Beskæftigelse: Mens coronaen lammede hele landet, er der anderledes geografisk skævhed i den måde, arbejdslivet nu på ny er kommet på fode.

Især er en lang række provinskommuner kommet mere end godt i gang igen. Nogle få er ikke: 10 kommuner har minusvækst.

Det viser en analyse af beskæftigelsen fra Niklas Praefke, cheføkonom i den faglige organisation Lederne.

- Det mest overraskende er, hvordan resten af landet er sprintet så meget fra hovedstaden. Provinsen er vækstmotoren, siger Niklas Praefke med baggrund i sæsonkorrigerede tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Tallene viser en gennemsnitlig vækst på 3,1 procent i antallet af fuldtidsbeskæftigede i perioden fra februar 2020 til juli i år. Bag dette gennemsnit gemmer sig geografiske forskelle med store udsving.

Ringsted og Ringkøbing-Skjern Kommuner er på første- og andenpladsen med henholdsvis 16,9 og 10,6 procent.

Coronaen lammede især serviceerhvervene og turismen, hvilket forklarer en behersket vækst på blot 1,0 procent i hovedstaden.

Byer med produktionsvirksomheder har haft de bedste forudsætninger for at overvinde krisen. Der er meget at lave og har været det længe, lyder vurderingen fra Niklas Praefke.

Dét gælder blandt andre Ringkøbing-Skjern Kommune, der har en omfattende industri.

- Det er kommet os til gavn, men at det skulle gå så godt, er mere, end nogen havde forestillet sig, da statsministeren 11. marts sidste år lukkede landet på grund af coronaen, siger kommunens borgmester, Hans Østergaard (V).

Desuden udgør Ringkøbing-Skjern også et stort landbrugsområde og har dermed en stor fødevareproduktion.

- Det tonser godt til, at store foretagender som Vestas og Arla har afdelinger her hos os, siger borgmesteren.

Turismen hører til i forklaringen på områdets høje vækst - samtidig med at turismen i København også er forklaringen på den lave vækst dér.

Det skyldes, at Ringkøbing-Skjern har en anden form for  turisme med fokus på de mange tusinde udlejningssommerhuse, mener Hans Østergaard.

- I en sommer oven på corona er det er nok mere trygt for en familie at rykke ud i den store og åbne natur og bo i et sommerhus for sig selv end at flyve til en storby med mange mennesker og bo på et hotel, også med mange mennesker. Hele sommeren har der været tryk på sommerhusudlejningen, og de seneste meldinger er, at alle vores sommerhuse er booket endda oktober ud, siger han.

Den udlægning er sammenfaldende med Niklas Praefkes analyse: Udenlandske turister kommer stadig ikke flyvende ind som tidligere og har behov for hoteller, restauranter og oplevelser.

Det slår også markant ud på beskæftigelsen i lufthavnskommunerne. Tårnby Kommune, med lufthavnen i Kastrup, ligger i bunden med minus 22 procent i vækst - og Billund er  tredjedårligst med minus 3,6 procent.

- Når flyene står stille, er der ikke brug for medarbejderne. Det slår også igennem i områdernes andre virksomheder, som knytter sig til lufthavnene, siger Niklas Praefkes.

Det problem har de ikke i Randers. Kommunen, der traditionelt er kendetegnet af arbejdet i industri, transport samt byggeri og anlæg, ligger på en syvendeplads med en vækstprocent på 8,4 procent. Det svarer til 2561 flere arbejdspladser nu end før coronaen. Flere virksomheder er kommet til, mest små produktionsvirksomheder.

Randers-borgmester Torben Hansen (S) mener, det har betydning, at kommunen straks ved coronanedlukningen henvendte sig til virksomheder, der var berettiget til kompensation.

- Vi kiggede ind i et sort hul, vi ikke kendte omfanget af. Men i stedet for at vente på det sorte hul, så vi på, hvordan vi kunne hjælpe virksomhederne med f. eks. brancherelaterede kurser og uddannelsesforløb til medarbejderne. 440 virksomheder sagde ja tak, siger Torben Hansen.

I bunden af vækstskalaen ligger Lemvig Kommune med minus 3,3 procent. Noget af en umiddelbart uforståelig kontrast til Ringkøbing-Skjern, hvis nordlige kommunegrænse kun ligger omkring 25 kilometer fra Lemvigs sydlige. Men der er en forklaring.

-  Fiskeriet i Thyborøn er stort for os, og et udsving her giver stor virkning. Fiskeriet kom senere i gang end sædvanligt, den nøjagtige årsag til dét kender jeg ikke. Men det er vi kommet efter. Lige nu er vi tæt på fuld beskæftigelse, siger chefen for Lemvigs jobcenter, Lene Nørlund.

