Faglærte: Forestil dig et OL. En landsby med et mylder af forskellige sprog. Idoler der dyrkes, og stjerner der fødes. Live transmittering, langsomme gengivelser og “hvordan har du det lige nu”-interviews. 100.000 tilskuere, jubelbrøl, medaljer og glædestårer.

Alt bliver, som det plejer, lover Poul Nyrup Rasmussen. Bortset fra at det ikke er hurtigløbere, spydkastere og længdespringere, der dyster. Det er vvs’ere, kokke og møbelsnedkere.

Turneringen kaldes EuroSkills og bliver i 2025 afholdt i Herning. Det er de officielle europamesterskaber for unge faglærte under 25 år inden for håndværk, industri og service. Formanden for arrangementet er Poul Nyrup, men lige nu opfører han sig mest af alt som en cheerleader:

- Det er en kolossal chance. Opbygning af rollemodeller. Unge der inspirer unge. Tv-kanaler, der dækker det så intenst om slutrunderne i håndbold.

Med et lunt smil på læberne og opspilede øjne ryster han på hovedet.

- Det bliver helt unikt.

Interviewet handler om det, der sammen med hjælp til sårbare unge er blevet den tidligere socialdemokratiske statsministers helt store drivkraft: At få flere til at vælge en faglig uddannelse.

I dag er det kun hver femte unge dansker, som går den vej, og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd regner med, at Danmark kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030.

- Hvis ikke vi får flere til at vælge en erhvervsuddannelse, vil uligheden vokse, siger Poul Nyrup og lister straks alternativet op:

- Styrker vi de faglige uddannelser - genetablerer vi respekten for håndværksfagene - så vil flere unge få et bedre liv. Især de sårbare. Efter at have arbejdet med sårbare unge i 10 år er det min helt klare opfattelse, at fagligt arbejde flytter dem op i samfundets betydningshiearki.

Poul Nyrup Rasmussen er blevet 78 år, men ligner ikke en, som har sat farten ned. Iført sorte Rebook-sko, lyseblå skjorte og navy habitjakke kommer han 10 minutter for sent til vores aftale, mens han taler i telefon. En kvindelig sekretær hjælper ham af med overfrakken. Hans dybe røst kan stadig mærkes i gulvet.

Vi sidder i et mødelokale i Poul Nyrup Rasmussens forening Det Sociale Netværk en spytklat fra Kongens Nytorv i København.

På væggen hænger et Danmarkskort med røde prikker på. I 28 kommuner er den tidligere statsminister tilstede med initiativet Headspace, hvor sårbare unge, der er stressede, ensomme eller deprimerede, kan ringe, møde op eller chatte med unge frivillige, der sidder klar til at tale med dem. Helt anonymt.

Han har også lige lanceret uddannelsesplatformen hvadkanjegblive.dk, der forsøger at sælge erhvervsuddannelserne. Han skal være protektor for Femern-forbindelsen, der har afsat 500 årsværk til netop den type arbejdere, som han kæmper for.

Og så skal han også altså også være formand for EuroSkills i Herning i 2025.

- Jeg kan godt forstå, hvis nogle tænker, at “ham Poul Nyrup, han må da være nået til kanten af sit livs efterår.” De har ret. Og det er også derfor, at jeg synes, det er så smukt, hvis jeg kan gøre noget for dem, der befinder sig i livets forår, siger han.

Poul Nyrup fortæller om sin barndom i husvildehusene i Esbjerg, da jeg spørger ind til engagementet for erhvervsuddannelserne. I hans fattige fortid, hvor julen kom med Frelsens Hær og tøjet blev købt i genbrugsforretninger, var der respekt for mejeristen, tømreren og mureren.

- Det var ligegyldigt, hvad ens baggrund var. Spørgsmålet var bare: “Kan du bestille noget?”

Men i dag er anseelsen forduftet, og fordommene hersker. Opslidende fysisk arbejde, dårlig løn og nul prestige; det er myterne om fagligt arbejde, som Poul Nyrup kalder til kamp imod. Og han gør det med flere organisationer i ryggen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har netop lavet en ny analyse, der påviser, at lønforskellene mellem håndværkerne og akademikerne ikke er så store, som mange måske tror.

Hver tredje faglærte kan fem år efter endt uddannelse matche lønnen for personer med korte videregående uddannelser. Sammenligner man lønnen blandt faglærte og personer med mellemlange videregående uddannelser, er billedet omtrent det samme.

- Som gammel økonom og statistikker vil jeg også tilføje, at det betyder noget for de faglærte, at indtjeningen kommer tidligere, end den gør for akademikeren. De kan nemmere investere i bil og hus, de kan stifte familie, siger han, men understreger flere gange, at det handler om mere end penge.

