Virkeligheden er, hvad der sker, når politikere har travlt med at lægge andre planer.

Politik lige nu skulle have handlet om, at regeringen vil sætte gang i et reformarbejde, der ruster Danmark til fremtiden, at Enhedslisten, SF og Radikale vil sætte pres på regeringen op til de kommende finanslovsforhandlinger i forhold til folkeskolepolitik og overførselsindkomster, at Venstre vil skabe enhed i blå blok og sætte en frihedsdagsorden, at Nye Borgerlige vil etablere et reelt borgerligt alternativ til den i deres opfattelse omklamrende, ineffektive og ikke mindst socialdemokratiske velfærdsstat. Og så videre. Og så videre.

Så viste det sig, at vestlige efterretningstjenester er håbløse til at gennemskue Talibans effektivitet (eller at vestlige politikere er ringe til at gennemskue, hvordan efterretninger kan tolkes), og pludselig var Afghanistan ikke længere, hvad det var for et øjeblik siden.

Fuldstændig det samme kan man sige om danske politikeres grundige, velovervejede planer. De er ikke, hvad de var for et øjeblik siden.

Hvis man nogensinde har været i tvivl om, at begrebet "politisk dagsorden" er en flygtig gas, der nok kan opbevares i billige balloner, men fiser hvinende op i intetheden ved det mindste strejf, er man det i hvert fald ikke længere.

Fordi Talibans evner til at rykke hurtigt i Afghanistan, er ikke det eneste, der har prikket til gasballonerne i denne sæsonstart i dansk politik.

Lige før Kabuls fald var det lykkedes Radikale og SF at sætte en fejlslagen folkeskolereform massivt på dagsordenen (kan du huske det?), indtil Radikales normalt så bidske og konfrontationslyste retsordfører Kristian Hegaard flov, skamfuld og tungt tømmermandsramt kørte ind på scenen en torsdag aften klokken 18 minutter over 18.

Her serverede Hegaard på Facebook meldingen om, at også han er en krænker af kvinder og en mand med et destruktivt forhold til alkohol, hvorefter han rullede både sig selv og Radikales presserende politiske planer ud i mørket.

Så stod Radikale der i lyset midt i skolegården, mens ingen længere interesserede sig for børneløfte, en ekstra milliard til kommunerne og frihedsbrev til lærere, skoleledere og lokale skolepolitikere, og alle i stedet interesserede sig for syg krænkelseskultur og mandlige, radikale politikeres løsslupne alkoholvaner.

Det radikale koryfæ Thorkild Maarbjerg - æresmedlem af partiet og tidligere storkredsformand - var mødt op til det sommergruppepressemøde i en skolegård på Østfyn, Hegaard fermt fik udraderet med sit metoo-harakiri. Maarbjerg stod og lurede lidt i udkanten, men benyttede sig dog ikke af lejligheden til at opdatere og udbygge sin analyse fra sidste år af tidligere formand Morten Østergaard: At han er typen, der bliver "liderlig", når festens bølger går højt.

"Det er nok ikke det sidste, vi har hørt", sagde Maarbjerg dengang til Fyens Stiftstidende.

Det fik han ret i.

Seks dage senere var det Konservatives tur til at skyde deres politiske sæson i gang med det sommergruppepressemøde, som alle partier planlægger i lang tid og nøje overvejer, hvordan de skal bruge til at få lige deres politiske dagsordner til at svæve højere og kaste mere skygge end andre partiers politiske dagsordner.

Men så ændrede verden sig sig. Det advokatfirma, partiet havde hyret til at sikre det grundigste og ordentligste grundlag for at ekskludere den krænkelsesanklagede Naser Khader, klaskede pludselig undersøgelsesrapporten på bordet. Pape og partiet måtte ændre setuppet for pressemødet til noget helt andet end sædvanligt.

Pape startede pressemødet således:

"Kære alle sammen! Velkommen til Det Konservative Folkepartis sommergruppemøde. Her vil vi jo normalt fortælle om vores politik, og vi har egentlig også en masse, vi vil fortælle jer, men i dag kommer det til at handle om noget ganske andet ..."

På den måde lykkedes det Konservative at være anderledes velforberedte og mere vellykket forandringsparat end Radikale. Pape havde simpelthen været i stand til at forberede sig på verdens forandringer, så hans politiske dagsorden ikke blev brændt af.

