Drikkevand: Der er pesticidrester i 63 procent af landets aktive drikkevandsboringer. Det er den højest målte koncentration nogensinde. I 14 procent af de målte tilfælde er grænseværdien overskredet.

Det viser et udtræk fra GEUS, den statslige database over vandprøver fra hele landet, som Danmarks Naturfredningsforening har fået lavet.

Men på trods af stigningerne og på trods af, at der i forståelsespapiret for regeringsdannelsen i 2019 stod, at der skulle udarbejdes en handlingsplan for drikkevandet, lader planen vente på sig. Planen vil først blive udarbejdet, når resultaterne af en igangværende kortlægning af udfordringerne for drikkevandet er færdig, oplyser Miljøminister Lea Wermelin (S) i et skriftligt svar til avisen.

Dog bekymrer det stigende antal pesticidrester miljøministeren:

- Jeg finder det bekymrende, at vi finder nye stoffer og rester af sprøjtemidler i vores grundvand. Det viser et tydeligt behov for at styrke kontrollen og beskyttelsen af vores drikkevand. Det er også derfor, vi tester grundvandet for markant flere stoffer, end man nogensinde har gjort før, og jeg har sat gang i en kortlægning af udfordringer for vores grundvand, siger Lea Wermelin i det skriftlige svar.

I dette efterår skal der forhandles en ny pesticidstrategi, og her oplyser Lea Wermelin, at der vil blive taget højde for drikkevandet.

Ordene pesticider og drikkevand er hørt i samme sætning før, for det er ikke nyt, at der er pesticidrester i drikkevandsboringer. Men årsagen til, at mængden slår rekord, handler om, at vi først de senere år er begyndt at kigge bredere efter pesticider.

Anders Risbjerg Johnsen, der er seniorforsker hos GEUS, udtalte til Avisen Danmark i juli:

- Antallet af påvirkede boringer er steget kraftigt, men det skyldes ikke, at grundvandet er mere forurenet end tidligere. Det skyldes, at der er nogle stoffer, som vi ikke tidligere har målt efter. I sidste ende betyder det, at vi har fået en større erkendelse af, at grundvandet ikke er så rent, som vi har troet.

Det er altså overblikket, der mangler. Flere og flere stoffer dukker samtidig op hist og her, heriblandt også stoffer som formodentligt er langt farligere end pesticidrester fra maling og landbrug. PFOS er det seneste skrækeksempel, som måske kan finde vej til drikkevandsboringer.

Sammenfaldet af flere stoffer, rekordmange pesticidrester og en handlingsplan, der lader vente på sig, har fået SF's miljøordfører, Carl Valentin, til at miste tålmodigheden.

- Det er virkelig sløjt, at regeringen ikke har en plan endnu, som vi så sent som i sidste uge havde et møde om. Vi deler ambitionerne om at gøre en hel masse og tage drikkevandet alvorligt, men derfra er det ekstremt ukonkret, og det kan jeg ikke bruge til noget, siger Carl Valentin.

SF-ordføreren fremhæver, at partiet fortsat lægger energi i emnet forud for finanslovsforhandlingerne sidst på året.

- Der kan de ikke slippe afsted med tomme ord, siger han.

Hos Venstre er miljøordfører Jacob Jensen også træt af nølen.

- Vi har et ansvar fra politisk side for at beskytte vores grundvand og drikkevand. Derfor bekymrer det mig, at grænseværdien for pesticidrester endnu engang har været overskredet i alt for mange tilfælde. Det vil jeg tage med videre til ministeren, da der tydeligt er behov for handling, hvorfor jeg ser frem til, at ministeren snart kommer med sit udspil, siger Jacob Jensen.

Samme kritik kommer fra Mona Juul, der er miljøordfører for Det Konservative Folkeparti.

- Tallene understreger gang på gang, at det går den forkerte vej. Jeg havde set frem til, at regeringen ville tage dette op og lave en samlet plan, som det fremgik af deres forståelsespapir. At dette ikke er sket, er både ærgerligt og stærkt kritisabelt, siger Mona Juul.

