På Christiansborg hviskes der i krogene i disse dage om ”et pr-stunt”, at det ”oser af selvpromovering”, ”en ligegyldig studiekreds” og ”en syltekrukke”. Begivenheden, der tiltrækker de lidet flatterende beskrivelser, er regeringens storstilede konference med titlen ”Konference om fremtidens Danmark” og undertitlen ”Danmark kan mere”. Konferencen finder sted tirsdag Fredericia. Det er Mette Frederiksen, som står bag de mere end 500 invitationer, som Statsministeriet sendte ud i sidste uge. På gæstelisten er repræsentanter fra erhvervslivet, fagforeningsbosser, interesseorganisationer, repræsentanter fra foreningsdanmark og de øvrige politiske partier på Christiansborg.

Fra kl. 9 til kl. 17 kan deltagerne vælge mellem 10 forskellige workshops, hvor udvalgte ministre vil være ordstyrer og facilitere en debat om et emne, der matcher deres ressort. Derudover vil træner for herrefodboldlandsholdet, Kasper Hjulmand, fortælle, hvordan ’fodboldens rolle i fremtidens Danmark’ er. Det internationale stjernestøv kaster henholdsvis New Zealands premierminister Jacinda Ardern og USA's tidligere udenrigsminister John Kerry over arrangementet gennem videohilsner til messecenteret i Fredericia.

Men på Christiansborg har man på tværs af rød og blå blok svært ved at finde en grimasse, der kan passe. For hvorfor indkalder statsministeren og de enkelte ministre ikke bare til konkrete forhandlinger om reformerne, lyder spørgsmålet, som går igen og igen.

Med konferencen ønsker Mette Frederiksen at kickstarte et storstilet reformarbejde, som vil komme til at danne rammen om flere debatter i dansk politik i de kommende år. Allerede ved Folketingets afslutningsdebat i juni løftede Mette Frederiksen lidt af sløret for hendes storstilede reformprojekt. Normalt bruger en statsminister afslutningstalen på at se tilbage på året, der er gået i Folketinget, og rose egne forlig. Men Mette Frederiksen ville det anderledes i år. Som hun sagde fra talerstolen:

- Jeg vil se frem. Regeringen forbereder nu et ambitiøst reformprogram. Vi vil øge væksten og velstanden. Gøre Danmark til et både rigere og grønnere samfund. Først og fremmest: Dygtigere. Vi vil sætte reformarbejdet i gang med et 10-årigt perspektiv. Vi kommer til at tage fat på de afgørende strukturelle udfordringer for dansk økonomi og for vores samfund som et hele.

Iveren efter reformer viser, at Mette Frederiksen har været en tur i de socialdemokratiske annaler. Tidligere har statsministeren og den nuværende generation af toneangivende socialdemokrater søgt inspiration hos Anker Jørgensens Socialdemokrati, men nu har statsministeren bladret helt tilbage til Jens Otto Krags tid i partiet lige efter anden verdenskrig.

I 1945 var Jens Otto Krag en af hovedforfatterne på Socialdemokratiets nye valgprogram, som hed det samme som tirsdagens konference – ”Fremtidens Danmark”. I valgprogrammet blev der især lagt vægt på at opnå fuld beskæftigelse og på statens centrale rolle som koordinator i opbygningen og styringen af både industri og handel efter krigen.

I Mette Frederiksens reformprogram vil der være 10 søjler, som hver især skal tage livtag med en udfordring i det danske samfund. Det er eksempelvis den grønne omstilling, uddannelsessystemet eller beskæftigelsesområdet. Mette Frederiksen er selv optaget af, hvordan folkeskolen lærer flere at læse og regne.

I dag er det op mod hver sjette elev, som forlader folkeskolen, som ikke har færdighederne til at fortsætte videre i uddannelsessystemet. Derudover har statsministeren et stift fokus rettet mod, hvordan flere kvinder fra ikke-vestlige lande kommer på arbejdsmarkedet. Ud af 10 kvinder med baggrund i Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan, Pakistan eller Tyrkiet er der lige nu kun fire, som er i arbejde.

De to udfordringer vil de fleste partier gerne være med til at finde løsninger på. Anderledes besværligt får regeringen det, når en af de allervarmeste politiske kartofler kommer på bordet: Arbejdsudbud.

Altså, hvor mange er til rådighed på arbejdsmarkedet og dermed ikke på en offentlig overførsel. Manglede fokus på arbejdsudbud fik sidste år De Radikale til at tøve med at indgå en finanslovsaftale, og for stort et fokus på arbejdsudbud har fået Enhedslisten til at true med et mistillidsvotum, når der skal forhandles om et nyt kontanthjælpssystem senere på året. Når to fronter mødes, slår det ofte gnister på himlen, og regeringen skal finde den store lynafleder frem for at få enderne til at mødes.

