Klima og landbrug: Torsdag smed fødevare-, landbrugs- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S) en bombe. For efter 61 møder med Folketingets partier uden skyggen af en klimaaftale på landbrugsområdet er det tid til at bekende kulør.

- Danskerne forventer, at vi tager stilling og at vi får landet en aftale, sagde ministeren og sendte et udspil til partierne.

Med udspillet fulgte en klar besked fra ministeren, eller hvad man med rette kan kalde et ultimatum:

Inden mandag klokken 12 skal partierne tænke over, om de er med på hovedlinjerne i udspillet, som først og fremmest er et krav om bindende klimamål og et budgetloft 22 milliarder kroner, hvoraf størstedelen er fundet ved at omlægge landbrugets EU-støtte.

Hvis ikke, kan de lige så godt blive væk, var ministerens besked.

Helt til mandag behøvede Venstre og De Konservative dog ikke at tænke. Allerede lørdag kunne man i et dobbeltinterview med de to partiers formænd i Jyllands-Posten læse, at de ikke køber ind på aftalen. Dermed rykker mulighederne for en bred aftale længere væk.

Og det ærgrer i interesseorganisationen Landdistrikternes Fællesråd.

- Jeg syntes, det er brandærgerligt og jeg bliver så trist, hvis det ikke ender ud med en bred politisk aftale. En bred aftale vil betyde, at erhvervet kender rammerne mange år frem, og landmænd vil have mulighed for og turde investere i en grønnere fremtid, siger formand Steffen Damsgaard, der også sidder i kommunalbestyrelsen i Lemvig for Venstre.

Jakob Ellemand-Jensen, formand for Venstre, mener, at der skal flere statslige midler i puljen, hvis partiet skal kunne se sig selv i den grønne aftale.

Ellers bliver det simpelthen for dyrt for den enkelte landmand at investere i de tiltag og den grønne teknologi, der skal til, for at landbruget kan nå de klima-ambitioner, som politikerne forlanger af erhvervet.

En så stor økonomisk belastning af landmændene vil i sidste ende betyde, at erhvervet ikke trives - og dermed ikke kan konkurrere med udlandet, vurderer Jakob Ellermann-Jensen.

- Den aftale, der ligger lige nu, risikerer at koste arbejdspladser. Mange arbejdspladser. Vi kommer ikke til at lægge stemmer til en massakre på dansk fødevareproduktion.

Søren Pape Poulsen (K) supplerer med en stikpille om budgettet i udspillet, der i overvejende grad baserer sig på at låse EU-midler, som allerede gives til landbruget, således de i højere grad kun kan bruges i klimaets tegn.

- Man kan ikke fodre hunden med sin egen hale og sige, at man har styrket området. Der skal flere penge til.

At der mangler penge i aftalen, er Steffen Damsgaard fra Landdistrikternes Fællesråd helt enig i.

- Der er kun kommet cirka 800 millioner ”nye” kroner ind i det her forslag, resten er taget fra EU-midlerne og tidligere nationale bevillinger. Det undrer mig, for der er lavet større prioriteringer til andre brancher, siger han og fortsætter:

- Men på så vigtigt et område, som skaber mange arbejdspladser i landdistrikterne, er der ikke prioriteret nok til at erhvervet kan udvikle sig i en grøn retning og samtidig forblive konkurrencedygtigt, siger formanden.

Selv om udsigterne til et bredt forlig unægtelig ser sorte ud efter den seneste udvikling, krydses der dog stadig fingre hos Landdistrikternes Fællesråd for, at det vil lykkes at samle Christiansborg om en bred aftale.

- Jeg håber, at regeringen vil strække sig lidt, og at de alle vender tilbage til forhandlingsbordet. En politisk forhandling kræver jo, at man tager og giver sig lidt. Så jeg håber stadig, at fornuften vil sejre for landdistrikternes skyld, siger Steffen Damsgaard.

Landbrug & Fødevarer har ikke ønsket at kommentere de igangværende politiske forhandlinger.

I en skriftlig kommentar til nyhedsbureauet Ritzau gentager Rasmus Prehn sit ønske om en bred klimaaftale for landbruget. Men alle "skal flytte sig og spille konstruktivt med".

- Jeg kan forstå, at betingelsen er flere penge. Det har jeg gennem flere måneder sagt, at der ikke er udsigt til. Hvis de (de blå partier, red.) har et udspil på trapperne, er jeg lydhør og meget interesseret. Indtil videre har vi forhandlet med bind for øjnene, udtaler ministeren.

Prehn vil mandag klokken 12 have svar på, om partierne vil forhandle videre på regeringens præmisser, siger han.

Torsdag morgen fik 71-årige John Jørgensen fra Otterup nok. De konstante nyheder om akut mangel på arbejdskraft fik den pensionerede Falck-chef til at søge job. Alle mulige job, faktisk, men det ville være naturligt at udnytte hans 38 års ledelseserfaring fra redningskoncernen.