Der er én rigtig god grund til, at forhandlingerne om klimareduktioner på landbrugsområdet død og pine skulle være færdige senest mandag aften:

Forhandlingerne var nemlig en vigtig brik i det, Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen kalder regeringens medieplan, og som han og resten af blå blok nødtvunget har accepteret som en præmis i det politiske arbejde.

Uden en lukket aftale havde det været temmelig vanskeligt for statsminister Mette Frederiksen at holde den åbningstale, hun holdt tirsdag middag i Folketinget.

Mette Frederiksen stod på talerstolen og beskrev et billede, hun ser for sit indre - ikke det billede hun rent faktisk havde foran sig.

Her så hun nemlig en sal fuld af nyklippede politikere, der havde gjort sig umage med deres påklædning i dagens anledning - selv Radikales Stinus Lindgreen havde slips på (var dog ikke blevet klippet). Salen var rammet ind af et gigantisk, orange blomsterarrangement med gladiolus, gerbera og liljer lige foran Mette Frederiksen og tre socialdemokratiske koryfæer på første række oppe på tilhørerpladserne - Helle Degn, Jytte Andersen og Ritt Bjerregaard.

Mette Frederiksen måler sig gerne op mod tidligere statsministre som Viggo Kampmann, H.C. Hansen og Anker Jørgensen, men her, lige foran hende og i live sad tre kvinder, som i den grad har banet vejen for Mette Frederiksen.

Men statsministeren så ind i fremtiden, ikke fortiden og malede et lyrisk, knækprosaistisk billede af et Danmark, hvor der er plads til sortspætter, vilde orkideer, højmoser og heder, hvor "det kribler og krabler og blomstrer og gror". Hvor danskerne elsker deres elbiler og den frie tilværelse, det giver dem, mens de spiser grøntsager trukket lige op af jorden, så familielivet omkring middagsbordet kan leves klimakorrekt.

Man måtte forstå, at vejen til det scenario er udstukket nu - ikke mindst med mandagens landbrugsaftale, selv om der selvfølgelig er mere arbejde, der skal gøres, bevares.

Det egentlige, det vigtigste arbejde nu er dog at sørge for, at resten af verden bliver lige så god som Danmark.

At de andre lande til det kommende klimatopmøde Cop 26 i Glasgow i november også indser, at det skal være slut med olie, gas og kul. At Sydkorea tager ved lære af Danmark. At Indien gør det, når Mette Frederiksen rejser derud på fredag. At resten af EU hæver ambitionerne til Danmarks niveau. Osv.

Det er diplomati og snak og let af fyre af, fordi regeringen, statsministeren og Socialdemokratiet aldrig kan blive holdt ansvarlig for, om det så også rykker noget. Det betyder ikke, at det ikke er vigtigt og muligvis også rigtigt, men det havde i hvert fald stået i et noget andet lys, hvis Mette Frederiksen kunne blive angrebet for at lege "nu redder vi verden", når hun ikke engang kunne få styr på sin egen butik og skabe en klimaaftale herhjemme.

Mon ikke det lige kostede regeringen en halv eller en hel milliard mandag at få den historisk brede landbrugsklimaaftale igennem i sidste øjeblik?

Der var også andet i åbningstalen, som skal sætte tonen for det politiske arbejde resten af året - i hvert fald indtil bomberne kommer flyvende fra uforudsigelige steder.

To væsentlige punkter ud over klimaet:

Danmark i sammenhæng. Indtil nu har i hvert fald det kommunikationsmæssige fokus fra regeringen været på provinsen og Danmark uden for de store byer. Men så er der jo også lige et kommunalvalg om lidt, hvor Socialdemokratiet nok kan være nogenlunde sikker på at bevare magten i København, Aarhus, Odense og Aalborg og også har en god chance for at nappe Esbjerg, men man skal jo også passe på med at tage det for givet.

Kursen er nu justeret, så et land i sammenhæng også betyder, at almindelige mennesker kan købe en bolig i København.