Den kan han nu gemme til bedre tider.

I den kommende tid vil Socialdemokratiet og regeringen forsøge at genstarte en politisk dagsorden om reformer, der ruster Danmark til fremtiden og skaffer den arbejdskraft, virksomhederne lige nu står og skriger akut på, og som vil være afgørende for, at den grønne omstilling kan gennemføres, og BNP kan vokse.

Den reformsnak har Afghanistan blæst helt væk. Socialdemokratiet tog den mest konsekvente beslutning af alle partier og aflyste simpelthen sit pressemøde i forbindelse med sommergruppemødet i den snart forgangne uge.

Ingen kan gøres interesseret fremtidsreformer, når alle medier blot vil spørge til fodslæbende evakueringsplaner, kommende flygtningestrømme, statsministerens og forsvarsministerens koncertgængeri, forsvarsministerens tur til Ærø og udenrigsministerens ferie, mens 20 års krigsindsats bliver trampet på af sejrende talibanere i den anden ene af verden.

Det trumfer alt, der har med indenrigspolitisk regeringsførelse at gøre. Aldrig har udskiftninger i en regeringen fået så lidt opmærksomhed. Vi har faktisk lige fået ny kulturminister og uddannelsesminister. De hedder henholdsvis Ane Halsboe-Jørgensen og Jesper Petersen. Befolkningen skal nok lære dem bedre at kende i deres nye roller - men ikke lige med det første.

Og på fredag holder Dansk Folkeparti det sidste sommergruppepressemøde i denne sæson.

Kan partiet mon få det til at handle om politik? Eller kommer det til at handle om, at partiet nu ligger i krig med retssystemet og har en næstformand med en dom på seks måneders betinget fængsel fra byretten?

Coronahjælp: Minibussen kører i lavt tempo, for afstandene i Nordborg er små. Ombord er finansminister Nicolai Wammen (S) og hans rådgivere sammen med ledelsen i industrigiganten Danfoss, der har sit hovedsæde i Nordborg.

Det samme er Martin Rossen. Tidligere var han statsminister Mette Frederiksens (S) stabschef og nærmeste rådgiver, men i dag er han senior vice president med ansvar for kommunikation og omdømme hos Danfoss.

Men rundturen handler først og fremmest om at spare energi på en måde, der både gavner klimaet og bundlinjen.

- I Tyskland står fjernvarme kun for 14 procent af opvarmningen, men målet er at nå op på 30 procent i 2030. Der er rigtigt meget, der skal gøres, fortæller Danfoss-direktør Lars Tveen, netop som bussen passerer en helt ny fjernvarmecentral, der blandt andet bruger overskudsvarme fra Danfoss til at opvarme byens 2.500 husstande.

For danske virksomheder giver det enorme muligheder, at Europa i de kommende år kommer til at investere massivt i den grønne omstilling.

EU er netop nu i gang med at skubbe 750 milliarder euro - næsten 6.000 milliarder kroner - ud til medlemslandene for at trække erhvervslivet ud af coronakrisen. Mindst 37 procent af pengene er øremærket til grøn omstilling, og her har danske virksomheder stærke kort på hånden.

Derfor har finansministeren taget turen fra København for at se, hvordan Danfoss bruger sine egne teknologier til at spare kraftigt på energiforbruget i sin egen produktion. Varmepumper og brug af overskudsvarme har givet Danfoss besparelser på 50 millioner kroner om året. Den typiske husstand i Nordborg har sparet 21 procent på varmeregningen, efter at den nye fjernvarmecentral åbnede sidste år.

Tilbage i højhuset, der rummer Danfoss’ hovedkontor, mødes Avisen Danmark med Nicolai Wammen og Danfoss-topchef Kim Fausing.

Vi har en klimaminister og en erhvervsminister. Hvorfor er det finansministeren, der besøger Danfoss?

- Jeg er den minister, der på vegne af Danmark har forhandlet om de hjælpepakker, der kommer på europæisk plan. Som finansminister er jeg med til at sikre, at vi tænker og handler grønt, og jeg har siddet for bordenden i mange af de forhandlinger, vi har haft sammen med klimaministeren og erhvervsministeren. For mig er det en helt naturligt at komme her, siger Nicolai Wammen.

