Beskæftigelse: Selvom de lempeligere regler for sygedagpenge blev fjernet i sommer, så der 22.000 flere på sygedagpenge end før coronakrisen.

Det viser en ny analyse fra 3F på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Det er særligt de lange sygedagpengeforløb, der er steget under coronakrisen. Forløb på mellem et-to år er næsten tredoblet i perioden, svarende til knap 12.000 flere forløb.

- Det er en voldsom stigning, og selvom de midlertidige tiltag under corona kan forklare noget af stigningen, kan det langt fra forklare det hele, fortæller Jesper Grunnet-Lauridsen, arbejdsmarkedsøkonom hos 3F.

- Lige i øjeblikket er der nogle brancher på arbejdsmarkedet, hvor der er mangel på arbejdskraft, og de ville kunne bruges her. Men det kræver at de får behandling, vejledning og hjælp, hvis de skal tilbage på arbejdsmarkedet.

Verner Sand Kirk, direktør for brancheorganisationen Danske A-kasser, mener også, at tallene taler sit tydelige sprog.

- Det er sjældent, at vi ser noget, hvor stigningen er så voldsom, som det er her, lyder vurderingen fra Verner Sand Kirk.

Den negative udvikling af antallet på sygedagpenge falder sammen med, at arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft, hvor hver tredje virksomhed forgæves forsøgte at rekruttere i oktober måned.

Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv er virksomhederne i løbet af en tre måneders periode gået glip af 35 milliarder kroner i omsætning som følge af manglen på arbejdskraft. Dertil kommer konsekvenserne for den offentlige sektor.

Da coronaen for alvor gjorde sit indtog i Danmark tilbage i marts 2020, blev der indført lempeligere regler for sygedagpenge for at imødekomme de problemer, som corona gav både medarbejdere og virksomheder. Derfor blev en del af væksten i antallet sygedagpenge tilskrevet regelændringerne.

Og i følge analysen fra 3F så tyder det også på, at mange af de 22.000 flere sygedagpengemodtagere reelt er drevet af øget sygdom.

En anden forklaring kan være, at flere er kommet i job. I oktober blev der sat rekord i antallet af beskæftigede i Danmark, hvorfor en del af udviklingen i sygedagpenge kan tilskrives den gode beskæftigelse, hvor mange er i arbejde, når de kommer på sygedagpenge.

Men det er ikke det fulde billede ifølge Per H. Jensen, professor på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet.

Per H. Jensen har i mange år forsket i arbejdsmarkedspolitik. Han har læst analysen fra 3F og har selv beregnet, at halvdelen af tilvæksten kommer fra de 55-64-årige.

Arbejdsmarkedsforskeren forklarer, at det formentligt er konsekvensen af, at man gennem politiske reformer har skærpet kravene for at få tildelt efterløn og førtidspension.

- Man kan i hvert fald konstatere, at halvdelen af væksten falder indenfor den kategori af mennesker, som har vanskeligt ved at få et job, og hvor tilbagetrækningsmulighederne er ringe, og derfor bruger man måske sygedagpengesystemet som en form for tilbagetrækning, siger Per H. Jensen.

Den analyse bakker Danske A-kasser op om.

- Forklaringen kan være de svækkede tilbagetrækningsmuligheder, fordi folk har sværere ved at komme på efterløn, og samtidig vil sygedagpenge være en højere ydelse end efterløn, fortæller Verner Sand Kirk.

De danske virksomheder har over de seneste 10 år forbedret sig gevaldigt, hvad angår at fastholde ældre medarbejdere. Til gengæld kniber det med at rekruttere seniorer, der står ledige. Det viser en undersøgelse, som Per H. Jensen er i gang med.

Derfor mener professoren, at en del af udviklingen også kan tilskrives, at de danske virksomheder ikke er dygtige nok til at rekruttere i aldersgruppen 55-64 år.

