DF-formandsvalg: - Dengang kunne partiet ikke leve med, at et medlem var dømt skyldig i en sag. Det kan det åbenbart nu. Jeg fatter ikke, at man kan vende det hele om så hurtigt.

Sådan er meldingen fra Benny Ragner, der i 2012 blev smidt ud af Dansk Folkeparti på grund af en voldsdom.

I fem år havde han siddet i byrådet for Dansk Folkeparti i Karup og senere syv år i byrådet i Viborg.

Det fik en brat afslutning.

I dag undrer han sig over, at han blev ekskluderet fra partiet, mens Inger Støjberg bliver budt velkommen som ny formand efter sin dom i Rigsretten, og Morten Messerschmidt af nogle DF'ere er fredet.

- Jeg fik at vide, at man ikke kan være medlem af Dansk Folkeparti, hvis man er dømt i byretten. Nu er Morten Messerschmidt dømt skyldig i byretten, men han er ikke dømt ude. Tværtimod står han jo næsten klar til at blive den nye formand. Det harmonerer slet ikke med, hvad de sagde til mig dengang, forklarer Benny Ragner til Avisen Danmark.

Efter en fest for nu knap ni år siden besluttede Benny Ragner sig for at købe en pizza. En uoverensstemmelse med pizzabageren endte med et slagsmål og senere 60 dages ubetinget fængsel til Benny Ragner.

Benny Ragner skulle efter sigende have været meget beruset, og skænderiet endte med, at han slog en 20-årig mand, mens pizzabageren fik et bid i armen.

Byretten endte med at idømme Benny Ragner en voldsdom. Han ankede, men landsretten stadfæstede senere dommen.

Byretsdommen blev slutningen på Benny Ragners medlemskab af Dansk Folkeparti.

- I byretten kendte de mig skyldig. Allerede dagen efter blev jeg ringet op af Dansk Folkepartis pressesekretær, som sagde, at Dansk Folkeparti var et retsparti, og at man havde den holdning, at når man er dømt, så er man dømt ude af Dansk Folkeparti, siger Benny Ragner og fortsætter:

- Jeg sagde så, "kære ven, jeg er dømt i byretten - ikke i landsretten - og jeg har anket". Det var han ligeglad med. Meldingen var, at når man var dømt i byretten, så kunne partiet ikke holde til, at man stadig var medlem af partiet. De sagde kort sagt, at hvis jeg ikke meldte mig ud frivilligt, så ville jeg blive ekskluderet. Det blev jeg dagen efter.

Avisen Danmark har taget kontakt til Dansk Folkepartis partisekretær, Steen Thomsen, som forklarer, at man efter DF-ledelsens opfattelse ikke kan sammenligne sagerne.

Han mener, at en voldsdom er i en kategori for sig selv, når man kigger på, hvilke domme man kan overleve som partimedlem.

- Der er stor forskel på sagerne. Benny Ragner fik en voldsdom. Det var det, der udløste hans eksklusion, og derudover var der lokale stridigheder i lokalforeningen, som var indberettet. Summen betød, at hovedbestyrelsen valgte at ekskludere ham.

- Det vil jeg slet ikke sammenligne med, at Rigsretten har dømt Inger Støjberg skyldig for at stå fast i den kamp, hun har kæmpet, og som vi støtter. Jeg forstår dog godt, at han er utilfreds, siger Steen Thomsen og fortsætter:

- Vi har haft andre politikere, der har haft domme, som sidder her endnu. Så det er ikke sådan, at man ikke kan være i Dansk Folkeparti, selv om man har en eller anden dom. Men har man slået nogen ned, så er der ikke plads til personen.

For Benny Ragner er situationen tydelig. Han blev dømt ude, fordi partiet stod stærkt i meningsmålingerne, og partiet ikke havde brug for ham på landsplan.

I dag er situationen anderledes.

Dansk Folkeparti har ved de seneste valg blødt stemmer, og Benny Ragner mener, at det er grunden til, at DF vælger at inkludere både Morten Messerschmidt og Inger Støjberg i partiets fremtidige planer.

- Det er jo, fordi man har nogle stemmeslugere i et parti, der er ved at gå ned. Morten Messerschmidt er jo en dygtig mand. Han taler godt for sig. Men derfor er han jo stadig dømt skyldig i byretten.

- Jeg synes selv, at jeg gjorde en stor forskel i byrådet i Viborg, men jeg blev dømt. Så var det lige meget, hvor dygtig jeg selv eller andre synes, at jeg var, siger Benny Ragner.

Inger Støjberg har også historisk set været en stemmesluger. Benny Ragner mener, at mange i DF vælger at holde døren åben for hende på grund af hendes popularitet.

- Man kan jo se, hvor mange der har stemt på Inger Støjberg ved de seneste valg. Hun er stærk i det midtjyske, og jeg føler, at det er derfor, man har valgt at tilgive hende og tilbyde hende en plads i partiet, siger han og afslutter undrende:

- Kan man stadig kalde sig et retsparti, når de mulige formænd er dømt skyldige i en retssal?

Avisen Danmark har forsøgt at få en kommentar fra Peter Skaarup, Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt til Benny Ragners kritik af DF. Det har ikke været muligt at træffe dem.

Coronavirus: Da regeringen på et pressemøde 8. december fortalte om hjemsendelse af skoleelever, lukkede nattelivet og indførte mundbindskrav på indendørs spisesteder, var det, fordi tiden skulle trækkes.

Man ville indføre tiltag, der skulle få smitten med den nye Omikron-variant til at brede sig langsommere, så man kunne nå at få mere viden om varianten og agere derefter.