Flere steder  oplever en tilsvarende situation, sågar mangel på arbejdskraft. Det gælder også i  den kriseramte københavnske turistbranche. Her er medarbejdere i stor stil søgt over i andre brancher i løbet af coronanedlukningen, til test- og vaccinationscentre eksempelvis.

I Ringkøbing-Skjern vil borgmester Hans Østergaard helst holde humøret højt, men:

- Man skal ikke absolut lede efter håret i suppen. Men det er en alvorlig udfordring, vi snart står i: Vi er reelt tæt på fuld beskæftigelse. Vi kommer til at mangle arbejdskraft, siger han.

Legetøj: Synet af et barn, der lægger iPad’en fra sig for at gå i krig med et Lego-byggeprojekt, er mange penge værd. Sådan tænker forældre tilsyneladende over store dele af verden, og tirsdag morgen kunne Lego-topchef Niels B. Christiansen derfor levere et historisk stærkt resultat for Billund-koncernen.

Salget voksede i årets første seks måneder med 46 procent til 23 milliarder kroner. Da alle udgifter var trukket fra, stod topchefen tilbage med et overskud på 6,3 milliarder kroner efter skat. Det er en fremgang på 140 procent sammenlignet med sidste år.

- Det er en kombination af mange ting, der lykkes, fastslår Niels B. Christiansen i et interview til Avisen Danmark.

Han peger på store strategiske investeringer i de senere år, der blandt andet har gjort Lego langt mere digital. Det viste sit værd under coronanedlukningen, da Lego havde værktøjerne på plads til at flytte salget af milliarder af legoklodser over på nettet.

- Og når vi samtidig kan producere i vores fabrikker, som ikke har været lukket ned, og vi kan sælge i butikkerne, der heller ikke har været lukket, så får vi en stor effekt, siger Niels B. Christiansen.

Lego fornyr hvert år 50 procent af sit sortiment, og derfor er der omgående afregning, hvis Lego-designerne rammer forkert med årets nyheder. Samtidig betyder det, at Lego netop har indrettet sig til konstante forandringer, og det skaber igen og igen et sortiment, der appellerer til børnene - og deres forældre.

- Det er enormt vigtigt, at man er relevant. Vi er ustandseligt ude at teste, hvad der begejstrer børn, siger Niels B. Christiansen.

Lego har forlængst cementeret sin position som verdens største producent af legetøj. I de seneste fire år er Lego vokset med mindst den dobbelte hastighed af markedet, og det mønster fortsætter.

Væksten i det samlede, globale legetøjsmarked i årets første halvår var på 15 procent, viser tal fra analysefirmaet NPD, og det bærer tydeligt præg af, at coronakrisen har øget trangen til at forsyne børnene med nyt legetøj. Før corona skulle væksten i det globale legetøjssalg måles i små, etcifrede procenter.

Legos største konkurrent, amerikanske Hasbro, voksede i samme halvår med 24 procent til en omsætning på 15,5 milliarder kroner. Selskabet står bag en række mærker, blandt andet My Little Pony, Nerf-våbnene og Transformers-robotter.

Mattel, der blandt andet er kendt for sine Barbie-dukker, voksede i det samme halvår med 43 procent til en omsætning på 12 milliarder kroner. Ingen af konkurrenterne kommer i nærheden af de overskud, som Lego skaber til sin ejerfamilie, Kirk Kristiansen-familien, og Lego-Fonden.

Lego har kun én produktkategori, nemlig byggeklodser, så man skulle tro, at der var et loft for, hvor meget I kan vokse. Hvorfor er der ikke det?

- Lego-klodsen opfordrer nærmest til kreativitet. Vi har et sortiment, der er relevant for drenge og piger i alle aldre, med alle interesser og over hele verden. Der er en unik-hed, hvor man kan være kreativ i mange retninger, og jeg tror, at det har en stor betydning, siger Niels B. Christiansen.

Andre globale virksomheder er ramt af forsyningsproblemer, råvaremangel og høje fragtpriser, men det skaber ikke alvorlige problemer for Lego. Klodserne til det europæiske marked produceres især i Danmark og Ungarn. Fabrikken i Mexico forsyner Nord- og Sydamerika, og den fem år gamle fabrik i Jiaxing i Kina producerer til det asiatiske marked. Den model er en succes lige nu.

- Vi er udfordret som alle andre. Der er mangel på containere i Kina, der er højere fragtrater og mangel på råmaterialer. Men vi står nok lidt gunstigere, fordi vi har en regional inddeling af vores forsyningskæder, siger Niels B. Christiansen beskedent.

Derfor venter han en fortsat vækst i andet halvår, der med julehandlen er Legos højsæson. Om det så er slut med vækstfesten i Lego? Ikke ifølge topchefen, der dog taler om en fremtidig vækst i omsætningen på ”et mere bæredygtigt niveau”.

