Corona: Tusinder kan ikke komme på arbejde, og væsentlige samfundsfunktioner står over for en nedsmeltning som følge af den smitteopsporing, der sker i forbindelse med coronavarianten omikron.

- Det virker som en overreaktion, at der skal isoleres helt ude i tredje led, da det åbenbart ikke er noget, folk bliver alvorligt syge af.

Sådan lød det mandag fra borgmester Ulrik Wilbek (V) i Viborg, der har taget karakter af et epicenter i omikronsammenhæng. Han er ifølge Viborg Stifts Folkeblad bekymret for, at den selvisolation i tre led, der anbefales ved omikronudbrud, risikerer at få samme virkning som en egentlig samfundsnedlukning.

Den bekymring er ifølge lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, Viggo Andreasen ikke ubegrundet. Han bekræfter over for Avisen Danmark, at udsigten til en eksplosiv stigning i antallet af selvisolationer er til stede, når isolation ud over de smittede selv også omfatter to yderligere led - de smittedes nære kontakter, og disses nære kontakter.

Ulrik Wilbek ser allerede nu konsekvenserne begynde at tage form lokalt:

- Samfundet vil gå i stå, fordi ingen kan møde på arbejde, sagde han mandag til Viborg Stifts Folkeblad.

Det begrunder han i, at alene i Viborg var 500 mandag morgen sendt i selvisolation på grund af udbredt forekomst af omikronvarianten. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser til Avisen Danmark, at få timer senere, over middag mandag, var dette antal vokset til over tusind.

Omikronudbruddet i Viborg er i overvejende grad sporet til et julearrangement for unge mennesker i et forsamlingshus. Ud af de 150 deltagende unge, er 64 smittet med omikron-varianten. I hele kommunen er tallet 92.

Det er deres nære kontakter og disses nære kontakter, der foreløbigt har sendt over tusind mennesker i isolation som følge af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen.

Viborg er således et eksempel på, hvor eksplosivt et relativt lille antal kan udvikle sig.
Mens antallet at isolerede blev fordoblet på en formiddag i Viborg, var der mandag eftermiddag ikke opgjort nye landstal. Det seneste landstal blev opgjort søndag til 3000.

Dette antal kan også forventes at vokse i stor hast. Ifølge matematisk epidemiolog Viggo Andreasen vil smitteopsporing i to led ud over den smittede altid fange lidt flere tilfælde, men:

- Hvis vi forestiller os, at vi skal smitteopspore og isolere 500 smittedes nære kontakters nære kontakter, så kommer vi op på nogle helt vilde tal. Det bliver meget svært at håndtere i smitteopsporingen, vurderer han.

Det var mandag ikke muligt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen til Ulrik Wilbeks og Viggo Andreasens betragtninger.

Coronavinterpakken: Landets sygehuse har blødt personale siden starten af coronapandemien, og med vinteren for døren er plejepersonalet på sygehusene maksimalt presset på grund af manglende hænder.

Ud over stigende smittetal fra deltavarianten er den nye og efter alt at dømme værre coronavariant, omikron, sluppet ind ad dørsprækken, og dertil kan man lægge en mulig influenzaepidemi og store grupper af sygeplejersker og sosu-assistenter, der er stærkt utilfredse med både deres løn, arbejdsforhold - og statsministeren.

Regeringen sendte derfor søndag aften en midlertidig akutpakke på en milliard kroner i retning af alle regionerne og ud til de enkelte sygehuse landet over. Den såkaldte coronavinterpakke.

Den milliard skal både sygeplejerskerne, sosu-assistenterne og sosu-hjælperne, men også faggrupper som bioanalytikere, jordemødre og lægerne nu slås om.

Og det bliver en noget nær umulig opgave for regionerne at fordele milliarden ligeligt mellem især sygeplejerskerne og sosu-assistenter- og hjælpere.

- Der er sygeplejerskerne langt den største personalegruppe. Der er jo også andre ansatte. Der er bioanalytikere, laboranter og alt muligt andet. Men der er jo ikke så mange i social- og sundhedsgruppen på sygehusene, de er jo i langt højere grad i hjemmeplejen, hvor de er langt den største personalegruppe. Så på den måde, når milliarden nu går til sygehusene, vil der jo gå en relativt større del til sygeplejerskerne, siger professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd, VIVE.

Slagsmålet om kronerne vil derfor først og fremmest blive mellem de to faggrupper, fordi en stor del af pengene vil gå til plejepersonalet på sygehusene, forklarer en anden sundhedsøkonom.

