Var det rent og skært bullshit, da Morten Messerschmidt erklærede, at han vil trække sig fra formandskampen i DF, hvis Inger Støjberg efter dommen i rigsretten klokken 13 mandag siger: "Formand i DF? Ja tak, den tager jeg!"

Alt tyder på det.

Mens den virkelige Inger Støjberg har fået dagene op til dommen til at forløbe med gåture og et minimum af coronasmitterisiko, har Morten Messerschmidt indledt åben krig mod hendes spøgelse.

Det Støjberg-spøgelse, der steg op som en frelserskikkelse over Dansk Folkeparti i samme øjeblik, hun meldte sig ud af Venstre, men som efter Kristian Thulesen Dahl annoncerede sin kommende afgang har forvandlet situationen i Dansk Folkeparti til et myldrende kaos af poltergeistuddrivere, åndemanere og konspirationsteoretikere.

Med den væsentlige nuance at her må vi erkende, at spøgelser faktisk findes.

For det er ikke huller i luften, Messerschmidt slår, når han pludselig lægger en video på Facebook med det britiske brexit-ikon Nigel Farage, der anbefaler netop Morten Messerschmidt som formand for Dansk Folkeparti.

"Gør ham til jeres partileder, og jeres land vil snart blive frit," siger Nigel Farage i videoen.

Det handler cirka nul procent om at overbevise Dansk Folkepartis medlemmer om, at Morten Messerschmidt har lige præcis den konfrontatoriske EU-politik, som de kræver, og cirka 100 procent om, at Inger Støjberg ikke har det helt rigtige nuancefrie blik på EU som en af helvedets ni kredse.

Det er ikke et budskab til DF's medlemmer - det er et budskab til Inger Støjberg.

Det er ikke huller i luften, når en udvalgt flok af Morten Messerschmidts støtter går ud med et indlæg i Avisen Danmark, hvor de advarer Inger Støjberg om, at hun ikke skal komme anstigende til DF med sit på den ene side/på den anden side-syn på EU. Hun skal foragte EU lige så meget, som hun foragter islamisme, hvis de skal byde hende velkommen (og i øvrigt holde op med at være liberal).

Når 15 væsentlige spillere i Dansk Folkepartis bagland pludselig står sammen om sådan et budskab, kan man roligt regne med, at det ikke er, fordi de tilfældigvis lige mødte hinanden over et krus gløgg til partiets julestue. Den slags er altid koordineret og koreograferet ud til yderste detalje, og at Messerschmidt ikke selv er underskriver handler nok mest om, at det ville være for åbenlyst.

For det er overhovedet ikke et budskab til DF's medlemmer - det er et budskab til Inger Støjberg. Inger Støjberg-spøgelset.

Til sammen er budskabet til spøgelset:

"Hvis du materialiserer dig som formandskandidat, skal du ikke vide dig for sikker på, at Morten Messerschmidt bare trækker sig, som han har lovet, at han vil gøre. Og hvis han gør, kan du regne med, at han bliver på den position, han har haft så længe - i opposition til ledelsen."

Der er allerede folk, der er begyndt at tale om, at hvis Inger Støjberg virkelig bliver formand for Dansk Folkeparti, når hendes dom i rigsretten er faldet, kommer Messerschmidt og de afgørende folk omkring ham til at melde sig helt ud af partiet. Det skal man dog nok tage som en trussel på niveau med alle de danskere, der sagde, de ville flytte til Sverige, da Dansk Folkeparti blev det største borgerlige parti i Danmark.

I den sammenhæng er nordjyden Erik Høgh-Sørensens nyligt annoncerede kandidatur til formandsposten blot en lille bøvs på tidslinjen. Han kunne ikke blive valgt til partiets hovedbestyrelse eller til det nyligt overståede regionsvalg, han ligger i krig med sit eget nordjyske bagland, og han er kendt for i den grad at bidrage til beskidt spil (han har i øvrigt også en frisk byretsdom, men slet ikke noget, der kan hamle op med en rigsret eller en strafferetssag for svindel og dokumentfalsk).