Væk med uddannelsessnobberi. Her bliver klima faktisk faktisk brugt som rammefortælling. Vi skal ikke have flere faglærte arbejdere, fordi faglærte arbejdere er mere tilbøjelige til at stemme socialdemokratisk end akademikere. Vi skal have det, fordi den grønne omstilling tilsiger det.

Så unge skal ikke bare bevidstløst vælge det almene gymnasium, fordi det minder mest om den folkeskole, de kender så godt. De skal allerede fra niende tage et bevidst valg ind i en fremtid, der er grøn og teknologisk og lære at producere det, som den grønne omstilling har brug for.

Metals formand Claus Jensen siger det på en mere bramfri og mindre knækprosaistisk facon end statsministeren: Grøn omstilling handler ikke om klima, men om produktion.

Produktion tjener man penge på, og penge kan Metals medlemmer bruge på at købe sig en lækker, afgiftsbillig elbil. Særligt hvis man kan eksportere den produktion til Indien, Sydkorea, Brasilien. Osv.

Landbrug:  Mandag aften kunne anspændte skuldre endelig sænke sig rundt omkring på de danske landbrug. Det er meldingen fra to landmænd, som Avisen Danmark har talt med, efter alle Folketingets partier - Alternativet undtaget - indgik en klimaaftale for erhvervet.

- Det har nærmest været et års tid, hvor jeg ikke har vidst, om jeg var købt eller solgt i morgen. Jeg har kun haft min gård i fem år og skulle meget gerne være her i morgen, men jeg ved jo også, at tiderne skifter, så jeg er lettet over, at det ser ud til, at aftalen baner vejen for en fremtid i Danmark, siger 33-årige Johan Bebe, der driver en mælkegård ved Ringe på Fyn med 144 køer.

Samme melding kommer fra 40-årige Martin Mogensen fra Gedved på Horsens-egnen. Han driver sammen med to andre ejere landbrugsvirksomheden Go-Gris med 30.000 slagtesvin.

- Jeg hæfter mig ved, vi har fået en bred aftale, der gør, at vi er sikre på, hvor vi skal løbe hen det næste lange stykke tid. Vi får noget stabilitet, hvor vi ved, hvad vi skal rette os efter, og det ikke bliver lavet om ved et regeringsskifte, siger Martin Mogensen.

Udover at en grøn aftale for dansk landbrug har været længe undervejs, har processen båret præg af mange forskellige retninger og meldinger.

Oprindeligt skulle regeringen i januar spille ud med en plan, der kunne få det klimabelastende erhverv på klimakur. Men i stedet overraskede landbrugsminister Rasmus Prehn (S), da han kasserede skitserne og inviterede alle til dialog om en aftale.

- Det er svært at forholde sig til alle tal og målsætninger, for de har været mange, men det er godt, der endelig er en aftale på plads, og at alle partier er med, for det giver os et sikkert grundlag, vi kan regne med, siger Johan Bebe.

Det springende punkt for at få lukket aftalen inden Folketingets åbning har været finansieringen af den grønne omstilling. Men mandag bukkede regeringen og finansminister Nicolai Wammen(S) under for presset fra blå blok om ekstra penge og skød 3,8 milliarder kroner efter landmændene. Til gengæld gik blå blok med til, at CO2-målene for erhvervet blev bindende.

- Jeg mener, det er en samfundsopgave at få så gammelt et erhverv omstillet. Vi skal alle have fødevarer, så det er afgørende, at der kommer penge med. Men jeg synes, det er svært at gennemskue, hvor mange af pengene der går til grønne investeringer, hvor meget vi selv skal betale, og hvad vi skal betale for, siger Johan Bebe.

Det er Martin Mogensen enig i:

- 3,8 milliarder lyder jo flot, men de kan også hurtigt få ben at gå på, hvis de skal gå til at kompensere for at tage 100.000 hektar landbrugsjorde ud. Vi vidste jo godt, der ville komme bindende klimamål før eller siden, men det er uklart, hvad den enkelte landmand skal gøre for at reducere sit klimaaftryk. Jeg glæder mig til, der kommer nogle klare værktøjer, vi kan arbejde med, og som passer den enkelte bedrift.

