PFOS: Har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bortforpagtet andre PFAS-forurenede områder end et areal ved Hessellund Bæk i Viborg Kommune til bønder, der kan true overfladevand eller natur?

Det har styrelsen - seks måneder, efter at den såkaldte Korsør-sag kom frem - endnu ikke det fulde overblik over.

”Ejendomsstyrelsen har sat gang i at gennemgå vores kendte forureninger ift. om der forekommer høslæt eller græssende dyr inde på vores etablissement, som vi umiddelbart vurderer, kan udgøre en risiko,” og samtidig vil styrelsen undersøge, om ”der er risiko for, at der går dyr med adgang til vandløb, som vi har kendskab til har indhold af PFAS/PFOS”.

Udmeldingen kommer, efter at Avisen Danmark og Radio4 mandag kunne afsløre, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse havde bortforpagtet et areal, hvor der i 2019 og 2020 blev målt alt for høje værdier af PFOS. Professor i miljømedicin Philippe Grandjean frygter, at der kan være sket en ophobning af PFOS i kvæget, der har drukket fra bækken og spist græsset omkring den.

Men selvom det fulde overblik endnu ikke foreligger, så er der mindst én anden landmand, der har fået besked om, at de marker, han forpagter, muligvis kan være forgiftet.

Visti Salomonsen, chef for ledelsessekretariatet, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, oplyser, at styrelsen først blev opmærksom på, at PFOS og PFAS kunne ophobe sig i græs og derfra videre til for eksempel kødkvæg efter Korsør-sagen.

- Vi har ganske enkelt ikke tidligere koblet de her ting og sager (sager om hhv. bortforpagtning og overvågning af PFAS-forureninger red.), og det gør bare, at vi simpelthen ikke tænker de tanker inden. Kan man sige, at det skulle vi have gjort? Ja, det burde vi måske nok have kunnet kigge ind i tidligere, men det er ikke sket, siger han.

Styrelsen blev, ifølge Visti Salomonsen, først gjort opmærksom på, at der kunne være problemer med forpagtningsaftalerne og PFAS-forurenede grunde i slutningen af august eller starten af september.

Per Bundgaard forpagter et markområde tæt ved Aalborg Lufthavn, hvor der ligeledes er målt alt for høje værdier af de farlige flourstoffer.

- Det er skræmmende den kemi, der bliver brugt rundt omkring, og nu driver jeg et økologisk landbrug, hvor vi ingen kemi bruger, så det er da superærgerligt,” siger Per Bundgaard.

Per Bundgaard bruger marken fra græsset som foder til heste, men det er sat på pause indtil videre.

- Vi har anbefalet, at området ikke anvendes til foder, kompost eller lignende med kontakt til dyr og mennesker, indtil der foreligger endelige analyseresultater, lyder det i et skriftligt svar fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse til de to medier.

Per Bundgaard tager meldingen forholdsvis roligt, og det er hans overbevisning, at det maksimalt kan være 50 baller hø, der er påvirket.

- Jeg vidste jo ikke det her sidste år, så der røg det bare ud – jeg aner jo ikke, hvor det er røget hen - men det er nok til omkring 200 rideheste, siger Per Bundgaard.

At de giftige flourstoffer nu også har fundet vej til en landmand i Nordjylland, bekymrer rådmand for Miljø- og Energiforvaltningen i Aalborg Kommune, Per Clausen.

-Det er en kedelig sag, at Forsvaret tilsyneladende har forpagtet en jord væk uden at gøre opmærksomhed på, at der var den her risiko, det burde de jo have vidst, fortæller Per Clausen og uddyber:

- Der er for mig ingen tvivl om, at Forsvaret har en forpligtelse til at holde styr på de her ting, og hvis man ikke har gjort det, er det jo for dårligt. Jeg vil ikke benægte, at de her ting kan ske, men det ændrer ikke på, at det er for dårligt.

I Korsør blev flere end 100 borgere forgiftet med PFOS efter at have spist oksekød fra kvæg, der græssede på en eng nær den lokale brandskole, hvorfra forureningen havde spredt sig. Stoffet PFOS, der i årtier har været brugt i brandslukningsskum, kan både være kræftfremkaldende og skade immunsystemet, og flere børn i Korsør har fået målt forhøjede nyre- og kolesteroltal efter at have spist oksekødet gennem en årrække.

Selvom der både i 2019 og 2020 blev konstateret alt for høje niveauer af giftstoffer PFOS i Hessellund Bæk i Viborg Kommune bortforpagtede Forsvaret området ved bækken til kvægbonden Knud Madsen.

