Svampejagt: De er spøjse, de er søde, de er flotte - og så kan de være hamrende giftige, hvis du sætter tænderne i dem. Lige nu myldrer svampe i alle afskygninger og farver frem alle steder i naturen, og det giver travlhed hos Giftlinjen, som hører hjemme på Bispebjerg Hospital.

Giftlinjen får sædvanligvis mellem 200 og 700 henvendelser årligt fra folk, der har spist vilde svampe. Men de seneste to år har tallet været over 900, mens antallet af opkald i år foreløbig nærmer sig de 800 allerede.

- Vi oplever flere der ringer ind, som har handlet i god tro, men som alligevel bliver i tvivl, når de har fået ondt i maven. For bare 5-10 år siden var det mest svampekyndige folk, der kender faldgruberne, men nu er der en tendens til, at flere har fået interesse for at sanke deres egen mad, og det sætter grænsen lidt lavere for, hvad man tør spise, siger Anja Julie Huusom, der er afdelingslæge på Bispebjerg Hospital.

Lunt vejr fra foråret og hen over sommeren med efterfølgende masser af fugt har sikret svampene gode betingelser i år. Faktisk har man kunnet plukke kantareller allerede før sommerferien.

- Det er et fantastisk svampeår i år med mange flere svampe, end der plejer at være. Det betyder, at der også er større variation af arter, så man kan finde nogle, der kun popper op sjældent, siger Stephan Springborg, der er naturvejleder ved Naturstyrelsen.

Efter corona har flere danskere tilmed søgt ud i naturen. En undersøgelse lavet af Gallup for Friluftsrådet viser, at 40 procent har brugt naturen mere end vanligt, og at ni ud af 10 vil blive ved med at søge de grønne udflugtsmål.

Samtidig har der været stigende interesse for det vilde køkken. Men naturens skatkammer kan også byde på andet end hyggelige gåture, der giver dig mulighed for at gå hjem i køkkenet og smørstege dine egne kantareller og anrette dem på ristet franskbrød.

- Både svampe og planter kan indeholde gifte, der er skadelige for mennesker. Ved svampe er det helt oplagt at passe på, for vi har nogle meget giftige herhjemme. Nogle svampe giver dig måske kun ondt i maven, men i værste fald kan du risikere organsvigt, der kan slå dig ihjel, siger seniorrådgiver Kirsten Pilegaard fra DTU Fødevareinstituttet og tilføjer:

- Det er sådan med nogle af de dødeligt giftige svampe, at forgiftningen er lumsk og først efter et par dage giver dig symptomer på, at eksempelvis leveren eller nyrerne er beskadigede og i værste fald, kan det være for sent for lægerne at gøre noget.

Det er ifølge rådgiveren vigtigt, at danskernes fornyede søgen mod naturens glæder ikke tager overhånd.

- Jeg er generelt ikke fan af den form for naturbegejstring, hvor man absolut skal samle noget spiseligt som svampe, hverken for at spise dem selv eller servere dem for gæster. Hvis man ikke har den tilstrækkelige viden, så man sikkert kan genkende de spiselige svampe, så er det bedre at nyde turen i skoven, ikke at plukke noget som helst og i stedet gå i supermarkedet, hvis der skal svampe på menuen, siger Kirsten Pilegaard.

Hvis du alligevel vover dig ud på svampejagt. Så har naturvejleder Stephan Springborg en række regler, du kan forholde dig til.

- Du skal have en svampebog med, og så er det bedst at fokusere på nogle ganske få arter. Der er nogle få, der er giftige og nogle, der ligner dem, der er giftige, og så er der nogle, som ikke smager godt. Så gå efter dem, der er spiselige, og gå langt uden om dem, der ligner, de er giftige, så kommer du langt, siger han.

Og når der findes over 6000 slags svampe i den danske natur, er der lidt at holde øje med.

- Et godt tip er, at man som nybegynder aldrig plukker dem, som ligner champignon, for det kan være en hvid fluesvamp. Og så er det altså med at kaste op med det samme, søge læge og ringe efter en ambulance, siger Stephan Springborg.

Hos Giftlinjen er Anja Julie Huusom noget mere skarp i retorikken.

- Man skal have respekt for det. Vi anbefaler ikke, at man helt naivt går ud i skoven med blot en bog under amen. Selv folk, der har godt styr på det her, bliver i tvivl. Så enten skal du tage et kursus eller tage ud sammen med én, der har helt styr på det. For de giftigste svampe kan give lever- eller nyresvigt, og det er organer, som kan ingen kan leve uden, siger afdelingslægen.

