Forurening: Hvert år siden 2016 har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse gennem omfattende undersøgelser fulgt med i, hvordan Forsvarets forureninger fra brandskum på flyvestationerne har bredt sig til åer, bække, grundvand og naturen. Alligevel har styrelsen gennem årene intet gjort for at stoppe forureningernes spredning.

Det kan Avisen Danmark og Radio4 nu fortælle på baggrund af en række aktindsigter søgt i fællesskab.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har tidligere vurderet, at PFAS-forureningerne fra brandøvelsespladserne på flyvestationerne kan sprede sig flere kilometer. Styrelsen har i 2019 også vurderet, at der er mulighed for, at styrelsen kan få påbud af miljømyndigheder, fordi "der er konstateret PFAS indhold i grundvandet, der langt overskrider grænseværdien".

Men selv om styrelsen i 2019 på grund af risikoen for påbud og erstatningssager fra borgere anbefalede sig selv at begynde at oprense forureningerne, er der ikke sket noget siden.

Forsvarets manglende indgriben møder nu kritik fra flere eksperter.

- Det er uansvarligt. Det er nærmest som en tikkende bombe. Det her bliver ved, og jo længere Forsvaret venter med at gribe ind, desto mere spreder forureningen sig, og desto sværere bliver det at få fjernet den forurening, det hele kommer fra, siger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet.

Lektor i miljøkemi på Københavns Universitet Bjarne W. Strobel har læst en rapport, som Radio4 og Avisen Danmark har fået aktindsigt i, om forureningen ved Flyvestation Skrydstrup. Han vurderer, at det havde været oplagt at gøre noget ved forureningen allerede tilbage i 2016.

- Det var tydeligt allerede i 2016, at der var et problem. Så dengang havde man jo al den viden, man skal have for at gå i gang, siger han.

På landets tre nuværende flyvestationer - i Aalborg, Karup og Skrydstrup - er der målt PFAS i værdier, der ligger mellem 100 og 1000 gange over grænseværdien for grundvand.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse vurderer selv, at forureningen ved Flyvestation Skrydstrup over en årrække kan komme til at true drikkevandet. Den vurdering er Bjarne W. Strobel enig i.

- Forureningen vil jo brede sig til et større og større areal af grundvandsmagasinet og derved gøre det ubrugeligt. Det er jo det, der er problemet, siger han.

Christian Nyrop Albers, seniorforsker i Miljøgeokemi, vil ikke udtale sig om bestemte lokaliteter, men siger:

- Hvis man vurderer, at der er en risiko for en vandforsyning, så skal man da gøre noget, så snart man er klar over det.

Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse forklarer sin manglende indgriben i en skriftlig kommentar til Radio4 og Avisen Danmark. Styrelsen skriver blandt andet:

"Når der ikke fra Ejendomsstyrelsens side er foretaget afværgeforanstaltninger, skyldes det et ressourceperspektiv samt en vurdering af effekten af de kendte metoder".

Samtidig skriver styrelsen, at den har haft ingeniørfirmaet Niras til at vurdere mulighederne for oprensning. Niras konkluderede blandt andet, at der findes en lang række metoder, ”der alene eller i kombination kan reducere indholdet af PFAS med 90-99 procent”. Niras skriver dog også, at der er meget få eksempler, hvor der i praksis renses ned til PFOS-niveauer på under 0,65 ng/l - den daværende grænseværdi.

Professor Philippe Grandjean forstår ikke, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bruger effekten som et argument for ikke at gribe ind.

- Det lyder som om, Forsvaret siger, at da vi alligevel ikke kan komme under 0,65, så gør vi ingenting. Det er jo simpelthen hul i hovedet, siger han.

Heller ikke forklaringen om, at det er dyrt at rense op, bør være en undskyldning for ikke at bremse forureningerne, vurderer han.

- Pointen er, at selvfølgelig koster det penge, men jo længere Forsvaret venter, jo mere vil PFOS spredes ud i omgivelserne. Det er kostbart at gennemføre oprensning, men på den anden side, er der også et hensyn til grundvand og fremtidens anvendelse af naturressourcer i områderne. Det skal vurderes ud fra et samlet perspektiv og ikke bare forsvarets eget budget, siger han.

Professor Philippe Grandjean vurderer, at Forsvarets Ejendomsstyrelse bør begynde at bremse og oprense forureningerne ved sine flyvestationer med det samme.

