Ældrepleje: Der mangler hænder i ældreplejen, og problemet tager til. Coronasmitte blandt borgere og medarbejdere øger lige nu presset ekstra op mod jul, og det har fået landets kommuner til at bede alt fra de plejekrævende ældres pårørende til gymnasieelever og ledige om hjælp til at passe de ældre.

I Lolland Kommune er man i denne uge gået i nødberedskab, og sektorchef for Ældre og Sundhed Søren Wollesen har opfordret familiemedlemmer til at give en hånd med.

- Jeg har opfordret til, at man giver den en skalle hjemme hos sin mor eller far, hvis der bliver beskidt, siger han.

Kommunen mangler plejepersonale "over hele linjen" og har derfor snævret ind på ydelser til de ældre, der får hjemmepleje.

- Det betyder, at de får mindre hjælp i dét omgang, det er forsvarligt. Praktisk hjælp bliver udeladt, primært rengøringshjælp, men det er individuelt vurderet, om det opretholdes eller ej. Tryghedsbesøg, hvor vi blot kommer for at se til dem, kan blive reduceret, hvis det skønnes forsvarligt, siger Søren Wollesen.

Også i Helsingør Kommune er både borgere og medarbejdere blevet orienteret om, at kommunen er nødt til at prioritere i indsatser i relation til personlige pleje, praktisk hjælp og rengøring frem til efter nytår. Man håber ligesom i Lolland Kommune, at pårørende kan hjælpe de ældre og sårbare.

- Vi har ikke sagt, at de selv skal sørge for kommunens opgaver, men det er en appel, vi har lavet i samarbejde med Seniorrådet og Ældresagen, hvor vi appellerer til, at man rykker sammen om de ældre, hvis man ved, at de får sjældnere besøg, siger direktør for Sundhed og Omsorg i Helsingør Kommune Stella Hansen.

I denne uge vedtog et flertal i Folketingets Epidemiudvalg en indstilling fra Epidemikommissionen, der betyder, at kommunerne landet over nu skal kunne tage imod i alt 300 patienter i et forsøg på at aflaste sygehusene, der presses af mange indlagte med coronavirus. Ifølge Stella Hansen kan det være nødvendigt at aktivere nødberedskabet, hvis kommunens personale skal tage sig af patienterne.

- Vi står til at få tre borgere, og det lyder ikke af meget, men det betyder, at vi skal flytte på ressourcer internt for at passe de borgere. Vi må forvente, at det er borgere, som er ganske syge stadigvæk, fordi de ikke er færdigbehandlede. Det bliver et puslespil, forklarer hun.

For borgere, der modtager hjemmepleje eller bor på plejehjem i Helsingør Kommune, kan det for eksempel komme til at betyde, at man i stedet for rengøring hver anden uge får gjort rent hver tredje. Men det kan også betyde færre muligheder for at komme i bad, eller at ydelser, man plejer at få, ikke kan leveres i en periode.

- Det kan være gulvvask, der bliver sprunget over, eller også er det netop gulvvask, der bliver taget, fordi det er vigtigt i dét hjem. Så bliver der måske ikke støvet af. Det er en konkret vurdering af, hvad der er brug for i det hjem, hvad der undlades, siger Stella Hansen.

Hjørring Kommune har udarbejdet en nødplan, der lå klar 15. december.

- Vi har knap 60 ubesatte stillinger på hele ældreområdet, flere sygemeldinger, og så væltede læsset, da vores vante private vikarbureau meldte fra, så det er rettighed omhu, siger Leif Seerup, der er direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen i Hjørring Kommune.

Hvis nødberedskabet aktiveres, går det ud over alt fra rengøring til personlig pleje, hvor bad til borgerne eksempelvis helt kan aflyses. Men direktøren understreger, at kommunen vil gøre alt for, at det kommer til at gøre mindst muligt ondt. Desuden opfordrer Hjørring Kommune til, at pårørende i videst muligt omfang bidrager, hvor de kan.

Thisted Kommune er også ved at ruste sig til en nødsituation, men kommunen går i en anden retning end at efterlyse hjælp fra pårørende samt gymnasieelever og ledige, som man ifølge DR har tyet til i Sorø og Faxe Kommuner. Thisted Kommune har bedt alle kommunens medarbejdere om at være beredte - uanset hvilken afdeling, de arbejder i.

- Vi har udtømt alle de muligheder, der er, og derfor har vi bedt alle afdelinger i kommunen om at udpege et par stykker til en beredskabsliste, som vi kan kontakte med henblik på at hjælpe, hvis behovet opstår, siger Anne Fink, der er sundheds- og ældrechef i Thisted Kommune.

Hun understreger, at kommunen lige nu leverer, som den skal, og at listen kun kommer i brug i sin yderste konsekvens.