Men trods alt en bøvs på tidslinjen, der taler til Messerschmidts fordel, fordi det øger kaosniveauet. Et kaos Team Messerschmidt trives i, men næppe kan virke decideret tillokkende for et svævende spøgelse, der ser det hele lidt fra oven.

Klokken lidt over 13 mandag ved vi så, om den virkelige Inger Støjberg bliver dømt i en historisk rigsret.

Vi ved, om hun bliver frikendt og dermed - i hvert fald i teorien - har mange muligheder foran sig.

Vi ved, om hun får en bødestraf og dermed - i hvert fald i teorien - har mulighed for at blive siddende i Folketinget.

Vi ved, om hun får en fængelsstraf - betinget eller ubetinget - og dermed med overvejende sandsynlighed vil blive erklæret uværdig til at sidde i Folketinget.

Men hvor længe Støjbergs spøgelse vil blive ved med at hænge over Dansk Folkeparti, ved vi intet om.

Oprensning: Halvdelen af Midtjylland. Så meget jord skal graves op, hvis Forsvarets forureninger med giftstofferne PFAS skal oprenses. Sådan lød det ad to omgange fra forsvarsminister Trine Bramsen (S), da hun i sidste uge var i samråd om netop Forsvarets PFAS-forureninger.

Her spurgte Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm om, hvorfor ministeren ikke mener, der skal graves forurenet jord væk på de af Forsvarets arealer, som er mest forurenet med giftstofferne. Ifølge Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er det netop de tre flyvestationer, der er mest forurenede med giftstofferne.

- Jeg har fået oplyst, at det svarer til, at man skulle fjerne halvdelen af Midtjylland, svarede forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Men ministerens udtalelse er ifølge eksperter meget langt fra sandheden.

Det norske forsvar har siden 2018 fjernet i alt 75.000 ton PFAS-forurenet jord på fire af sine militære flyvestationer. Avisen Danmark og Radio4 har spurgt forskningsinstitutionen GEUS, som står for de nationale geologiske undersøgelser, hvor meget af Region Midtjyllands jord, det svarer til.

Svaret er "en milliontedel af jorden i Region Midtjylland".

Ifølge GEUS dækker Midtjylland et areal på 13.053.000.000 kvadratmeter. Halvdelen er altså 6.526.500.000 kvadratmeter.

Men ifølge beregninger, som GEUS har foretaget, ville der skulle graves et areal på knap 14.000 kvadratmeter i tre meters dybde, hvis Danmark skulle følge det norske eksempel og fjerne 75.000 tons forurenet jord fra Forsvarets flyvestationer. Det svarer til jorden under cirka to fodboldbaner.

Lektor i miljøkemi fra Københavns Universitet Bjarne W. Strobel fulgte samrådet og blev overrasket, da han hørte Trine Bramsens påstand om den enorme mængde jord, der skulle fjernes. Han har selv estimeret, at det drejer sig om samme mængde jord som ved udgravningen af et mellemstort højhus.

- Så selvfølgeligt er det stort, men det er i en skala, der bliver lavet hele tiden, siger Bjarne W. Strobel, som finder GEUS beregning meget sandsynlig.

Om Trine Bramsens udtalelse tilføjer han:

- Det er ude af proportioner, det er at fejlvurdere problemets skala. Selvfølgelig er det et stort problem, men det er også et håndterbart problem. Området trods alt ikke større.

Socialistisk Folkeparti retter i kølvandet på Avisen Danmark og Radio4s faktatjek af forsvarsministerens udtalelse, kritik af ministeren. Partiets forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen mener, at ministerens udtalelse er "meget problematisk" og "uklog".

- Det er sundhedsskadeligt, at vi har de her forureninger, og dem skal vi have oprenset, så nytter det ikke, at ministeren giver urigtige oplysninger, siger hun.