- Det handler om, at Forsvaret siger "det er vores ansvar, nu må vi gøre noget ved det". Det skal ske hurtigst muligt. Det her breder sig, og det vil det blive ved med i årtier, siger han.

Bjarne W. Strobel vurderer på baggrund af 2019-rapporten og oversigter over spredningen af forureningen ved Flyvestation Skrydstrup tilbage til 2016 også, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bør gribe ind over for forureningen ved Flyvestation Skrydstrup.

- Det er nogle høje koncentrationer fra kilden, så det vil være problematiske koncentrationer i et meget stort område, hvis ikke vi prøver at begrænse eller inddæmme det, siger han.

Forsvarsministeriet siger i et skriftligt svar, at ”der er med 'Forsvarsministeriets Grønne Handleplan 2021-2025' afsat midler til et pilotprojekt til test af afværgemetoder over for PFOS".

KV21: Tag landets 2432 lokalpolitikere, vrid dem igennem en statistikmaskine og find gennemsnittet: Resultatet hedder Per Albertsen, og han er en virkelig person fra Holstebro Kommune. Født i 1966, gift, genopstillende socialdemokrat, socialrådgiver og af dansk oprindelse - i sociodemografiske variabler er han den type, der findes flest af i landets byråd.

Faktisk er der så mange Per’er i lokalpolitik, at kvinder, minoritetsdanskere, unge under 29 år og ældre over 70 år er underrepræsenterede.

- Det var da utrolig uhyggeligt, siger Per Albertsen og griner, da Avisen Danmark præsenterer resultatet for ham.

Vi fanger ham over telefonen, mens han sidder med fødderne i poolkanten og kaffen i hånden på efterårsferie med familien i Alanya, Tyrkiet.

- Det lyder ikke specielt flatterende at være “gennemsnitlig”, og det synes jeg heller ikke, at jeg er. Jeg var murer, indtil en arbejdsskade tvang mig til at uddanne mig til socialrådgiver, siger Per og fortsætter:

- Hvis jeg fortsat var murer, var jeg langt fra gennemsnittet. Og selve mødet med det offentlige system i forbindelse med min arbejdsskade, indignationen over at det tog mere end to år at få hjælp, har drevet mig ind i kommunalpolitik. På den måde er jeg nok heller ikke så typisk.

Per tager fejl.

Ifølge Ulrik Kjær, manden som har hjulpet Avisen Danmark med at finde frem til Per Albertsen, er historien klassisk. Kjær forklarer, at det netop er på grund af “møder med kommunen”, at mange bliver lokalpolitisk aktive.

- Per har børn i folkeskolen - og måske også forældre, som har brug for ældrepleje. Han eksponeres for, hvad en kommune render rundt og laver, siger Ulrik Kjær, som forsker i kommunalpolitik på Syddansk Universitet.

- Det er derfor, at Pers type er overrepræsenteret.

Og det handler om netop over-repræsentation. 55-årige mænd er ikke er gennemsnitlige i byrådene, fordi der er nogenlunde samme antal, som er ældre, og cirka lige så mange, som er yngre. Der er bare rigtig mange 55-årige mænd.

- Gennemsnittet ser ikke skævt ud, fordi der er så mange lokalpolitikere mellem 40 og 60 år. Men den typiske kommunalpolitiker ligner simpelthen ikke den typiske vælger, forklarer Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

For eksempel udgør ældre over 70 år 15 procent af befolkningen, men kun 2,7 procent af pladserne i landets byråd. De danskere, som står uden for arbejdsmarkedet, er nærmest fuldstændig fraværende på stemmesedlerne til kommunalvalg. Og i 2017 var det kun en tredjedel af valgplakaterne i byernes lygtepæle, som havde kvindelige ansigter - resten var mænd.

Er det et problem, at unge og ældre, kvinder og indvandrere, arbejdsløse og ordblinde er skævt repræsenteret i dansk kommunalpolitik? Roger Buch stiller sig selv spørgsmålet og svarer diplomatisk:

- Det er et politisk spørgsmål. Men vi kan konstatere, at der er skævheder. Og skævhederne er relevante, for ens syn på byudvikling, almennyttige boliger og kollektiv trafik er unægteligt præget af ens position i livet og samfundet.

Det samme siger Ulrik Kjær, kommunalforskeren fra Syddansk Universitet.

