DF-krise: Dele af Dansk Folkepartis top er allerede nu klar til at bøje reglerne for at give Inger Støjberg mulighed for at stille op som formandskandidat i Dansk Folkeparti.

Det viser Avisen Danmarks rundringning til medlemmer af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse.

Diskussionen om Inger Støjberg som mulig ny DF-formand er blusset op, efter partiets nuværende formand, Kristian Thulesen Dahl, onsdag meddelte, at han er klar til at trække sig. Det gjorde han efter partiets katastrofale kommunalvalg, hvor partiet gik tilbage i samtlige kommuner og mistede 132 pladser i landets byråd.

DF-baglandet drømmer om, at Inger Støjberg melder sig som ny formandskandidat, kunne Avisen Danmark fortælle onsdag. Men partiets egne regler kan spænde ben for den drøm - for hun er p.t. ikke medlem af DF, bekræfter partikontoret.

Ifølge partiets vedtægter skal man nemlig være medlem i fire måneder for at blive valgt til partiets hovedbestyrelse - og som formand. Men hovedbestyrelsen kan se bort fra reglerne, hvis der gives en særlig dispensation. Den mulighed har dele af hovedbestyrelsen allerede tænkt sig at tage i brug, hvis Inger Støjberg skulle melde sig som kandidat.

"I forhold til Inger Støjberg vil jeg naturligvis være positivt indstillet, hvis spørgsmålet om dispensation kommer op. Det er mit klare udgangspunkt", skriver hovedbestyrelsesmedlem Martin Henriksen i en sms til Avisen Danmark.

Et andet medlem af hovedbestyrelsen - folketingspolitiker Liselott Blixt - svarer i en sms, at hun ikke kan forestille sig at afvise at give Støjberg dispensation, hvis sidstnævnte melder sig som kandidat til formandsposten.

Rene Christensen - folketingsmedlem og ligeledes medlem af hovedbestyrelsen - vil ikke forholde sig til, om han er klar til at give dispensation til lige præcis Inger Støjberg.

- Men hvis den rigtige kandidat og en dygtig person melder sig, så er dispensationsmuligheden der for at blive brugt.

- Hun er jo en dygtig politiker. Og jeg har haft et godt samarbejde med hende, siger han.

Inger Støjberg, der er løsgænger i Folketinget efter sit brud med Venstre, har endnu ikke selv forholdt sig til muligheden for at blive DF-formand, efter Kristian Thulesen Dahl har gjort det klart, at han trækker sig som formand. Den nuværende formand udtalte sig ved den lejlighed om Støjberg:

- Jeg håber, hun bliver frikendt i Rigsretten. Det tror jeg faktisk også, hun gør, og jeg håber jo også derefter, at hun melder sig ind i Dansk Folkeparti. Og hvis hun gør, er det klart, at så vil de fleste i Dansk Folkeparti se, at hun bør have en meget fremtrædende placering.

Dansk Folkepartis partisekretær, Steen Thomsen, oplyser til Avisen Danmark, at Inger Støjberg ikke har meldt sig ind i Dansk Folkeparti. Men han fortæller samtidig, at det ikke ville stå i vejen for, at hovedbestyrelsen kan give hende grønt lys til at stille op, hvis hun beslutter sig for at blive formandskandidat i partiet.

- Hvis hovedbestyrelsen mener, at personen kan give et positivt bidrag, så kan man vælge at give dispensation.

- Det har man gjort tit i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalg. Det er helt normalt, siger han.

Inger Støjberg er ikke det eneste brandvarme bud på en ny DF-formand. DF's næstformand og folketingsmedlem Morten Messerschmidt nævnes også som topkandidat, og han har selv oplyst, at han overvejer at stille op som kandidat til formandsposten.

Avisen Danmark har forsøgt at få en kommentar fra Inger Støjberg. Ved avisens deadline havde hun ikke besvaret avisens opkald eller sms.

Mens Liselott Blixt, Martin Henriksen og René Christensen er klar til at give dispensation for medlemsreglen, ønsker flere andre af partiets 11 hovedbestyrelsesmedlemmer, som Avisen Danmark har været i kontakt med, slet ikke at kommentere sagen.