- Hvis vi går i nødberedskab, skal vi gennemgå vores borgere ud fra, hvad det er allervigtigst, vi får løst, og hvad der kan udskydes, siger hun og peger på, at rengøring er et område, som kan skydes.

I Fagforbundet FOA, som mange af kommunernes social- og sundhedsassistenter hører under, er sektorformand Torben Klitmøller Hollmann tilfreds med, at kommunerne har nødplaner klar.

- Det er fint, at kommunerne forbereder sig på det værst tænkelige. Det er ikke forsvarligt at sende en kontormedarbejder eller en gymnasieelev ud at løse opgaver, hvis man har faguddannede til rådighed. Men hvis alternativet er, at de ældre ikke får hjælp, er det forsvarligt, siger han.

Derfor skal pårørende og ældre ikke forvente samme kvalitet som sædvanligt, hvis kommunerne gør brug af nødberedskabet.

- Hvis man sender nogen ud, som ikke er uddannede, vil det gå ud over kvaliteten, fordi de ikke er uddannede til at observere og reagere på eksempelvis væskebalance, faldtendenser, svimmelhed, urinvejsinfektioner og lungebetændelser, som er ting, man i den grad nemt kan forebygge, hvis man har en faglighed. Men de kan jo sagtens give de ældre mad og sådan nogle ting, siger han.

Sektorformanden er dog ikke begejstret for, at rengøringen sløjfes som det første, når hænderne mangler.

- Det er en skidedårlig idé at skære ned på rengøringen i en pandemi, det er ikke bare lige at smide skjorten og tage kitlen på - især ikke ude på plejecentrene. Men igen, hvis alternativet er at skære ned på den personlige hjælp, er det endnu værre. Vi er nået dertil, hvor vi prioriterer mellem dårligt, mere dårligt og værst. Der er ingen gode løsninger mere, siger han.

Flere kommuner har den seneste tid givet meldinger om en presset hjemmepleje.

I Vordingborg Kommune er man gået i nødberedskab, og både hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere har fået besked om reduceret hjælp i de kommende måneder grundet personalemangel. Det indebærer ifølge Sydsjællands Tidende, at de ældre for tiden ikke kan være sikre på at få bad mere end én gang om ugen, og brugere af hjemmehjælp vil sandsynligvis opleve aflysninger eller ændringer i service som rengøring eller tøjvask.

I Herning Kommune har man i en aftale med FOA sikret sosu-medarbejdere ekstra løn, hvis de frivilligt tager flere vagter frem til 30. januar næste år. Aftalen er indgået, da kommunen p.t. mangler cirka 60 ansatte for at få vagtplanen til at gå op.

Chef for Sundhed og Ældre i Herning Kommune Anne Ramsgaard oplyser på kommunens hjemmeside, at det også her kan blive nødvendigt at prioritere mellem opgaverne i hjemmeplejen.

Ifølge DR har Ringsted, Kalundborg, Lolland, Gladsaxe og Haderslev Kommuner ligeledes allerede måttet skære i ydelser til de ældre.

Retssag: Der må ikke være tvivl om en dommers "fuldstændige upartiskhed".

Men det er der, når det kommer til dommer Søren Holm Seerup, som i august dømte Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, for EU-svig og dokumentfalsk.

Derfor afgjorde Østre Landsret onsdag, at retssagen skal gå om. Juridisk set står næstformanden, der åbent kandiderer til formandsposten i Dansk Folkeparti, dermed ren som nyfalden sne.

- Landsretten finder, at der foreligger konkrete objektive omstændigheder, hvorefter der kan rejses en sådan tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed, læste landsretsdommer Olaf Tinglef op fra landsrettens afgørelse.

Hele miseren startede med, at byretsdommer Søren Holm Seerup mindre end 24 timer efter at have afsagt dom over Messerschmidt likede et opslag på Facebook fra den tidligere Venstre-minister Søren Pind. Et opslag, der kunne tolkes som kritisk over for Morten Messerschmidt.

En granskning af dommerens ageren på sociale medier fandt flere eksempler, hvoraf 21 fra perioden 2013-2021 blev fremlagt for Østre Landsret.

Landsretten fandt ikke, at Søren Seerup var påvirket af sine holdninger. Men den fandt, at nok af tilkendegivelserne på Facebook var af en karakter, hvor tvivlen kan rejses.

Og så var der ellers store smil og kram mellem Morten Messerschmidt og de fremmødte medlemmer af Dansk Folkeparti i landsretten.

- Det er en god dag for det danske retssystem i den forstand, at man forstår at rette sine egne fejl. Men det er klart, at det også er irriterende, at det nu kommer til at tage endnu længere tid.