Men selv om det kribler hos politikere fra rød og blå blok for at komme til at diskutere konkrete, politiske forslag fra regeringen, kommer de selvsamme politikere til at spejde forgæves efter en invitation til forhandlinger i den kommende tid. Mette Frederiksen ynder nemlig at problemdefinere, før hun afsøger mulighederne for potentielle løsninger.

Der findes ingen snuptagsløsninger på nogle af de største udfordringer i Danmark. Derfor er det statsministerens vurdering, at alle gode kræfter og idéer skal på bordet. Det skal ikke kun være universitetsuddannede embedsmænd, der udtænker løsninger i ministerierne. Det skal være høj som lav i Danmark, der kan have en god ide.

Men nok så vigtigt: Reformdagsordenen giver Mette Frederiksen mulighed for at holde dansk politik i et jerngreb. Hun vil efter coronakrisen fortsat være den, der definerer, hvad der skal diskuteres i dansk politik. Selv om både SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre fortsat mener, at der er enkelte udeståender fra forståelsespapiret, som partierne blev enige med Socialdemokratiet om efter folketingsvalget, så er den 18 sider lange politiske aftale ved at være udtømt for ting, der skal indfries.

Derfor har Mette Frederiksen friere rammer til at definere, hvad den politiske samtale skal kredse om frem mod folketingsvalget om senest to år.

Teknologi: I 2018 endte Akihiko Kondo, en ung mand fra Tokyo, på forsiden af alverdens medier. For han havde giftet sig med et hologram, der var styret af en kunstig intelligens.

For ham var det ikke bare en sjov idé. Han inviterede 40 gæster og brugte op imod 100.000 kroner på brylluppet.

Han følte virkelig, at Hatsune Miku, som hologrammet hedder, var hans store kærlighed.

- Hun vil ikke gøre mig ulykkelig, og hun vil ikke modsige mig. Hun ældes ikke, og hun dør aldrig, argumenterede han i et interview med CNA Insider året efter.

Det virker måske tosset og meget langt fra virkeligheden. Men historien illustrerer, hvordan sex-teknologi kan gå fra at kunne udfylde et fysisk behov hos os mennesker, til også at kunne spille ind på et emotionelt plan.

Det mener Bryony Cole, der er sextech-guru og vært på den engelsksprogede podcast ’Future of sex’.

- Sex-robotter og kunstige intelligenser kan i stigende grad give os noget af den intimitet, vi søger. Det er et område i vild udvikling, som flere mennesker kommer til at forholde sig til i nær fremtid, vurderer hun.

Eksemplerne på teknologi, der ikke kun kan hjælpe os med seksuel tilfredsstillelse, men også emotionel, er forskelligartet.

Kunstige intelligenser er dog centralt i mange af eksemplerne. For med kunstig intelligens kan teknologien blive langt mere personlig. Per definition er kunstig intelligens i stand til at tage inputs fra omverdenen, lære af dem og handle efter dem.

Det er kunstig intelligens, der gør, at man i dag kan få sexdukker, der er i stand til at føre samtaler. Og det er også det, der får et hologram som Hatsune Miku til at genkende Akihikos stemme, og giver hologrammet evnen til at huske, hvilke samtaleemner han var særlig interesseret i.

Hvis vi tager et par skridt tilbage til noget, der er mere almindeligt i danske hjem end hologram-kærester og sex-dukker, så er der de seneste år også udviklet en lang række apps til smartphones, der ved hjælp af kunstig intelligens kan bruges i vores intime og emotionelle liv.

- Der er apps, der ved hjælp af kunstig intelligens og måling af hjerterytmes kan hjælpe dig over hjertesorg. Der er også apps, der kan lære dig at blive en bedre elsker, fortæller Bryony Cole.

Lucy Vittrup er coach og har i flere år holdt foredrag om spændingsfeltet mellem teknologi og seksualitet. Hun er enig med Bryony Cole i, at en stor revolution i disse år er, at teknologien kan mere end blot at give flere og bedre orgasmer.

- Når alt kommer til alt, så handler det jo ikke bare om at få en orgasme. Sandheden er, at der er mere i det. Vi har et følelsesmæssigt behov. Og det kan teknologien langsomt begynde at udfylde.

Hun anerkender samtidigt, at der med den form for sexteknologi også er en risiko for, at menneskers evne til at være sammen på en sund måde bliver truet.