Det tager tid at flytte et parti. Spørg bare Mette Frederiksen. Hun brugte sine fire år i opposition til endegyldigt at få lukket diskussionen om, hvorvidt Socialdemokratiets udlændingepolitik var stram, slap eller lidt midtimellem. I dag er de færreste vist i tvivl om, at Socialdemokraterne hører til i den stramme ende af spekteret.

Som partileder er den bedste flytning en stille flytning. En flytning, de færreste opdager, fordi den er så naturlig og giver så god mening. Det værste er, når flytningen skaber splid, ballade og foregår i offentligheden.

Jakob Ellemann-Jensen er i gang med det sidste. I de seneste uger har debatten om øremærket barsel til fædre nemlig splittet Venstre. For hvordan kan det være liberalt, at staten skal bestemme, at far skal holde 11 ugers barsel - og gør han det ikke, får mor ikke mulighed for at holde ugerne? Ellemanns svar på det spørgsmål kom i et internt nyhedsbrev til medlemmer af Venstre i slutningen af sidste uge:

"Jeg håber, at de nye regler vil gøre det nemmere for fædrene at holde mere barsel. For den er meget ulige fordelt i Danmark. Og jeg håber, at aftalen på sigt vil give kvinderne nogle flere muligheder på arbejdsmarkedet, for det er der brug for", skrev Jakob Ellemann-Jensen til V-medlemmerne.

I Venstre-toppen har man erkendt, at partiet kom skævt ind i den aktuelle debat om øremærket barsel til fædre. Sagen er nemlig den, at øremærket barsel til fædre kommer, hvad enten Venstre, regeringen eller nogle af de andre partier i Folketinget ønsker det eller ej.

Der er vedtaget et EU-direktiv i 2019, som giver medlemslandene indtil 2022 til at få den nationale lovgivning på plads. Det fik arbejdsmarkedets parter i Danmark, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), til at lave et fælles forslag til politikerne om 11 ugers fædrebarsel. Men iveren efter at rykke Venstre på ligestillingsområdet blev for stor og kom til at gå for hurtig for Jakob Ellemann-Jensen.

Ellemann er ellers lykkedes med to store flytninger i løbet af de seneste måneder. I slutningen af juli kom i Politiken det mest fuldtonede ja til EU, som en partileder fra Christiansborg længe har leveret, og i Information betonede Jakob Ellemann-Jensen nødvendigheden af at have en markant grøn profil, når man er et borgerligt-liberalt parti, som rækker ud efter statsministerposten. I store interviews foldede Ellemann-Jensen sine argumenter ud, og på den måde fik han drejet Venstre mere mod EU og det grønne, end tilfældet var under Lars Løkke Rasmussens ledelse. Men ved fædrebarslen røg bunden ud af flyttekassen.

Foreløbig er det lykkedes for ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) at gøre dét, som V-toppen ville ønske, den også havde gjort: Tørre beslutningen af på EU, rose FH og DA for at komme med en løsning, og så ellers forsøge at flyve under radaren. For ligestilling, når det gælder retten til at fordele de ugers barsel, som samfundet giver nye forældre, er et sprængfarligt emne. Det har de måtte sande hos Venstre, hvor indbakkerne var rødglødende i dagene efter udmeldingen.

Men hvis Venstre skal være et moderne parti, der også kan trække storbyvælgere til sig, er formanden også nødt til at tage et generationsopgør med dele af partiet. For de V-vælgere, der fravælger partiet på grund af fædrebarsel vandrer mod højre - ganske som Socialdemokratiet kalkulerer med, at vælgere, der ikke bryder sig om socialdemokratisk udlændingepolitik anno 2021, vandrer mod venstre og dermed bliver i blokken.

Socialdemokratiet er heller ikke begejstret for den aktuelle barselsdebat. For partiet har haft flakkende holdninger til spørgsmålet om øremærket barsel: Lige fra fuldtonet ja tak, og Helle Thorning-Schmidt, der endda fik det skrevet ind i S-R-SF-regeringens grundlag til regulært løftebrud, da Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister måtte erkende, at øremærket fædrebarsel var der ingen som helst appetit på i befolkningen i 2013.

Lige nu lever regeringen efter devisen om, at den, der lever stille, lever godt. Og så kan man i ministerkontorerne følge, hvordan semnet splitter de borgerlige. De Konservative og DF har begge lanceret annoncekampagner med det samstemmende budskab: ”Lad familierne bestemme selv”.

I sidste uge begyndte de politiske forhandlinger på baggrund af enigheden mellem FH og DA. Tilbage står Jakob Ellemann-Jensen med en række erfaringer til næste gang, han begynder at pakke flyttekasserne og booker en lastbil. I nyhedsbrevet til V-medlemmerne rundede han af med ordene:

"Nu står vi, hvor vi står. Der ligger en bunden opgave foran os, som arbejdsmarkedets parter har anvist en vej til at løse. Givet situationen, så går vi derfor konstruktivt til forslaget, trods vores tidligere modstand mod at nogen dikterer løsninger for Danmark på det her felt".