Anne Valentina Berthelsen mener, at det er relevant for ordførerne at vide konkret, hvor stort et areal, det drejer sig om.

- Uagtet at ministeren er træt af Venstre, bliver hun nødt til at svare faktuelt på de spørgsmål, der bliver stillet. I SF har vi en klar interesse i, at der bliver renset op, siger hun.

Venstres vikarierende forsvarsordfører, Christoffer Melson mener, at udtalelsen om halvdelen af Midtjylland kendetegner, hvordan sagen med PFAS-forureninger på flyvestationerne er blevet håndteret, nemlig ”useriøst” og ”sjusket”.

- Vi stiller spørgsmål, fordi vi er alvorligt bekymrede, og så er det træls, ministeren giver et absurd svar, der ingen tilknytning til virkeligheden har. Det er problematisk. Som minister skal man tale sandt på samråd, påpeger han og tilføjer:

- Det blokerer for en debat om de muligheder, der reelt er. Der er ingen tvivl om, at der er årsagen til, at der ikke kommer større pres på hende,at hun mudrer debatten ved at fremstille det som om,det er helt umuligt at gøre noget. Det er bare ikke sådan, virkeligheden er. Det kan man se i vores nabolande.

Avisen Danmark og Radio4 har spurgt forsvarsministeren, hvorfra hun har vurderingen om, at det halve Midtjylland skulle graves op fra. Ministeriet har sendt en skriftlig udtalelse fra ministeren, hvori Trine Bramsen (S) dog slet ikke svarer på spørgsmålet om, hvorfra hun har oplysningen om et areal på størrelse med det halve Midtjylland.

Ifølge forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen(SF) kan forsvarsministeren forvente at få stillet samme spørgsmål om mulighederne for oprensning til det kommende samråd og fremtidige samråd, indtil ordførerne får et reelt svar.

Skyd. Skyd. Skyd for at ramme.

Tidligere blev en bandekonflikt trappet op over tid for at ende i et skyderi, hvor man skød for ikke at ramme, men forsvare sit territorium. Nu eskalerer konflikterne ekstremt hurtigt med skyderi - og for at ramme og dræbe.

Sådan har situationen været den seneste uge til halvanden i hovedstadsområdet, hvor tre personer på bare én uge har mistet livet i fire vilde skyderier, og med en brutalitet og et voldsniveau ikke set før.

Konflikter mellem bander og stridende grupperinger har vi set mange gange tidligere, men denne gang er den eskaleret meget brat og hurtigt. Om der er sammenhæng mellem de fire skyderier og drabene er svært at sige, men både Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi, hvor skyderierne er foregået, efterforsker sagerne for at finde en sammenhæng. For så mange skyderier på så kort tid kan ikke være en tilfældighed.

Lytter man til Københavns Politi kalder politiinspektør Torben Svarrer den nuværende konflikt for "ekstraordinært voldsom", og han er bekymret for udviklingen, fordi situationen er eskalerende. Ifølge politiet er der tale om et opgør mellem den bandegruppering, som er kendt fra Københavns nodvestkvarter NNV og en gruppe mere løsgående kriminelle, som ikke kan defineres som en bande, men mest er kendt for handel med hash.

Der er i dag færre bandemedlemmer end tidligere, men til gengæld er det en hårdere gruppe, som er langt mere voldsparate, og med flere og farligere våben i omløb. I København og over hele landet er der en tendens til, at konflikter hurtigere ender i skyderier og dermed eskalere. Det ses ud over København også i Aarhus og Odense.

Hvor man tidligere skød for at markere territorier i blandt andet boligområder, og vel at mærke mere for at ramme biler eller bygninger og ikke personer, viser de seneste fire skyderier i København, at man går efter at dræbe.

Forleden forklarede Aydin Soei, sociolog og forfatter til flere bøger om udsatte områder og med stort kendskab til det danske bandemiljø, i P1 Morgen på DR, at bandemedlemmer i dag er blevet mere mobile, de befinder sig over et større geografisk territorium, og derfor er det også en mere kompleks opgave for politiet.