- Det, at man forringer tilbagetrækningsmulighederne, bringer ikke nødvendigvis folk i arbejde. Derfor har arbejdsgiverne også en forpligtelse til at sikre, at de reformer der er gennemført, rent faktisk også omsættes i praksis.

Danske A-kasser har lavet en række analyser på hvilke aldersgrupper, som har sværest ved at komme i arbejde. Og de konklusioner støtter Per H. Jensens forskning.

- Næsten ligegyldigt hvilken a-kasse du kigger på, så er det sådan, at jo ældre du er, jo længere tager det at komme i job, hvis du først er blevet ledig, fortæller Verner Sand Kirk.

Hos Dansk Industri (DI) har man ikke meget tilovers for de konklusioner, som professor i arbejdsmarkedspolitik Per H. Jensen er kommet frem til.

- Det er vel et udtryk for, at vi i de sidste par år har haft en sundhedskrise, hvor vi er blevet ramt af corona. Det har så ført til, at flere er blevet syge. Det er vel egentlig ikke særligt mærkeligt, fortæller Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri.

Dansk Industri ser det udelukkende som et tegn på konsekvenserne af corona. Derfor mener DI ikke, at det er korrekt, når der bliver tegnet et billede af, at det blandt andet skyldes virksomhedernes manglende lyst til at ansætte seniorer.

- Det er så åbenlyst forkerte påstande. Fakta er, at senionerne virkelig er eftertragtet på vores arbejdsmarked, og det, at de ikke længere er på efterløn er blevet erstattet af, at de er i beskæftigelse.

Vicedirektøren i Dansk Industri ønsker ikke at forholde sig til Per H. Jensens data på, at halvdelen af de 22.000 på sygedagpenge tilhører aldersgruppen 55-64 år, fordi han ikke har set de tal, professoren har fundet.

- Jeg har ærligt talt ikke ret stor tillid til, at han er i stand til at finde de tal, når han kan komme frem til de der besynderlige konklusioner på det her grundlag.

Jagt: En zoologisk konservator, hans søn og en sydafrikansk impala er blevet centrum for en opsigtsvækkende sag, som tager sin begyndelse i oktober 2020.

Her var den zoologiske konservator Jacob Strunge med sin dengang niårige søn på jagt i Sydafrika, hvor sønnen skød en impala - en mellemstor afrikansk antilope.

I Danmark skal man være 16 år for at få jagttegn, men i Sydafrika er det ikke ulovligt for en niårig at jage. Og netop jagt ligger familien nær, da faren Jacob Strunge er indehaver af virksomheden Trophy Art, som arbejder med jagttrofæer ved Veerst i Vejen Kommune.

Den 30. december lavede Jacob Strunge et opslag i den store Facebook-gruppe "Alle os der går på jagt", hvor der er flere end 53.000 medlemmer. Her delte han stolt over 40 billeder af, at sønnen nu mere end et år senere havde fået monteret dyret som trofæ til at hænge på væggen.

På det første billede i opslaget ses den niårige dreng sidde i Sydafrika ved den impala, han har skudt, mens han holder en riffel i hænderne.

Men nu er Vejen Kommune blevet indblandet i sagen. Opslaget fik nemlig en anonym borger til at lave en underretning, og kommunen indkaldte efter få dage Jacob Strunge og drengens mor til en samtale, som finder sted torsdag den 6. januar.

Den indkaldelse fik på ny Jacob Strunge til tasterne. I et nyt Facebook-opslag delte han den 3. januar brevet fra kommunen både på sin private profil og i den store jagtgruppe, og heri undrer han sig over, at en anonym borger har gjort sig til dommer over hans forældreevner.

"Jeg er rystet, jeg er gal, jeg er skuffet, og ikke mindst er jeg rigtig ked af det", skriver han.

"Jeg er rystet over, at vores samfund kan styres af krænkelsesparate personer, der ikke har mod til at stå ved dem selv. Vedkommende kender os jo ikke," står der senere i opslaget, som i skrivende stund har over 1000 reaktioner og flere end 770 kommentarer i jagtgruppen.