Tv: Der går kun få minutter, så sitrer nervesystemet. Netflix' nye danske satsning, "Kastanjemanden", bruger ikke de sædvanlige 20 minutter på at kroge sine seere, i stedet bliver vi øjeblikkeligt og effektivt indfanget.

Det er tredje gang, streamingtjenesten Netflix lancerer en dansksproget serie, men mens både "The Rain" og "Equinox"  på flere måder er kluntede, er "Kastanjemanden" fremragende forløst og bør kunne fascinere også et internationalt publikum.

Manden bag er Søren Sveistrup. Hans roman af samme navn som serien er udgivet i 50 lande, og for en gangs skyld er bogen ikke bedre end serien. De er lige gode, og det siger ikke så lidt her. Det kan hænge sammen med, at Sveistrup også har været medskribent på serien.

Den nervepirrende historie begynder ude på landet i 1987 med nogle uhyggelige fund og et større chok, og herefter er vi i nutiden i en forstad til København, hvor en kvinde er blevet brutalt myrdet. Hendes ene hånd er savet af. Ved siden af liget står en lille kastanjemand med et fingeraftryk på. Aftrykket stammer fra en forsvundet pige, en ministerdatter.

Naia Thulin, ung, skarp kriminalbetjent spillet af Danica Curcic, sættes på sagen sammen med en ny makker, den tilknappede og kølige Mark Hess, spillet af Mikkel Boe Følsgaard.

Hess virker som en mand på gennemtræk og kommer ofte for sent og virker uinteresseret. Thulin er også på vej væk, for efter sagen skal hun arbejde i en anden afdeling for at få bedre tid til sin datter, som hun er alene med.  Men Thulin kaster sig dog indædt over opgaven, der snart viser sig større, blodigere, sværere - og altædende.

Danica Curcic formår uden overdrivelse at balancere Thulins stigende dårlige samvittighed over for sin datter. Den  stille smerte, der kan passere i et ansigtstræk og et ellers så stålsat blik. Mikkel Boe Følsgaard som Hess er lige så suveræn, mens han langsomt forvandler Hess fra en fjern figur til et nærværende menneske. I det hele taget er "Kastanjemanden" præget af exceptionelt gode skuespilpræstationer over stort set hele linjen. Vi tror på dem, og vi tror på deres relationer til hinanden, og det hænger uden tvivl også sammen med, at replikkerne er godt skrevet - mundrette og naturlige.

Der er også et godt tempo, og der foregår hele tiden noget. Når nogen kører bil, er sagen i Radioavisen. Når nogen forsøger at føre en samtale, er der afbrydelser og irritationsmomenter. Når nogen er i fokus, foregår der noget andet i hjørnerne. Præcis som i den virkelige verden. "Kastanjemanden" formår at fremstå realistisk trods sine (heldigvis og forhåbentlig) urealistiske forbrydelser.

Vi kommer vidt omkring. Snart er vi hos Thulin, hos Hess, hos ministeren, på Christiansborg, på politigården og så videre. Overalt er der et overflødighedshorn af visuelle detaljer, som kameraerne zoomer ind og ud af, lækkert klippet og intenst fulgt af lydsiden. Når nøgler bliver lagt på et bord, er det med et gevaldigt klong, og de fylder hele billedet. Eller når det danske efterårslandskab fremstår mageløst smukt, mens dronen fotograferer de gyldne skove gennemskåret af grå veje - uden at forfalde til turismeglimmer.

Serien er både genkendelig nordisk med sin rå og socialrealistiske facon - Nordic Noir - men den er også fortalt til et internationalt og forvænt publikum qua usædvanlig høj kvalitet i stort set alt, den rører ved.

Undtagelserne er, at den til tider er for udpenslende makaber at se på. Og det er også lidt irriterende, at den læner sig op ad en kliché som en træg politichef.

Det er ikke klogt at streame første afsnit en hverdagsaften, for det er meget svært ikke at skære i nattesøvnen, når først man er begyndt at se serien. "Kastanjemanden" er urovækkende og uhyggeligt spændende, også selv om man har læst bogen. Nervøse sjæle som undertegnede fik brug for både sofapude og fingre i ørerne.

Og synet af en kastanjemand, ja det bliver aldrig mere det samme.

"Kastanjemanden". Baseret  på bogen af samme navn af Søren Sveistrup. Instruktør: Mikkel Serup og Kasper Barfoed. Produceret af SAM Produktion. Alle seks afsnit kan streames på Netflix fra onsdag 29. september klokken 9.