Selv om der nu er indført visitationszoner og skærpede strafzoner flere steder i København som følge af skyderierne er det svært at fæstne grupperinger til bestemte områder. Oven i det kommer, at politiet reelt ikke ved præcist, hvem der er i konflikt med hvem.

Det samme gælder i provinsen, hvor personer fra én gruppering pludselig er gået over til en rivaliserende bande, ligesom broderskabsaftalen mellem Hells Angels og Bandidos nu tilsyneladende er opløst. Det betyder nye flydende grænser mellem grupperingerne, hvor også den hollandske rockergruppering Satudarah nu øger sin indflydelse i provinsen. 

Hvor der er et hul eller en mulighed for at markere sig kiler nye grupperinger sig ind, sådan som det ses med netop Satudarah, hvis voldsparathed er i en væsentlig anden og højere klasse end vi hidtil har været vidner til.

Mange spørger, hvorfor grupperinger konstant er i konflikt med hinanden, og netop Yadin Soei kom forleden i P1 Morgen med den forklaring, at uenighederne ofte fortaber sig i tågerne. Mange af bandemedlemmerne - og uanset om det er den aktuelle konflikt i København eller i provinsen - kan ikke en gang selv huske, hvordan den er opstået. 

De ved, de bare ikke kan lide de andre, og at man "bare" er i konflikt med dem, måske efter en forkert ordveksling i nattelivet. Den dybere årsag fortaber sig i glemslen. Konflikterne opstår ifølge sociologen også spontant, fordi det er et ekstremt maskulint miljø, hvor man ikke vender den anden kind til.  Eller sagt på en anden måde, et maskulint miljø med idealer om, at man beskytter broderskabet.

Dertil kommer "byttere", dvs. gengæld for tidligere overfald og opgør, men præcis hvornår noget er gengæld for hvad går så langt tilbage, at det også fortaber sig i glemslen.

Selv om antallet af bandekriminelle er mindre i dag er det mere komplekst end for et årti siden. Flere har misbrugsproblemer, flere kommer fra dysfunktionelle hjem, flere har diagnoser, flere mangler skolegang og eksamensbeviser, og flere er uden erhvervserfaring. 

Når den hollandske rockergruppe Satudarah rykker ind og opsluger kriminelle grupperinger i Danmark handler det også om, at vores lovgivning om forenings- og ytringsfrihed er mere vidtstrakt end i udlandet. Når de bander bliver forbudt i andre lande kan de rykke til Danmark.

I Danmark har vi kun set ét forbud mod en bandegruppering, nemlig Loyal to Familia, som også har forsøgt sig i Aarhus og Odense. Da den blev forbudt efter dom i Højesteret forsøgte man med en lokalafdeling i Sverige. I sommer skrev Ekstra Bladet, at den svenske gangstergruppering Dödspatruljen havde indgået samarbejde med Loyal to Familia.

Netop kriminelle - og måske endda lejemordere - fra Sverige kan meget vel spille en rolle i den seneste tids skyderier og drab i København, også set i lyset af, at en 21-årig svensker er sigtet for ét af de tre drab i den seneste halvanden uge.

Forleden gennemførte fire sjællandske politikredse sammen med svensk politi en større razzia på 25 adresser i hovedstaden og store dele af Sjælland, og ifølge kilder til TV 2 er svenske kriminelle blevet observeret flere gange i København i selskab med danske kriminelle eller bandemedlemmer.

At politiet arbejder ud fra en teori om, at svenske kriminelle er indblandet i skyderierne blev forleden bekræftet på et pressemøde på Københavns Politigård, ligesom der også kan være andre udenlandske kriminelle involveret. Hvilke lande blev dog ikke nævnt.