Det handler om anerkendelse.

- Gennem hele mit liv har jeg gang på gang erfaret, hvor vigtigt det er for den enkeltes trivsel at få anerkendelse og respekt for ens arbejde, uanset hvilken uddannelse, man har, siger han.

Armene fægter, og overkroppen svajer frem og tilbage, mens Poul Nyrup citerer Ole Lund Kirkegaard og fortæller om glæden ved håndens arbejde. Den 78-årige udstråler en nærmest barnlig begejstring, og papirerne med noter på bordet foran sig glemmer han at bruge.

Han brænder tydeligvis for emnet. Men stadigvæk. Er der ikke noget selvmodsigende i, at en universitetsuddannet økonom og tidligere statsminister skal lokke unge til at blive elektrikere?

Svaret på dét spørgsmål sidder sådan set overfor Poul Nyrup. Det er mig, journalisten, det er medierne. Det er dét rampelys, man har, som tidligere statsminister.

- Jeg bilder mig ikke ind, at jeg kan fortælle de unge så meget. Men jeg kan sætte fokus på de faglige uddannelser. Og jeg kan hjælpe med at ændre holdningen blandt nogle af forældrene, som fejlagtigt tror, at gymnasiet er den eneste vej.

Men når nu vi har skabt et samfund, hvor den fattige dreng fra Esbjerg kan blive økonom og statsminister, er det så ikke helt naturligt, at alle forældre stræber efter, at deres børn får de længste og fineste uddannelser?

Poul Nyrup svarer hurtigt:

- Hvem siger, at den længste uddannelse, er den bedste?

- En uddannelse er bedst, hvis den giver personen et godt liv, men du kan ikke sige, at en akademisk uddannelse er bedst, fordi den er længst. Vi skal sikre, at alle får mulighed for at vælge lige netop den uddannelse, som passer vedkommende bedst, siger han.

Pludselig får han olympisk guld i øjnene igen.

- Derfor skal vi også have håndens arbejde op på samme hylde som de fysiske olympiader og de teoretiske nobelpriser.

Danmarks store medicinalsucces, Novo Nordisk, fik et sjældent gok i nødden mandag morgen, da fondsbørsen åbnede. Aktien faldt hurtigt med 12 procent, og det svarer til værdier på 156 milliarder kroner, der på få minutter forduftede fra Novo Nordisks markedsværdi.

Det hører med til regnestykket, at Novo-aktien stadig er steget med over 60 procent i år, og markedsværdien ligger på omkring 1300 milliarder kroner. Det er det absolut mest værdifulde selskab på den danske børs, og Novo er mere end dobbelt så meget værd som A.P. Møller-Mærsk og Vestas - til sammen.

Men hvorfor denne aktielussing?

Allerede fredag aften udsendte Novo Nordisk en meddelelse om, at der er opstået problemer med leverancerne af et nyt fedmemiddel til det amerikanske marked. Omverdenen har haft weekenden til at tygge på, hvordan den nyhed skulle tolkes, og mandag morgen kvitterede investorerne altså med et massivt udsalg af Novo-aktier.

Her er, hvad du skal vide:

1. Hvorfor var nyheden alvorlig?

Novo Nordisks nye fedmemedicin, Wegovy, er nærmest udråbt som en mirakelmedicin på det amerikanske marked. Amerikanerne er ramt af en regulær fedmeepidemi, og de overvægtige har sukket efter en bedre løsning end tvivlsomme slankekure eller fedmeoperationer med alle de problemer og omkostninger, som de medfører.

Selvom det var forudset, at Wegovy rummede et stort potentiale, så havde ingen forudset den efterspørgsel, der ramte Novo Nordisk, da fedmemedicinen i sommer fik sin endelige godkendelse af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Salget eksploderede fra første dag. Amerikanerne stod på spring for at få medicinen i samme øjeblik, den blev sat til salg, og Novo Nordisk kunne umuligt følge med. Derfor var det en uhyre dårlig nyhed, der kom fredag aften: At en af Novo Nordisks underleverandører ikke kan skaffe materialer til de sprøjter, som Wegovy-medicinen leveres i.

Det betyder i praksis, at Novo Nordisk kun kan prioritere de patienter, der allerede er nået at komme i behandling med Wegovy, mens nye patienter må vente. Muligvis helt indtil andet halvår 2022.

2. Hvorfor er Wegovy så god?

Novo Nordisk har skabt sin succes på diabetesmedicin til sukkersygepatienter. Her er Novo i dag verdens største, og den målrettede satsning på diabetes har været en solid økonomisk succes.

Det har så vist sig, at et lægemiddel til regulering af blodsukkeret hos diabetespatienter også kan styre appetitten hos folk, der lider af overvægt. Det er det kunstige stof semaglutid, der kopierer et af kroppens egne hormoner, der styrer vores sult. Normalt får hjernen besked fra tarmene om, at der ikke er behov for at spise mere, og det signal kan semaglutid altså efterligne.

Effekten er kommet bag på forskerne. Lægemidlet er testet på 2000 overvægtige voksne fra 16 forskellige lande. De opnåede i gennemsnit et vægttab på 15 procent, og omkring en tredjedel af dem tabte over 20 procent af deres vægt. Ingen medicin har tidligere opnået så gode resultater.

- For første gang kan mennesker opnå det samme med medicin, som ellers kun var muligt gennem fedmekirurgi, har Rachel Batterham, professor i fedmesygdomme, udtalt til det anerkendte medicinske tidsskrift New England Journal of Medicin.

Wegovy er i øvrigt endnu ikke godkendt af EU eller den danske Lægemiddelstyrelse, men Novo Nordisk har tidligere meldt ud, at lægemidlet formentlig kan lanceres i Europa i andet halvår 2022.

3. Hvordan er udsigterne nu for Novo Nordisk?

Novo Nordisk - og aktionærerne - har fået en ubehagelig påmindelse om, at den globale forsyningskrise også kan ramme de allerstørste virksomheder, hvor mange ellers er sluppet fri, fordi de har musklerne til at få deres varer hjem uanset prisen.

De overordentligt lovende udsigter for Wegovy er for længst regnet ind i den kraftigt stigende pris på Novo-aktien, og derfor er der en tilsvarende hurtig reaktion, når der opstår problemer med det succesfulde produkt. Men problemerne er meget små i forhold til, hvis der pludselig blev sået tvivl om effekten af Wegovys virkning mod overvægt.

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg har en række finanshuse sænket forventningerne til Novo Nordisk-aktien, og nogle - blandt andet Danske Bank - har ændret anbefalingen, så man nu skal ”beholde” Novo-aktien i stedet for at ”købe” den.

Sydbanks aktieanalytikere forventer, at salget af Wegovy på det amerikanske marked i 2022 falder fra 8,4 milliarder kroner til 6,2 milliarder kroner. Det koster et kurssmæk, men udfordringerne ændrer ”ikke fundamentalt ved det langsigtede potentiale for Wegovy og mulighederne på fedme-markedet efter 2022,” skriver Sydbank og fastholder en købs-anbefaling på Novo Nordisk.

Magtkamp: Over 100.000 russiske soldater menes over de seneste uger at være opmarcheret ved grænsen til Ukraine. I Vesten frygter man, at russerne invaderer Ukraine under påskud af uacceptable forhold, herunder behandlingen af den russisktalende befolkning i den østlige del af landet.

Befolkningen i Ukraine har længe været opdelt i to: dem med et tilhørsforhold til Rusland i øst, Europa i vest.

Med præsident Vladimir Putin i spidsen kræver Rusland nu, at NATO reducerer militære aktiviteter i medlemslande, der grænser op til Rusland, og at Ukraine holdes ude af NATO for altid. Krav, der anses for at være usandsynlige at indfri.

Torsdag besluttede EU i samarbejde med USA og Storbritannien at indføre økonomiske sanktioner, i tilfælde af at Rusland gentager den militære offensiv, de lagde for dagen, da de i 2014 annekterede Krim-halvøen. Vi andre holder vejret.

Avisen Danmark har spurgt seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier, som blandt andet har speciale i militære forhold, Rusland og det tidligere Sovjetunionen, om vi kommer til at mærke konsekvenserne af Putins hær.

Mads Syndergaard fra Husby på Fyn har fanget dyret på sit vildtkamera og har set dens spor alle steder, han har ledt. Og han forudser, at flere af de hemmelighedsfulde væsner inden for en årrække vil blive mindre sky, så de vil kunne opleves i naturen. Hør om Mads Syndergaards jagt efter det mystiske dyr i dette afsnit af podcasten 'Danmark fortæller'.

I 'Danmark fortæller' læser vi de bedste historier fra avisen op. I anledning af årets udgang har vi valgt de mest læste artikler fra Jysk Fynske Medier gennem det seneste 12 måneder og læst dem op.

Du kan finde flere afsnit af 'Danmark fortæller' ved at klikke her, og du kan læse artiklen fra dette afsnit om Mads Syndergaard ved at trykke her.