I brevet fra Vejen Kommune står der, at der skal foretages en vurdering af, "hvorvidt det må antages, at jeres barn har behov for særlig støtte i henhold til servicelovens paragraf 52".

Underretningen fra den anonyme borger er lavet efter servicelovens paragraf 153, 153a og 154.  Når en kommune modtager en sådan underretning skal den ifølge loven inden for 24 timer efter modtagelsen vurdere, ”om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge.”

I en e-mail til avisen skriver Vejen Kommunes direktør for børn og familie, Morten Oldrup, at såfremt underretninger ikke giver anledning til en akut foranstaltning, vil forældrene blive indkaldt til en samtale.

"Samtalen skal ses som en partshøring efter forvaltningslovens paragraf 19, hvor forældremyndighedsindehaverne har mulighed for at kommentere på underretningen. Det kan også ses som deres retssikkerhed i, at de er bekendt med de oplysninger, der indgår omkring dem og deres børn", skriver han.

Kommunen har altså ifølge loven pligt til at behandle og vurdere samtlige underretninger, og i Vejen er det ifølge direktøren kutyme, at alle indkaldes til en samtale.

I sit Facebook-opslag skriver Jacob Strunge, at han er gal over, at man hos kommunen ikke kan sortere i anonyme henvendelser.

"Jeg har meget svært ved at tage sagen seriøst men er samtidig selvfølgelig nødt til det, da en underretning i en kommune ikke er for sjov", skriver faren.

I selve underretningen, som Jacob Strunge også har delt på Facebook, fremgår det, at den anonyme borger finder det "stærkt bekymrende", at den niårige søn blev taget med på jagt i Afrika.

"Det er uansvarligt at lade en niårig dræbe et stykke vildt for fornøjelsens skyld. Aldersgrænsen i Danmark er fastsat til 16 år for jagttegn af en årsag, og en syv år yngre dreng er på ingen måde kognitivt og mentalt udviklet til at forholde sig rationelt til at dræbe", står der i underretningen.

"Det vil være åbenlyst for enhver, at man ikke medbringer en dreng til en stripklub, en bar for at drikke alkohol eller et kasino for at spille hasard syv år før denne har opnået den lovlige grænse", skriver den anonyme borger videre.

Disse holdninger er Jacob Strunge ganske uenig i, og han skriver på Facebook, at både han selv og nu også hans to sønner gennem jagt har fået respekt for folk, jagt og vildt.

"Jeg har haft fantastiske oplevelser sammen med begge min sønner på jagt. De har siddet med i rygsæk-stolen med høreværn på, siden de var to år. Fået trætte ben af en hel dag i skoven. Fået muligheden for at skyde vildt i Afrika på familieferier i helt ubeskrivelige oplevelser. Flere gange endda. Og alt sammen fuldt sikkert, og fuldt lovligt", skriver han.

Han opfordrer i sit opslag andre Facebook-brugere til også at dele personlige oplevelser, de har haft med at gå på jagt med deres børn, da han selv mener, at jagt er en sund og lærerig oplevelse, uanset om man er 9, 16 eller 42 år gammel.

Den opfordring har en lang række Facebook-brugere taget til sig, og flere borgere deler i kommentarsporet til opslaget billeder af egne børn, som på samme måde har skudt vildt i udlandet.

Avisen har været i kontakt med Jacob Strunge, som ikke har ønsket at udtale sig i sagen på nuværende tidspunkt. Avisen har vurderet, at sagen via den store bevågenhed og debat på Facebook har offentlighedens interesse.

Klima: Trætoppene slår fra side til side, og cyklisterne må holde godt fat i styret, MENS de tramper derudaf. Det er en typisk blæsende vinterdag i Danmark.

Måske har du på netop sådan en dag undret dig, når du så ser vindmøller, der ikke spinner lystigt rundt, når vejret ellers lige er til det?