Med til eskaleringen hører et muligt røveri af et større parti hash på fristaden Christiania. For hash og narko er for mange af grupperingerne også omdrejningspunkt og en vigtig indtægtskilde, og i Pusherstreet på Christiania er hashhandlen kontrolleret af rockere og bander.

Sidste lørdag skulle en større gruppe af maskerede personer med tilknytning til bandegrupperingen NNV ifølge TV 2 have opsøgt en række hashboder, hvor de opførte sig truende over for hashkøbmændene.

Om konflikterne nu er løst, om der er givet et antal "byttere" tilbage, og i hvilket omfang, de seneste fire skyderier med tre dræbte ér kædet sammen, er stadig for tidligt at konkludere.

Trods politiets visitationszoner og skærpede strafzoner i københavnske bydele er det de kriminelle bander, som selv bestemmer, hvor og hvornår de slår til igen.

Bjarke Vestesen er kriminalredaktør på Fyens Stiftstidende, en del af Jysk Fynske medier.

Musik: Få pladestudier kan prale af samme unikke beliggenhed og udsigt som Shangri-La Studio i Malibu, Californien. Mod sydvest ligger Stillehavet som en stor blå lokkemad, og langt de fleste dage om året skinner solen over den palmeindrammede have, hvor nogle af historiens største musikere har slappet af mellem indspilningerne.

Studiet, hvor både Bob Dylan, Neil Young, Eric Clapton, Adele og U2 har indspillet, ejes af Rick Rubin. Han er især kendt for sin rolle som producer for Tom Petty, Red Hot Chili Peppers og Johnny Cash.

Rubin var ankermand på ”American Recordings”, hvor Johnny Cash rundede sit liv og karriere af med fem albummer, hvor han fortolkede en lang række ikoniske sange. Blandt andet Depeche Modes ”Personal Jesus”.

Derfor giver det perfekt mening, at Depeche Modes forsanger, Dave Gahan, sammen med Rich Machin fra producerduoen Soulsavers, har skabt coveralbummet ”Imposter” netop i disse rammer.

Efter en lang Depeche Mode-turné, der blandt andet bragte det britiske band til Tinderbox i Odense i 2018, var Dave Gahan suget tør for energi. Alene tanken om at skrive nye sange var demotiverende.

Men efter en række samtaler med Rich Machin fra Soulsavers, som Dave Gahan har indspillet to albummer med, fik de sporet sig ind på, at de ville kaste sig ud i et cover-projekt. Hvor Rich valgte en række sange, han mente ville lyde fortræffeligt sunget af Gahan, mens Depeche Mode-forsangeren valgte en række sange, som af personlige grunde betyder meget for ham.

Pladens altoverskyggende mesterværk er ”Always On My Mind”, som mange især forbinder med Elvis Presley, selv om det var countrymusikerne John Lee Christopher Jr., Mark James og Wayne Thompson, der skrev sangen, som Brenda Lee indspillede i foråret 1972.

- Vi havde mange tanker om, hvordan ”Always On My Mind” skulle optages og placeres på albummet. De fleste af os kender Elvis’ version, som er fantastisk. For mig betyder sangen noget ganske særligt, siger Dave Gahan.

Både lyrisk, emotionelt og sentimentalt vækker den nogle følelser i ham, der gør den oplagt som afslutning på et album.

- Sangen kunne i teorien sætte punktum for en karriere. Eller afslutningen på en koncert, hvis det skal være mindre dramatisk. For mig udtrykker sangen: ”Tak for alt. Vær venlig at tilgive mig”. Jeg hører også den sarkasme i sangen, jeg altid har fornemmet i Elvis’ stemme. Som performer har jeg altid kunnet identificere mig med sarkasmen. Rich gav mig en enestående mulighed for at synge sangen i en helt nøgen udgave, siger Dave Gahan.

Rich Machin var til at begynde med ikke udpræget begejstret for, at netop denne sang skulle fortolkes. Hans yndlingsversion er Willie Nelsons fra 1982. Men da han først hørte Dave Gahan synge teksten, kunne han mærke hårene på armene rejse sig.