Dansk Folkepartis hovedbestyrelse mødes i weekenden for at evaluere valgnederlaget og indkalde til et ekstraordinært årsmøde, hvor der kan vælges en ny formand. Ifølge partiets vedtægter skal det ekstraordinære årsmøde holdes inden for to måneder derefter.

Radio4 Morgen taler med Frode Flyvbjerg Kristensen, der er formand for Dansk Folkeparti i Varde, og Nils Brøndumbo, der er valgt til byrådet i Vejen kommune for Dansk Folkeparti. De synes begge, at Inger Støjberg er et rigtig godt bud på en ny formand for partiet. Hør interviewene herunder:

Afhøringen af departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen var kun lige gået i gang, da Minkkommissionens formand afbrød udspørgeren for at stille sit eget spørgsmål:

- Hvad laver en departementschef i Statsministeriet egentlig?

- Det er sjovt, for det spurgte min fætter lige om den anden dag. Jeg har jo egentlig ikke rigtigt prøvet at være det uden for krisetid. Man hjælper statsministeren med at lede landet på en sekretariatsmæssig baggrund.

- Grundlæggende hjælper man regeringen med at gennemføre sin politik, sagde Barbara Bertelsen.

Departementschefen i Statsministeriet er leder af staten. Den administrative del. Opgaven er - blandt andet - at gøre livet så let som muligt for statsministeren.

Det har kun gjort statsministerens liv vanskeligere at være udsat for en granskningskommission.

Barbara Bertelsen forstærker oppositionens fortælling om en tromlende, magtsyg etpartiregering, der altid ved bedst. En regering med en statsminister, der ikke forsømmer en lejlighed til at sammenligne et Danmark i coronatilstand med et Danmark i krigstilstand - til at male et billede af et samfund under angreb af udefra kommende kræfter. 

Men uden at statsministeren i krise/krigsudbruddet drog den konsekvens at bryde partiskel ned og for eksempel oprette et samlingsudvalg med deltagelse af ledere fra alle store partier, så forsvaret mod coronavirus blev dansk og ikke socialdemokratisk.

Så Barbara Bertelsen er ikke bare den socialdemokratiske regerings fremmeste og mest magtfulde hjælper i tilrettelæggelsen af almen politik, men også den socialdemokratiske regerings fremmeste og mest magtfulde general på forsvarsskansen mod angreb på samfundet fra en flagermus i Kina.

Og det er Barbara Bertelsen, der er øverste ansvarlige for, at statsminister Mette Frederiksen (S) er bragt i de to situationer, der har ramt hende allerhårdest:

At der tilsyneladende uden tilstrækkeligt lovgrundlag blev truffet en beslutning om, at der ingen levende mink må være i Danmark.

Og den automatiske sletning af sms'er med det resultat, at de slettede informationer er blevet erstattet af massiv mistænkeliggørelse.

Den i offentligheden diskrete departementschef ankom til afhøringsskranken i rigeligt god tid - også selv om Barbara Bertelsen havde brugt tid på at finde bagindgangen til Retten på Frederiksberg, så hun kunne undgå de ventende journalister og fotografer ved hovedindgangen.

Lagde stabler af håndskrevne papirer og tre A4-notesblokke med spiralryg foran sig. Egne optegnelser som en del af en frygtindgydende - skulle det vise sig - forberedelse.

Med et intenst blik og en beskeden læspen blev Barbara Bertelsen afhørt om minkskandalens forløb. Øjenbrynene sprang op og ned, munden brød ud i et stort smil, der forsvandt lige så hurtigt, som det kom.

Hun kunne synke ind i sig selv lige efter at have givet et svar for at så at komme tilbage med et lille spjæt. Hovedet blev konstant bevæget i abrupte ryk, når hun flyttede blikket mellem papirer, skærm, udspørger og kommissionsformand.

For en person i en afhøringssituation omgivet af jurister og journalister sad Barbara Bertelsen med en styrke og en frigjorthed, der virkede usædvanlig. Hele tiden på spring for at tage kontrollen, og med jævne mellemrum tog hun den.

Guidede udspørgeren rundt i den mange tusinde sider store dokumentsamling, der udgør grundlaget for granskningen. Insisterede på at tilføje sin egen kontekst, som hun hentede sidetal på fra sin hukommelse og sine optegnelser. Når udspørgeren læste noget op, ville Barbara Bertelsen have læst mere op. Og når udspørgeren var for langsom til at finde tekststykket frem, overtog hun bare oplæsningen.