Knud Madsen skriver i en besked, at han har flyttet sine dyr fra arealet "og taget de nødvendige foranstaltninger for at sikre fødevaresikkerheden fremadrettet." Han vil således hverken slagte eller sælge dyr, der har gået på marken ved Hessellund Bæk, før der er flere resultater af prøver fra bækken og dyrene.

I det han henviser til, at "jeg nok er den, der ved mindst om eventuel forurening af Hessellund Bæk," ønsker han ikke at udtale sig yderligere.

Efterfølgende frarådede flere eksperter, at spise kødet fra det forurenede område, indtil analyser har vist, at det er sikkert. Samme melding kommer nu fra chef for Natur og Miljø i Viborg Kommune, Thomas Damgaard.

- Vi skal have en forsikring på, at det her på ingen måder udgør en risiko for hverken mennesker, sundhed eller grundvand, og jeg synes egentlig, at vi har været ganske godt omkring grundvand og få udtaget prøver. Men vi ikke har haft nok opmærksomhed på, at det gennem græs og køer ender med at påvirke menneskers sundhed. Så jeg deler selvfølgelig den bekymring, siger han.

Religion: - Som kristen forbruger kan det ikke passe, at jeg skal lede med lys og lygte efter kød, der ikke er halalslagtet.

Sådan siger 52-årige Niels Jørgen Pedersen fra Ryslinge på Midtfyn. Han vil ikke købe halalslagtet kød. For han mener, at dyret af dyrevelfærdsmæssige årsager bør være dødt og ikke kun bedøvet inden slagtning.

- Kødet smager glimrende, men det er metoden fra jord til bord, jeg anfægter. Hvorfor skal vi ligge under for en ideologi, som intet har at gøre med vores normale livsførelse og værdier? spørger han.

Herhjemme har vi nemlig slagtet vores kyllinger som halalkød i årevis, men også oksekød bliver halalslagtet. Landbrug & Fødevarer kan dog hverken give tal eller et skøn på, hvor meget bøffars eller oksesteg, som har fået en bøn til Allah med på vejen.

Og spørger man de store kreaturslagterier, så ønsker ingen af dem grundet konkurrencehensyn at oplyse, hvor meget de halalslagter.

- Historisk har vi tradition for at eksportere så meget halalkyllingekød, at det er nemmest at slagte det hele halal. Men der er ikke den samme tradition for oksekød, og det afhænger af efterspørgslen, men eksporten af halalslagtet oksekød er dog steget de seneste ti år, siger Stig Munck Larsen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.

Når kødet slagtes halal, certificeres det også efter det. Med andre ord betales der en afgift til de muslimske trossamfund, som udsteder eksportcertifikaterne. Halalkronerne er gennem tiden blevet brugt til drift af moskéer og friskoler. Og det er, udover dyrevelfærden, en af de store grunde til, at Niels Jørgen Pedersen går uden om halalkødet.

- I min verden skal man gøre alt for at begrænse social kontrol og kvindeundertrykkelse, og hvis der er nogen, som går ind for det, så er det den islamiske ideologi. Så hver eneste krone der går til det, er i min verden forkert, og så taler man med to tunger, fordi man ellers normalvis går ind for at give de her kvinder lige rettigheder og gode vilkår, siger fynboen.

Landbrug & Fødevarer vurderer, at danske fødevarevirksomheder samlet set betaler 1-2 millioner kroner om året for halalcertifikater, så kødet kan eksporteres. Eksporten af kyllingekød til halal-destinationer i 2020 udgjorde godt 125 millioner kroner, mens eksporten af oksekød til halal-destinationer var omkring 40 millioner kroner.

To af de største danske kreaturslagterier Danish Crown Beef og Himmerlandskød, som Avisen Danmark har talt med, er certificeret hos Islamisk Kulturcenter i København.

- Vi er certificeret hos et dansk organ, hvilket betyder, at vi har dem så tæt på som muligt, siger Ingrid Grønborg, kvalitetschef hos Himmerlandskød.

Og hvordan sikrer Niels Jørgen Pedersen sig, at han efterlever sine holdninger? Det er nemlig lidt en blindgyde, når halalmærkning ikke er obligatorisk for producenten eller detailhandleren.

Reglerne er lavet på EU-plan, og derfor er det ikke muligt for de enkelte medlemslande at ændre på den kutyme. Hverken Danish Crown Beef eller Himmerlandskød sælger halalkød til detailhandlen, siger de. Til gengæld leverer de til deres engroskunder, når det efterspørges, og som står for mærkningen. Men.