Ingen danskere er døde af giftige svampe de senere år, men hvert år indlægges danskere med leversvigt og bliver levertransplanteret efter at have spist grøn fluesvamp.

Krydset på stemmesedlen: Kast lige et blik på det store billede af  politikerpanelet og tilhørerne. Og kig også på det lille, indsatte billede med de grønne marker og et par vindmøller ude i siden.

Politikerne på podiet ser skeptiske ud, formentlig fordi en del af tilhørerne er sure og snart står i stemmeboksen til kommunal- og regionalvalget.

Det, tilhørerne er sure over, er en beslutning om at opføre et større testcenter for vindmøller på markerne.

Den slags kan hidse mange op og få afgørende indflydelse på et kommunalvalg i ét område af landet og være fuldstændig ligegyldigt og betydningsløst andre steder.

- Lokale særsager er ikke altafgørende, men de kan flytte stemmer, siger Rune Stubager, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Det gælder for eksempel anlæg af veje og spørgsmål om anden infrastruktur, opførelse eller lukning af skoler og den slags nære ting, som borgerne i lokalområdet ser eller mærker betydningen af hver eneste dag, forklarer han.

Skandaleafsløringer eller forargelige hændelser, der pludselig dukker op, kan også være med til at føre pennen, der sætter krydset.

Rune Stubager peger på især to sager med en vis aktualitet over sig op til det kommende valg:

I Aarhus er der sagen om uværdig behandling af beboere på plejehjemmet Kongsgården. Den kom frem i en TV2-dokumentar. Og Odder Byråd har lige haft en sag med en nu forhenværende, DF'er, som ifølge Ekstra Bladets afsløringer deltog i noget så slibrigt som afføringspornofilm med slavetøser.

- Meget forskellige typer sager, må man sige, men den slags kan få lokal betydning for udfaldet af valget, siger Rune Stubager.

Når han bruger udtrykket "ikke altafgørende", skyldes det, at der er mange flere forhold, der tilsammen bestemmer, hvor vi ender med at sætte krydset.

Hans kollega på Syddansk Universitet Robert Klemmensen forklarer således, at vælgernes grundlæggende holdninger, som kommer til udtryk ved folketingsvalgene, også slår igennem ved de kommunale og regionale valg.

Undersøgelser viser, at to tredjedele af vælgerne stemmer det samme til det lokale valg, som de gør til folketingsvalget. De gange, de to valg holdes samtidig, slår folketingsstemmen endnu mere igennem på den lokale stemmeseddel.

- Ideologi og grundholdning betyder noget. Men en tredjedel, der stemmer anderledes, er trods alt en forskel, der kan være afgørende for en mandatfordeling, siger Robert Klemmensen.

Ifølge både Klemmensen og Stubager kan vælgeradfærden inddeles efter tre hovedgrupper:

Helt nationale forhold, som for eksempel finanslov og retsvæsen, spiller kun en rolle ved folketingsvalgene. Nære velfærdsemner som skoler, børnepasning, ældrepleje og sygehuse er afgørende i de lokale valg i alle kommuner. Og så er der de meget specifikke sager, der kun har betydning i en enkelt kommune.

Det er en af disse lokalspecifikke sager, som billedet af politikerne og tilhørerne og billedet af de grønne marker illustrerer: Et borgermøde om opførelse af kæmpevindmøller i Lem Kær syd for Ringkøbing.

De to største vil rage 270 meter op - hvilket til sammenligning er 16 meter højere end Storebæltsbroens pyloner.

Selv i en kommune, hvor Vestas i sin tid kom til verden, og som i forvejen er landets rigeste på antallet af  vindmøller, kan den slags hidse gemytterne op.

Det har gennem flere år rejst en bølge af lokal debat og har sendt en byge af læserbreve i retning af Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Her vurderer chefredaktør Gudrun Pedersen, at debatten får betydning i kommunalvalget.

På et af møderne om projektet traf hun en kvinde, der sad med et ark papir med navnene på de deltagende politikere.

- Hun gav dem karakterer efter deres holdning til sagen og sagde direkte, at hun ville stemme på den, hun var mest enig med i netop denne sag. Lem Kær-projektet fylder hos mange mennesker og får betydning for mange, når de skal stemme, siger Gudrun Pedersen.