Udover at have fået sikret sin egen fremtid, glæder Johan Bebe sig også over effekterne på landet generelt.

- Jeg brødføder jo også forskellige følgeerhverv som håndværkere og mejerier. Det er også vigtigt, at der er et grundlag for dem i det her. Ude på landet er der et landbrugssamfund, som er afhængigt af arbejdspladser, og landbruget er altså stadig en stor del af udkantsdanmark, siger Johan Bebe.

Den melding er helt i tråd med holdningen i Landdistrikternes Fællesråd.

- Finansieringen betyder, at man tør og kan investere i udvikling af anlæg og produktionsmetoder, og dermed at mange og nye typer af arbejdspladser dukker op for at skabe teknologiske løsninger. Og i sidste ende er arbejdspladser en af de allerstørste forudsætninger for bosætning rundt i landet, siger rådets formand Steffen Damsgaard.

Kvælstofmålene er noget andet, som har fået røde og blå partier til at tordne sammen. Altså hvordan det sikres, at overskydende kvælstof fra landbrugets gødning ikke ender i vandmiljøet til skade for biodiversitet, natur og dyreliv.

Hidtil er landmændene blevet reguleret overvejende individuelt med eksempelvis efterafgrøder eller træk i gødningskvoten. Erhvervet og blå blok har plæderet for, at såkaldte kollektive virkemidler i stedet har skullet forhindre kvælstoffets vej til vandmiljøet.

- Vi kommer ikke uden om, at det kræver kvælstof at lave et kilo mel. Planter kan ikke vokse op og blive til noget ud af den blå luft, og vi lever jo af det, vi høster, siger Johan Bebe.

Især Martin Mogensen er tilfreds med, at den nye aftale peger i en retning med mere frivillighed og flere kollektive virkemidler i forhold til at opsamle kvælstof.  Han har nemlig haft krav om 30 procent efterafgrøder på sine marker. Kravet har gjort det svært at få markplanen til at gå op.

- Det er virkelig positivt, at kvælstofmålene ikke bindes op på enkelte bedrifter. Vi skal ikke blive ved med efterafgrøder, når der findes andre løsninger.

Derfor er han også glad for, at der kommer andre øjne på den danske måde at opgøre spørgsmålet på. Regeringen er nemlig gået med på Venstres betingelse om en second opinion på kvælstofopgørelserne.

- Vi har ingen interesse i, at der ryger kvælstof i vores vandløb eller andre steder for den sags skyld. Vores kvælstoftab er i mine øjne lavet meget på beregninger og følelser fremfor målinger og fakta, så det er super positivt, at flere skal se på, om vi gør det rigtigt herhjemme eller ej, siger Martin Mogensen.

Antallet af aktiehandler blev fra 2019 til 2020 næsten fordoblet herhjemme under coronanedlukningen.

Jeg har ladet mig fortælle, at mange af dem, der ikke har kunnet oddse på fodboldkampe, tage på kasino eller trække i den enarmede tyveknægt, i stedet har oprettet en portefølje og meldt sig på banen med penge i aktiemarkedet.

Hvorfor har de det? Jeg er temmelig sikker på, at de formentlig kan nikke genkendende til min overskrift. Og jeg kan også helt klart selv se ligheder mellem den følelse, jeg får, når jeg går på kasino, og når jeg sidder med min portefølje med enkeltaktier og overvejer, hvad jeg skal købe og sælge.

MEN, hvor meget "gambling", man ønsker at lave med sine investeringer, er helt op til den enkelte investor.

For mit eget vedkommende har jeg indrettet mine investeringer således, at jeg har et relativt sikkert fundament, og så har jeg en del, som er øremærket til en større risiko og gambling. For jeg elsker at gamble. Jeg er en aktietøjte, som vi kalder det i mit radioprogram ”Overskud” på Radio4.