- Der er et mismatch mellem forestillingen om, at vi lever i et kønslige samfund, og virkeligheden, hvor en overvægt af de folkevalgte er mænd.

Kjær kommer i tanker om Per Albertsen fra Holstebro Kommune og udbryder et stort “men”:

- Det er vigtigt at understrege, at der ikke er noget i vejen med Pers type. Per er ikke en uønskelig profil.

- Måske boner Per’erne også ud ved, at de har en gedigen interesse i, at kommunen skal være et godt sted at bo. I så fald er det jo ikke en skidt overrepræsentation.

Tilbage i Alanya sidder Per Albertsen en smule overrumplet tilbage. Stadig usikker på, hvad han skal mene om den tvivlsomme ære som “den typiske kommunalpolitiker”.

- Jeg synes, vi bør have langt flere kvinder, unge og ældre i kommunalpolitik. Jeg ville da ønske, at den mest gennemsnitlige ikke var mig, men en 40-årig kvinde fra det private erhvervsliv.

Corona: Der er i skrivende stund 126 personer i Danmark, der er indlagt med coronavirus. Af dem er 71 færdigvaccinerede - altså lidt mere end halvdelen. Kun 45 af de indlagte over 12 år er ikke vaccinerede.

Umiddelbart kan tallene lyde besynderligt, hvis det virkelig passer, at vaccinerne virker, som nationale og internationale lægemiddelstyrelser mener. Men faktisk giver tallene rigtig god mening. Det forklarer Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi på Københavns Universitet.

- Det er klart, at hvis du har en befolkning, som hovedsageligt er vaccineret, og hvor vaccinen ikke dækker 100 procent, som man hele tiden har vidst, at det har været tilfældet med coronavaccinerne, så vil tallene begynde at udligne sig, når vi også kigger på indlæggelserne. De tal skal man fortolke med omhu, siger han.

Forklaringen er altså ganske enkel. Så længe der ikke er fuldkommen dækning med vaccinen, vil der være flere syge - og indlagte - som er vaccineret, jo større andelen af vaccinerede er.

Da vi herhjemme har en høj vaccinetilslutning, hvor tre ud af fire af indbyggerne i Danmark er vaccineret, er der altså tale om en markant større andel af befolkningen end den gruppe, der ikke er vaccineret, udgør. Og derfor er en større andel af de indlagte også vaccinerede.

- Hvis 100 procent var vaccineret, ville 100 procent af de indlagte også være vaccinerede. Blandt de mest udsatte grupper er vi oppe på næsten 95 procent, der er vaccineret, siger Lone Simonsen, professor i epidemiologi på Roskilde Universitet.

Mandag lancerede Statens Serum Institut endnu et dashboard, som viser fordelingen af både bekræftede smittetilfælde og indlagte med coronavirus blandt henholdsvis færdigvaccinerede, ikke vaccinerede og personer, som er påbegyndt vaccine.

Her kan man se, at det ikke bare er kold luft, når eksperterne påstår, at vaccinerne virker. Udover antallet af smittetilfælde og indlagte vises forskellene nemlig i incidens, hvilket vil sige antal per 100.000 personer i hver af grupperne.

Tallene viser, at der er 47 uvaccinerede smittede per 100.000 uvaccinerede. Blandt færdigvaccinerede er kun 13,2 bekræftet smittet per 100.000.

Ser man på indlæggelsestallene, er billedet det samme. For uvaccinerede er incidensen 6,8 - for færdigvaccinerede er kun 1,6 per 100.000 indlagt med coronavirus.

Tallene taler altså deres tydelige sprog, mener Allan Randrup Thomsen.

Han pointerer desuden, at beskeden fra lægerne, der arbejder med patienter, som er smittet med coronavirus, tegner et tydeligt billede af situationen: Generelt er de vaccinerede patienter ikke så alvorligt syge, og samtidig er de indlagt i kortere tid.

- Hvis man hører, hvad overlægerne på de pågældende afdelinger siger, så er der for de vaccineredes vedkommende tale om patienter, der overvejende ikke er så alvorligt syge, som de var tidligere i epidemien, da vaccinerne ikke var fuldt udrullede endnu.

- Vi skal ikke lade os narre af antallet af vaccinerede indlagte og tro, at vaccinerne ikke virker, siger han.

Lyt til podcasten her: