Dansk politik er ofte drevet af karikaturer:

At rød blok vil nedlægge landbruget, forbyde ikke bare bøffer, men også selve evnen til at nyde smagen af kød og sende produktionen af alt andet end kikærter, glaskål og quinoa til Kasakhstan.

At blå blok vil fylde enhver bygning, hvori der ikke bliver spillet håndbold eller afsunget "Frihed er det bedste guld", med søer, der føder et kæmpe kuld pattegrise hver fjortende dag, og pøse al natur til med gylle, fordi gylle dufter lige så lækkert som bacon.

Virkeligheden er, at det ene år laver rød blok en landbrugsaftale, der nogle år efter bliver afløst af en blå landbrugsaftale, og selv om der er forskelle, er de sjældent væsentlige i det store billede.

Og i landbrugets organisationer og andelsselskaber vil de egentlig helst have, at rød og blå laver aftalerne sammen, så de ved, hvad de har at forholde sig til.

Fordi forudsigeligheden i en langtidsholdbar aftale faktisk er at foretrække fremfor en aftale, der er dikteret af landbruget selv, men som bliver rullet tilbage, så snart magten skifter. Ikke fordi den ene eller anden aftale forgylder eller forgælder landbruget, men fordi landbruget bare gerne vil kunne overskue, hvor det er klogt at placere investeringer og udvikling, hvis man vil godt ind i fremtiden.

Sådan en aftale, en bred aftale, fik landbruget mandag aften efter en parodisk langt og knubbet forløb, hvor især Venstres forhandlere og Socialdemokratiets fødevareminister dansede provokerende påfugledans på skift, mens landbruget med panik i øjnene skiftede mellem at svede og ryste af kulde.

I minutterne op til klokken 20.15 kom partilederne én for én ind på brostenene foran Finansministeriet til det afsluttende møde - tilfældigvis lagt lagt op mod DR's store nyhedsudsendelse klokken 21.00 - mens finansminister Nicolai Wammen, der i slutspurten havde åbnet pengekassen så tilpas meget, at de blå partier ikke kunne undslå sig at være med til at bruge af den, trippede frem og tilbage på sit kontor på første sal med udsigten til menageriet dernede.

Ingen kunne se, hvordan Wammen egentlig gik rundt og havde det med sig selv, men et kvalificeret gæt er, at han var ganske godt tilfreds. Godt nok havde Wammen ikke selv magtet at følge det mandat, han havde givet fødevareminister Rasmus Prehn i den første lange del af absurd lange forløb: At det ikke måtte koste noget. Det havde ellers voldet Prehn en hel del frustrationer, fordi det var et umuligt mandat, når de skulle parres med det andet ben: At det skulle blive en bred aftale. Men en bred aftale blev det i den grad.

Den blev til på baggrund af et Socialdemokratiet med en formand og statsminister, der er rød, før hun er grøn, og et Venstre med en formand, der er både blå og grøn.

To måder at sige det samme på - klimaet skal reddes, men på en måde, så der både er arbejdspladser og profit i det - og slutresultatet er under alle omstændigheder en umiddelbart uskøn, men også meget pragmatisk brunlig - og ikke mindst forudsigelig - flade.

En stille gevinst for landbrugets organisationer og andelsselskaber, men også et stik af de større for regeringen.

Fordi aftalen ikke bare blev bred. Den blev massiv. Alt omfattende. Historisk, som finansminister Nicolai Wammen sagde på stengangen i Finansministeriet klokken præcis 21.

Alle er med (undtagen Alternativet og Frie Grønne).

Selv Liberal Alliance, der ellers ikke har brugt mange minutter på forhandlingerne gennem de sidste måneder.

Selv Nye Borgerlige, der ellers har profileret sig på at være de utilfredse landmænds parti.

Selv Dansk Folkeparti, der ellers altid forsvarer livet på landet med en ihærdighed, som langt overstiger partiets vilje til at anerkende, at også det har forpligtet sig på at reducere klimagasser med 70 procent i 2030. En målsætning partiet indtil nu har været på hastig flugt fra.

Selv Enhedslisten, som ingen havde forudset kunne være i en klimaaftale på landbruget sammen med Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance. Det viser bare at man kan være nok så grøn og nok så rød og nok så gul og nok så blå, men klimaet er nu blevet en farvelade, som alle vil give deres bidrag til.

