Dyrevelfærd: 85 procent af alle æglæggende høner brækker minimum ét brystben i kampen for levere over 300 æg om året. Det kunne et studie fra Københavns Universitet slå fast i sidste uge, efter at problemet længe har været en tendens på globalt plan.

Imidlertid er det store udenlandske avlsselskabers strategi om mange og store æg, der sidder med genkortene på hånden, og forskerne vurderer, at det kan tage op imod 20 år at programmere hønen tilbage til, at den ikke længere bliver så presset, at brystbenene bukker under.

Alligevel findes andre muligheder, som kan løse noget af problemet, som ikke har noget med avlsselskaber eller genetik at gøre.

Professor Jens Peter Christensen, som er hovedmanden bag forskningsprojektet, forklarer, at der er tre store risikofaktorer, som ifølge undersøgelsen kan påvirke, om hønernes brystben brækker.

Ud over hønernes og æggenes størrelse tyder meget nemlig på, at en tredje helt afgørende faktor er, hvor tidligt hønerne begynder at lægge æg. Og dette kan man som ægproducent faktisk gøre noget for at ændre på.

- Du har afgjort nogle uger, du kan styre med lysprogrammer og med fodring. Der kan du faktisk godt holde flokken og regulere et par uger i hvert fald. Det er velkendt, at det kan man sagtens gøre. Hvis det viser sig, at det er en af de meget store faktorer, at de går for hurtigt i æglægning, vil det derfor være oplagt, at vi følger nogle flokke, hvor vi forsinker æglægningen lidt, siger Jens Peter Christensen.

Faktisk har forskerholdet allerede sendt ansøgninger afsted for at få lov til at undersøge risikofaktorerne mere i dybden.

- De her risikofaktorer kan vi faktisk gå ud og prøve af nu og se, om vi kan ændre på noget. Vi har faktisk nogle data fra vores analyse her, der viser, at hvis du skyder æglægningen bare en uge, så kan du reducere forekomsten af brækkede brystben med op til 12 procent, siger han.

Dyrenes Beskyttelse mener, at danske landmænd har pligt til at forsøge sig med nogle af disse værktøjer med det samme.

- Det er klart, at det er avlen, der skal ændres, og det skal den straks. Men når forskerne siger, at man kan udsætte æglægningsstarten, så brystbenet er stærkere, før de lægger æg. Så skal producenterne gøre det som minimum, og det mener vi, at det bør Landbrug & Fødevarer bede deres producenter om nu, siger Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Hos Landbrug & Fødevarer bliver der dog ikke ændret noget nu og her. Sådan lyder det fra Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef for Danske Æg, som hører under Landbrug & Fødevarer.

- Vi kan ikke agere ud fra formodninger og teorier. Forskerne peger på mulige årsager, og det er ikke nok til, at vi går ud og laver produktionen om, det gør vi på baggrund af fakta, siger Jørgen Nyberg Larsen.

Og selv om undersøgelsen antyder, at udsættelse af æglægningen kan skåne hønernes brystben, så mener sektorchefen ikke, at det er nok dokumentation til at rykke nu og her.

- Vi har været fuldt åbne omkring det her hele tiden, nu kender vi omfanget af problemet, og så er næste skridt at undersøge, hvad årsagssammenhængen er, og så er vi klar til at kigge på løsninger, siger Jørgen Nyberg Larsen.

Han gør opmærksom på, at brancheorganisationen fortsat vil bistå Københavns Universitet med viden til projekter, der kan klarlægge, hvad de danske producenter kan gøre.

Corona: Elever i massevis er siden marts sidste år blevet sendt hjem på grund af coronasmitte. Enten fordi de selv har været smittet eller været tæt på en, der har været smittet med corona.

Men nu er det slut.

Nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen betyder, at nære kontakter til smittede skoleelever skal testes på skolen frem for at blive sendt hjem.

- Fremover er det kun den smittede selv, der skal gå i selvisolation. Børn, som er nære kontakter, anbefales i stedet at blive testet, så de kan blive i skole eller i daginstitution, skriver styrelsen.

Hidtil har det været anbefalingen, at børn, der er nære kontakter, skulle sendes hjem og blive testet flere gange.

Hvor meget barnet nu skal testes, afhænger af, om barnet er færdigvaccineret eller tidligere smittet.

Hvis et barn har været nær kontakt og hverken er færdigvaccineret eller har været smittet det seneste år, anbefales en coronatest hurtigst muligt samt pcr-test på 4.- og 6.-dagen. Færdigvaccinerede anbefales kun to test.

Ved smitte eller symptomer bør elever blive hjemme.