- Men det er godt for alle, at der nu er sat grænser for, hvad en dommer kan tillade sig at have af forudindtagede holdninger, inden han afsiger dom, sagde Morten Messerschmidt efter afgørelsen.

I regnen ude foran Østre Landsret stod formanden for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg. Trods det spektakulære udfald mener han, at onsdag var en god dag for dommerstanden.

- Det styrker - og bør også styrke - tilliden til retssystemet. Det viser, at vi ikke holder hånden over en kollega.

- Kan der rejses tvivl om en dommers fuldstændige upartiskhed, så kan han ikke dømme i en sag. Det har mine kolleger slået fast i dag, sagde han.

Styrket står også Morten Messerschmidt, der har meldt sig fuldtonet ind i kampen om at blive den næste formand for Dansk Folkeparti.

Efter et meget ringe kommunalvalg har DF-formand Kristian Thulesen Dahl meldt sin afgang. En ny formand skal vælges 23. januar.

Her er Morten Messerschmidt kandidaten i front med over 300 stillere fra partiets bagland. Dommen på seks måneders betinget fængsel for EU-svig og dokumentfalsk har dog hængt som en sort sky over ham.

Nu er formandsdrømmen spillevende. Hvilket onsdag blev understreget af, at der - modsat under sagen ved byretten - var flere toneangivende DF'ere til stede i landsretten for at vise deres støtte offentligt.

- Nu er det fem minutter, siden afgørelsen faldt. Men det betyder, at jeg ikke længere er dømt for noget, sagde Morten Messerschmidt foran retten om betydningen af afgørelsen for hans politiske fremtid.

Og så gik han ellers mod en lokal café med partistøtterne og mod juleferie oven på et tumultarisk år, hvor han i næsten fem måneder var en dømt mand, men nu er fri.

Jul: "Rør blot ikke ved min gamle jul", synger vi hånd i hånd, mens vi går rundt om et pyntet juletræ 24. december. Omtrent samtidig sidder Tina Eyrich Klysner og hendes kæreste, Brian Petersen, ude i en skov et sted i nærheden af Herning og kigger ind i gløderne.

Parret er en del af en forholdsvis lille trend, som spås at vokse sig større: Mennesker, der foretrækker en stille stund i naturen langt fra julens pligter, stress og jag.

Vi vender tilbage til Tina og Brians julenat i skoven. Men først skal vi undersøge fænomenet, og det er ikke helt nemt. Ingen ved reelt, hvor mange, der holder jul i naturen. Det eneste solide tal, vi kan finde, er tallet for, hvor mange mennesker der har booket en shelterplads i statens naturområder natten mellem 24. og 25. december.

Naturstyrelsen har 13 . december foretaget en optælling for Avisen Danmark, og den viser, at 89 personer efter planen ruller soveposerne ud julenat på lejrpladserne. Det er faktisk lidt færre end sidste år, da der var reserveret plads til 109 på denne højhellige aften.

Det mener Naturstyrelsens naturvejleder Jes Aagaard dog ikke, at man skal lægge så meget i.  Han tror, at der er flere.

- Ja for der kan være et stort mørketal. Der er mange shelterpladser, som man ikke skal reservere plads til. Og desuden er der et par hundrede skove, som er udtaget som frie teltningsskove, hvor man frit kan slå et telt op, og hvor man må have bål, hvis der er en bålplads. Jeg tror personligt, at jul i naturen er en blivende trend, siger han.

- I lyset af de dramatiske klimaforandringer har vi mange diskussioner om overforbrug og om, hvordan vi bruger klodens ressourcer. Julen er en kæmpe forbrugsfest, og jeg tror, der bliver flere, som kommer til at gå væk fra det og hellere vil ud i naturen, siger Jes Aagaard og peger på, at naturen har fået en stor tiltrækningskraft på det sidste.

- Mange har fået øjnene op for naturen, fordi mange andre aktiviteter er ramt af smittefare og restriktioner som følge af coronaen. Der er flere, som hellere vil være i en skov ved Nørre Snede end at rejse til Maldiverne, for det er i sidste ende de menneskelige værdier med familie og venner, der tæller. Desuden er der mange, som bliver inspireret af tv og udsendelser som "Alene i vildmarken", siger Jes Aagaard og advarer dog om, at det ikke er for alle at holde jul i det fri.

- Det kræver lidt robusthed. Er man kuldskær, så er det da det værste i hele verden at ligge og fryse i en lidt for tynd sovepose. Varmt tøj, en god sovepose, et ordentligt liggeunderlag og tørt brænde. Det er vigtigt, hvis det skal blive en succes, siger han.