- Teknologi er dobbeltsidet. På den ene side føler vi os helt vildt forbundet til hinanden, når vi hele tiden har mobiltelefon, og hele tiden kan komme i kontakt. På den anden side gør den også, at vi bliver dårligere til at være sammen i den virkelige verden. Og det samme gælder, når det kommer til den seksuelle teknologi.

Nogle af de grupper, der kan nyde særlig godt af teknologien, er mennesker, der på grund af fysiske eller psykiske handicaps har svært ved at have de intime relationer, som de ønsker sig.

- Det samme gælder ældre, der måske savner intimitet, men ikke har lyst eller mulighed for at få det fra relationer til andre mennesker, siger Bryony Cole.

Lucy Vittrup mener desuden, at nogle par, særligt dem med mange år på bagen, kan have god glæde af de nye sexteknologier.

- Er man sammen i mange år, er det helt normalt, at den ene part i perioder har mere lyst end den anden. Og her kan teknologien på glimrende vis hjælpe til. Men det fordrer jo til, at man først har en samtale om, hvad man har lyst til og kan være med til - det kan i sig selv skabe ny intimitet i forholdet.

Lucy Vittrup peger på, at det generelt er afgørende, at vi får en diskussion og en bevidsthed omkring, hvad vi vil bruge teknologien til i vores intime liv.

- Der ligger et potentiale til at udvikle sig til et bedre menneske sammen med en robot. Men der ligger naturligvis også en risiko for afgrundsdyb afstumpethed, siger Lucy Vittrup og fortsætter:

- Robotten udfordrer os jo ikke. Den "gør som vi siger". Uden den modstand udvikler vi mennesker os ikke.

Bryony Cole er enig. Teknologien kan bruges til at gøre os seksuelt lykkeligere, den kan give nye muligheder og åbne helt nye verdener op. Men den kan også drive os væk fra andre mennesker.

- Vi designer teknologien, så det er os, der bestemmer, hvor den skal ende. Og jeg tror ikke, at mange mennesker har lyst til at ende i en dystopisk fremtid, hvor vi alle sidder isoleret med vores hologram-kæreste. Derfor er der masser af etiske diskussioner, vi bør tage. Nu er et godt tidspunkt.

Hør mere om de mange muligheder og problematikker, som ny sex-teknologi rejser, i podcasten Adapter. Her tager værterne Emilie Aagaard og Janus Fabricius diskussionen med Lucy Vitttrup.

Nethandel: De seneste år er det væltet frem med muligheder for at springe menneskemylderet og køen i supermarkedet over for i stedet at bestille dagligvarer og måltidskasser på nettet og få sit indkøb leveret lige til døren.

Og de mange muligheder har danskerne taget til sig.

En analyse fra Dansk Erhverv viser, at andelen af danske forbrugere, der bestiller dagligvarer eller måltidskasser online, er steget 75 procent i løbet af de sidste fem år.

Ifølge Niels Ralund, der er e-handelsdirektør i Dansk Erhverv, har der særligt under corona-krisen været markant fremgang i nethandlen med dagligvarer.

- Det hænger også sammen med, at der i de sidste år er kommet mange flere aktører til, så man nu kan få leveret dagligvarer og måltidskasser til døren over det meste af landet, siger han i en pressemeddelelse.

I analysen er 423 personer, der i hvert fald månedligt køber dagligvarer i løssalg via nettet, blevet spurgt om, hvorfor de gør det. For 43 procent handler det om, at varerne leveres lige til døren. For 37 procent er det et spørgsmål om at spare tid.

Blandt de 287 personer, der bestiller måltidskasser, er det mest gennemgående argument, at måltidskasserne inspirerer til andre retter end de sædvanlige. Og så er det nemmere at undgå madspild lyder det fra 22 procent af de adspurgte.

- Bekvemmelighed spiller dog stadig en væsentlig rolle, da man ikke skal overveje indkøb og får maden leveret til døren, siger Niels Ralund.

1.217 personer, der ikke køber dagligvarer eller måltidskasser på nettet, er i analysen blev spurgt om, hvad der afholder dem fra at købe ind i de digitale forrådskamre.

Her er en vigtig årsag for over halvdelen af de adspurgte, at de ikke selv kan se eller mærke varernes kvalitet, inden de køber dem. Er der brune og bløde mærker på æblerne?  Hvor stor er fedtkanten på bøffen?

Og det er svært at finde en løsning på for online supermarkeder og måltidskasseleverandører, lyder det fra Niels Ralund.