- Willie Nelsons version er blandt mine absolutte yndlingssange, hvilket fik mig til at tøve med at give den et skud. Men jeg kunne mærke Daves passion for sangen, så den var jeg nødt til at omfavne. Da jeg første gang hørte Dave synge sangen, var jeg solgt. Jeg tabte kæben hver eneste dag i studiet, men den dag overgik alt andet. Det var exceptionelt. Han nailede den.

Sangene på albummet fandt nærmest naturstridigt let i hak. Som om det var skæbnebestemt, hvilke sange der skulle med. Og rækkefølgen af dem.

- Sangene havde brug for hinanden, og det viste sig senere, at jeg havde brug for sangene. Når jeg ser tilbage, har sangene ubevidst været med til at give mig svar på, hvor jeg på det tidspunkt i mit liv befandt mig i forhold til musik, familie og venner, siger Dave Gahan.

Blandt de 12 på albummet finder man sangskrivere som Neil Young, Bob Dylan og PJ Harvey, som mange vil kende. Men der er også sange med relativt ukendte sangskrivere og musikere som Gene Clark kendt fra The Byrds, jazzlegenden Eartha Kitt og Rowland S. Howard, der var en del af australske The Birthday Party med Nick Cave.

Ambitionen har ikke været at introducere lytterne til disse fænomenale sangskrivere. Men hvis modtageren får lyst til at udforske deres musik, er det kun en ekstra krølle på albummets hale.

- Hvis nogen går på opdagelse i Gene Clarks eller Eartha Kitts bagkatalog på baggrund af vores sange, er det en kæmpe bonus. Hvis man for eksempel aldrig har hørt Gene Clark, har man lige fået et redskab til at forbedre de næste seks måneder af sit liv, siger Rich Machin og ler.

- For mig har det på intet tidspunkt handlet om, at vi skulle finde sange med populære kunstnere. Det drejede sig mere om at finde nogle sange, som var universelt kendt. Og som betød noget særligt for os. Som vi følte, vi kunne give nyt liv, siger Dave Gahan.

Rich Machin har valgt flere af sangene, fordi han havde en klar mavefornemmelse af, at de passede godt til Dave Gahans stemme.

- Nogle af sangene rammer bare plet i forhold til, hvor Dave befinder sig i livet. Andre sange kunne jeg høre passe til bandet, der var udvalgt til ”Imposter”. Det har egentlig været meget intuitivt og har ikke krævet en større analyse, siger Rich Machin.

Processen minder ham om dengang, man lavede kassettebånd med sine egne spillelister eller favoritsange.

- Det er lidt samme følelse, jeg har haft med dette album. Man er startet med en sang, som har ført den næste med sig og den næste og den næste …

På intet tidspunkt har Dave Gahan tvivlet på Rich Machins dømmekraft. Han har hele tiden haft fornemmelsen af, at de var enige i visionen om dette album og realiseringen af det.

- Jeg kan kun komme i tanke om en enkelt sang eller to, jeg ikke følte mig tilpas i. Jeg prøver altid at visualisere, hvordan det ville være at synge en sang fra scenen foran et publikum. Det afgjorde hurtigt, om en sang skulle indspilles eller skrottes, siger Dave Gahan.

”Imposter” blev indspillet i november 2019. I en verden på dørtærsklen til corona. Det kan man sagtens bruge som afsæt for at lytte til fortolkningerne af Bob Dylans ”Not Dark Yet” fra ”Time Out of Mind”-albummet fra 1997 eller Charlie Chaplins ”Smile” med melodi fra 1934 og tekst fra 1952 med et andet radikalt andet udgangspunkt blot to år senere.

- Er det ikke bare sådan, det er med sange? At de konstant ændrer betydning og kan fortolkes på vidt forskellige måder. En sang som ”Smile” har også enormt forskellige betydninger alt efter, hvilket humør man er i. Den rummer så mange forskellige fortællinger og følelser på trods af de meget få ord og den ukomplicerede melodi. ”Smile” taler et sprog, der påvirker alle, der hører den, siger Dave Gahan.

