Den sidste dag i rigsretten. Den sidste dag, hvor den anklagede, Inger Støjberg, skulle sidde fra klokken ni morgen til 15 eftermiddag og lytte, lytte, lytte (denne dag blev det dog til klokken 16.30). Sidste dag, hvor hun skulle ankomme før retsmødet, stoppe foran kameraerne og sige en ny version af det samme. Sidste dag, hvor hun skulle forlade retsmødet, stoppe foran kameraerne og sige en ny version af det samme.

"Hjem" til kontoret på Christiansborg og hente den sorte labrador Ludvig, der efterhånden må kende hundepasserne i Dansk Folkeparti lige så godt som sin ejer. Giv den en luftetur i de aftenmørke gader omkring Christiansborg sammen med en PET-vagt. Tilbage på kontoret og være med til at producere aktuelt indhold til til hjemmemediet Inger.dk.

Hele tiden skal Inger Støjberg holde facaden. Hele tiden holde omverdenen ude, mens hun smiler åbent og effektivt skjuler alle tegn på, at det, der ville have ødelagt de mange og sendt de fleste ind i en hvirvlende spiral af selvmedlidenhed, på ingen måde rammer hendes personlige kerne. Aldrig - aldrig! - vise tegn på svaghed.

Måske ser hendes nærmeste svagheden. Inger Støjbergs mor sad på første række den sidste dag i rigsretten. Vi andre ser den ikke - med undtagelse af Politikens bladtegner Roald Als, der rigsretten igennem har siddet med sin blok og tegnet skrøbelige, disede og grå blyantsportrætter af Inger Støjberg helt renset for smilende, solbrun overflade. Tegninger, der muligvis er lige så sande som fotografernes billeder.

Dagen inden den sidste dag havde anklagerne i proceduren forlangt fire måneders fængsel til Inger Støjberg. Skrællet lagene af sagen og var nået frem til at både den ene, den anden og den tredje lov og konvention var blevet brudt af udlændingeministeren Inger Støjberg, da hun satte alt ind på at skille alle flygtningepar ad, hvor den ene part var under 18 år. Og at lov og konventioner blev brudt med forsæt eller i det mindste grov uagtsomhed.

På den allerførste dag i rigsretten for måneder siden havde anklagerne fortalt om en dom fra 1918, hvor en sørgmodig snedker havde stået i sit værksted og bukket under for et ulykkeligt tankemylder skabt af konens utroskab. Han tændte en pibe tobak, kastede tændstikken ned i spånerne og savsmuldet på værkstedsgulvet, sagde "ske, hvad der vil" og traskede af.

Den sørgmodige snedker blev dømt for brandstiftelse, og anklagernes argument i rigsretten er, at Inger Støjberg ved at insistere på et udsende en pressemeddelelse, der i embedsværket blev opfattet som en ordre om at handle uden for grænserne for lov og konventioner, kastede en tændstik, hvor hun burde vide, at det kunne føre til brand.

På denne sidste dag var det forsvarets tur til at procedere. Advokaten Nicolai Mallet argumenterede længe for, at Inger Støjberg aldrig havde givet nogen ordre, tjenestebefaling eller instruks til at overskride loven eller konventionernes grænse, men at alle omkring Støjberg formentlig havde oplevet hende som usædvanligt stædig og irriterende (det rettede han til insisterende).

- Og mig bekendt er der ingen andre end anklagerne, der opfatter en pressemeddelelse som instruktion, sagde han.

Mallet havde slået op i Nudansk Ordbog og fundet ud af, at definitionen på en instruks er "en ordre om, hvordan man skal bære sig ad." Nudansk Ordbog ophørte med at udkomme i 2010. Nu slår man i stedet op i "Den danske ordbog - moderne dansk sprog" på ordnet.dk. Her forklares instruks sådan:

"Kortfattet og præcis besked om, hvad man skal gøre (i en bestemt situation)".

Her har i hvert fald minkavlere og embedsværket under Inger Støjberg i hendes ministertid en fælles sag i, at de har en tendens til at opfatte offentlig, politisk kommunikation som en besked om, hvad man skal gøre i en bestemt situation.

- Kommunikation er vigtig i politik. Det kan gøres på mange måder. Inger Støjberg gør det på sin egen måde, der taler til store dele af den danske befolkning og provokerer andre. Der er så dele af det, der egner sig rigtigt dårligt til at blive forstået i en juridisk kontekst, sagde Nicolai Mallet.

Den anden forsvarer Rene Offersen tog over midt på eftermiddagen. Han havde et argument med, som meget let kan vise sig at have en hurtig udløbsdato.