Noget, som ikke er et sjældent syn i Danmark. Det viser nye tal fra Energinet, der er den statslig virksomhed, der ejer det danske elnet. I alt producerede danske vindmøller 3,7 procent mindre strøm, end de kunne have gjort i 2021, simpelthen fordi møllerne stod stille, selv om der var vind nok.

- Det sker i stort og stigende omfang. Vores tal viser, at tendensen til at møllerne står stille i blæsevejr steg med 12 procent alene fra 2021 til 2022, fortæller Johannes Bruun, der er afdelingsleder med ansvar for elmarkedet i Energinet.

Det er skidt nyt for klimaet, for hvis vi ikke bruger vinden, når den er der – ja, så er den spildt.

Derfor har Energinet foreslået en ny markedsmetode, de mener kan reducere mængden af stillestående møller.

Men forslaget får dog langt fra opbakning fra Wind Denmark, der repræsenterer de danske vindmølle-ejere. Her mener man, at det kan være både skidt for klima, den grønne omstilling og dansk økonomi, hvis det godkendes.

Men før vi kommer til det debatterede forslag, skal vi lige forstå, hvorfor danske vindmøller overhovedet står stille, selv om der er vind nok.

Johannes Bruun forklarer, at der kan være to grunde til, at møller står stille.

- Enten er det fordi elprisen er meget lav eller endda negativ, eller også er det fordi tyskerne betaler for at danske vindmøller bliver slukket.

Begge dele kan nok lyde helt fjollet, hvis man ikke er elmarkeds-ekspert, men der er mening med galskaben, forsikrer Johannes Bruun.

- Prisen kan gå mod nul, når der er rigtig meget vind. Problemet er, at strømmen ikke rigtig kan lagres, så der skal produceres ret præcist lige så meget, som der skal bruges.

Så meget vind fører til for meget strøm, der får prisen til at dale. Når den bliver tilpas lav eller ligefrem negativ, vil visse vindmølleproducenter altså lukke møllerne, simpelthen fordi det ikke kan betale sig at producere til den pris.

Men markedskræfter er kun en mindre del af forklaringen. Vi skal syd for grænsen for at finde hovedforklaringen.

Når det blæser i Danmark, blæser det nemlig som oftest også i Nordtyskland. Og så er der pludselig rigtig meget strøm i overskud i de nordtyske system.

- Det tyske elnet er ikke udbygget tilstrækkeligt. Så når det blæser i Nordtyskland, kan strømmen ikke flyttes hurtigt nok sydover mod forbrugerne i Sydtyskland. Så hobes strømmen op, og for at udligne dette, slukkes møller i Danmark.

Det kan måske virke mærkeligt, at tyskerne ikke blot slukker egne møller, når systemet er fyldt.

- Der er forfærdelig mange mellemregninger i det her – men kort sagt, så betyder tysk lovgivning, at det er billigere for tyske producenter at betale danske producenter for at slukke end selv at gøre det, siger Johannes Bruun fra Energinet.

Reguleringsordningen er rent økonomisk favorabel for de danske vindmølleejere. For når der er meget vind, falder prisen for el, og så er det noget sjovere at slukke for møllen og få penge af tyskerne, end at producere med underskud.

I 2021 fik de danske vindmølleejere således i omegnen 300 millioner kroner ud af ordningen, fortæller Johannes Bruun.

En ting er økonomien. Men hvad med klimaet, hvad betyder det at vi ikke udnytter de grønne energikilder fuldt ud?

- Vi kan stå i en situation, hvor vi brænder mere kul  eller gas af, fordi vi ikke får produceret grøn vindenergi, når muligheden er der, vurderer Johannes Bruun og fortsætter.

- Og helt sikkert er det, at vi jo går glip af noget grønt strøm, når møllerne slukkes.

Dermed er vi tilbage til forslaget, som Energinet netop nu har til høring ved Forsyningstilsynet. Kort sagt går det ud på at gøre det muligt at reducere produktionen andre steder end hos de danske vindmøller, når vinden suser i Nordtyskland.

- Vi vil gerne udvide dette marked fra at være udelukkende dansk til at være et nordisk marked. Så vil må man forvente, at nedlukningerne især vil ske i de norske vandkraftværker. Og her kan energien faktisk lagres, fordi vandet oftest kan gemmes på den anden side af værket, til at vi får brug for strømmen. Og så kan sluserne åbnes igen.

Men den idé er det ikke alle, der er lige begejstret for. Hos Wind Danmark, som er en brancheorganisation for danske vindmølleejere, er man – mildt sagt – kritisk. Det fortæller elmarkedschef Søren Klinge.

- Energinets forslag bekymrer os af flere grunde. I sidste ende kan det betyde højere CO2-udledning, ikke lavere. Derudover mener vi, at det vil være konkurrenceforvridende og i strid med lovgivningen på området.

Det bliver unægtelig lidt kompliceret, hvad Wind Denmarks bekymringer helt konkret går på, fordi et forslag som det fra Energinet vil påvirke mange dele af det danske og internationale energimarked.

Men en af Wind Denmarks bekymringer er, at vandkraftværkerne i blandt andet Norge ikke kan "gemme" den grønne strøm i så stort et omfang, som Energinet forventer. Det vil betyde, at vi har samme tab af grøn energi som i dag, blot at det er flyttet fra danske vindmøller til norsk vandkraft.

Og så står det jo lige i det overordnede klimaregnskab.

Hvis danske vindmølleejere så samtidig ikke kan tjene på at lade møllerne stå stille, men skal sælge strømmen til lave priser, så bliver deres forretning unægtelig mindre attraktiv.

Det kan i yderste konsekvens føre til, at færre ønsker at bygge vindmøller i Danmark.

Men oven i det kan forslaget også få den danske CO2-udledning til at stige med omkring 0,7 millioner ton om året på grund af en slags dominoeffekter i fjernvarmeproduktionen og at danske konventionelle kraftværker også vil have mindre incitament til at skrue produktionen helt i bund, når vinden blæser i Tyskland. For ligesom vindmøllerne kan de også få penge gennem aftalen med Tyskland.

- Så af hensyn til både økonomi og klima er vi grundlæggende modstandere af forslaget, fastslår Søren Klinge fra Wind Danmark.

Men hvad mener Wind Danmark så at der kan gøres for at få det fulde potentiale ud af den danske vindenergi?

- For det første er det kun få procent, der bruges til balancering af det tyske elnet. For det andet er det jo især i Tyskland, at problemet kan løses: De skal have udbygget deres elnet, så flere i Sydtyskland kan få grøn energi fra nord, vurderer Søren Klinge og tilføjer.

- Det har EU også presset på for at de får gjort. Men desværre ikke nok, da der ikke er en klar forventning om, hvornår problemerne i Tyskland er løst.

I Danmark kan vi dog også gøre mere end vi gør i dag. Dels skal vi have endnu større gang i elektrificeringen, således at der kan bruges mere strøm på hjemmemarkedet, og i det lange løb skal vi have flere af de såkaldte Power-to-X anlæg, der er i stand til at omdanne overskydende strøm til brint, der dernæst kan lagres eller laves til flydende brændstof, vurderer Søren Klinge fra Wind Danmark.

- Men før Power-to-X for alvor har betydning for det store regnestykke, skal det virkelig skaleres op, medgiver Søren Klinge.

Forslaget fra Energinet er i høring hos Forsyningstilsynet med svarfrist den 7. februar. Energinet håber på at få godkendelse og implementere inden udgangen af 2022.

USA: Den 6. januar 2021 er der taget et billede af Andrew Clyde, der står og skriger inde i Repræsentanternes Hus. Med fægtende arme, rødt slips og mørkt jakkesæt gemmer det Republikanske kongresmedlem sig bag en sikkerhedsvagt, som har trukket sin pistol.