- Selvom de gang på gang topper listen over brugertilfredshed og anbefalingsvillighed, så er det bare svært at fjerne den skepsis, siger han.

Samtidig mener næsten halvdelen, at det simpelthen bare er nemmere at handle i en fysisk butik. Og 39 procent mener tilmed, at det er sjovere at skubbe indkøbsvognen frem mellem kølediskene, end det er at sidde hjemme bag skærmen og klikke sig rundt på internettet.

14. juni blev kravet om at bære mundbind eller visir i butikker rundt om i Danmark sløjfet, og siden 14. august har der ikke været afstandskrav ved kassen eller begrænsninger på antallet af kunder.

Men at hverdagen så småt vender tilbage, betyder ikke nødvendigvis, at handlen med dagligvarer på nettet bliver mindre populært, mener Niels Ralund.

- Væksten vil nok ikke være så stor, som under corona-krisen, men jeg er overbevist om, at vi ikke vil se en tilbagegang for det digitale dagligvaresalg, selvom restriktionerne i de fysiske butikker stort set er væk, siger han.

Og det ser ud til, at dagligvarehandlen på nettet har godt fat i forbrugerne. Omkring hver fjerde af dem, der allerede handler dagligvarer eller måltidskasser online, forventer at gøre det mere eller meget mere i løbet af de næste 12 måneder.

Kun hver tiende regner med at handle mindre på nettet indenfor den nærmeste fremtid.

I Salling Group, der har digitale løsninger i både Føtex med hjemmelevering og Bilkas afhentningstilbud, ToGo, regner man heller ikke med tilbagegang.

- Vi forventer en fortsat øget vækst hos Føtex Hjemmelevering, desto større kendskabsgraden bliver. Det samme gør sig gældende for Bilka ToGo, som for alvor har vundet indpas blandt kunderne i hele landet. Forventningen er, at onlinesalget fortsat vil vokse, men selvfølgelig ikke i samme tempo, som det gjorde under perioden med covid-19, siger Thor Jørgensen, der er ansvarlig for Sallings Groups samlede online-tilbud.

Sverige: Efter omkring syv år med Stefan Löfven ved roret skal Sverige så småt forberede sig på at få en ny statsminister.

Det står klart, efter at den 64-årige socialdemokrat søndag smed en regulær politisk bombe under en sommertale.

Her meddelte Löfven, at han til november stopper som statsminister og partileder. Det skete i forbindelse med den socialdemokratiske partikongres, hvor der så samtidig skal findes en afløser for den mangeårige leder.

- Den her beslutning har været på vej i et stykke tid. Jeg har snart været partileder i ti år og statsminister i syv. Det har været nogle fantastiske år, men alting har en ende, lød det fra Löfven.

Statsministerens overraskende udmelding kom på en sommertale i Åkersberga lidt nord for hovedstaden Stockholm.

Det er kutyme i Sverige, at partiledere holder en tale sidst på sommeren for at se frem mod det politiske efterår.

At Löfven skulle bruge anledningen til at annoncere sit exit var dog "helt uventet". Det fortæller Mats Knutson, der er politisk kommentator ved SVT, den svenske pendant til DR i Danmark.

- Der har ikke været noget snak overhovedet, om at han var ved at gå af. Men samtidig er det måske ikke så overraskende, siger han til SVT.

Löfven har siden oktober 2014, hvor han første gang satte sig i statsministerstolen, været gennem flere hårde perioder.

Alligevel har han virket nærmest umulig for politiske modstandere at få væltet. Og nu er det altså statsministeren selv, der har valgt at trække sig og give plads til en ny socialdemokratisk formand.

- I næste valgkamp bliver Socialdemokraterna ledet af en anden end mig.

- Jeg vil gerne give min efterfølger de bedste forudsætninger. Jeg er også overbevist om, at en ny partileder kommer til at give partiet ny energi.

Det er kun halvanden måned siden, at en større strid om regulering af det svenske lejeboligmarked resulterede i en tillidsafstemning om Löfven.

Den overlevede han dog og dannede efterfølgende sin tredje regering.

Löfven blev første gang statsminister i 2014. I januar 2019 dannede han sin anden regering efter lange forhandlinger efter valget i 2018.

Socialdemokraterna holder partikongres den 3. til 7. november. Her skal en ny politisk leder findes, og vedkommende skal efterfølgende godkendes af det svenske parlament, Riksdagen, som ny svensk statsminister.

Ifølge politisk kommentator Mats Knutson er finansminister Magdalena Andersson et realistisk bud på Löfvens arvtager.

- Men der findes mange forskellige muligheder ud over hende, tilføjer han.