Følelsen af at have udvalgt en aktie, følge den nøje, købe den og se den stige i værdi i min portefølje, er ganske enkelt magisk og kan let sidestilles med at ramme 21 på rouletten, som er det tal, jeg altid spiller. Det er klart, at hvor de store gevinster kan hentes, lurer det store tab også rundt om hjørnet.

Men risikoen for tab øger jo også gevinstens glæde, og det er vel egentlig det følelsesmæssige indbegreb af gambling. Det er drømmen om den store gevinst ’Tænk hvis jeg vandt’… Den har alle jo gemt et eller andet sted indeni.

Jeg synes ikke, at der er noget galt i at gamble med sine egne penge, og man kan sagtens være en fornuftig gambler. Det vigtige er selvfølgelig, at vi ikke gambler med mere, end vi kan tåle at miste. Om jeg så bruger mine gamblingpenge på tombolaen i Tivoli, bamsemaskinen i Dinos Legeland, kasinoet eller på mine aktier, det er jo så mit eget frie valg.

Det handler selvfølgelig om at finde sin egen vej igennem investeringsverdenen, få lavet sin egen investeringsprofil og ikke mindst finde ud af, hvor risikovillig, man er som individ. Jeg har ladet mig fortælle, at hvis du er typen, der i ny og næ smutter over for rødt på gåben, er du også mere risikovillig.

Jeg har afprøvet tesen på mange, og jeg tror faktisk på at den holder. Der er ingen tvivl om at enkeltaktier, shorting og gearing er mere i den risikobetonede ende af skalaen inden for investering og her kan nærmest alle blive enige om, at det er at gamble. Jeg gør mig slet ikke i hverken gearing eller shorting. Og så alligevel.

Jeg har investeret i en fond, som er baseret på gearing. Men jeg har ikke selv den fornødne viden, som skal til, for at springe ud i det på egen hånd, og medmindre jeg lige pludselig får 30 timer i døgnet, så vil det forblive sådan.

Det er alligevel – aktietøjte eller ej – for risikabelt for mig. Selv hvis du vælger de mere sikre foreninger, ETF’ere, fonde eller indekser uden gearing, hvor risikoen for at tabe din investering er mindre, er den fortsat til stede. Du vil aldrig kunne tjene penge på investeringer uden en form for risiko for, at du mister dem – så det er vel gambling?

Jeg har altid selv haft det sådan, at jeg ikke har brug for at vinde den helt store gevinst på mange millioner, men bare en enkelt eller to, så jeg kunne få opfyldt nogle drømme. Dele lidt ud til familie og venner, tage på en vidunderlig rejse og holde en kæmpe fest, men stadig holde fast i en helt almindelig hverdag, hvor det betyder noget at arbejde og tjene penge. For det er en fantastisk følelse at tjene penge. At yde et stykke arbejde og få løn for det. Den følelse vil jeg nødigt være foruden.

Men et par millioner, det kan man jo altid bruge. Og da jeg for nyligt skulle finde råd til drømmehuset, og min kæreste og jeg havde forelsket os lidt over evne, tog jeg mig selv i at købe skrabelodder og sidde uden for kiosken og skrabe dem, i håbet om at de kunne gøre forskellen… Det kunne de desværre ikke.

Jeg vil gerne understrege, at kan du ikke styre din gambling og jagt efter den store gevinst, så skal du selvfølgelig søge hjælp. En anden ting som vi alle også skal have in mente, særligt de nye investorer, som ikke bærer historiske nedture i erfaringen, er, at aktiemarkedet den seneste tid, eller rettere de seneste år (med en enkelt undtagelse) kun er gået en vej: Opad. Det er ikke retvisende, og vi må forvente, at det ikke fortsætter.

Så husk endelig at investere med hovedet og med fremtiden i sigte og ikke på baggrund af succesoplevelser, der er samlet sammen i en atypisk investeringsverden. Pøj pøj med det, husk at investere med fornuften og gamble med de risikovillige penge.