På et andet foto kan man se Andrew Clyde, der hjælper at barrikadere en dør med et stort lædermøbel. I det - der blev kaldt "Stormen på Capitol Hill" - befandt Clyde sig i orkanens øje. Fem mennesker døde, hundredevis blev såret, og USA’s demokratiske omdømme vingeskudt, da Donald Trump-supportere forsøgte at omgøre Joe Bidens valgsejr med magt.

Det politiske systems hjertekammer i Washington D.C. var under angreb. Men fire måneder senere er Andrew Clydes personlige minder fra dagen svære at forene med billederne.

- Når man ser tv-optagelserne af dem, der trådte ind i Kongressen, kan man se, at de opfører sig pænt, sagde den republikanske politiker under en høring i maj.

Der blev begået vandalisme, indrømmede han. Nogle var "udisciplinerede". Men ifølge den folkevalgte var det lodret løgn af påstå, at der var tale om et decideret oprør.

- Hvis du ikke vidste, at billederne var fra den 6. januar, ville du faktisk tænke, at det var et almindeligt turistbesøg, sagde han.

Mange i det Republikanske parti husker på samme måde som Andrew Clyde, og dem der ikke gør, bliver mobbet ud. Syv ud af 10 af de Republikanske vælgere mener fortsat, at Demokraternes Joe Biden fuskede sig vej til Det Hvide Hus. Og var der præsidentvalg i morgen, ville Donald Trump besejre Biden, viser dugfriske 2022-meningsmålinger.

- Det amerikanske demokrati er truet, siger Niels Bjerre-Poulsen, lektor på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.

Han ved godt, at den slags profetier for længst er blevet hverdagskost i USA. Men noget er anderledes nu. Hele rammen for amerikansk politik har ændret sig i løbet af det seneste år, mener han, fordi at en betragteligt stor del af Republikanerne er blevet radikaliserede.

- Historikere og politiloger - folk der normalt ikke er alarmister eller hysteriske - taler nu om, at det her er den største trussel mod det amerikanske demokrati siden borgerkrigen, siger lektoren fra SDU og fortsætter:

- Hvis de skyldige ikke dømmes, og man ikke kommer til bunds i, hvad der skete den 6. januar, så er det en forsmag på næste angreb.

Det hele udspillede for øjnene af verdenspressen, dengang kongresbygningen blev stormet for et år siden.

Donald Trump iført en sort frakke på et podie nær Det Hvide Hus, der beder sine tilhørere om at "kæmpe som ind i helvede", hvis de "vil blive med at have et land". Alliancen af Trump-supportere, konspirationsteoretikere og militsmedlemmer, der baldrer ruder, kravler op ad mure og bryder ind i Capitol Hill. Politiet, der kaster med blitzgranater og tåregas. Slåskampe. Politikere, der gemmer sig under stolene i Repræsentanternes Hus. En mand i bar overkrop - med pelshue på hovedet, horn i panden, Braveheart-maling i ansigtet og spyd i hånden - der pludselig står på talerstolen i Kongressen.

Alle har set billederne. Men ét spørgsmål splitter stadig den amerikanske nation: Var der tale om et decideret kupforsøg, som blev organiseret af Donald Trump og højreekstremistiske loyalister? Eller var det blot en fredelig demonstration, som løb af sporet?

Det har et undersøgelsesudvalg i Repræsentanternes Hus været i gang med at besvare siden i sommer.

Men allerede nu er der ifølge Niels Bjerre-Poulsen ingen tvivl om, hvem der bærer den største skyld: Donald Trump.

- Det her kom jo ikke ud af det blå som en spontan handling. Det var det sidste desperate forsøg i en lang række af desperate forsøg på at omgøre valgresultatet, siger USA-eksperten fra SDU.

Forud for den 6. januar gik en to måneder lang Stop the Steal-kampagne. 60 tabte retssager. Ni direkte henvendelser fra Trump til justitsministeriet. Pres på lovgivende forsamlinger i de syv svingstater. Forsøg på at få vicepræsident Mike Pence til at nægte at erkende nederlaget.

