Løvkvist: Al politik forsvinder i en trekant af krigsnederlag, krænkelser og kriminalitet
Sjældent er så mange planlagte politiske dagsordner forsvundet op i den blå luft, som i denne sæsonstart på Christiansborg. Afghanistan, metoo-krænkelser og retssager har taget opmærksomheden i en grad, så det har været umuligt at komme igennem med noget, der bare minder om indenrigspolitik - selv en regeringsrokade har haft vanskeligt ved at sætte sine spor. Det skriver Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist i dette blik på et par vilde uger i dansk politik.
Virkeligheden er, hvad der sker, når politikere har travlt med at lægge andre planer.
Politik lige nu skulle have handlet om, at regeringen vil sætte gang i et reformarbejde, der ruster Danmark til fremtiden, at Enhedslisten, SF og Radikale vil sætte pres på regeringen op til de kommende finanslovsforhandlinger i forhold til folkeskolepolitik og overførselsindkomster, at Venstre vil skabe enhed i blå blok og sætte en frihedsdagsorden, at Nye Borgerlige vil etablere et reelt borgerligt alternativ til den i deres opfattelse omklamrende, ineffektive og ikke mindst socialdemokratiske velfærdsstat. Og så videre. Og så videre.
Så viste det sig, at vestlige efterretningstjenester er håbløse til at gennemskue Talibans effektivitet (eller at vestlige politikere er ringe til at gennemskue, hvordan efterretninger kan tolkes), og pludselig var Afghanistan ikke længere, hvad det var for et øjeblik siden.
Fuldstændig det samme kan man sige om danske politikeres grundige, velovervejede planer. De er ikke, hvad de var for et øjeblik siden.
Hvis man nogensinde har været i tvivl om, at begrebet "politisk dagsorden" er en flygtig gas, der nok kan opbevares i billige balloner, men fiser hvinende op i intetheden ved det mindste strejf, er man det i hvert fald ikke længere.
Fordi Talibans evner til at rykke hurtigt i Afghanistan, er ikke det eneste, der har prikket til gasballonerne i denne sæsonstart i dansk politik.
Lige før Kabuls fald var det lykkedes Radikale og SF at sætte en fejlslagen folkeskolereform massivt på dagsordenen (kan du huske det?), indtil Radikales normalt så bidske og konfrontationslyste retsordfører Kristian Hegaard flov, skamfuld og tungt tømmermandsramt kørte ind på scenen en torsdag aften klokken 18 minutter over 18.
Her serverede Hegaard på Facebook meldingen om, at også han er en krænker af kvinder og en mand med et destruktivt forhold til alkohol, hvorefter han rullede både sig selv og Radikales presserende politiske planer ud i mørket.
Så stod Radikale der i lyset midt i skolegården, mens ingen længere interesserede sig for børneløfte, en ekstra milliard til kommunerne og frihedsbrev til lærere, skoleledere og lokale skolepolitikere, og alle i stedet interesserede sig for syg krænkelseskultur og mandlige, radikale politikeres løsslupne alkoholvaner.
Det radikale koryfæ Thorkild Maarbjerg - æresmedlem af partiet og tidligere storkredsformand - var mødt op til det sommergruppepressemøde i en skolegård på Østfyn, Hegaard fermt fik udraderet med sit metoo-harakiri. Maarbjerg stod og lurede lidt i udkanten, men benyttede sig dog ikke af lejligheden til at opdatere og udbygge sin analyse fra sidste år af tidligere formand Morten Østergaard: At han er typen, der bliver "liderlig", når festens bølger går højt.
"Det er nok ikke det sidste, vi har hørt", sagde Maarbjerg dengang til Fyens Stiftstidende.
Det fik han ret i.
Seks dage senere var det Konservatives tur til at skyde deres politiske sæson i gang med det sommergruppepressemøde, som alle partier planlægger i lang tid og nøje overvejer, hvordan de skal bruge til at få lige deres politiske dagsordner til at svæve højere og kaste mere skygge end andre partiers politiske dagsordner.
Men så ændrede verden sig sig. Det advokatfirma, partiet havde hyret til at sikre det grundigste og ordentligste grundlag for at ekskludere den krænkelsesanklagede Naser Khader, klaskede pludselig undersøgelsesrapporten på bordet. Pape og partiet måtte ændre setuppet for pressemødet til noget helt andet end sædvanligt.
Pape startede pressemødet således:
"Kære alle sammen! Velkommen til Det Konservative Folkepartis sommergruppemøde. Her vil vi jo normalt fortælle om vores politik, og vi har egentlig også en masse, vi vil fortælle jer, men i dag kommer det til at handle om noget ganske andet ..."
På den måde lykkedes det Konservative at være anderledes velforberedte og mere vellykket forandringsparat end Radikale. Pape havde simpelthen været i stand til at forberede sig på verdens forandringer, så hans politiske dagsorden ikke blev brændt af.
Den kan han nu gemme til bedre tider.
I den kommende tid vil Socialdemokratiet og regeringen forsøge at genstarte en politisk dagsorden om reformer, der ruster Danmark til fremtiden og skaffer den arbejdskraft, virksomhederne lige nu står og skriger akut på, og som vil være afgørende for, at den grønne omstilling kan gennemføres, og BNP kan vokse.
Aldrig har udskiftninger i en regeringen fået så lidt opmærksomhed. Vi har faktisk lige fået ny kulturminister og uddannelsesminister.
Den reformsnak har Afghanistan blæst helt væk. Socialdemokratiet tog den mest konsekvente beslutning af alle partier og aflyste simpelthen sit pressemøde i forbindelse med sommergruppemødet i den snart forgangne uge.
Ingen kan gøres interesseret fremtidsreformer, når alle medier blot vil spørge til fodslæbende evakueringsplaner, kommende flygtningestrømme, statsministerens og forsvarsministerens koncertgængeri, forsvarsministerens tur til Ærø og udenrigsministerens ferie, mens 20 års krigsindsats bliver trampet på af sejrende talibanere i den anden ene af verden.
Det trumfer alt, der har med indenrigspolitisk regeringsførelse at gøre. Aldrig har udskiftninger i en regeringen fået så lidt opmærksomhed. Vi har faktisk lige fået ny kulturminister og uddannelsesminister. De hedder henholdsvis Ane Halsboe-Jørgensen og Jesper Petersen. Befolkningen skal nok lære dem bedre at kende i deres nye roller - men ikke lige med det første.
Og på fredag holder Dansk Folkeparti det sidste sommergruppepressemøde i denne sæson.
Kan partiet mon få det til at handle om politik? Eller kommer det til at handle om, at partiet nu ligger i krig med retssystemet og har en næstformand med en dom på seks måneders betinget fængsel fra byretten?