- Der kan godt ende et halvt kilo hakket oksekød i køledisken, som er halalslagtet, fordi efterspørgslen på halalkød ikke går på hele dyret, og så bruger vi det resterende kød i produktion på lige fod med kød fra andre dyr, siger Jens Hansen, pressechef i Danish Crown.

Landbrug & Fødevarer har dog en tommelfingerregel, hvis du holder øje med det sorte halalmærke i supermarkedet.

- Til kyllingerne køber man den samme emballage med halalmærkning på. Men når kreaturslagterier ikke har samme efterspørgsel, har man sagt, at man ikke vil mærke noget som helst, og så er det op til den enkelte producent at sætte et mærke på, hvis de ønsker det. Så hvis der er halalmærke på, er det halal, men er der ikke mærke på, så er det som regel heller ikke halal, siger Stig Munck Larsen.

Men det er for usikkert til Niels Jørgen Pedersen:

- Jeg har ringet rundt til alle supermarkeder og googlet på livet løs, men jeg bliver ikke klogere. For det kan godt være, at de som udgangspunkt ikke tilvælger halalkød, men de fravælger det jo heller ikke aktivt. Jeg oplever, at de ikke ved det, når jeg ringer, og her synes jeg, at man burde vejlede forbrugerne lidt bedre, selvom det er reguleret i EU. Alt andet er at snyde os.

Niels Jørgen Pedersen er derfor gået en helt anden vej, når der skal kød på menuen.

- Jeg har allieret mig med små lokale slagterier og producenter, hvor jeg både kender folkene bag, men også hele processen fra dyrets opvækst, til kødet ender i en foliebakke. Det er den eneste måde, hvor jeg er sikker på, at dyrene er slagtet ordentligt, og jeg ved, hvad mine penge går til, slutter han.

I 2020 blev der ifølge Danmarks Statistik slagtet 103 millioner fjerkræ og 448.000 kvæg i Danmark. Eksporten indbragte 3 milliarder for hver gruppe, estimerer Landbrug & Fødevarer. I alt eksporterede den danske fødevareklynge for godt 165 milliarder kroner i 2020.

Avisen Danmark har også forsøgt at få en kommentar fra kreaturslagteriet Skare Beef i Østjylland, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Jobcenter: Maria Farrel Larsen vågner en morgen i 2012. Hun skal på job som lægesekretær på det lokale lægehus.

Et job, hun har haft siden hun blev raskmeldt af sin sagsbehandler hos kommunen og derfor ikke længere kunne være på sygedagpenge.

Jobbet er 20 timer ugentligt, for mere kan kroppen ikke holde til efter diskusprolapsen, som hun fik året forinden. Samtidig plager smerterne fra en tidligere nyre-operation hende stadig.

Hun svinger benet ud over sengekanten og placerer det ene ben i gulvet. Hun knækker straks sammen.

- Det føles som at blive knækket på midten og foldet sammen. Jeg ved godt, at det er en ny diskusprolaps, men jeg magter det simpelthen ikke.

I stedet for at blive liggende på gulvet, kravler hun ud på badeværelset og forsøger at få tøj på.

- Jeg kalder på min mand for at få ham til at hjælpe mig i tøjet.

Han kan se, at den er gal. Maria Farrel Larsen er blevet helt bleg og fraværende. Han ringer 112, og ambulancen kommer hurtigt.

Hun bliver kørt på hospitalet, hvor de opdager det forventede; endnu en diskusprolaps og endda samme sted som den gamle.

Tre måneder efter er hun tilbage i afklaring på jobcenteret.

Flere og flere havner lang tid i den samme kategori, som Maria havnede i.

Journalen åbnes

Før kroppens deroute var i dag 46-årige Maria Farrel Larsen ellers glad for at dyrke sport og gå i byen med vennerne.

Hun nåede også at blive uddannet butiksmedarbejder nær hjemmet i Kalundborg.

Men i 1999 ændrede alt sig.

- Jeg begyndte at tisse blod og kaste op. Jeg fik krampeanfald og urinen hobede sig op, og jeg kunne ikke komme af med den.

- Jeg måtte sygemelde mig mere og mere fra mit job, og jeg gik i stedet i gang med en HF, siger hun.

Symptomerne viste sig at være sygdommen vandrenyre, som gør, at nyren synker og kan vikle sig ind i tarmene. I 2002 blev Maria Farrel Larsen opereret for første gang.

Hun fik hæftet nyren fast på bughulen, så den ikke turnerer rundt i kroppen. Efterfølgende var der komplikationer, fordi hun dannede flere adhærancer – arvæv - end de fleste. Det blev hun også opereret for.

