Tyskland: Kedelig, stabil og genert. Det er nogle af prædikaterne, tyske vælgere sætter på SPD’s Olaf Scholz - vel at mærke som begrundelse for, at de stemmer på ham.

Socialdemokraternes 63-årige partiformand har taget fusen på det meste af Tyskland. For to måneder lå SPD og rallede med omkring 16 procent af stemmerne i meningsmålingerne. Bag Die Grünens 19 procent og langt efter de 29 procent til Angela Merkels parti, CDU/CSU.

Og med Olaf Scholz ved roret blev de ikke spået mange chancer. Med udseende som en bankrådgiver og karisma som en sodavandsautomat bliver Scholz drillende kaldt “Scholzomaten” - fordi han er så mekanisk og robotagtig. Den amerikanske avis New York Times har skrevet, at det er omtrent lige så spændende at høre Scholz tale, som det er at se vand koge.

Men mange tyskere er vilde med det. Og i dag - efter to måneder hvor de to andre kanslerkandidater, CDU’s Armin Laschet og De Grønnes Annalena Baerbock, har dummet sig på skift - ligner Scholz det bedste bud på Merkels afløser. I hvert fald viser meningsmålinger fra fredag 17. september, at SPD står til omkring 26 procent af stemmerne - fem procentpoint mere end Kristendemokraterne.

End ikke en potentiel hvidvaskningsskandale, som tyske journalister gravede frem for et par uger siden fra hans tid i finansministeriet, lader til at have en effekt på “Scholzomaten”s kurs mod Berlin.

Vejen dertil gik i weekenden forbi Marienplatz i München, hvor han talte for et par tusinde mennesker. Vi fangede ni af dem og spurgte, hvad det er, Scholz kan.

Svindel: "I løbet af 2021 og 2022 skal alle med NemID have MitID - hele Danmarks nye digitale ID. Derfor skal du opdatere dine ID-oplysninger".

Tikker der en mail ind i din private indbakke med denne ordlyd, bør alarmklokkerne bimle og bamle. Lige nu sender digitale svindlere nemlig falske mails og sms-beskeder ud i hobetal i forsøget på at udnytte den nært forestående overgang fra NemID til det nye og sikrere system MitID, som alle danskere skal igennem.

Avisen har fået tilsendt en af de pågældende snyde-mails og videresendt den til Digitaliseringsstyrelsen, som bekræfter, at der er et stort antal af den slags i omløb netop nu.

- Vi ser en del phishing-forsøg, hvor der bliver brugt forfalsket materiale og endda vores logo til at franarre folk deres cpr-numre, pasoplysninger eller adgangskoder, siger Signe Caspersen, der er vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.

Vicedirektøren fortæller, at Digitaliseringsstyrelsen lige nu som en del af omstillingen til MitID faktisk sender breve ud til udvalgte borgere med information om, at deres oplysninger i NemID som en del af forberedelserne skal identitetssikres.

MitID er næste generation NemID. Det er det id, man fremover skal bruge, når man skal bevise, hvem man er, når man for eksempel logger ind på sin netbank, tjekker årsopgørelsen fra Skat eller har brug for at skrive under digitalt.

Og digitale fupmagere forstår at udnytte overgangen ved at sende beskeder, der ligner de officielle meddelelser, ud. Signe Caspersen understreger dog, at styrelsen altid kun sender officielle breve ud via e-boks.

- Vi sender ikke officielle breve direkte til folks private mailadresse, så det er noget af det, man kan være opmærksom på, og som bør vække mistanke, siger hun og tilføjer, at myndigheder heller aldrig vil bede borgerne om personlige oplysninger via mail eller sms.

Der er dog en reel risiko for, at modtagerne af de falske beskeder falder i med begge ben.

Ifølge vicedirektøren er svindlerne nemlig blevet markant dygtigere til at lokke personoplysninger ud af folk.

- De kriminelle bliver stadig bedre og bedre. I forhold til for bare nogle år siden bruger de i dag de rigtige logoer, så det ser rigtigt ud, og de er også velformulerede. Hvis de bare havde brugt et oversættelsesprogram, ville man jo kunne se, at det så helt skørt ud, siger hun.

Hos Digitaliseringsstyrelsen har der på det seneste været ekstra pres på den hotline, der er sat op for at hjælpe ofre for identitetstyveri. Har man modtaget en af de omtalte fup-mails fra Digitaliseringsstyrelsen, og er i tvivl om mailens ægthed, opfordrer Signe Caspersen til, at man ringer ind til MitID-supporten for at få mailen verificeret.

