Mere end 110 års konservativt styre på Frederiksberg kan være slut efter kommunalvalget. Det har vi allerede hørt mange gange i denne valgkamp, men hvis det slutter, hvad kommer så i stedet? Ja, det vil den røde opposition ikke rigtigt ud med, før stemmerne er talt op.

Det oplagte valg er den socialdemokratiske borgmesterkandidat, Michael Vindfeldt, der som et kuriosum underskriver flere af sine valgplakater med sit navn efterfulgt af et "(H)". Det er kun på Frederiksberg, at møderet for Højesteret, som H'et betyder, kan få indflydelse på, hvor krydset sættes.

Tilsvarende er de borgerlige partier ikke meget for at tale om konstituering efter valget. I kommunen løber rygtet om, at der allerede i en bankboks på borgmesterkontoret ligger en aftale, som er klar til at blive trukket frem, hvis der stadig er blåt flertal. Måske finder vi aldrig ud af det.

Aldrig har Kolding fået så meget omtale ved et kommunalvalg som i år. "Præsidentvalgkamp" bliver opgøret i Kolding kaldt, fordi der er to rutinerede politikere i SF's Villy Søvndal og Venstres Eva Kjer Hansen, der stiller op. De har begge ministererfaring, og nu er de begge klar til at rykke ind i det borgmesterkontor, som Jørn Pedersen (V) frivilligt forlader ved årsskiftet.

Men er det sikkert, at borgmesteren i Kolding fra 1. januar 2022 hedder enten Eva Kjer Hansen eller Villy Søvndal? Langtfra.

Venstre har haft borgmesterposten i de seneste 12 år, men før det var det Socialdemokratiet, der var førstebejler til posten. Samtidig har Eva Kjer Hansen på trods af mange års opstilling i Kolding-kredsen ikke været den store stemmesluger, så det kan bestemt ikke udelukkes, at der byder sig en tredje kandidat til, når stemmerne er talt op.

Det var en noget aparte løsning, byrådspolitikerne i Slagelse Kommune endte med efter seneste kommunalvalg: Socialdemokraten John Dyrby Paulsen skulle være borgmester i to år, og så skulle han træde tilbage og overlade posten til Liberal Alliances Villum Christensen.

Sådan gik det ikke, og nu søger John Dyrby Paulsen genvalg. Om det lykkes, er et af kommunalvalgets største dramaer, fordi klimaet i kommunalbestyrelsen i Slagelse Kommune gennem næsten et årti har været forpestet med hårde beskyldninger på kryds og tværs.

Genvinder borgmester Per Bach Laursen (V) borgmesterposten, eller får en af kommunens to viceborgmestre vippet ham af pinden? SF's Theresa Berg Andersen og Konservatives Signe Nøhr vil i hvert fald gøre deres til, at Per Bach Laursen får sværest muligt ved at samle det nødvendige flertal bag sig.

Vesthimmerland havde indtil 2017 haft en konservativ borgmester i to perioder, og Vesthimmerland Kommune er en af de kommuner, som Det Konservative Folkeparti har endog meget store forventninger til.

Lige nu har kun to lokallister borgmesterposter i landets 98 kommuner. Det er i Gribskov Kommune og så Guldborgsund Kommune. Spørgsmålet er, om Guldborgsundlistens førstemand, borgmester John Brædder, kan fortsætte efter valget.

I 2017 gik DF's finansordfører på Christiansborg, René Christensen, benhårdt efter borgmesterposten, men han måtte se sin gode, private ven, socialdemokraten Bo Abildgaard, konstituere sig med Guldborgsundlisten.

Denne gang forventer ingen, at DF får et godt valg, og Socialdemokratiet har skiftet spidskandidat, så det nu er Simon Hansen, der står øverst hos liste A. Det bør udløse et drama på rådhuset i Nykøbing Falster.

Hvor vil Socialdemokraterne dog gerne have borgmesterposten i Esbjerg! Da Venstre-manden Johnny Søtrup i 1994 vandt borgmesterposten, troede byens socialdemokrater, at han kun havde den til låns, fordi de havde siddet på posten i mere end 30 år. Men sådan skulle det ikke gå.

Og da Søtrup i 2017 trådte tilbage, tog Jesper Frost Rasmussen (V) over. Nu håber Socialdemokratiet, at de landspolitiske tendenser kan slå igennem, når deres borgmesterkandidat, Jakob Lykke, kan få det til at tippe til liste A's fordel.

Skal det lykkes for socialdemokratiske Kasper Ejsing Olesen som den første borgmester at genvinde magten i Kerteminde Kommune?

Kerteminde er notorisk kendt for at have drama til den helt store guldmedalje, når der er kommunalvalg. Ved seneste valg fik De Konservative ikke succes med at overbevise nok til at nå det magiske tal i kommunalbestyrelsen - 13 - og dermed måtte partiet se, at en fremgang fra et til syv mandater ikke kunne bruges til noget.

For daværende borgmester Hans Luunbjerg (V) konstituerede sig i stedet med Socialdemokraterne, der altså fik borgmesterposten, SF og Enhedslisten og tog selv posten som 1. viceborgmester. Det vil De Konservative meget gerne hævne denne gang.

Bornholm er en af topkandidaterne til at blive den kommune, hvor konstitueringen efter valget kommer til at blive et langvarigt rivegilde. Socialdemokratiets Thomas Thors har borgmesterposten nu, men held og lykke med at finde et andet parti, der vil pege på ham denne gang.