Opereret igen

Fra 2004 til 2008 fik Maria Farrel Larsen tre børn. De har alle sammen senere fået konstateret infantil autisme.

Efter syge- og barselsperioderne forsøgte Maria Farrel Larsen at blive sygeplejerske. Hun var på uddannelsen i fire måneder, inden ryggen for første gang begyndte at smerte, og hun måtte droppe ud.

Mens hun blev udredt for rygsmerterne, fik hun en elevplads som lægesekretær på Holbæk Sygehus.

- På det her tidspunkt er jeg virkelig træt af at være syg hele tiden, og jeg trænger virkelig til at have kollegaer, selvom det selvfølgelig er en kamp med ryggen, siger hun.

Det gik strygende indtil lægerne i 2011 fandt ud af, at hun har en diskusprolaps. Den gjorde ondt og blokerede samtidig for nervebaner ned i benene, så de ofte var følelsesløse.

Hun blev opereret igen. Måneder senere vendte hun tilbage i arbejdsprøvning og fleksjob.

Presset viste sig at være for stort, og hun måtte igen vinke farvel til arbejdsmarkedet.

Raskmeldt

I 2012 pegede MR-scanninger på, at der igen var arvævsdannelse omkring Marias organer, og hun havde store smerter. I mellemtiden havde hun også fået konstateret hjerterytmeforstyrrelser.

Hun fik en ny sagsbehandler på Kalundborg Kommune. Han ville have hende tilbage i arbejde og ville have en speciallæge til at lave en speciallægeerklæring på hende.

En ortopædkirurgisk speciallæge konkluderede, at ”… der nok kan være lændesmerter, men ikke i det omfang klienten prætenderer”.

Samtidig bed ortopædkirurgen også mærke i, at Maria havde taget tre uddannelser ”… uden at have anvendt dem. Er der præstationsangst?”

Maria Farrel Larsen er meget oprørt over erklæringen.

- Han nævnte slet ikke mine adhærencer med et ord. Jeg forstår slet ikke, hvordan han kan vurdere noget helt andet end alle de andre læger, når han har kigget på mig i én time.

- Og hvorfor skal en ortopædkirurg blande sig i, om jeg har præstationsangst? Det har jeg i øvrigt slet ikke, siger hun.

Kommunen meldte hende klar til at arbejde på baggrund af speciallægens vurdering. Hun kom i arbejdsprøvning, men det gik ikke. Hun meldte sig kortvarigt ud af systemet, inden hendes privatøkonomi tvang hende på arbejde 20 timer ugentligt.

Det varede kun få måneder, inden den førstnævnte diskusprolaps satte hende helt ud af spillet.

Endelig på rette vej

Efter operationen kom Maria Ferrel Larsen i arbejdsprøvning i en børnehave.

- Jeg kan jo ikke lege med børnene. Men jeg kan da lege med perleplader og tegne og den slags.

Lederen i børnehaven vurderede efter forløbet, at hendes funktionsniveau var for dårligt til at fortsætte.

- Det er et stort personligt nederlag, for jeg hader, at jeg ikke kan. Lederen havde jo ret, men jeg vil gerne være i stand til at arbejde, og det kan jeg bare ikke, siger hun.

To år efter fik hun igen en ny sagsbehandler ved kommunen. Personen visiterede hende til fleksydelse - en slags efterløn til fleksjobbere.

Ud over endnu en rygoperation, så sker der ikke andet i hendes liv før 2019.

Her får hun fjernet galdeblæren og får en ”svær akut belastningsreaktion”. En manisk reaktion i kølvandet på at hun kæmpede for at få støtte til hendes autistiske børn.

Førtidspension – måske

I 2019 blev Maria Farrel Larsen endelig indstillet til førtidspension. Et privat rekrutteringsfirma ville egentlig have hende i arbejdsprøvning i en butik, men hendes nye sagsbehandler satte foden ned.

I stedet ville sagsbehandleren visitere hende til førtidspension. En ambivalent besked mente Maria Ferrel Larsen.

- Det var rart, at jeg ville slippe for at kæmpe med kommunen. På den anden side, var det svært at erkende, at jeg nok ikke skulle i arbejde længere.

Der blev sat møder op med kommunen, men det første blev rykket, og ved det andet møde dukkede ingen andre end Maria Farrel Larsen op.

Her – to år efter, hun blev indstillet til førtidspension – har hun stadig ikke fået tilkendt den. Hun har en ny tid til november.