- Det vigtige er, at sygehusene ret hurtigt finder ud af hvilke type faggrupper, vi skal have ekstra af for at køre akutafsnit- og afdelinger videre i en periode, hvor der vil komme stor belastning. Og så forhandler man ud fra det, siger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard.

- Hvis det så viser sig at være sygeplejersker, vil det være pænt ligegyldigt, hvis FOA nu skulle finde på at bede om flere penge til sosu-assistenterne, fordi man i så fald ikke har vurderet det som et primært behov, fortsætter han.

Han bekræfter, at man risikerer at lægge an til fagforeningskamp, når man fra Folketingets side lover en ekstra milliard til sundhedsvæsenet uden at øremærke dem.

- Derfor er det også vigtigt, at man fra politisk side tydeligt klargør overfor regionerne, at der er tale om et sundhedsfagligt udspil og ikke et arbejdsmarkedsudspil. Altså, at man ikke tager pengene fra andre faggrupper.

- I virkeligheden er den allervigtigste pointe i det her, at det skal være så fokuseret som muligt. Hvis man nu tog pengene og fordelte dem jævnt udover samtlige af sundhedsvæsenets ansatte, så når vi ikke længere.

Han fortæller, at det naturligvis er forventeligt, at fagforeningerne vil gøre deres for at sikre deres egne faggrupper mest muligt.

- Det er jo sådan set det, de er sat i verden for. Men det vigtigste i alt det her er, at regionerne står stærkt, siger professoren.

Avisen Danmark har også talt med forbundsformanden for FOA og forhandlingsfællesskabet, Mona Striib, som forhandler løn- og arbejdsvilkår for flere end 550.000 ansatte i kommuner og regioner. Primært social- og sundhedsassistenter og hjælpere.

Vil det her være nok til at løse den udfordring, der er for social - og sundhedshjælpere og assistenter osv. på hospitalerne?

- Nej. Hvis man ser på den lange bane, hvordan man får skabt en situation, der gør, at man kan følge med de krav, der er til, hvad man skal kunne løfte over for patienterne, så løser det her det ikke. Og det løser heller ikke vores udfordringer med ulige løn. Det her er en akutpakke, der skal hjælpe henover vinteren med at finde nogle midlertidige løsninger, siger Mona Striib.

Hun har tidligere meldt ud i Jyllandsposten, at "en tredje verdenskrig" ville bryde ud, hvis politikerne besluttede sig for at give landets sygeplejersker et ekstraordinært lønløft uden at tilgodese de andre faggrupper.

Derfor var hun også noget mere tilbageholdende med sin krigsretorik i sine udtalelser til Avisen Danmark mandag inden forhandlingerne, så hun kan få forhandlet den størst mulige del af milliardkagen hjem til sine medlemmer.

- Er du bange for, at I bliver underprioriteret i forhold til sygeplejerskerne?

- Nej, det er jeg ikke bange for. Jeg har sendt et klart signal om, at der skal forhandles på tværs af faggrupper, så jeg tænker, at det kommer vi til at se. Fordi det er et samarbejde mellem faggrupperne, der gør, at man på sygehusene løser kerneopgaven.

Hvad tror I, at I får ud af den her vinterpakke eller coronamilliard?

- Jeg kan ikke på forhånd sige, hvordan det vil se ud, fordi det vil være forskellige aftaler alt efter situationen på det enkelte sygehus. Og der er forskel fra region til region, så det, vi koncentrerer os om nu, er at få holdt møder, så man kommer i gang nu ude i den enkelte region med at forhandle løsninger, og det kommer til at ske på tværs af faggrupper, siger Mona Striib.

Og hvad håber I at få ud af det?

- Jamen, vi håber, at vi kan optræde som fællesskab, at vi kan finde de løsninger, der skal til, sådan at man både får forbedret arbejdsmiljøet for personalet og får tiltrukket og fastholdt nogle flere, der gør, at vi kan sige, at det også bliver tåleligt for patienterne, selv om der er et voldsomt pres med både corona, en mulig influenzaepidemi og den almindelige situation.

Men Mona Striib er overbevist om, at den ekstra milliard vil være med til at tiltrække flere sosu-assistenter og hjælpere, der er på vej ud af faget.

- Ja, det tror jeg helt sikkert. Det afhænger jo af, hvad man kan få aftalt. Men det at kunne give anerkendelse, give et løft og få etableret nogle muligheder, hvor det store fokus først og fremmest skal være på arbejdsmiljødelen, det vil hjælpe.

Hvornår tror du, I kan have landet en aftale eller en rammefordeling her?