Ønsker forældre ikke at lade deres børn teste, anbefales det, at man beholder sit barn hjemme nogle dage.

De nye retningslinjer glæder undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der håber, at det vil betyde færre forstyrrelser i børnenes skolegang og familiernes liv.

- De nye retningslinjer kommer primært til at betyde, at vi slipper for så mange hjemsendelser, idet man fremover kan få en lyntest på skolen, umiddelbart i forlængelse af at der er en smittet i klassen.

- Der er ingen tvivl om, at det, at man bliver hjemsendt, når en enkelt elev er smittet, selvfølgelig har konsekvenser for skolegangen, og for familierne er det mægtig indgribende, siger hun.

Ifølge ministeren træder de nye anbefalinger i kraft "hurtigst muligt".

Også formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er tilfreds med de nye retningslinjer, der bliver en stor befrielse for skolerne.

- Skolerne har haft et enormt arbejde med at skulle smitteopspore og sende elever hjem. Så det her er en forholdsvis enkel metode at skulle gå til.

- Jeg tror stadigvæk, vi skal være opmærksomme på god håndhygiejne, rengøring og afstand. Og så skal vi holde øje med, hvordan det udvikler sig, hvis vi skal ændre noget. Men jeg tror, det her kommer til at fungere, siger han.

Både antallet af smittede og indlagte med coronavirus forventes at stige, når børn, der er nære kontakter til en smittet, ikke længere skal sendes hjem.

Det vurderer Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdomme ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet.

- Børnene er jo en gruppe, som er tæt sammen, og selvfølgelig smitter de hinanden, hvis der er et tilfælde i deres klasser.

- Der er en risiko for, at børnene vil gå hjem og smitte videre, så der er ingen tvivl om, at der vil være en øget smitterisiko, siger han.

Eskild Petersen siger, at vi har accepteret smitte blandt børn, fordi de bliver "meget mindre alvorligt syge af det". Men der er grund til at blive ved med at følge udviklingen i coronatallene nøje, mener han.

Rædslen stod malet i ansigterne i hotelbranchen, da coronapandemien uden varsel blokerede for både turisme og erhvervsrejser.

Det ventede blodbad er bare fuldstændigt udeblevet. Tag hotelkæden Milling Hotels, der overraskende kom igennem 2020 med et lille overskud og lige nu melder om et salg af hotelværelser, der bare tordner derudaf.

- Sommeren har været den bedste for vores hotelkæde nogensinde, sagde direktør Jan Milling for nylig til Fyens Stiftstidende.

Mange andre virksomheder - også i den hårdt ramte servicesektor - har det på samme måde, og mandag morgen leverede Danmarks Statistik nye beviser på, at erhvervslivet i Danmark er i storform, selvom trængslerne med corona stadig står lysende klart i vores bevidsthed.

Blot 120 aktive virksomheder gik konkurs i august, og det er det laveste antal i statistikkens levetid, og der er også tale om det laveste antal tabte arbejdspladser - 331 - i statistikkens levetid.

- Tallene er altså brølstærke, lød den spontane reaktion fra Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen.

Ifølge tal fra Dansk Industri faldt virksomhedernes omsætning med næsten 150 milliarder kroner under det første år af coronakrisen, så derfor er det overraskende, at næsten alle klarer sig igennem med skindet på næsen.

Der er ingen tvivl om, at politikernes rundhåndede hjælpepakker har haft stor betydning for at redde tusindvis af virksomheder igennem krisen. Beskæftigelsen er i dag tårnhøj, selvom det havde været forståeligt, hvis vi havde lidt et ordentligt tilbageslag med al den ravage, som corona skabte.

Især den danske løsning med lønkompensation, der på toppen - i foråret 2020 - holdt hånden under 250.000 job, var tænkt rigtigt og hjalp virksomhederne med at holde på de ansatte, da det ellers var rettidig omhu at skride til fyringsrunder.

I andre lande, herunder USA, har man slet ikke indhentet det jobtab, der indfandt sig med millioner af nedlagte job, da coronaen spredte sig. I Danmark er de tabte stillinger for længst genbesat, og virksomhederne mangler akut arbejdskraft.

Alligevel holder vi igen med jubelscenerne, for til november kommer den første store test af, hvor stærkt ikke mindst underskoven af små og mellemstore virksomheder har klaret sig igennem krisen.

1. november skal momslån for 7,4 milliarder kroner betales tilbage. Yderligere 13,4 milliarder kroner skal betales tilbage til februar. Lånene dækker moms, arbejdsmarkedsbidrag og udskudt betaling af a-skat under lange perioder af coronakrisen.