- Folk bliver jo bange, når de bliver udsat for det her og nervøse for, om de har fået franarret oplysninger. Identitetstyveri er jo noget, der kan forfølge en i mange år. Hos vores hotline, kan man dog hurtigt få hjælp eksempelvis til at tjekke, om ens NemID er blevet misbrugt, siger vicedirektøren.

Der gælder ikke et krav om, at man skal indberette identitetstyveri og svindel til Digitaliseringsstyrelsen, som derfor har meget begrænset viden om, hvor stor omfanget af den digitale svindel er. Derfor er det nu planen, at der skal sættes ind med nye initiativer for at skabe bedre overblik.

- Vi har ikke rigtigt nogle ordentlige tal på det, og det har vi brug for, for at blive klogere på hvad vi kan gøre ved det, siger Signe Caspersen.

Gilbert klager og græder hjerteskærende: - Hvorfor skal det gøre så ondt?

Han er otte år, han har fået leukæmi. Og han er forpint.

Det er ikke til at holde ud at se på. Den arme dreng, al den smerte, al den angst. Tårerne pibler ukontrollabelt, for det her er enhver forælders mareridt. Og det blev det også for Gilberts mor, Anne-Grethe Bjarup Riis, som er skuespiller, forfatter og filminstruktør.

Da Gilbert blev syg, besluttede hun at filme ham med sin mobiltelefon. Planen var at dokumentere forløbet, der varede toethalvt år, så Gilbert en dag, når han var blevet rask og stor, kunne se den svære periode, han gik igennem som barn.

I dag er Gilbert 14 år og rask. Der er gået seks år, siden han blev syg, og filmeriet er ikke længere kun til ham, men også til os andre. 100 timers optagelser er blevet til en times dokumentar, der hedder "Til Gilbert fra mor", som blev vist på DR søndag aften, og som er produceret af Gilberts far, Bo Mortensen.

Det er hjerteskærende og sindsoprivende tv. Den lille Gilbert kaster op og kaster op, han græder, han har smerter, han får angst for ikke at kunne trække vejret. Han svulmer op, han mister sin førlighed, han får en slange sat ind i sin krop. Hans barndom er i lange perioder indrammet af hospitalsvægge.

Anne-Grethe Bjarup Riis skåner os ikke, for hun pakker ikke virkeligheden ind. Men hun skåner heller ikke sig selv og familien. Vi er med, når ægteskabet knager under belastningen og de voksne skændes foran sønnen, der sidder og stønner af smerter i sin kørestol. Hjemmet er et rodet kaos, forældrene er heller ikke nær så dygtige som sygeplejerskerne, og far kommer til at rykke vistnok et plaster af uden at advare på forhånd. 

Et overgreb, Gilbert næsten ikke kan bære, fordi han er så dårlig. Og da han på et andet tidspunkt klager, kommer mor til at svare hårdt igen: "Sådan er det, Gilbert".

Hun og Gilberts far censurerer heller ikke, at Gilbert flere gange udtrykker modvilje mod at blive filmet.

Det er dokumentarens store styrke, at den er så upoleret. Men samtidig begynder de etiske kvababbelser at hamre i baghovedet. For burde Gilbert ikke være blevet skånet og skærmet? Er det i orden at filme ham i hans livs værste stunder i stedet for blot at være til stede og være mor? Og er det i orden at dele det efterfølgende med os andre? Og selv om Gilbert nu er 14, er han så i stand til at overskue sit samtykke? Jeg er i tvivl, præget af ulyst til at dømme, men hælder til et nej, fordi jeg får en smag af kynisme i munden.

Tvivlen handler dog også om, at uden denne dokumentar ville jeg ikke for alvor vide, hvor hård behandlingsforløbet er, og hvor svært det er for de børn og familier, der rammes. Jeg er sikkert ikke ene om at have troet, at sygehusvæsenet klarede det meste - delvist uoplyst om de store  arbejdsopgaver og det gigantiske ansvar, der lægges på forældrene i de perioder, børnene er hjemme. I skal bare ringe, hvis han får det dårligere, siger lægerne, når Gilbert "hjemsendes". Men hvornår er dårligere dårligt nok?

I dokumentaren speaker Gilberts mor direkte til ham, men hun taler også indirekte til os seere, og heri ligger hendes retfærdiggørelse af at dele historien med offentligheden.

- Filmen er til dig, men den er også til alle andre i håb om fælles sprog og forståelse for de sygdomsforløb og kriser, mange familier rammes af, så vi kan hjælpe og støtte hinanden, siger hun blandt andet.