- Altså, det er svært at svare på, vi er allerede i gang med at "banke på". Så lad os lige få holdt de første møder, inden vi kan svare på det, lyder det fra Mona Striib.

Og så til formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grethe Christensen, der heller ikke ønsker at tage slåskampen i medierne med Mona Striib.

Sygeplejerskerne kommer i stedet til at kæmpe indædt om milliarden ved forhandlingsbordet. Formanden ridser op, hvad der skete mandag, inden forhandlingerne for alvor gik i gang.

- Vi skal mødes i forhandlingsfællesskabet og snakke om det, og så skal nogle af os mødes med Danske Regioner på onsdag. Vi skal også lige internt have snakket lidt rundt med vores forskellige lokale folk om, hvordan kan vi forestille os, det her kan udmøntes til gavn for både medarbejdere og patienter, siger Grethe Christensen.

Hvad tror du, I får ud af det på sygeplejerskeområdet, konkret?

- Jamen, jeg håber det lykkes for regionerne at få fastholdt nogle af sygeplejerskerne, så de i det mindste får begrænset flugten, bevægelsen væk fra sundhedsvæsenet, så de forhåbentlig også kan tiltrække nogle flere, som så kan være med til at klare den her vinter, som Nicolai Wammen (S) jo sagde i går. At vi både sikrer patienterne og også personalet vinteren over, siger formanden.

Hvad tænker du, relativt set, hver enkelt sygeplejerske vil få et større løft end den anden faggruppe, social- og sundhedsassistenterne?

- Jamen, det vil jeg slet ikke give mit bud på her og nu. Den krig, omkring hvem der skal have mest i det her, synes jeg egentlig ikke er det, det handler om. Det handler om at få kigget konkret på, hvad er det, der skal til, for at vi kan holde fast på de medarbejdere, som er enormt vigtige i vores sundhedsvæsen, og for at vi forhåbentlig også kan få trukket nogle flere tilbage, siger Grethe Christensen.

Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg forsøger at sætte tal på, hvordan coronamilliarden eller vinterpakken, som den også kaldes, kan fordeles, så det giver mening.

- På kort sigt er en milliard mange penge. Hvis man ser på det i runde tal med pensioner og bruttoløn, så kan man sige, at en fuldtidsansat sygeplejerske eller bioanalytiker, eller hvad det nu er, koster i omegnen af en halv million kroner. Det er 2000 fuldtidsstillinger, siger Jakob Kjellberg.

Han forklarer, at det vil være mest interessant at få pengene derhen, hvor man vil betale plejepersonalet for at få dækket de vagter, man skal have dækket.

Han forklarer, at det er plejepersonalet, der har været mest presset, men det er jo i lige så høj grad social- og sundhedshjælpere og assistenter, som det er sygeplejersker.

Regeringens støttepartier plus Alternativet og Kristendemokraterne fik lige præcis den finanslov, de gerne ville have – og regeringen fik en finanslov, som en regering jo skal have. Det er konklusionen efter tre dage med præsentationer af forskellige aftaler uden for Finansministeriets glasdør.

Lørdag blev en stor grøn delaftale præsenteret, søndag blev ”coronavinterpakken” til sundhedsvæsenet lanceret, og mandag blev der slået sløjfe om den samlede finanslovspakke. En pakke, der både skal skabe lidt god stemning mellem regeringen og støttepartierne og forsøge at rette op på regeringens mildt sagt ringe forhold til personalet i sundhedssektoren – især sygeplejerskerne.

Om det sidste lykkes, er alt for tidligt at sige noget om. Selv kaldte partierne det for en ”saltvandsindsprøjtning” til sektoren. Næste års finanslov og forhandlingsforløbet omkring den har også været en ”saltvandsindsprøjtning” til forholdet mellem støttepartierne og regeringen, som har været ganske anspændt efter statsministerens sag om de slettede sms’er og afhøringerne i minkkommissionen. Nu har alle tre støttepartier fået flere af deres punkter fra ønskesedlen opfyldt, og så forventer regeringen til gengæld, at der bliver skruet ned for den mere og mere skarpe retorik, når medierne har spurgt til sms’er og døde mink.

Der var ellers lagt op til en ualmindelig kedelig finanslov. Da regeringen i august spillede ud med sit forslag, var der historisk få såkaldt ”frie” midler til forhandling mellem partierne, og regeringen lagde op til, at foden skulle løftes fra den økonomiske speeder efter et heftigt 2020 og 2021, hvor pengene nærmest er fosset ud af statskassen på grund af coronakrisen.