EU-milliarderne kom på bordet, da coronakrisens første bølge rasede i 2020, og Europa havde brug for et ordentligt boost for at undgå en langvarig økonomisk krise.

Danmark, hvor økonomien lynhurtigt er kommet tilbage på sporet, får kun adgang til 12 milliarder kroner fra EU-kassen, og den danske regering har fået godkendt, at hele 60 procent af pengene er øremærket til grøn omstilling. Men tallene er mere interessante i Sydeuropa, hvor Italien høster den største gevinst fra genopretningsplanen, når 1.700 milliarder kroner pumpes ind i italiensk økonomi. Over 100 milliarder kroner er afsat til energieffektiviseringer af bygninger, hvor virksomheder som Danfoss og Grundfos står stærkt.

Men Nicolai Wammen, vi ved jo godt, at i Tyskland vil man gerne flest mulige opgaver til Siemens, og i Frankrig har man en stor fransk industri at tage hensyn til. Kan danske virksomheder komme ordentligt til fadet i den konkurrence?

- Det er klart, at vi skal hele tiden holde øje med, at alle landene følger spillereglerne. Men det er også sådan, at der er så gode løsninger, blandt andet hos Danfoss, så jeg tror, at virksomheder og lokalsamfund i andre lande vil sige: Hvis jeg kan investere og få pengene hjem på mindre end tre år, så er det interessant, selvom vi skal købe det i Danmark, siger Nicolai Wammen.

Energieffektivisering lyder mere kedeligt end vindmøller og power-to-x-løsninger, men til gengæld er teknologien allerede til rådighed og nem at installere. Samtidig tjenes investeringerne hurtigt hjem. Det er Danfoss’ udstillingsvindue på Als med til at bevise, for energibesparelser gør, at pengene på at begrænse klimabelastningen typisk er tjent hjem inden for tre år.

- Jeg har altid undret mig over, at finansministrene ikke var mere opmærksomme på den grønne omstilling. Med finansministerbriller er det jo en god forretning, og derfor synes jeg, at det er stærkt, at Nicolai er "steppet" ind i dette her, siger Kim Fausing.

Han er opmærksom på, at den seneste rapport fra FN’s klimapanel kommer til at sætte endnu mere skub i den grønne omstilling. Alt fra datacentre til supermarkeder vil pludselig gerne høre om, hvordan de udnytter deres overskudsvarme. Vandrensning kan blive noget, der producerer energi i stedet for at forbruge energi. Og mange andre eksempler.

- Nu skal det bringes til live, og det kan det, fordi det hele er blevet meget konkret, både med en dansk klimalov og EU’s programmer, der er bundet op på den grønne omstilling, siger Kim Fausing.

Han har samme dag offentliggjort det bedste halvårsresultat fra Danfoss nogensinde med et overskud på næsten tre milliarder kroner før skat. Et resultat, der vækker opsigt, fordi det er skabt, imens verden stadig har været ramt af rejserestriktioner, coronakarantæne og sygdom.

Så selvom Danfoss ikke behøver Nicolai Wammens hjælp for at tjene penge, bruger Kim Fausing alligevel tiden på at pleje forbindelsen til den danske regering. Fausing er også formand for regeringens klimapartnerskab for produktionsvirksomheder, ”fordi vi hos Danfoss har kræfterne til det", som han siger.

Oven i hatten er det lykkes at få Det Europæiske Energiagentur (IEA) til at lægge sit syvende topmøde i Sønderborg til næste år. Det handler om energieffektivitet, og Danfoss vil igen have lejlighed til at fremvise sine egne løsninger i fuld drift.

Nicolai Wammen lytter til budskaberne og reagerer især på den store besparelse, som borgerne i Nordborg har fået på varmeregningen. Men han fastslår også, at det er vigtigt, at erhvervsliv og politikere holder sig tæt på hinanden. Finansministeren peger på, at erhvervslivet sidste år blev spurgt og leverede en stribe idéer, hvor nogle indgik i skattereformen, aftalen om grønne biler og andre klimatiltag.

- Mange af idéerne kunne vi tage direkte med i de beslutninger, som vi tog. Der er kort vej fra, at vi har nogle dygtige erhvervsfolk, der kommer med konkrete anbefalinger, og til, at det bliver virkelighed. Det er en model, som vi stort set kun har i Danmark, siger Nicolai Wammen.