Lige nu er det primært 15-29-årige, der bliver smittet med Omikron, viser tal fra Statens Serum Institut. Ikke mange børn er smittet med den nye variant. Desuden har de fleste tilfælde indtil videre været at finde i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, viser tallene. Men hvor meget - eller lidt - ved vi egentlig om den variant, der første gang blev konstateret i Sydafrika for blot tre ugers tid siden og kort efter opdaget i Danmark? Avisen Danmark giver dig her et overblik med hjælp fra nogle af de eksperter, der følger situationen tæt.

I marts 2017 gav Bunker Holding-topchefen Keld R. Demant et interview til dagbladet Børsen, hvor han talte om at forhindre skandalesager i virksomheden.

Han forklarede, at han årligt fik det samme spørgsmål fra sin bestyrelse: Om han kunne garantere, at der ikke foregik noget ulovligt i virksomheden. Hver gang svarede han, at han havde taget alle mulige forholdsregler med it-systemer og træning af medarbejdere, inden han tilføjede:

- Jeg kan ikke garantere, at ingen laver noget forkert, men jeg kan garantere, at vi lynhurtigt finder ud af det og stopper det, hvis det sker.

I tirsdags blev han idømt fire måneders betinget fængsel, fordi han ikke fandt ud af, at Bunker Holdings datterselskab, Dan-Bunkering, igennem tre år forsynede russisk militær med 172.000 ton flybrændstof, der - i strid med EU-sanktioner - blev brugt til luftbombardementer over det krigshærgede Syrien.

Koncernen blev idømt en bøde på samlet 34 millioner kroner samt konfiskation af de 16 millioner kroner, som var fortjenesten på handlerne.

Interviewet med Børsen fandt i øvrigt sted, netop som Dan-Bunkering var blevet politianmeldt, og jurister internt i koncernen advarede mod de kontroversielle handler med russerne. Alligevel fortsatte virksomheden med at sælge flybrændstof til de russiske kunder.

Det fandt offentligheden først ud af, da DR afslørede sagen i april 2019.

Nu venter vi på, om de dømte, altså Keld R. Demant, Dan-Bunkering og Bunker Holding, anker byretsdommen til landsretten.

Det samme gør en stribe forretningspartnere, der skal overveje, om de kan fortsætte samarbejdet med Bunker Holding-koncernen efter dommen.

Avisen Danmark har været i kontakt med aktører i den finansielle sektor og blandt de rederier, der er storkunder hos oliekoncernen. Ingen vil direkte kommentere tirsdagens dom. Dels på grund af tavshedspligt, dels fordi de afventer en endelig dom i sagen.

Danske Bank har i mange år været den primære bankforbindelse for Bunker Holding, men anmeldte i 2018 sin egen kunde til Erhvervsstyrelsen for mistanke om brud på EU-sanktionerne. Ifølge Avisen Danmarks oplysninger har Bunker Holding siden skiftet bankforbindelse til Nordea.

Nordea var i 2019 med til at sikre Bunker Holding en lånefacilitet på en milliard dollar (6,6 milliarder kroner), som i pressen blev omtalt som en milepæl for oliekoncernen. Men Nordea skal sørge for at holde sin egen sti ren.

- Vi har et ansvar over for vores kunder, aktionærer og myndigheder for at sikre, at Nordea overholder gældende love og regler, og at vores kunder ikke bruger vores produkter og services til at overtræde eksempelvis sanktioner, siger Anita Nedergaard, der er chef for hvidvaskbekæmpelse i Nordea Danmark, til Avisen Danmark.

Hun vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men oplyser, at banken altid går i dialog med kunder, der involveres i sanktionssager og eventuelt dømmes. Her er det afgørende, om kunden har lært af sagen og taget fornuftige forholdsregler for ikke at ende i den samme situation igen.

- Finder vi ikke svarene betryggende, kan vi vælge at afslutte kundeforholdet, siger Anita Nedergaard.

På samme måde må Bunker Holdings kunder tage stilling til, om de kan leve med at få leveret olie fra en virksomhed, der er dømt for sanktionsbrud.

Mange af de største rederier, blandt andre A.P. Møller-Mærsk og DFDS, har underskrevet FN’s Global Compact-erklæring om ansvarlig virksomhedsdrift, og for dem vil det være problematisk at handle med en dømt virksomhed, medmindre den har fremvist en troværdig plan for at undgå lignende sager i fremtiden.

Det har vi endnu ikke set fra Bunker Holding, Dan-Bunkering og Keld R. Demant. De har på intet tidspunkt indrømmet at have gjort noget galt.

Denne stålsatte tro på, at alt er foregået efter bogen, peger i retning mod en ankesag ved landsretten, der sandsynligvis er nødt til at teste rækkevidden af EU’s Syrien-sanktioner ved EU-Domstolen.

Den slags tager tid, og tid er kostbar, når både banker og kunder står og ånder ledelsen i den fynske olievirksomhed i nakken.

I "Erhvervsklubben" ser din vært, Anne-Marie Lindholm, nærmere på de store historier fra erhvervslivet og gør dig sammen med tre gæster klogere på erhverv og økonomi.

I denne uge handler podcasten om:

1.17 - Jens Bertelsen, erhvervsredaktør på Avisen Danmark: Dan-Bunkering står med svært dilemma. Tør selskabet gå efter en mildere dom i landsretten, men risikere det modsatte?

8.40 - Mathias Dollerup Sproegel, makroøkonom i Sydbank: En gennemsnitlig familie får flere penge næste år, men de fattigste betaler prisen.

18.33 - Per Hansen aktieanalytiker i Nordnet: Hackere har trængt Vestas op i en krog, og konsekvenserne støjer.