Det er ikke overraskende, hvis især de udsatte erhverv som restauranter og hoteller slet ikke har nået at spare penge sammen til de udskudte betalinger, selvom slutdatoen har været kendt af alle.

Vi aner bare ikke, hvor slemt det bliver. Sydbank henviser til en konjunkturmåling fra Danmarks Statistik, hvor kun 10 procent af serviceerhvervet angiver finansielle begrænsninger som en hindring for, at de kan klare sig.

Det tegner godt, og det står i skærende kontrast til nødråbene fra erhvervsorganisationerne, der har tryglet om lempeligere tilbagebetaling af coronagælden. Tilbage i juli foreslog Dansk Industri, Dansk Erhverv, Horesta, Smvdanmark og Danmarks Restauranter & Caféer om en låneordning over seks år, hvor staten stiller lån til rådighed med en rentesats, der stiger, jo længere lånet opretholdes. Men skatteminister Morten Bødskov har afvist forslaget.

Økonomer advarer nemlig mod, at man på den måde ville trække plasteret af på en langsommelig og smertefuld måde i stedet for at have en klar skæringsdato, hvor virksomhederne er nødt til at have pengene klar.

Og der findes allerede et tilbud om en 12 måneders betalingsordning, hvor virksomheder kan få henstand til gælden til det offentlige, men der er nogle vilkår, som næppe kan opfyldes af virksomheder, der står på randen af en konkurs.

De virksomheder, der i øvrigt er veldrevne, vil kunne låne penge i bankerne, der har store indlånsoverskud, men selvfølgelig tager sig betalt for ulejligheden.

Heldigvis er der en massiv forbrugerefterspørgsel, gunstige eksporttal og en generel optimisme i masser af brancher, der giver virksomhederne et stort incitament til at skrabe pengene sammen til statskassen.

Desuden hersker en stærk drivkraft for mange virksomhedsledere og -ejere: At selvom politikerne i sidste øjeblik udskyder betalingsfristen, så er det da fedest at få coronagælden afviklet og lægge en hæslig periode bag sig.

Udsendt: - Jeg kan huske, da vi fik indleveret en soldat i 30 års-alderen på operationsbordet. Da vi var færdige med manden, som var far til fire børn, havde vi amputeret begge hans ben, hans ene arm, mens der kun resterede et lille stykke af den anden arm. Da vi skulle lægge ham i seng, var det fortsat en menneskekrop, men der var jo kun torso og hoved tilbage.

- Jeg tænkte, om det var bedre for ham, at han bare døde, men så sagde en klog mand, at det kun var manden selv, der kunne besvare dét. Men at det var vores opgave at sørge for, at han havde valget.

Det er bare en af de oplevelser, den nu 64-årige Inga Frisk havde i sin tid som operationssygeplejerske i Afghanistan.

En tid, der strakte sig over tre udsendelser af tre måneders varighed, hvor hun og andre danske sygeplejersker opererede både afghanske børn, engelske soldater og talibankrigere.

En tid, der i høj grad bar præg af intense arbejdsdage og søvnløse nætter, men også en tid, hun ikke fortryder at have været en del af.

For selvom hun har set mange mennesker miste livet, har hun også været med til at redde tusindvis. Mennesker, der fortsat er i live i dag, uanset hvor håbløs deres situation så ud, da de kom på operationsbordet. Inklusiv den føromtalte soldat, der fortsat i dag er far til fire.

Inga Frisk er født på halvøen Kegnæs på sydspidsen af Als. Hun har boet størstedelen af sit liv i Nordjylland, men flyttede sidste år til Vejle sammen med sin 67-årige ægtefælle Karsten, kort efter at hun tog afsked med arbejdslivet som sygeplejerske.

Hun blev for første gang udsendt som operationssygeplejerske i 2007, hvor hun tilbragte tre måneder i Kosovo. Måneder, der på ingen måde kan sammenlignes med den tid, hun var i Afghanistan.

For da hun året efter drog til Kandahar - en by i det sydlige Afghanistan med mere end 600.000 indbyggere - tog hun hul på knap 100 intensive dage, hun aldrig vil glemme.

- Skemaet var bygget op, så vi havde vagt ét døgn, mens vi næste døgn var tilkaldevagt og kun skulle møde op, hvis der var mange tilskadekomne. Men på de tre måneder var der kun fem nætter, jeg ikke blev kaldt ind, siger Inga Frisk.

Hun var tilknyttet et canadisk felthospital og samarbejdede med danske, canadiske og engelske læger.