Han medgiver, at det er svært ikke at tolke ”Smile” ind i eller ud fra en corona-kontekst.

- Hele verden er blevet tvunget til adskillelse, separation og isolation, hvilket er begreber, jeg personligt kender indgående. Når man bliver tvunget til at isolere sig, føles det helt anderledes, end når man selv vælger det. I den kontekst kan musik være med til at ændre ens opfattelse af verden, siger Dave Gahan.

Han kalder de 12 sange for refleksioner af sit liv, som det tager sig ud på grænsen til et nyt årti. Altså 60’erne, som han træder om bord i til maj.

- Jeg kan ikke pege på en enkelt sang fra en tidsperiode og sige, at den indkapsler mit liv. Det, jeg sagde om ”Smile”, gælder egentlig for samtlige sange. De betyder alle meget for mig. Flere af dem har været en del af mit liv i 40 år, og de vil også være hos mig om 20 år. Når de popper op, vil de betyde noget nyt hver gang, siger Dave Gahan.

Depeche Mode-forsangeren håber, at sangene kan sætte fokus på glæden, tvivlen og alle de svære beslutninger, vi alle må foretage gennem livet.

- Vi har alle ting, vi er glade for og stolte af, præcis som der er tidspunkter i vores liv, hvor vi skulle have foretaget nogle andre beslutninger end dem, vi traf. Sangene skaber på en måde et kollektivt billede på livet på godt og ondt, og jeg er sikker på, at disse 12 sange kan få de fleste mennesker til at reflektere over livet, præcis som det er sket for mig, siger Dave Gahan.

Han roser Rich Machins evne til at holde fast i en vision. At tro på den hele vejen fra idé til færdigt produkt.

- Jeg har brug for at føle mig tryg for at præstere. Det gjorde jeg med Rich både i hans rolle som producer og omdrejningspunkt i Soulsavers. Han gav mig troen på, at jeg som sanger kunne nærmest alt, jeg besluttede mig for, siger Dave Gahan og smiler til kollegaen.

Alle sangene er optaget i et hug. Som var der tale om en koncertsituation. Det har krævet omfattende forberedelser fra Dave Gahan. Og de tilknyttede musikere.

- Jeg har ikke bare stillet mig op foran mikrofonen, siger Dave Gahan, mens Rich Machin afbryder:

- Dave er det mest velforberedte menneske, jeg nogensinde har arbejdet sammen med. Uanset om det er i koncert- eller albumsammenhæng. En af de medvirkende musikere på ”Imposter” sagde til mig, at han var nødt til at lægge sig ekstra i selen, fordi han vidste, at Dave ville være ekstremt forberedt. På den måde løftede og inspirerede Daves professionalitet hele holdet, konstaterer Rich Machin.

Dave takker og fortæller, at det ikke altid har været sådan.

- Men når jeg stiller mig bag mikrofonen i dag, vil jeg levere det bedste, jeg har i mig. Nogle gange rammer jeg forbi, men jeg har også haft oplevelsen af at ramme nogle af disse sange så rent, at jeg følte, jeg gav absolut alt, jeg havde i mig. Og forlod studiet bagefter, fordi der ikke var mere at give.

Det er i den kontekst, albummets titel ”Imposter”, altså ”Bedrager” på dansk, bliver interessant.

- I de øjeblikke følte jeg mig ikke som en bedrager. Som en snyder. Fordi de følelser, jeg skildrer, er 100 procent ægte. Jeg blev bekræftet i den antagelse, når jeg så rundt i studiet. Jeg kunne se på de andres ansigter, at det ikke kunne gøres bedre. Det kan kun ske, når man befinder sig i et rum, hvor man tør løbe en risiko foran andre og ikke er bange for at udforske, hvem man er.