Dansk Folkepartis stifter Pia Kjærsgaard sad på forreste række et par stole fra Inger Støjbergs mor. Måske for bare at være der. Måske for at lægge bare et bittelille strå mere i bunken, der taler for, at Inger Støjberg skal gå direkte ud af rigsretssdøren, ind i Dansk Folkeparti og tage den formandspost, hun kan få, hvis hun vil have den. Pia Kjærsgaard hørte Rene Offersens argument.

Rene Offersen mente ikke, at der overhovedet er nogen grund til at tro, at Inger Støjberg skulle have "forbrudt sig mod alt, hvad hun antages at stå for. Inger Støjberg er født ind i Venstre og dermed i værdien om, "at man aldrig skal gå på akkord med uretten"."

Det sidste er en af de grundsten, Venstre bryster sig af at have i fundamentet. Det er et citat, der tilskrives Christen Berg, der i 1870 samlede partiet Venstre (dengang Det Forenede Venstre). Man taler om Christen Berg som den første, der gav bondebevægelsen ånd og en stemme, og han bliver regnet som den oprindelige høvdingeskikkelse i Venstre.

Mens Inger Støjberg skal holde facaden og vise, at hun i hvert fald ikke dør bare den mindste smule af at gå gennem en rigsret, skal hun så også finde plads i tankemylderet til at overveje, hvor meget Venstre, hun kan tage med ind i Dansk Folkeparti, hvis hun vælger den vej, eller om der skal pumpes noget høvdingeånd ud af hjertet, hvis der også skal være plads til Dansk Folkeparti derinde.

Inger Støjberg tog selv ordet til allersidst. Smed den koksgrå cardigan og rejse sig på de sorte stilletter iført en kortærmet, lysende lilla kjole og var en opsigtsvækkende farveeksplosion i alt det grå, sorte og brune. Støjberg havde skrevet en tale, hun såmænd godt kunne holde på det ekstraordinære årsmøde i Dansk Folkeparti til januar, hvor der skal vælges ny formand.

Hun havde allerede holdt talen mindst én gang, inden hun holdt den i rigsretten. I samme øjeblik Støjberg havde udsagt de sidste ord fra papirerne, lå talen tilgængelig på video på Inger.dk, og alle abonnenter fik samtidig en mail med instruksen, nej opfordringen til at gå ind og se den.

Det var en tale med ét budskab: Jeg har ikke gjort noget galt.

Her kommer et koncentrat af de 14 sider med ord, som blev de sidste i rigsretten mod Inger Støjberg, inden dommen falder:

"Jeg kommer ikke til at sige undskyld."

"Jeg kommer ikke til at bøje nakken."

"Jeg kommer ikke til at bortforklare."

"Derfor gjorde jeg, hvad jeg mente, jeg havde pligt til."

"Som vi har set igen og igen, fører massiv indvandring altid kultursammenstød og utryghed med sig."

"Jeg hører ikke til dem, der kan vende det blinde øje til og tænke: Herregud, de stammer jo bare fra en anden kultur."

"Tiden er løbet fra en række af de konventioner, Danmark gennem tiderne har skrevet under på."

"Vi kan ikke lukke alle ind."

"Det er heldigvis ikke en forbrydelse at have en holdning - endnu."

"Vi gik til grænsen. Men ikke over."

"Jeg vil spare rigsretten for mit syn på det tommetykke hykleri, der driver ned af væggene på Christiansborg."

"Jeg kan helt klart sige, at jeg alene gjorde det for pigernes skyld."

"Alle har retten til at leve deres liv i frihed."

"Der er ikke en sprække i mit panser."

Det sidste sagde hun ikke, men sluttede med "tak for ordet".

Man klapper eller buher ikke i en retssal. På forreste række sad en lyshåret kvinde, der havde nikket hele vejen igennem talen, og slog sine hænder sammen i et enkelt lydløst klap. Pia Kjærsgaard smilede til kvinden.

16 år efter høvdingen Christen Berg samlede Venstre, blev han i øvrigt dømt i en speget sag, hvor en politimester var blevet adskilt fra en talerstol med tvang. Berg fik "seks måneders fængsel på sædvanlig fangekost". Fængselsopholdet svækkede ham. Han fik sukkersyge og endte sine dage som en uligevægtig og ubehersket mand.

På mandag starter dommerne i rigsretten med at votere. Det ventes de at være færdige med torsdag. Derefter skal dommen skrives. Den falder mandag 13. december klokken 13.