- Jeg føler, at jeg er pauseklovn i Cirkus Jobcenter, og lige nu er jeg ikke sikker på, at jeg nogensinde bliver afklaret eller får pause, siger hun.

Aref fik en opringning fra sin onkel en mørk og blæsende aften foran Netto med en frygtelig besked: "Din mor er blevet myrdet."

Aref var en af 40 uledsagede drenge, som var kommet til Danmark og havde søgt asyl, og som i december 2014 blev sendt til Ærø. Her tog mange øboere imod dem med Dannebrog og åbne arme, da færgen lagde til kaj.

En af dem, der tog imod, var Rie. Hun skulle arbejde professionelt med drengene, men endte med også at involvere sig følelsesmæssigt.

Hun erindrer, at både hun og Aref græd og holdt om hinanden, da han fik beskeden den mørke aften ved Netto.

- Men så sagde Aref til mig: "Mum, vi  kører hjem".

For Aref havde taget Rie til sig som sin danske mor, og Rie endte med også at tage Aref til sig som sit sjette barn.

DR viste mandag aften dokumentaren "Fremmede i Karl Oves Paradis", der handler om Aref og Rie, de andre drenge og ærøboere, og om de relationer, de fik og har fået til hinanden. Et lille stykke Danmarkshistorie om almindelige mennesker og den måde, de sammen og hver for sig håndterede en ualmindelig situation på. 

Vi er på fornavn med dem alle, for dokumentaren bruger ikke efternavne. Det virker lige rigeligt kammeratligt, men er en af kun få ting, der er at udsætte på den hjertevarme film, som er skabt af Helle Toft Jensen, der selv bor på Ærø, og som var klar med kameraet op til drengenes ankomst og de følgende fem år.

At kalde ærøboerne for almindelige er måske at stramme dem. For på nogle punkter er de ikke som flertallet af os danskere. Den lille ø i det sydfynske øhav har en lang sømandstradition og har historisk set især været beboet af kvinder og børn, fordi mændene det meste af tiden har været på havet. Ikke alle kom hjem igen, men de, der gjorde, medbragte fremmede ting og sager, indtryk og måder. I dokumentaren fortæller Lennart, en af øens politibetjente, at der bor knap 6000 på Ærø, og at der er 67 nationaliteter.

Måske bor en del af svaret på de mange åbne arme netop i øens mangeårige erfaring med den store verden. Det var en enig kommunalbestyrelse - bortset fra Dansk Folkeparti - der i sin tid besluttede at huse drengene på to børnecentre, og mange meldte sig som faste besøgsfamilier. Der var dog også lukkede arme og skeptikere - som den ældre Karl Ove, der var nabo til et af centrene, men som langsomt dropper paraderne og ender i tårer.

Dokumentaren går ikke dybt ind i drengenes baggrund, men forholder sig især og løbende til deres "nu" med glæde, kammeratskab, sorg og traumer og ikke mindst stor usikkerhed, fordi de ikke ved, om de får opholdstilladelse. Fra de er 17 år ryger de videre til andre centre, som Aref, der ender på såkaldt midlertidigt ophold i Hedensted. Og så er der dem, der får et nej fra Danmark. 

Alt det påvirker de ærøboere i alle aldre, som har lukket de store drenge ind i deres hjerter.

- Al den kærlighed og omsorg. Det er som at blive skilt og ikke få lov til at se sine børn mere, siger Rie.

Da nogle af de bortsendte drenge senere vender "hjem" til Ærø på besøg, flager ærøboere ikke igen med Dannebrog som velkomst, men med Ærøs eget flag. En stille protest, og det er dokumentaren på en måde også. For den er ikke journalistik, men et partsindlæg, for Helle Toft Jensen engagerede sig også personligt i arbejdet med at integrere drengene og give dem en god tid på Ærø.

Det er dog et seværdigt og bevægende partsindlæg, der undgår den polariserede debat om, hvor mange flygtninge Danmark skal tage, men i stedet fokuserer på ærøboerne og deres oplevelser med nogle af drengene og på de relationer, der groede og voksede sig stærke og varme.

Dokumentaren minder os om, hvor givende det kan være for alle parter, når vi åbner vores hjerter for andre mennesker uden at tage stilling til ret meget andet end netop det menneske, der står foran en her og nu og trænger til at blive holdt af. Og tak for det, for det har vi behov for i en tid med fastlåste for og imod og kantede generaliseringer. 

Hvis du ikke fik set udsendelsen kan den streames på DRTV.

DRTV: "Fremmede i Karl Oves paradis" af filminstruktør Helle Toft Jensen. Varer cirka en time.