Det er et pænt formål for en grufuld, men også smuk dokumentar, hvor hospitalsklovne, kammerater og familien selv formår at få livet til at lyse i øjnene på Gilbert. Og ja, vores forståelse øges, men hvordan, vi skal hjælpe og støtte, er uklart. Pilen peger mest i retning af, at pårørende til en sygdomsramt familie ikke skal komme med gode råd, men med anerkendelse og praktisk hjælp.

"Til Gilbert fra mor" blev sendt på DR søndag aften og kan streames på DRTV

Dødsfald: ”Oksen fra Hammel” har cyklet sin sidste kilometer.

Chris Anker Sørensen, kommentator på TV2/Sport og tidligere professionel cykelrytter døde lørdag i en alder af 37.

Dræbt af en varevogn, da han var på cykeltur i Belgien, hvor der i disse dage holdes verdensmesterskaber i landevejscykling.

Chris Anker Sørensen begyndte sin karriere som professionel cykelrytter i 2005, og han blev for alvor et kendt ansigt i Danmark via sin deltagelse i det franske etapeløb Tour de France, som han nåede at gennemføre i alt fem gange.

Som aktiv cykelrytter - med speciale i høje stigningsprocenter - blev Chris Anker Sørensen et fast indslag i særligt TV2’s dækning af den franske tour.

For selv om han havde trampet sig gennem hundredvis af franske landevejskilometer med syre i benene og ansigtet i en lidende grimasse, var Chris Anker Sørensen altid i hopla, når han gav interview i målområdet eller uden for cykelholdets bus efter dagens strabadser.

Da han i 2009 var trillet over målstregen i Paris for første gang i karrieren, lød det til TV2/Sport:

- Første gang man kørte herind, fik man gåsehud. Det er selvfølgelig ikke Østergade i Hammel, men Champs-Élysées, det er sgu også et fedt nok sted.

Eller i 2010, da TV2/Sports udsendte reporter spurgte ham, hvor mange kræfter han havde tilbage efter en hård 13. etape.

- 27, svarede en smilende Chris Anker Sørensen.

Hans underspillede, jyske humor var ikke til at tage fejl af, men hans evner ud i formidling, hans enorme erfaring i cykelløbet og indsigt i feltets ryttere og deres små og store dueller på cyklen var tydelige for enhver.

I hvert fald var TV2/Sport hurtig til at tilbyde Chris Anker Sørensen en rolle som ekspertkommentator, da karrieren som professionel cykelrytter gik på hæld. Hans store talegaver og vid om cykelsporten gjorde ham hurtigt til favorit blandt cykelseerne.

Siden den tragiske nyhed er det strømmet ind med mindeord om Chris Anker Sørensen på de sociale medier fra venner, kolleger og cykelfans verden over. De husker ham som en dygtig cykelrytter og ikke mindst - og vigtigere - et gennemgående venligt, betænksomt, sjovt og godt menneske.

"Hvil i fred, min gamle ven. Chris Anker Sørensen, far, mand, stor cykelrytter og endnu større menneske", skriver hans tidligere tyske holdkammerat og nu pensionerede cykelrytter Jens Voigt på sin Twitter-profil.

En anden gammel kollega, norske Kurt Asle Arvesen, husker også Chris Anker Sørensen som ”en utrolig god holdkammerat og en helt vidunderlig fyr”.

- Det er mærkeligt at tale om. Han var intelligent og inkluderende, og så havde han selvironi. Han blev meget populær i Danmark, og efter karrieren fik han mulighed for at beskæftige sig med det, han holdt mest af, cykling. Han var helt formidabel i at formidle det, når han kommenterede, siger Arvesen til Ritzau.

Journalist Brian Nygaard, der var Chris Anker Sørensens kollega i TV2/Sports kommentatorboks, kalder sin ven "sød, betænksom og dygtig".

"Det er ubærligt at tænke på, at vi aldrig skal ses igen. Du var der altid for alle andre, selv når du gjorde de største ting for dig selv i dit liv og i din karriere. Hvil i fred, Chris Anker Sørensen. Der er ingen trøst, kun kærlighed", skriver Nygaard på Twitter.

Søndag satte også Frederik Lauesen, sportschef hos TV2/Sport, ord på Chris Anker Sørensen som kollega.

- Chris fylder så meget i vores hjerter. Og han fylder også meget i folks hjerter, som ikke kender ham. Det var sådan en person, han var, sagde han på TV 2 News.