Strammere er finansloven for næste år også, men der er alligevel fundet midler til at opfylde en lang række af støttepartiernes løfter på velfærdsområdet: Sænkelse af klasseloft i folkeskolen, flere midler til fødelsesområdet, gratis tandpleje til 18-21-årige og bedre ældrehjælp.

Den slags koster, og her har støttepartierne i samlet trop krævet, at regeringen droppede boligjobordningen – eller håndværkerfradraget, som det populært kaldes. Det lykkedes, og så kunne endnu flere ønsker opfyldes.

Søndag blev der sendt en ekstra milliard kroner mod de fem regioner. Her skal regionerne selv sammen med de enkelte faglige organisationer fordele midlerne så sundhedsvæsenet kan komme gennem vinteren. ”Coronavinterpakke” bliver initiativet kaldt. Enhedslisten havde bedt om to milliarder kroner. SF sagde en milliard kroner, og Radikale ville blot sikre sig, at pengene ikke kortsluttede den danske model, hvor arbejdstagere og arbejdsgivere forhandler overenskomster. SF og Radikale fik det, som de ville have det, og Enhedslisten kan fint leve med resultatet.

Allerede lørdag præsenterede regeringen og aftalepartierne en delaftale om den grønne omstilling. Det var ellers meget småt med grønt indhold i regeringens udspil til finanslov. Men også her har støttepartierne sekunderet af Alternativet og Kristendemokraterne lagt regeringen i benlås – som de plejer at gøre, når det gælder den grønne omstilling.

En styrket indsats for rent drikkevand, to marine naturnationalparker, øget klimabistand og så vigtigst af alt: Yderligere to gigawatt grøn strøm fra en udvidelse af de energiøer, som allerede er planlagt i Nordsøen og ved Bornholm, samt nye havvindmølleparker. Det lyder rasende dyrt, men det er det faktisk slet ikke. For den tid, hvor vindmøller var pumpet op med statsstøtte, er ovre. I aftalen lægger partierne op til, at det er udgiftsneutralt, men reelt vil staten sandsynligvis komme til at tjene på det. I sidste uge blev det f.eks. offentliggjort, at den kommende havvindmøllepark i Nordsøen ved Thorsminde – Thor Havvindmøllepark – kommer til at fylde 2,8 milliarder kroner i statskassen over de kommende år.

Regeringen overgav sig dog ikke helt og accepterede alt, hvad støttepartierne krævede på det grønne område. Trods et koordineret krav fra SF, Radikale Venstre og Enhedslisten om indførelsen af en flyafgift, som man kender det fra næsten alle andre EU-lande, afviste regeringen ønsket. Ifølge finansminister Nicolai Wammen er det, fordi branchen er i knæ på grund af coronakrisen, hvor danskernes lyst til at rejse uden for landets grænser med fly er dalet kraftigt. Men det handler helt sikkert også om arbejdspladser. Regeringen ser gerne, at SAS og Københavns Lufthavn fremover skal hyre mere end fyre, og det harmonerer en ny afgift ikke så meget godt med. Men spørgsmålet er ikke uddebatteret. Når partierne igen mødes i 2022 for at diskutere en grøn skattereform, bliver emnet helt sikkert igen trukket frem. En ny armlægning venter.

Og selv om det naturligvis altid er dejligt for en regering at få en finanslov på plads, er det stadig i andre forhandlingsforløb, at de virkelige knaster skal findes. For efter en finanslov med støttepartierne kan regeringen endelig komme videre i reformsporet, hvor der eksempelvis skal sikres flere hænder på arbejdsmarkedet.

Her forventer ingen, at Enhedslisten bliver siddende ret længe ved forhandlingsbordet, men det er også helt fint for regeringen, så længe finansloven er på plads. Til gengæld står de borgerlige partier på spring for at overtage de ledige stole i Struense-værelset i Finansministeriet.

29-årige Kasper 'Svamp' Ankersø er blandt 169 hjemløse borgere i Esbjerg Kommune. Det var ikke et aktivt valg for ham at blive hjemløs for to år siden, men i dag kan han ikke forestille sig nogen tilværelse, der passer ham bedre.

I en særlig serie på tre afsnit sætter podcasten 'Danmark fortæller' fokus på personer, som lever på gaden. Dette er det tredje og sidste afsnit i serien. Du kan lytte til det første afsnit om rumænske Florin fra Vejle ved at klikke her, og andet afsnit, som handler om Nanna og Stig fra Vejle, der fik et bryllup doneret, kan du finde ved at klikke her.

I podcasten 'Danmark fortæller' læser vi de bedste artikler fra avisen op. Du kan lytte til flere afsnit ved at klikke her, og du kan læse den originale artikel ved at klikke her.