Det er det nye faktum i dansk politik: Ingen tør være på den forkerte side af den grønne omstilling. Dertil er det blevet for vigtigt et emne for vælgerne.

Og så er der også lige det ældgamle faktum i dansk politik: Klimaaftalen for landbruget er en økonomisk tung aftale. Og hvis man ikke er med i sådan en aftale, så er man heller ikke med i implementeringen af aftalen og dermed heller ikke med til at bestemme, hvordan pengene skal bruges.

Menneskehandel: Trods lukkede grænser under corona-pandemien, steg antallet af ofre for menneskehandel i 2020 til 77 personer mod 64 personer i 2019. Det viser rapporten "Menneskehandel i Danmark 2020".

Rapporten er lavet af Center mod Menneskehandel under Socialstyrelsen, der står for den landsdækkende indsats for at stoppe menneskehandel.

- Menneskehandels-området forandrer sig hele tiden, og lige som vi tror, vi har styr på det, og at vi har set det hele, så ændrer det sig igen, siger Trine Ingemansen, der er leder af Center mod Menneskehandel.

Siden centeret blev etableret i 2007, har den hyppigste gruppe af ofre for menneskehandel været nigerianske kvinder handlet til prostitution. Men i de senere år er man begyndt at se flere ofre handlet til tvangsarbejde og mindreårige, der bliver udnyttet til kriminelle handlinger – særligt unge drenge fra Nordafrika.

- Menneskehandel finder sted der, hvor bagmændene kan se en forretning, derfor er de ret hurtige og agile til at ændre deres forretning, efter hvad der er muligt, forklarer Trine Ingemansen.

Trods udsving fra år til år er sexarbejdere stadig den største gruppe af ofre.

I 2020 blev 42 vurderet som ofre for menneskehandel indenfor sexarbejde. Størstedelen var kvinder og kom fra henholdsvis Nigeria, Thailand, Brasilien, Uganda, Ukraine, Rumænien og Danmark.

Man kender kun til de ofre for menneskehandel, der bliver identificeret og vurderet som ofre af de danske myndigheder. Derfor findes der sandsynligvis et stort mørketal. Center mod Menneskehandel modtager årligt 250-350 opkald på deres hotline og afvikler 100-200 samtaler med potentielle ofre.

Nogle af samtalerne afholdes af ngo'en AmiAmi, der ligesom mange andre aktører og organisationer samarbejder med Center mod Menneskehandel.

- Ngo'erne har stor betydning for det sociale arbejde med målgruppen. De er derude og har viden om, hvad der rører sig i miljøer, som de færreste ved meget om. Og de formår at give noget hjælp og et pusterum i en svær situation, siger Trine Ingemansen.

Gennem årene har man arbejdet ud fra en filosofi om, at det er lettere at identificere ofre for menneskehandel, når de for eksempel bliver tilbageholdt af politiet, hvis de allerede har etableret et tillidsforhold til en socialarbejder gennem opsøgende arbejde.

Statistikkerne viser dog, at den kontakt, der udløser, at personer bliver identificeret som potentielt offer for menneskehandel, sjældent skabes via det opsøgende arbejde. En afrapportering fra september 2021 viser, at den udløsende kontakt i 36 tilfælde i 2020 blev etableret via politiet. Kun i otte tilfælde blev den etableret via en af ngo.

Den nuværende handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel udløber i 2021, og der bliver lige nu arbejdet på en ny. Regeringen ønsker at prioritere 108 millioner kroner i 2022-2025 til en styrket indsats mod menneskehandel.

Energi: Bilister på landevejen mellem Holstebro og Vemb har længe set de flade marker skifte udseende i takt med, at 222 hektar jord er blevet udrustet med omkring 500.000 solpaneler.

I disse dage tilsluttes solcelleparken elnettet og vil derefter forsyne, hvad der svarer til 50.000 husstande med strøm.

Solcelleparken på 207 megawatt ejes af Anders Holch Povlsen, der ifølge finansmagasinet Forbes er Danmarks rigeste mand. Investeringen i solenergi er foretaget gennem hans investeringsselskab Heartland, der også står bag modekoncernen Bestseller. Parken er den største i Nordeuropa og skal for alvor sætte skub i solenergi i Danmark.

Investeringen er sket uden statslig støtte og ventes at være økonomisk bæredygtig for Heartland, vurderer direktør Lise Kaae. Hun oplyser, at Heartlands investering i solcelleparken overstiger 500 millioner kroner.

