnu en nedlukning.

For det er da mageløst, at man kan købe et halvt kilo flæskesteg for 4,75 kroner i Netto eller en liter sødmælk til risengrøden for 2,95 kroner i Rema 1000.

Julemiddagen til en familie på fire kan være i hus for cirka 50 kroner, hvis man fråser lidt med kirsebærsaucen (til fire kroner i Lidl).

Vi er ikke uvante med slagpriser op til jul, men i år er det stukket helt af. BT har undersøgt historikken, og da prisen på julegrisen med sprød svær sidste år nåede bunden, skulle man lægge 7,95 kr. for et halvkilo.

- Et eller andet sted er det vanvittige priser, vi ser nu. Det er forbi al logik, og i princippet bliver jeg sådan set ikke overrasket, hvis vi på et tidspunkt ser en kæde give nogle af de her varer væk gratis, siger Mogens Bjerre, lektor på CBS, til avisen.

Danskerne tager imod de svinebillige priser på nogle af julens mest populære fornødenheder med et stort "ja tak". Man hører om højlydte skænderier og overfusede butiksansatte, når kunderne mødes af tomme kølediske. Løbende forsyninger af tonsvis af grisekød slår ikke til. 

På billedet ses køen foran en Rema 1000 i Frederikshavn, hvor vendelboerne torsdag morgen stod i kø, inden butikken åbnede klokken syv. Alle skulle have flæskesteg, beretter journalist Maria Oien, der stod i kø sammen med sin mor - og ikke gik forgæves.

Samtidig florerer der billeder af folk, der har proppet kummefryseren med Lurpak til - mindst - et års forbrug.

Men hvad er det, der foregår?

For dagligvarehandlen er der en tilbagevendende dyst om at ”vinde julen”. Lave priser lokker kunderne indenfor i en tid, hvor vi fylder indkøbsvognene til randen, så det er særdeles attraktivt at vinde kundernes gunst. Hvis det lykkes, kan man sikre sig vigtige markedsandele i en slutspurt, inden regnskabsåret slutter til nytår.

I år er priserne ekstra lave af to årsager:

For det første er Rema 1000 i gang med en voldsom ekspansion med butiksåbninger og nærmer sig discountkongen Netto målt på antallet af butikker. Priskrigen er også en udmarvelseskrig, hvor det ikke bare handler om priser, men også om at skaffe nok varer, så kunderne ikke går forgæves og bliver sure.

I år var Rema 1000 mest aggressiv med flæskestegene og tvang dermed Netto til at sænke sine priser, efter at tilbudsaviserne var trykt. Det giver rystelser i hele markedet, men Netto nægtede at tabe ansigt og salg til ærkerivalen.

For det andet har coronatiden været uhyre indbringende for dagligvarebutikkerne, der har nydt godt af, at forbrugerne har sparet på rejser og oplevelser. Det kan mærkes på salget af røde bøffer, vin og alt det andet, hvor indtjeningen er høj. Krigskassen er derfor velpolstret, og butikkerne har råd til at sælge tilbudsvarer til under indkøbsprisen.

Og ja, piskefløde, der koster en fjerdedel af en liter minimælk, og flæskesteg til mindre end en femmer halvkiloet er isoleret set en underskudsforretning for butikkerne.

Derfor har grisen til julepris ikke levet et ringere liv end grisen til normalpris. De kommer fra storslagterierne Danish Crown eller Tican, og svinebøndernes afregning med slagteriet påvirkes langt mere af verdensmarkedet end af en kappestrid i dansk detailhandel.

Det ændrer ikke på, at landmændene undrer sig over priskrigen på deres produkter. Tænk at avle, fodre, transportere, slagte, partere, nedkøle og pakke grise blot for at sælge dem til de priser, vi ser i øjeblikket.

- Jeg er ked af signalet, der ligger i, at det er et discountprodukt, jeg producerer. Det synes jeg absolut ikke, det er, siger svinebonde Bo Kibsdal til Radio4.

Mælkeproducenterne kigger ligeledes med vantro på Arlas mejeriprodukter, der hamstres af forbrugerne som aldrig før. Én af dem konstaterede vittigt på Facebook:

"Det opfordrer jo til at opkøbe fløde og hælde det tilbage i mælketanken".

Men bare rolig. Om to uger er krigen ovre, og så fyldes tilbudsaviserne med rabatter på grøntsager og havregryn. Sådan er årets gang i dagligvarehandlen.

Inger Støjberg er fuldstændigt, som man ser hende. Venlig og imødekommende, og en som kan tale med alle. Og så er hun benhård, hvis hun føler, at man svigter hende.

Sådan lyder det fra politisk analytiker på Avisen Danmark, Kasper Løvkvist. Han er gæst i "Ugens vigtigste", fordi han er en af de journalister, som kender Inger Støjberg bedst. Og han har dækket rigsretssagen hele vejen igennem.

I "Ugens vigtigste" får du som altid ugens vigtigste historie fra "Avisen Danmark", fortalt fra start til slut.

Denne udgave handler om Inger Støjbergs dom i rigsretssagen, og du får blandt andet:

-En beskrivelse af, hvem Inger Støjberg er inde bag den smilende og rolige facade.

-Et kvalificeret gæt på, hvad der skete i det rum, hvor Inger Støjberg gik ned i sammen med sin familie og Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti lige efter dommen.

-Forklaring på, hvorfor hun ikke vælger at trække sig, inden hun bliver dømt uværdig til at sidde i Folketinget den 21. december. Men insisterer på at sidde i salen den dag.

-Beskrivelse af, hvordan hun behandler de politiske venner, som ikke bakker hende op.

Du kan høre flere podcasts fra "Ugens vigtigste" ved at klikke her.