Straffesag: Dan-Bunkering sagen ser alligevel ud til at blive afsluttet inden jul. Torsdag morgen afviste byretsdommer Jens Lind at udsætte sagen, som ellers var et stort ønske fra forsvarsadvokaternes side.

Onsdag forsøgte advokat Jacob Skude Rasmussen, der er forsvarer for Dan-Bunkering, i et flere timer langt indlæg at argumentere for, at der er så stor tvivl om fortolkningen af paragrafferne, at sagen burde forelægges for EU-Domstolen for en afklaring.

Det skyldes, at de fynske selskaber Dan-Bunkering, moderselskabet Bunker Holding og topchefen Keld R. Demant er tiltalt for at have solgt flybrændstof i strid med EU-sanktioner i årene 2015-2017. Brændstoffet endte ifølge Bagmandspolitiet i russiske bombefly, som dengang kæmpede under den syriske borgerkrig på præsident Assads side.

Jacob Skude Rasmussen nåede både omkring principperne for FUSP’en, der er EU’s Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, og Wienerkonventionen fra 1961, der handler om diplomaters immunitet i fremmede lande.

Alt sammen for at forklare at kompleksiteten i EU’s sanktioner er stor, og at det står uklart, om Dan-Bunkering overhovedet har forbrudt sig imod sanktionerne ved at sælge 172.000 tons flybrændstof til to russiske kunder. Rusland har nemlig ikke været omfattet af EU’s sanktioner.

Bagmandspolitiets anklagere har fastholdt, at formålet med sanktionerne var at forhindre overgreb på den syriske civilbefolkning. Anklagemyndigheden fandt også, at tvivlsspørgsmål kan afklares af byretten, og det erklærer byretsdommeren sig nu enig i.

Men rettens afvisning af de tre forsvarsadvokater kan Dan-Bunkering-sagen nu fortsætte ved Retten i Odense. Vidneafhøringerne er nu afsluttet, og i næste uge skal anklagere og forsvarere procedere sagen. Det er her, at man samler op på beviser og argumenter, inden sagen optages til dom.

Sagen kan i øvrigt stadig ende hos EU-Domstolen, hvis en af parterne vælger at anke dommen fra byretten. Da vil sagen køre forfra i Landsretten, som er sidste instans, og dermed vil der være en anderledes automatik, der kræver en forelæggelse af tvivlsspørgsmål hos EU-Domstolen. Sådan udlægger forsvarsadvokaterne i hvert fald reglerne på området.

Black Friday: - Nej til hovedløs shopping. Nej til opdigtede kampagner. Og nej til overforbrug.

Sådan skriver Sofacompany på deres hjemmeside i forbindelse med deres "100 procent not Black Friday"-kampagne.

Traditionen tro vil man fredag landet over blive mødt af gule tilbudsmærker, slagkraftige prisnedsættelser og lange køer i butikkerne. Black Friday er nemlig endnu en gang over os, og danskerne vil formentlig spidse albuerne for at komme først til de mange attraktive tilbud på elektronik, tøj og møbler.

Men det bliver uden en række butikskæder, som i stedet vil gøre tingene på deres egen måde.

Blandt andet Silvan, Ikea, The Body Shop, Sofacompany og Greenmind vil nemlig ikke være med i dét tilbudsræs mere.

Flere af dem bruger den massive forbrugeropmærksomhed til at sætte fokus på en række samfundsproblemer, som ifølge dem er vigtigere end at spare penge på nyt elektronik, tøj og møbler.

Hos Greenmind, som er en butikskæde der sælger brugt elektronik, har man valgt en lidt anden strategi på Black Friday end de fleste andre elektronikbutikker.

Her vil man nemlig sætte fokus på bæredygtighed, og det gør man ved at sælge bestemte telefoner til købspris. Med andre ord vil butikken ikke tjene noget på de tilbud, de kører med på Black Friday.

Det gør de for at opfordre folk til at købe brugt elektronik i stedet for nyt.

Brian Funch er Head of Marketing hos Greenmind, og han mener, at det handler om at give forbrugerne et bæredygtigt alternativ.

- Hvert år produceres der sindssyge mængder elektronik. Black Friday er en af de dage, hvor elektronikmarkedet har kronede dage, for der bliver solgt rigtig meget. Jeg tror, at rigtig mange forbrugere savner et alternativ, for mange forbrugere vil gerne købe miljøbevidst ind, siger han.

Brian Funch påpeger, at Greenminds mission er at holde liv i elektronikken længere tid, og det bruger man altså Black Friday som anledning til at gøre folk opmærksomme på.