- Her sidder jeg med min morgenkaffe og får dårlig samvittighed. Jeg er hammerfrisk og har stadig vildt meget ild i øjnene, skrev John på det sociale medie Linkedin, og efter mindre end fire timer var han indkaldt til den første jobsamtale.

Dagen efter havde han tre aftaler i kalenderen, så alt tyder på, at John tager endnu en tørn på det danske arbejdsmarked. I hvert fald indtil ”tingene normaliseres”, som han siger.

Men John Jørgensens enmandshær kan ikke løse beskæftigelsesproblemet. I denne uge kom det frem, at 16.000 danskere på blot én måned har søgt om tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet med den såkaldte Arne-pension.

Tallet fik sveden frem på panden hos arbejdsgiverne, der advarer om en historisk mangel på arbejdskraft i stort set alle brancher. Restauranter må køre med minimale menukort og korte åbningstider, fordi de ikke kan skaffe kokke og tjenere. Industrien siger nej til ordrer, fordi den mangler folk ved maskinerne. Håndværksmestre er nærmest holdt op med at tage telefonen, hvis det handler om opgaver, der ikke kan vente til midten af 2022.

Det samme er åbenbart mange af de ledige, der går rundt på dagpenge eller kontanthjælp, selvom jobmarkedet er rødglødende. Det oplevede i hvert fald rengøringsfirmaet De 5 Stjerner, der gik til Jobcenter København for at besætte 450 ledige stillinger til bl.a. hotelrengøring.

Ud af 24.000 jobparate ledige i hovedstaden kunne jobcentret trække en liste på 80 mennesker, der blev vurderet til at kunne passe et rengøringsjob. De 5 Stjerner måtte selv ringe sig igennem listen, men de færreste tog telefonen, og resten takkede nej. De havde ikke lyst til at gøre rent.

Historien, der i løbet af ugen er beskrevet i Berlingske, endte med, at rengøringsfirmaet fik besat to ud af 450 stillinger, og det fik statsminister Mette Frederiksen (S) på banen.

- I mine øjne kan man ikke gå arbejdsløs i Danmark, ligegyldigt hvilken uddannelse man har, uanset hvilken baggrund man har, uden at tage de job, der står til rådighed for en. Hvis vi ikke har fået det til at fungere, og det har vi tydeligvis ikke, så lad os få lavet det om, sagde hun på Dansk Erhvervs årsmøde i onsdags.

Frederiksen, der selv har været beskæftigelsesminister, truede faktisk med at tage ydelsen fra folk "i morgen", hvis de ikke reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Et udspil er formentlig på vej i næste uge.

På arbejdsgiversiden er man ikke uvant med historier om jobcentre, der ikke er til nogen hjælp, selv om kommunerne bruger 13 milliarder på beskæftigelsesindsatsen hvert år. Men jobcentrere står i en svær situation, for de har ingen sanktionsmuligheder over for en dagpengemodtager, der takker nej til et job. Den slags skal a-kassen tage sig af, men den arbejdsfordeling er temmelig bureaukratisk.

Så lad os i stedet glæde os over, at hele denne udvikling var højst overraskende for et øjeblik siden, da alting handlede om et overleve coronapandemien, både for mennesker og virksomheder. Der var - kortvarigt - en reel frygt for en langvarig lavkonjunktur med konkurser og arbejdsløshed.

I stedet har millioner af danskere bugnende bankkonti og stor appetit på at bruge af pengene. Eksporten går strålende, men står foran en endnu større opblomstring, når coronaen slipper vores vigtigste eksportmarkeder.

Og oveni kan vi vente et boom af udenlandske turister, der vender tilbage til København og resten af Danmark, når rejserestriktionerne forsvinder. Det beskrev Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen, i denne uges udgave af podcasten "Erhvervsklubben", som er en del af dit abonnement.

Manglen på arbejdskraft er altså et stort, men positivt problem. Tænk at vi - med godt 100.000 ledige - har det, man kalder fuld beskæftigelse straks efter en forfærdelig pandemi.

Coronavirus: Alle de tilbageværende coronarestriktioner ophæves på fredag, nattelivet er genåbnet efter 18 måneders dvale, og 10. september anser myndighederne ikke længere covid-19 som en samfundskritisk sygdom.

Det går strålende i kampen mod coronaepidemien set fra Danmark, men det vil alligevel være en stor fejl at tage for let på den trussel, der kommer fra virusset de kommende måneder.

Sådan lyder advarslen fra fire af landets førende viruseksperter, der understreger, at der gennem efteråret og vinteren skal holdes nøje øje med epidemiens udvikling. Der venter nemlig fortsat en række trusler forude: En række danskere er blandt andet fortsat ikke blevet vaccineret, vaccinen ser ud til at miste en del af sin effekt med tiden, og endnu værre er, at smitten buldrer derudad i andre lande, så der for alvor er grobund for nye farlige varianter, der kan true vaccinen.

På det afrikanske kontinent er kun få procent af befolkningen vaccineret, og det er også tilfældet i Indien, Thailand, Peru og mange andre lande hvor mindre end 20 procent har fået vaccinen.