Hun husker særligt tiden på grund af de mange afghanske børn helt ned til toårsalderen, hun opererede, fordi de havde lidt alvorlige hovedskader efter eksplosioner, der fik dem til at flyve flere meter i luften på grund af trykbølgerne.

Operationerne foregik i telte, hvor man var nødt til at lægge de kirurgiske instrumenter fra sig, når der var højlydte brag udendørs.

- Vi fjernede typisk et stykke af kranieknoglen, som vi opererede ind i lysken, fordi vi ikke havde et sterilt sted at opbevare det, som man har det på danske sygehuse. Vi fjernede så knoglen igen en uge senere og opererede den tilbage i hovedet.

- Det påvirkede mig ekstremt meget, at børn lå og skreg, men vi formåede at redde deres liv, fortæller Inga Frisk.

Hun har selv tre voksne børn og otte børnebørn. Den ene af sønnerne, der selv har været i Afghanistan, opfordrede sin mor til at melde sig til Forsvaret.

Den nu 64-årige kvinde blev året efter sendt til Camp Bastion, den afghanske militærlejr i Helmand-provinsen, hvor hun og andre danske læger og sygeplejersker arbejdede på et engelsk felthospital.

Selvom arbejdstiden var betragteligt bedre tilrettelagt end året forinden, så er det alligevel dén tid, der har sat de største spor.

Hun påpeger, at der var så travlt, at der ofte var indleveret 20 tilskadekomne på én gang, hvilket regelmæssigt resulterede i timelange operationer.

Hun var på tre måneder med til at amputere 80 ben og 15 arme, mens hun undersøgte 170 maver for skudsår. Endvidere skar hun hjertet ud på seks soldater for at se efter livstruende skader.

- Hvis jeg ikke havde haft den imaginære kasse i baghovedet, hvor jeg gemmer alt dét, jeg har oplevet, led jeg nok af PTSD eller noget andet, men det gør jeg ikke. Min mand kan i al fald skrive under på, at jeg ikke er anderledes, end jeg plejer, smiler hun.

Hun havde kun tre fridage på de tre måneder i Helmand-provinsen, hvor hun boede i telt og sov i en feltseng med under 60 centimeters gulvplads.

Når Inga Frisk - der af soldaterne var kendt under navnet ”Mama Fresh” - forlod Afghanistan, gik der ikke mere end to dage, før hun var tilbage på operationsgangen på Aalborg Universitetshospital.

En markant anderledes hverdag, som pludselig var svær at vænne sig til, når hun var blevet vant til rædselsdage og nætter, hvor hun enten arbejdede eller blev vækket for at søge i sikkerhed.

- Der var perioder, hvor jeg ikke kunne sove, fordi jeg havde været vågen om natten i flere måneder. Der var dage, hvor jeg blev nødt til at gå hjem undervejs, fordi jeg var svimmel og utilpas, siger Inga Frisk, hvis operationsbord i det hjemlige ikke kan sammenlignes med Kandahar og Helmand-provinsens ditto.

- Nogle gange lå der en talibankriger på det ene operationsleje, mens der lå en soldat på det andet. De havde muligvis skudt hinanden, men de lå side om side. Det var ikke sådan, at vi bare lod nogen dø, for når man først står ved operationsbordet, så redder man dem, der kan reddes, siger Inga Frisk, der som en af få danske sygeplejersker var for tredje og sidste gang i Afghanistan i 2013, hvor hun samarbejdede med et engelsk og amerikansk sundhedspersonale.

Her efter Talibans hurtige fremrykning og kollapset i hovedstaden Kabul gør hun sig tanker om det mørke, der har lagt sig over Afghanistan netop nu.

Hun begræder, at Taliban på kort tid har overtaget magten, og hun frygter særligt for kvinders rettigheder og pigers skolegang, da undervisningen hurtigt kan komme til at bestå af læring fra Talibans egne lærebøger.

Men at Afghanistans situation på et øjeblik har forvandlet sig fra det bedre til det værste, ændrer ifølge Inga Frisk ikke på, at hendes måneder i Afghanistan var noget værd. Noget, hun i dag er enormt stolt af at have udrettet.

- I dén tid, vi var der, var det godt for rigtigt, rigtigt mange afghanere, men det er slut nu. Det kan sagtens være, det ender med at være, som det var for 20 år siden, men det ændrer ikke på, at det var noget værd menneskeligt, at vi var der i de år. Vi har reddet så mange fra at dø, at det ikke kan tælles på tusinde hænder. Det må ikke gå i glemmebogen, siger Inga Frisk, der ikke fortryder, at hun for 16 år siden lyttede til sin søn og meldte sig til Forsvaret, som hun endeligt forlod i 2014.