- Til hverdag laver vi ikke andet end at holde liv i elektronikken, og vores bidrag til Black Friday er at sælge elektronik på en mere miljøbevidst måde. På dagen sælger vi ting til kostpris, så vi netop ikke tjener på det. På den måde sørger vi for at holde elektronik, der allerede er produceret i omløb, så man ikke behøver købe helt nyt, udtaler han til Avisen Danmark.

I sidste ende håber Brian Funch, at man kan tage kunder fra andre elektronikbutikker.

- Jeg tror, at mange vil være tilbudsjægere, men jeg håber, at nogle handler hos os i stedet for at handle nyt. I stedet for at købe en nyproduceret telefon, som koster en masse CO2 og arbejdskraft, man kan købe en, som allerede er i omløb. Vi vil gerne fravriste nogle af kunderne fra de store elektronikkæder og få dem over til os, så de handler mere miljøbevidst.

Hos kosmetikvirksomheden The Body Shop vælger man i år i stedet at fokusere på en kampagne, der belyser, hvor mange kvinder der i deres liv vil blive ramt af fysisk eller seksuel vold.

Tanja Bruun, Head of Brand and Activism fortæller, at volden mod kvinder er steget de seneste år i forbindelse med coronapandemien.

Derfor vil man se tallet 31 i og udenfor butikken. Men det er ikke det, man sparer på produkterne.

Det er det antal kvinder i verden, der har været udsat for fysisk eller seksuel vold.

- Det, som vi så allerede i 2020, var, at i takt med coronapandemien steg volden i hjemmet – især mod kvinder. Der er så mange mennesker ude og røre sig i butikker og på gaden, så vi bruger denne uge til at sætte fokus på de tal, som vi synes er så vigtige.

- Vi valgte allerede sidste år at lægge helt om i forhold til Black Friday og melde os ud af hele tilbudsræset. Vi valgte en helt anden vinkel og ikke være en del af massekonsumptionen. Vi vil gerne sælge produkter til vores kunder, der passer til deres behov, når de har behovet. Vi vil ikke skabe ekstra behov med en masse slagtilbud, siger Tanja Bruun.

The Body Shop arbejder i kampagnen sammen med Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, LOKK. Som kunde kan man støtte voldsramte kvinder ved at købe gaver i butikken, ved at donere på hjemmesiden eller ved at runde sine køb op - som butikken så vil matche.

Sidste år betød det en donation på 150.000 kroner til LOKK. I år regner Tanja Bruun med, at man vil være i stand til at donere endnu mere.

Hos Silvan har man også valgt at droppe Black Friday til fordel for en grøn kampagne, som kører hele weekenden fra fredag.

De kalder det "Green Weekend", og man vil altså heller ikke blive mødt af uendelige tilbud hos byggemarkedskæden.

Silvan har valgt at donere fem procent af weekendens omsætning til nonprofit-organisationen "Plant et Træ". Sidste år lød donationen på 700.000 kroner.

I en pressemeddelelse skriver Rasmus Kjærgaard, der er CSO i Silvan, at man har valgt at fokusere på miljøet og lokalsamfund.

De vil blandt andet også udelukkende anvende LED-lys i alle butikker, begynde at bruge plastikfri indkøbsposer og arbejder på at reducere forbruget af plastik i emballagering.

Det er langt fra alle store butikker, der har valgt at fokusere på andre ting end tilbuddene på Black Friday.

Elektronikkæden Elgiganten er en af de kæder, der fortsætter med at tilbyde danskerne nye og billige produkter.

Ditte Opstrup Andersen er kommunikationschef i Elgiganten, og hun påpeger, at man ikke følger andres fodspor væk fra de gule tilbudsklistermærker, da stor konkurrence og forventningsfulde kunder gør det umuligt.

- Der er rigtig skrap konkurrence i branchen, så at melde sig ud er ikke rigtig en mulighed for en virksomhed som vores. Bæredygtighedstemaet arbejder vi med hele året rundt. Vi tænker meget over, hvordan vi genanvender, genbruger og indsamler elektronikskrot, hjælper vores kunder i et online-univers med fire millioner reservedele, så de kan forny deres produkter i stedet for at købe nyt. Så det er ikke fordi, at vi ikke tænker bæredygtigt. Vi har også kunder, der forventer, at vi er der, og dem skal vi også lytte til, siger hun.

Charlotte Louise Jensen er adjunkt på Aalborg Universitet i København, og hun har blandt andet forsket i forbrugsmønstre og hverdagsliv.