Noget tilsvarende ser man andre steder. For eksempel har beslutningen om at føre en tredje limfjordsforbindelse hen over øen Egholm også lokalpolitisk stor betydning, tror Ditte Shamshiri-Petersen. Hun er lektor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.

- Det er en landspolitisk beslutning, men den har affødt en meget stærk debat, hvor de lokale politikeres ageren og ytren bliver vejet og målt. Det kan få indflydelse på valget i Aalborg, i hvert fald hvad angår de personlige stemmer, siger hun.

Hvad personlige stemmer angår, har en kommunes borgmester en særlig placering i valgsammenhæng. Især hvis vedkommende har siddet gennem længere tid. Så opstår det, der kaldes borgmestereffekten.

- Borgmesteren er som regel kommunens ansigt udadtil på godt og ondt. Man ser i stort omfang, at borgmestrene sørger for at rykke ud og være til stede, når der er noget godt på programmet.

- Mange borgmestre kommer ud til arrangementer, deltager aktivt i dem og klipper snore, der markerer indvielsen af det ene og det andet - ja, al den slags udenomsting. Det giver vælgerbonus til borgmestrene og til borgmesterpartierne, siger Rune Stubager.

Borgmestrene er ikke ene om at positionere sig. Generelt er vælgerne tættere på kandidaterne, når der er kommunale valg. Dermed får personfaktoren stor indflydelse ved lokale valg.

- Der er større chance for, man kender nogen, der stiller op, siger Rune Stubager.

Også på andre måder kan personspørgsmål spille ind. Mens emner som for eksempel udlændingepolitik fylder helt vildt ved nationale valg, men ikke synderligt i et kommunalt valg, kan nationale personspørgsmål blive væsentlige.

- De kan have en generel partimæssig afsmitning langt uden for Christiansborg. Helt aktuelt er det spændende, om rigsretssagen mod Inger Støjberg og hendes udmeldelse af Venstre får betydning, siger Rune Stubager.

I samme afdeling hører vælgerkrisen i Dansk Folkeparti, hvor byretsdommen over Morten Messerschmidt og diskussionerne om Kristian Thulesen Dahls formandskab længe har været på den offentlige debatdagsorden.

Robert Klemmensen mener, at noget mere udefinerbart spiller ind sideløbende med alle politiske overvejelser. Det handler også om personer.

- Det er det, vi med et moderne fremmedudtryk kalder likeability.  Der er politikere, man uden videre bare godt kan lide, har sympati for, kan identificere sig med, eller som måske ligner en selv. De har en fordel, når vi står i stemmeboksen og deres navne springer op fra stemmesedlen, siger Robert Klemmensen.

En helt ny faktor på lokalt plan, et brandvarmt emne, trænger sig også på, mener både han og Rune Stubager: klimaforandringerne.

- Klimaet er blevet en kæmpe dagsorden, og her er der mulighed for, at kommunerne kan gøre noget meget konkret, når de skal tage stilling til f eks. begrænset biltrafik i byerne, og når de skal opføre nye skoler og svømmehaller og alle mulige andre anlæg, siger Rune Stubager

Der forestår således mange diskussioner og beslutninger om kommunernes lokalplaner med hensyn til klima og miljø.

- Megen miljøpolitik skal gennemføres ude i kommunerne, solceller skal opsættes og vindmøller placeres, siger Robert Klemmensen.

Så er vi der igen: I Lem Kær og hos Gudrun Pedersen, chefredaktøren på Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Hun konstaterer, at emnet vækker stærke følelser, men ikke i en entydig retning.

- Nogle synes, det skæmmer i naturen og giver forskellige gener, andre ser positivt på energiprojekter, fordi der er mange arbejdspladser i dem. Så jeg tør ikke sige, at det totalt set ændrer magtfordelingen i kommunalbestyrelsen. Det er to skarpe, modsatrettede holdninger, som nok flytter stemmer, men i begge retninger, siger Gudrun Pedersen.

Med andre ord: Selv verdenspolitiske temaer er med til at sætte rytmen, når der spilles op til lokale valg som dem, der afvikles i hundredvis af valglokaler i Danmark 16. november.

Mad og klima: Du tænker måske af og til på klimaet, når du står med en tom indkøbskurv i hånden og kigger ned i den lokale købmands køledisk, der bugner af alverdens dyr i alle mulige udskæringer:

Hvad er i grunden mest klimavenligt at servere for ungerne som aftensmad? Frikadeller? Fiskefileter? Grillkylling? Danske eller spanske tomater?