Nogen vil sige, at erhvervslivet har klaret sig virkelig godt igennem coronakrisen. Er der brug for så mange midler og opmærksomhed i halen på noget, der kører ret godt?

- Jeg tror, at det er en gammeldags tankegang, at hvis det går godt for virksomhederne, så skal vi bare læne os tilbage, og så kan vi først snakke sammen igen, hvis der opstår problemer. Vi er meget afhængige af hinanden, og vi kan skabe meget sammen, ikke mindst i forhold til den grønne omstilling. Det ville da være dumt, hvis vi som regering og Folketing ikke greb den mulighed sammen med vores erhvervsliv, siger Nicolai Wammen.

Besøget er slut. Finansministeren siger undskyldende, at han har et møde med statsministeren ude i bilen - altså digitalt. På vejen ud får han et kram af Martin Rossen, imens Kim Fausing går videre til et par interviews om Danfoss’ stærke halvårsresultat.

Afghanistan: Situationen er fortsat kaotisk omkring Hamid Karzai Lufthavn i Kabul i Afghanistan, hvor tusindvis af afghanere har søgt mod lufthavnen i håb om at undslippe Taliban.

Siden søndag, hvor evakueringen for alvor tog fart, har mindst 12 personer mistet livet i eller omkring lufthavnen.

Avisen Danmark giver dig overblik over den igangværende evakueringsindsats.

Tyskland: Når tyskerne om godt en måned - den 26. september - går til valg, skal det afgøres, hvem der træder i forbundskansler Angela Merkels dybe fodspor.

Længe lignede Armin Laschet, den 60-årige partifælle fra CDU, en oplagt kandidat. Men efter en turbulent periode og et upassende grineanfald er CDU-lederens popularitet pludselig faldet drastisk i Tyskland.

Derfor var Merkel hidkaldt, da de kristendemokratiske regeringspartier, CDU og CSU, lørdag skød gang i deres valgkamp i Berlin. Her understregede den mangeårige kansler, at hun har fuld tiltro til Laschet.

- Det har altid været vigtigt for ham at sætte individet og den individuelle værdighed i fokus. Jeg er fuldt ud overbevist om, at det er med præcis den attitude, at han vil tjene det tyske folk, lød det fra Merkel.

67-årige Merkel har været kansler siden 2005. I den tid har hun - trods enkelte udfordringer - markeret sig som en populær og samlende skikkelse.

Netop derfor vil man gerne have rutinerede Merkel på sin side. Hun beskrev lørdag blandt andet Laschet som "Tysklands fremtidige kansler".

I april blev Laschet udpeget som konservativ kanslerkandidat. Det skete efter et opgør med Markus Söder, der leder CDU's kristelige demokrater i Bayern. Söder var også på plads lørdag ved kampagnestarten i Berlin.

- Der er ikke noget, der er tabt endnu. Det her er ikke tidspunktet til at sætte sig ned og græde, siger Söder ifølge tyske dpa.

CDU og CSU er den seneste tid faldet drastisk i de nationale meningsmålinger. Det tilskrives blandt andet en uheldig episode for Laschet under de voldsomme oversvømmelser i det vestlige Tyskland i juli.

På et tv-transmitteret pressemøde i delstaten Nordrhein-Westfalen kunne Laschet ses grine voldsomt i baggrunden, mens forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier talte om de mange ofre for katastrofen.

Den yderst upassende timing førte til alvorlig kritik af kanslerkandidaten.

- Det var dumt, og det skulle ikke være sket, og jeg fortryder det. Jeg er ked af det, mere kan jeg ikke sige, har han sagt til tyske ZDF.

I meningsmålingerne er CDU og CSU faldet fra knap 30 procents opbakning umiddelbart inden oversvømmelserne til 23 procent den 18. august. Det viser tal fra analyseinstituttet Forsa.

De bliver dermed åndet i nakken af SPD, der har fået vind i sejlene og nu står til 21 procent af stemmerne. Det socialdemokratiske parti har den 63-årige Olaf Scholz som kanslerkandidat.

SPD har overhalet partiet De Grønne, der står til 19 procent af stemmerne. De Grønnes kanslerkandidat er 40-årige Annalena Baerbock.