Hun påpeger, at det bedste for klimaet er ikke at købe nye produkter lige nu, kun hvis det er nødvendigt.

- Medmindre man virkelig har brug for at købe noget, så er det bedst at lade være. Det er bedst for klimaet. Der er nogen tilfælde, hvor det giver mening at købe et nyt produkt. Hvis sit gamle køleskab er gået i stykker, så er der en god mulighed for at købe et nyt som er mere energibesparende. Så der kan jeg godt forstå, at man køber det på Black Friday. Men hvis man bare er træt af sin nye bluse, som man købte for 14 dage siden, giver det ikke mening at købe det på Black Friday, siger hun.

Corona: Coronavirus har gjort mange ting ved os mennesker. Det er nemlig langt fra bare sygdommen, der har ramt os. Den har ført andre effekter med sig - og nogle af dem kommer måske til at blive, selv efter sygdommen har sluppet sit tag.

For i debatten om corona og vacciner er der opstået to fløje, og begge fløje er kun blevet tydeligere i løbet af de seneste snart to år. Derfor er det blevet sværere at føre en nuanceret debat, hvor der er plads til både argumenter fra personer, der stiller sig kritisk i forhold til corona eller vacciner - og til det modsatte. Det fortæller Einar Baldvin Baldursson, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.

- Vi har fået øje på en skillelinje, hvor muligheden for samtale er meget lille. Vi kan blive ved med at tale med nogle om, at de skal tage hensyn til andre, og de vil blive ved med at høre om planer om at begrænse deres frihed. Hver gang sådan en skillelinje opstår, hvor vi i virkeligheden ikke taler et fælles sprog, er der ingen nuancer at få. Nuancer forudsætter, at der er noget tilfælles på tværs af de holdningsforskelle, som er i en diskussion, siger han.

Ifølge Einar Baldvin Baldursson giver det dog god mening, hvordan netop samtalen om corona og vacciner har udviklet sig set i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Han forklarer, at vi også forud for pandemien havde strømninger på både venstre- og højrefløjen, som betragtede staten og dens regler og bestemmelser som uskik - en form for libertarianisme på begge fløje. Og corona har kun trykket på flere trigger-knapper.

- For det første betyder coronapasset, at vi nu indfører en form for samfundsmæssigt medlemskort. For at få det samfundsmæssige medlemskort, skal man udvise en bestemt adfærd, siger lektoren.

Dernæst er virussen kommet fra et fremmed sted og fra nogen, vi ikke ved så meget om - nemlig kineserne. Det skaber yderligere skepsis.

Og læg så vaccinerne oven i. Der har som bekendt længe været vaccinemodstandere både herhjemme og i udlandet, og et af deres store argumenter har været, at vacciner kun er her for, at onde kapitalistiske koncerner kan tjene penge, forklarer Einar Baldvin Baldursson.

Coronavirusset har oven i købet ført en helt ny type vacciner med sig, som adskiller sig helt grundlæggende i deres måde at fungere på, fra hvad vi tidligere har kendt til vacciner. Og det kan gøre en person, som i forvejen er skeptisk over for vacciner, endnu mere skeptisk.

- Det giver en følelse af og en frygt for, at man er ved at blive overtaget af en magt, siger Einar Baldvin Baldursson.

De faktorer har skabt den perfekte storm, forklarer lektoren.

Men netop følelsen af, at andre vil kontrollere éns person, hænger også sammen med den selvisolation, vi tidligere i pandemien herhjemme gjorde meget ud af - og som vi stadig beordres til, hvis vi bliver testet positive for virusset. Og det er da heller ikke første gang, at folk er blevet sure over den slags tiltag.

- Også under kampen mod Den Sorte Død gjorde unge mennesker oprør over kravet om social isolation. De gik ud på gaden i kamp mod tyranniet, fortæller lektoren.

- Når man udsætter mennesker for socialt pres om at træde ud af sociale fællesskaber og gå i en slags kunstig isolation, skaber man en følelse af at blive kontrolleret.

Men selv efter, at corona har sluppet sit mest alvorlige tag i os, kan vi dog ikke forvente, at alt går tilbage til det gamle. Nok kan vi formentlig se ind i en relativt snarlig fremtid uden coronapas, men nogle ting forsvinder ikke bare igen.

- Jeg er rimelig sikker på, at den splittelse, som er i gang nu, bliver forstærket fremadrettet, siger Einar Baldvin Baldursson.

Han forklarer udviklingen med øget globalisering, som blandt andet skaber større kløfter mellem privilegerede og ikke-boglige. Men sociale medier er heller ikke helt ligegyldige i den ligning.