En afhørt i en kommission er per definition ikke i kontrol, men i sekundet, hvor der opstod et kontrolvakuum, sprang Barbara Bertelsen ind og tog den ledige kontrol. Og når udspørgeren og kommisionsformanden spagfærdigt tog den tilbage, havde man indtryk af, at de fik den på hendes nåde.

Som tilhører sad man med opspilede øjne ramt af en snigende angst for nogensinde at skulle ud i en kamp på argumenter mod Barbara Bertelsen.

Samtidig tog hun brodden af den hårde tone i de sms'er, der trods alt har været tilgængelig for kommissionen. Sørgede for at den del af korrespondancerne, som ikke har været dokumenteret hidtil, kom med, så man kunne se, at alt sluttede i fred og fordragelighed.

Fik argumenteret overbevisende for, at når hun via tidligere fødevareminister Mogens Jensens (S) departementschef bad ham om at lægge sig ned og rulle rundt, var det i virkeligheden et kollegialt og velment forsøg på at hjælpe departementschefen med at hjælpe sin minister og ikke en ordre om at tage en kugle for chefen.

Afhøringen endte med, at udspørgeren advarede Barbara Bertelsen:

- Nu slutter jeg med nogle spørgsmål, du sikkert vil finde ganske trælse.

Spørgsmål om de slettede sms'er. Som er blevet slettet af en eneste årsag: Barbara Bertelsens personlige rådgivning til statsministeren. Som har givet statsministeren det øgenavn, der formentlig vil komme til at plage hende i al den fremtid, vi kan se ind i - "Slette-Mette".

- Jeg har selv haft indstillingen på min telefon siden 2018-2019, og før det har jeg også løbende slettet mine sms'er. Jeg har set sms som en risiko og ikke som dokumentation. Det er givet, at det bliver anderledes fremefter.

- Du har slettet manuelt? Så det har været tilfældigt, hvornår de blev slettet - to dage efter, 30 dage, blev hun spurgt.

- I 2018-2019 får vi erfaringer fra USA, Tyskland, Frankrig - der kommer en tiltagende opmærksomhed på, at sms'er er ubeskyttede og noget, der kan bruges til at destabilisere. Det tager jeg med ind i Statsministeriet. Man kan have en situation, hvor en telefon er fyldt med sms'er med beskeder til partiledere, statsledere, om politisk uenighed og så videre.

- Hvem lavede indstillingen med automatisk sletning efter 30 dage på statsministerens telefon?

- Det ved jeg ikke.

- Gjorde du dig tanker om at standse den automatiske sletning, da Folketinget besluttede at lave en granskningskommission?

- Nej. Havde jeg tænkt i den slags, havde jeg slet ikke sendt sms'er overhovedet. Der er ingen, der hellere vil have mine sms'er i dag end mig.

Barbara Bertelsen afviste i øvrigt fuldstændig, at hun skulle have vidst noget om nogen manglende lovhjemmel til at aflive alle mink i Danmark, før beslutningen blev truffet. Og der var ikke dokumentation for andet.

Og hun sluttede afhøringen med et stort smil og ordene:

- Det var dejligt selv at få lov til at sætte nogle ord på.

Et godt bud er, at hendes statsminister gerne ville have undværet, at hun også skal sætte ord på til afhøringen 9. december.

Vacciner: Få overblikket lige her med to eksperters syn på sagen om udrulning af det tredje stik i Danmark - og seneste nyt fra Sundhedsstyrelsen.

I "Erhvervsklubben" ser din vært, Anne-Marie Lindholm, nærmere på de store historier fra erhvervslivet og gør dig sammen med tre gæster klogere på erhverv og økonomi.

I denne uge handler podcasten om:

1.22 - Jens Bertelsen, erhvervsredaktør på Avisen Danmark: Ledelsen i Dan-Bunkering var langt mere bekymret over salg af flybrændstof, end den har givet udtryk for.

11.42 - Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank: Arbejdsmarkedet er så brændvarmt, at vi er forbi det punkt, hvor alle kan undgå at brænde sig.

21.15 - Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank: Investorerne var ubarmhjertige i den snart overståede regnskabssæson. Alligevel steg det danske C25-indeks med ni procent.