- De fleste Republikanske ledere ved, hvad der foregik. Efter "Stormen" reagerede de med fordømmelser mod Trump. Sidenhen har de stukket halen mellem benene, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Sidenhen er der sket meget.

Da Joe Biden blev indsat som præsident den 20. januar 2021, lignede Donald Trump en taber. Bandlyst på sociale medier, isoleret i sit eget parti, på anklagebænken i en rigsretssag for anden gang.

Han var den første præsident i Amerikas 224 år lange historie, som nægtede at anerkende sit valgnederlag.

De fleste eksperter dømte ham ude. Igen.

Men nu - et år senere - har det vist sig, at flertallet af de Republikanske vælgere er på samme side som Trump. De fremturer med dét, som Jørn Brøndal - leder af Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet - kalder for "den store løgn".

- Trump er blevet ved med sine løgne om valgnederlaget. Og det har bidt sig fast, siger professoren.

Han nævner et stort forskningsprojektet fra Chicago University kaldet Project on Security and Threats. Otte procent af de adspurgte amerikanere mener ikke alene, at Joe Biden er en illegitim præsident. De mener også, at han bør fjernes med magt.

- Otte procent lyder måske ikke af meget. Men det svarer til 21 millioner mennesker, som er klar til at bruge vold til at fjerne Biden, siger Jørn Brøndal.

At Trump stadig er kongen i det Republikanske parti har de øvrige Republikanske politikere også for længst opdaget. Profiler som Mitch McConnell og Niki Haley - der kritiserede Trump i skarpe vendinger efter den 6. januar - har nu slået fast, at de vil bakke ham op, hvis han stiller op i 2024 igen. Og bejlere til posten som Republikanske præsidentkandidater, som ikke er Donald Trump, kæmper om at ligne ham mest.

- Stormen på Kongressen er selvfølgelig det mest opsigtsvækkende, der er sket i USA i 2021. Men det er altså næsten ligeså opsigtsvækkende at opleve manglen på efterrationalisering, siger Jørn Brøndal.

Men hvordan ser Donald Trump-vælgernes version af "Stormen på Kongressen" så ud?

Svaret findes måske i Fox News-vært Tucker Carlsons dokumentarfilm Patriot Purge (Jagten på Patrioterne). I dramatiske 110 minutter krydsklippes mellem billeder af islamistiske terrorister i orange fangedragter og demonstranterne foran Capitol Hill. Påstanden er, at "krigen" mod Donald Trump-supporterne udkæmpes ved hjælp af de samme ufine metoder, som krigen mod terror: ulovlige anholdelser, klapjagt, hemmelige operationer.

Lidt over 700 mennesker er blevet anholdt, og mange flere er stadig eftersøgt for deres rolle i optøjerne.

Ifølge Tucker Carlson er "Stormen" blevet overdrevet og brugt som et skalkeskjul for at kunne slå ned på så mange Trump-supportere, som muligt. Han påstår sågar, at der var tale om en såkaldt False Flag Operation. Modstandere af Donald Trump - venstreekstremister - har infiltreret demonstrationen og eskaleret volden, for at kaste et grimt lys på hele "Make America Great Again"-bevægelsen, lyder det i dokumentarfilmen.

- Tucker er en af spydspidserne, der kæmper for at skabe en modhistorie, forklarer Niels Bjerre-Poulsen fra SDU.

- Hele beretningen er vendt på hovedet. De fængslede fra den 6. januar er politiske fanger, som var der for at forsvare det valg, som blev stjålet fra Trump, siger han.

Alt sammen udokumenterede og grundløse påstande, siger både Niels Bjerre-Poulsen og Jørn Brøndal. Alligevel får det dem til at se frem mod de kommende amerikanske valg med ængstelse.

Vinder Republikanerne midtvejsvalgene i november - og får flertallet tilbage i Repræsentanternes Hus - forventes det, at de nedlægger undersøgelseskommissionens arbejde med "Stormen på Kongressen".

Vinder Republikanerne midtvejsvalgene i november, forventer amerikanske medier, at Donald Trump vil genopstille i 2024.