Ofte er det vindmøller, der stjæler opmærksomheden omkring den grønne omstilling, men samtidig er der store projekter med solenergi i gang. På årsbasis leverer solen kun fire procent af vores elforbrug, men det vil stige i de kommende år. Rekorden blev slået i juni i år, da solceller ifølge Energinet dækkede otte procent af det danske elforbrug.

- Der er andre former for grøn energi, men vi har valgt solceller, fordi de er effektive og stabile. Vi kan også se en god økonomi i det, og derfor tror jeg også, at det bliver en af fremtidens løsninger. Støjgener, biodiversitet og hensynet til nærmiljøet har også indgået i vores overvejelser, siger Lise Kaae, direktør i Heartland, til Avisen Danmark.

En række danske virksomheder vil dække dele af deres energibehov med køb af strøm fra anlægget. Det gælder også Bestseller-koncernen, internetsupermarkedet Nemlig.com og butikskæden Normal, som Anders Holch Povlsen også er medejer af.

Teknisk set bliver strømmen fra solcelleparken solgt til virksomheder gennem såkaldte Power Purchase Agreements (PPA), hvor virksomhederne forpligter sig til at købe strømmen fra solcellerne til en fast pris.

I dag er det ikke muligt at levere strøm til forbrugere og virksomheders stikkontakter udelukkende baseret på vedvarende energi. Al strøm fra både vindmøller, solceller og kulfyrede kraftværker blandes sammen i elnettet, men prisaftalerne har gjort det muligt at investere i en solcellepark, der vurderes til en levetid på op mod 40 år.

- Det er det aktive valg, der er den direkte årsag til opførelsen af ny vedvarende energi som tilmed vil gøre elnettet grønnere og bringe os tættere på vores klimamål, siger Rasmus Lildholdt Kjær, administrerende direktør i Better Energy, som har stået bag opførelsen af solcelleparken.

Better Energy er en dansk milliardvirksomhed, der har store planer for flere solcelleparker i Danmark. Sidste år indgik selskabet en aftale med Industriens Pension om anlæg af solceller for fire milliarder kroner i det, der blev kaldet danmarkshistoriens største solaftale.

Interessen afspejles også af en optælling, som TV 2 foretog i april. Den viste, at der var planer om etablering af nye solcelleparker i det åbne land på et areal svarende til 23.977 hektarer. Det svarer til et areal, der næsten er på størrelse med Langeland.

De mange nye solcelleparker har flere steder udløst protester fra naboer, der ikke ønsker udsigten til flade marker erstattet af de markante solcelleanlæg. I december sidste år måtte Better Energy trække sig fra et projekt på Ærø efter protester fra lokalbefolkningen.

Jes Christian Jessen, formand for Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Holstebro og Omegn, er ofte kørt forbi Heartlands nye solcellepark og er imponeret over størrelsen. Han har ikke oplevet store naboprotester, men mener, at man skal være varsom med at bruge naturen til de store solcelleanlæg.

- Vi er ikke modstandere af solcelleparker, men vi er modstandere af, at der ikke er en overordnet plan for, hvor de skal være henne. Vi håber på et landsplandirektiv om, hvor og hvordan man skal bygge solcelleparker. Jeg synes, at de skal ind i industrikvarterer i stedet for, for det er jo der, at man skal bruge strømmen, siger Jes Christian Jessen.

Heartland og Better Energy er lykkes med at opføre solcelleparken uden store naboprotester. I området, hvor solcellerne er installeret, er der i forvejen vindmøller, som skal blive stående.

- Vi har oplevet en stor opbakning fra naboer og kommunen, og vi har haft en god dialog hele vejen igennem, siger Lise Kaae.

Ifølge en miljøkonsekvensrapport vil solcelleparken have en gavnlig effekt på lokalmiljøet, fordi jorden under solpanelerne drives økologisk og passes af får. Samtidig ligger der i området to beskyttede vandløb, Ørbæk og Gedmose Bæk, som vil have gavn af, at markerne ændres fra almindelig landbrugsdrift til solcelleanlæg.

Scandinavian Star: Den specialistgruppe, der skal undersøge det økonomiske spor i den påsatte brand på færgen Scandinavian Star, er nu nedsat og består af fire juridiske og efterforskningsmæssige eksperter, meddelte justitsministeren mandag eftermiddag.