Vi har præsenteret fremtidsforsker Marianne Levinsen for naturvejlederens tro på en ny og blivende trend, men inden hun udstikker de store linjer, skal vi tilbage til Tina Eyrich Klysner og hendes kæreste, Brian Petersen. De har fuldt ud styr på, at have det rigtige tøj, grej og tørt brænde. Også juleaften. De er nemlig i forvejen naturmennesker og ledere ved Det Danske Spejderkorps (de blå spejdere) i Skibby. Og i år fejrer de juleaften i naturen for anden gang.

- Vi har ikke reserveret noget, og vi ved faktisk ikke andet, end at vi skal finde et sted i nærheden af Herning, og der er masser af muligheder, siger Tina Eyrich Klysner.

Forklaringen på, at det er Herning og ikke tættere på hjemmet i Skibby, er, at Tinas tiårige datter, Smilla, holder jul med sin fars familie ved Herning. Så Tina og Brian kører hende derhen og tager derefter ud og finder en god plet i skoven.

- På den måde skifter vi mellem at holde traditionel jul med  børn hjemme det ene år og at holde jul i naturen bare Brian og jeg det andet år, siger hun.

- Der er mange, der har inviteret os til juleaften, men vi gider ikke det julestress med mange mennesker og børn, der ræser rundt og har fået for meget sukker, så vi tænkte: Lad os gøre noget andet, siger Tina Klysner og fortæller om den sidste jul, de holdt under åben himmel.

- Vi havde noget mere at slæbe på, end vi normalt har, når vi overnatter ude.  Vi havde både støbejernsgryder, ænder, kartofler, brunkartofler i glas, rødkål, risalamande, skindunderlag og alt muligt, så vi parkerede tæt på, hvor vi skulle sove.

- Det første, vi gjorde, var at lave et godt glødebål, så vi kunne pakke støbejernsgryden godt ind i gløder. Så kunne ænderne ligge og langtidsstege i den sammen med æbler, løg og krydderier, mens vi gik en god lang tur, siger Tina Eyrich Klysner.

Da de kom tilbage, skulle der varmes kartofler, laves sovs og lunes rødkål i det medbragte stormkøkken. Men hvorfor egentlig så meget besvær, når man kunne kokkerere mere effektivt hjemme i køkkenet?

- Alting tager længere tid i naturen, og man er i gang hele tiden, men det er ikke en sur pligt. Det er kvalitetstid for os at være i naturen. Mobilerne er slukket, vi har tid til hinanden, det er uformelt, hyggeligt og afslappende, siger Tina Klysner.

Én gang brugte hun dog mobilen:

- Jeg fandt juleevangeliet og læste det højt, mens vi sad og kiggede ind i gløderne. Vi havde også en mandelgave med, siger hun.

- Jeg tror nærmest, at vi gik i seng ved 20-21, og så sover man dejligt, siger Tina Klysner og fortæller, hvordan hun vågner til duften af kaffe julemorgen, fordi Brian er stået lidt tidligere op.

Tina Klysner glæder sig til at gentage en naturjul uden gaver, konfekt og julebag i år. Og hun er overbevist om, at det ikke bliver den sidste gang, det sker. Måske sker det allerede igen næste år, hvis datteren også synes det er en god idé.

Marianne Levinsen er forskningschef på Center for Fremtidsforskning, og hun er sikker på, at flere vil gøre Tina og Brian selskab og søge ud til de levende træer juleaften. De er nemlig en del af det, hun kalder en megatrend:

- Trenden tog sin begyndelse allerede under finanskrisen. Der opstod bevægelse mod naturen som den ægte vare oven på den korruption og grådighed, der udspillede sig. I nullerne var forbrug Gud, og indkøbscentrene var katedraler, men nu er det ikke trendy bare at købe og bruge. Vi skal være bæredygtige og kunne retfærdiggøre vores køb, siger Marianne Levinsen og ser naturjulen som en klar del af samme bevægelse.

Hun tror, at juleaften i naturen har bidt sig fast, og det samme gælder nytårsaften, viser Naturstyrelsens tal for shelterbookinger.

Vi andre magelige kan nøjes med at trave en tur i naturen efter årets store ædegilde.

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, har gjort 2021 op for alle partierne i dansk politik: Hvem fik størst succes - og hvem floppede mest?

Sammen med Kasper Løvkvist, politisk analytiker, gennemgår han højde- og lavpunkterne i 2021 på Christiansborg og deler som en anden departementschef i Statsministeriet 2021's skarpeste valuta ud til de 14 opstillingsberettigede partier: den blinkende smiley.

I podcasten mødes Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, og reporter Kasper Løvkvist over en fyraftensøl på Christiansborg og vender de største politiske historier og tendenser.

Du kan lytte til flere afsnit af "Politik med Løvkvist & Dall" ved at klikke her.