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående undren, er du ikke den eneste. 62 procent af de danske forbrugere tænker over, hvordan deres indkøbs- og spisevaner påvirker klimaet.

Men godt tre ud af fire oplever, at det enten er "svært at gennemskue", hvilke fødevarer der er klimavenlige, eller også mangler de information, vejledning eller inspiration.

Det viser en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk, der sammen med analysevirksomheden Wilke har kortlagt forbrugernes viden om og holdninger til blandt andet fødevarer i et klimaperspektiv.

- I vores undersøgelse fremgår det, at danske forbrugere gerne vil tage hensyn til klimaet, når de handler i supermarkedet. Derfor er det nødvendigt, at de får de rigtige værktøjer, så de gode intentioner bliver ført ud i livet, siger Anja Philip, der er formand for Forbrugerrådet Tænk.

Og noget tyder på, at danskerne også godt kunne trænge til lidt hjælp med at få overblik over, hvilke fødevarer der er mest eller mindst klimavenlige.

I undersøgelsen blev mere end 1100 personer bedt om at opliste otte forskellige madvarer fra bedst at spise til værst at spise i et klimaperspektiv.

Det formåede bare to af de adspurgte at gøre rigtigt.

- Når vi forbrugere vil handle mere klimavenligt, ved vi generelt godt, at vi skal skære ned på oksekødet og fødevarer transporteret med fly. Men som undersøgelsen viser, bliver det straks sværere at vurdere, hvad der er mest klimavenligt, hvis vi skal vælge mellem leverpostej, dansk kyllingekød eller et forarbejdet vegetabilsk produkt som hummus, siger Anja Philip.

Hun foreslår blandt andet, at der på alle typer fødevarer indføres et klimamærke, "som er let at afkode og til at sammenligne på tværs af fødevaregrupper".

- Derfor mener vi, at myndighederne skal stå for udviklingen og kontrollen med sådan et klimamærke, da det også i sidste ende er dem, som er ansvarlige for at beskytte os forbrugere mod såkaldt greenwashing, siger Anja Philip.

Netop klimamærker og greenwashing - der kan oversættes til mere almindeligt dansk som vildledende markedsføring af produkter, så de fremstår for eksempel mere klimavenlige, end de faktisk er - var et tema i den forgangne uge.

Slagterigiganten Danish Crown klistrede i en periode lyserøde mærker på pakker med såkaldt "klimakontrolleret" gris.

"Vores grise er mere klimavenlige, end du tror", stod der blandt andet på mærkerne.

Men det blev kritiseret af blandt andre Greenpeace, den grønne tænketank Concito og Forbrugerrådet Tænk og beskyldt for at være greenwashing

- Det er hele fortællingen, det pakkes ind i, som godt kan give et indtryk af, at det er et klimavenligt produkt, og det er problematisk, sagde Michael Minter, programchef i Concito, sidste år til DR.

Desuden er slagteriet blevet stævnet af Klimabevægelsen og Den Grønne Studenterbevægelse.

Kritikken førte torsdag til, at Danish Crown måtte skrinlægge kampagnen og pille klistermærkerne af, fordi store dagligvarekæder som Coop, Rema 1000 og Salling Group ikke ville sælge kød med mærkerne på.

- Vi synes, det er ærgerligt, for klimakontrolleret gris var en måde at kommunikere, at de landmænd, der leverer grise til os, arbejder aktivt med at sænke deres CO2-aftryk. Vi taber klimakampen, hvis ikke store virksomheder må tage del i den og kommunikere om indsatsen, udtalte kommunikationsdirektør i Danish Crown, Astrid Gade Nielsen, i den forbindelse.

Om få uger udkommer Jussi Adler-Olsen med niende bind i sin serie om Afdeling Q.

En anden af de store danske krimiforfattere, Michael Katz Krefeld, er topaktuel med "Imperiet" - syvende bog om Ravn, som jeg netop er begyndt på (pstt: Det tegner godt). Og på Netflix går "Kastanjemanden" af Søren Svejstrup sin sejrsgang. Den findes også som bog. Der er gang i de danske krimiforfattere, som beskriver et Danmark fyldt med kriminalitet, mord, vold, blod og psykologiske dramaer.

De følgende fem danske krimier er udvalgt efter, at der skal være lidt for enhver smag. De fleste af titlerne er led i en serie, men de kan alle læses selvstændigt.