S styrtbløder i de lokale meningsmålinger - det er den eneste kommune, hvor DF har fået hældt fornuftigt brændstof i tanken på fiskekutteren, mens Enhedslisten og partiets spidskandidat, Morten Riis, står uhørt stærkt.

Venskaberne - og ikke mindst fjendskaberne - på tværs af partier modstrider al almindelig logik - eksempelvis har DF og Enhedslisten det godt med hinanden, mens DF og V ligger i krig. Det eneste, alle tilsyneladende er enige om, er, at S skal ned med nakken.

Bornholmerkrudtet er tørt, og alle render rundt med en pakke tændstikker.

Tønder er en venstrekommune. Bliver man spidskandidat for Venstre i kommunen, bliver man borgmester. Sådan var det i hvert fald til og med sidste valg.

Hvem kan så smadre det billede? Det kan Venstre selv, og det har Venstre gjort. Sjældent har man set et parti sparke sine mudrede gummistøvler ind i egen succes-kage, som her.

Venstrefolkene skubbede deres borgmester, Henrik Frandsen, ned fra toppen af listen til dette valg. Han blev edderspændt rasende, dannede en lokalliste og tog halvdelen af partiet med sig, så nu kommer Venstre til at sprede venstrestemmerne i kommunen på to udgaver af Venstre, der har større foragt for hinanden, end de har for københavnere.

Resultat: nye muligheder for alle andre end Venstre.

Nyborg er en klassisk kommune. Det er kun de to store kommunepartier, S og V, der spiller en egentlig rolle. Venstre-borgmesteren Kenneth Muhs kom til i 2013 ved at lave et af de rigtigt beskidte spil i konstitueringen: Han lokkede en socialdemokrat over til V ved at tilbyde mere indflydelse og bedre ben end den siddende S-borgmester, Erik Christensen.

Det gav fire år med et byråd, hvor bitterheden drev ned ad væggene, hvilket Muhs profiterede på ved at få absolut flertal ved sidste valg, da Erik Christensen siden var blevet folketingsmedlem og havde overladt kommunen til en ret ukendt spidskandidat.

Nu har S fundet sig en kandidat af en ny kaliber i Sonja Marie Jensen, der var blandt de allerførste til at starte en MeToo-debat i Danmark. Der er tale om reelt præsidentvalg på lokalt plan, hvilket ikke mange uden for Fyn har fået øje på.

I Parisaftalen fra 2015 skrev knap 200 lande under på målet om at begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt 2 grader celsius over niveauet før industrialiseringen. Og allerhelst holde stigningen under 1,5 grader.

I aftaleteksten fra Glasgow anmodes landene om at ”genbesøge” og ”styrke” deres klimamål for 2030, så der er større chance for, at målsætningen fra mødet i Paris rent faktisk kan nås.

- Jeg mener, at vi i dag kan sige med troværdighed, at vi har holdt 1,5 grader inden for rækkevidde. Men pulsen er svag, og den vil kun overleve, hvis vi holder vores løfter og omsætter forpligtelser til hurtig handling, sagde formanden for COP26-mødet, Storbritanniens Alok Sharma, lørdag.

Landene skal vende tilbage med opdaterede og mere ambitiøse klimamål inden 2022, for hvis temperaturstigningen skal begrænses til 1,5 grader, skal den globale CO2-udledning reduceres med 45 procent inden 2030, når man sammenligner med niveauet i 2010.

Og i 2050 skal CO2-udledningen gå i nul sammenlignet med 2010.

Landene opfordres til at sætte skub i arbejdet med at ”nedfase” kulkraft og statsstøttede projekter med fossile brændsler som netop kul, olie og gas.

Det er første gang, at netop fossile energikilder nævnes eksplicit i et aftaledokument fra FN´s klimakonferencer, men sætningen kunne godt have været endnu mere markant.

For faktisk stod der i udkast til dokumentet i dagene op til lørdag aftens endelige aftale, at landene skulle søge at ”udfase” afbrændingen af kul.

Men i 11. time lykkedes det altså for blandt andre Indien og Kina at moderere sproget i teksten fra ”udfase” til ”nedfase”.

Den indiske klima- og miljøminister, Bhupender Yadav, understregede, at de fossile energikilder har ført til rigdom og høje levestandarder i nogle dele af verden, mens andre lande - som Indien - fortsat kæmper med at løfte store dele af befolkningen ud af fattigdom og spurgte retorisk:

- Hvordan kan nogen forvente, at udviklingslande lover at udfase kul og støtte til fossile energikilder?

Et af de helt store stridspunkter ved mødet i Glasgow har været udviklingslandenes ønske om, at de rige lande tilfører ulandene midler, så de har råd til at være med i den grønne omstilling - og samtidig ønsker ulandene at blive kompenseret for ”tab og skader” forårsaget af klimaforandringerne.

Aftaleteksten understreger behovet for at finde finansiering, der kan hjælpe verdens udviklingslande med at etablere ”grønne økonomier”.

Men det noteres også, med ”dyb ærgrelse”, at målet om at skaffe 100 milliarder dollar om året til udviklingslandene i perioden mellem 2020 og 2025 endnu ikke er nået. Man mangler stadig at finde en femtedel af beløbet.

Men spørgsmålet om kompensation for ”tab og skader” står stadig ubesvaret - aftaleteksten nøjes med at understrege behovet. Det forventes dog at blive ét af de største temaer, når FN-landene igen sætter sig til bords ved den næste udgave af klimamødet, COP27, i Egypten i 2022.

Kilder: FN’s klimasekretariat, UNFCCC, Ritzau og The Washington Post