I Danmark er 72 procent nu færdigvaccinerede, mens yderligere tre procent har fået det første af to stik.

- Den eneste rigtige bekymring for danskerne er, om der kommer flugtvarianter (coronamutationer, der i en vis grad kan undslippe vaccinen, red.). Smitten raser ude i verden, og det giver rig mulighed for nye mutationer, siger Lone Simonsen, der er pandemiforsker på Roskilde Universitet.

Trods truslen fra udlandet er eksperter enige om, at der ikke er udsigt til lige foreløbig at genindføre landsdækkende restriktioner eller nedlukninger. Men det er ikke sikkert, at vi derfor kommer til at leve et liv fuldstændigt som før covid-19 ramte Danmark for omkring halvandet år siden. Og særligt børnene må forventes at blive ramt af massive smitteudbrud i løbet af den næste tid.

Læs her, hvad de fire eksperter spår om de kommende måneder, og hvornår de regner med, at coronavirus stopper med at påvirke vores hverdag,

"I det følgende program forekommer lyd og billeder af stærk seksuel karakter, der kan virke anstødende."

Sådan lyder introteksten til DR3's dokumentarserie "Våde veninder", som handler om to veninder, Natascha og Sasha, der tager seksuelle billeder og videoer af sig selv og hinanden og sælger dem på appen Only Fans.  Her kan mænd - og for den sags skyld kvinder - vælge at følge veninderne og have særlige ønsker til, hvad de gerne vil se. Og dem får de opfyldt, vel at mærke så længe, de betaler.

Det er dog ikke det seksuelle, der forarger denne seer, men den måde, kvinderne bliver dobbelt-udnyttet på. For dokumentaren er i sig selv udnyttelse.

Men for nu at få det seksuelle overstået først, så følger her en kort beskrivelse af, hvad kvinderne foretager sig, og også her må vi advare om stødende indhold:

Kvinderne knalder hinanden med en penis-attrap, der bedst kan beskrives som en påhængsdildo, mens de optager det på video. De tisser og de prutter - ja, det er der nogen, der gerne vil se tæt på. Der er sågar en mand, der gerne vil se, når Natascha forretter sin nødtørft ... De tager billeder og videoer af hinanden, så ikke en fold, åbning eller kurve er gemt. Og de sender uvaskede trusser for 250 kroner.

Der er flere aktioner, der måske kan få det til at gibbe i seerne, men der er trods alt slør på linsen indimellem. Derimod er blottelsen af kvindernes indre en rå omgang, som giver hjertepine.

Natascha, 24 år, fortæller, at hun har en depression, har angst og posttraumatisk stress. Hun har også en mild form for skizofreni. Som helt ung blev hun udsat for seksuelle overgreb i en længere periode, og hendes mødom røg under en voldtægt.

Natascha, der bor i en lille lejlighed i et kaos af planter og plastikposer, tvivler på, at hun nogensinde får et normalt erotisk forhold. I stedet er passionen hos dyr, og derfor sparer hun sammen til at købe en gård, så hun kan redde dyr fra den animalske industri, fortæller hun. Hun tjener så mange penge på Only Fans, at hun har en revisor til at hjælpe sig.

På sin vis er dokumentaren klassisk stykket sammen. Kvinderne får uden fordømmelse og kommentarer plads til at reflektere om grænser og seksualitet og fortælle om deres liv. Vi ser deres hjem, deres indbyrdes forhold. Vi får åbnet dørene til deres verden.

Men samtidig er det uudholdeligt. For her er to unge kvinder, hvoraf i hvert fald den ene har så store psykiske problemer, at man må spørge sig selv, om hun er i stand til at gennemskue konsekvenserne af at dele sin livsførelse med offentligheden.

Det er enhver dokumentars fornemste opgave at skildre verden, sådan som den er, men selv for dokumentarer er der etiske grænser.

Hvis DR3 havde haft som ønske seriøst at skildre, at Only Fans er "arbejdsplads" for psykisk sårbare unge, havde fokus været på kvindernes historier og ikke på al pornoen. Så havde man heller ikke kaldt dokumentarserien for "Våde veninder". I kombination med det erotiske billede, der bruges som vindue for serien på DRTV, er tilgangen så seksuelt ladet, at enhver med en fjernbetjening i hånden tænker porno og ser det alene af den grund. Og ja, jeg ved godt, at titlen refererer til, at det regnede på kvinderne en dag, de var ude i naturen for at fotografere hinandens bryster, baller og underliv, men det er langt-ude-søgt.

Dertil kommer, at Natascha og Sashas afklædte kroppe og mere eller mindre fornedrende handlinger alt efter seksuel smag og behag ikke er nødvendige for offentligheden og almenvellet - sådan som de skjulte kameraer på plejehjemmene var det for forståelsen af, hvordan vi behandler vores gamle. Og sådan som en seriøs programserie om kvinders salg af sex på for eksempel det omdiskuterede Only Fans kunne være.

DR 3: "Våde veninder", tre afsnit. Kan streames på DRTV