Specialgruppen, eller task forcen som den kaldes, får professor, dr. jur. Kristina Siig fra Syddansk Universitet som formand. Desuden bliver forsvarsadvokat Peter Giersing, forsvarsadvokat og tidligere anklager Jakob Buch-Jepsen og tidligere politikommissær og efterforskningsleder Ove Pedersen medlemmer af gruppen.

159 mennesker omkom som følge af, at Scandinavian Star blev sat i brand på sin sejlads fra Oslo til Frederikshavn natten til 7. april 1990.

- Task forcen står nu over for en vigtig opgave med at skabe større klarhed over sagen, sagde justitsminister Nick Hækkerup (S) i en pressemeddelelse, han udsendte mandag eftermiddag.

Branden er aldrig blevet opklaret. En mistanke om at skibsbranden var et resultat af forsikringssvindel er aldrig blevet efterforsket. Dét var en dansk opgave, men intet skete.

Skiftende danske rigsadvokater og justitsministre har siden branden ellers hævdet, at alt har været undersøgt - lige indtil den nuværende, Nick Hækkerup af egen drift for et års tid siden meddelte Folketingets retsudvalg, at det økonomiske spor var uefterforsket.

I de seneste tre år har især Politiken og Avisen Danmark og Danmarks Radio med en tv-dokumentar holdt fast i sagen. Det udløste en forespørgselsdebat i Folketinget såvel sidste år som i år.

Det tilskyndede Nick Hækkerup til at få sagen undersøgt, og beslutningen om at nedsætte en task force blev vedtaget 12. maj i år. Det er den gruppe, som nu er endelig nedsat, og som i følge justitsministeren indleder arbejdet om mindre end to uger, 15. oktober helt præcis.

I pressemeddelelsen fra justitsministeren fremgår det, at task forcens opgave er at "undersøge reder-, ejer- og forsikringsforholdene vedrørende Scandinavian Star."

- Det skylder vi ikke mindst ofrene og de efterladte. Nu skal undersøgelsen gå sin gang, og så vil jeg afvente resultatet af task forcens arbejde, siger justitsministeren.

En af disse overlevende er Mike Axdal. Han mistede sin far og sin bror under branden og har siden udført et større undersøgelsesarbejde på privat basis og derigennem appelleret til en egentlig politiefterforskning.

- Der er gået en rum tid siden beslutningen i maj, så jeg er ovenud glad for, at det nu sker. Det er en stor og og kompliceret sag med mange grene, så det er en kæmpe opgave, denne gruppe har fået. Det håber jeg selvsagt, der kommer et resultat ud af det, siger Mike Axdal.

Det er især partierne Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF, som de seneste par år har presset på politisk for at få sagen i gang. Også repræsentanter for disse partier, og flere andre, optræder i justitsministerens pressemeddelelse mandag:

- De mange overlevende og pårørende fortjener vished om, at alt kommer frem i lyset. Forhåbentligt kommer vi en opklaring nærmere, lyder det fra Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup.

- Jeg håber inderligt, at det kan bidrage til noget afklaring for de pårørende og bringe os nærmere skyldsspørgsmålet, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører for SF

Søren Søndergaard fra Enhedslisten er den danske politiker som i længst tid, siden 1997, har beskæftiget sig politisk med sagen. Han kalder den manglende efterforskning hidtil for en retspolitisk skandale, og roser Nick Hækkerup for at være den første justitsminister, der tager sagen alvorligt.

- Alligevel står jeg i dag med en bittersød smag i munden, da muligheden for at komme til bunds i sagen naturligvis er blevet svækket som årene er gået, siger han.

Ifølge kommissoriet for gruppens arbejde er der sat halvandet år af til arbejdet, men undervejs skal der ske afrapportering til en politisk følgegruppe hvert halve år. Denne følgegruppe er endnu ikke nedsat. Et sekretariat skal også bistå task forcen.

Task forcen skal advisere politiet på et hvilket som helst tidspunkt, den støder på forhold, som bør efterforskes, fremgår det.

Udgifterne vurderes til at ligge på 14-15 millioner kroner i løbet af perioden, som også kan omfatte undersøgelser i udlandet.

Af kommissoriet fremgår det også, at task forcen skal kunne bede private personer og grupper om på frivilligt grundlag at udlevere viden, dokumenter og andet materiale med relevans for sagen.

- Det er et vigtigt element, så den viden, der er opbygget hos flere mennesker gennem årene, ikke går til spilde, siger Mike Axdal.