Landdistrikter: En fjerdedel af danskerne bor i landdistrikterne, men de bliver ældre og ældre, fordi de unge rykker til landets større byer.

Samtidig falder antallet af offentlige jobs uden for byerne, og dermed er der kun erhvervslivet tilbage til at sikre beskæftigelsen.

- Selvom man har udflyttet offentlige arbejdspladser, så batter det ikke. Det eneste, der reelt batter er, at erhvervslivet har adgang til at skabe arbejdspladser ude omkring i landdistrikterne, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri (DI), til Avisen Danmark.

Han fortæller, at fra 2013 til 2020 - lige op til coronakrisen - stod de private virksomheder bag 98 procent af fremgangen i beskæftigelsen på samlet mere end 170.000 fuldtidspersoner i Danmark. Og i landkommunerne er de private virksomheder den eneste årsag til fremgang i beskæftigelsen.

DI offentliggør nu sit eget udspil til, hvordan det gøres lettere for små og store virksomheder at blive boende og udvikle sig i yderområderne.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) kalder sig også for minister for landdistrikter, men gør han nok for at løfte den dagsorden?

- Jeg oplever, at han oprigtigt og reelt har en passion for landdistrikterne. Men jeg har ikke set et katalog med 44 eksempler på, hvad vi skal gøre. Det, som vi kommer med, ligger lige til højrebenet, især for en erhvervsminister, og derfor håber vi, at han faktisk vil gøre noget ved det, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han peger på tre store problemer, der først og fremmest skal løses.

Først og fremmest mangler virksomhederne adgang til kvalificeret arbejdskraft. Særligt faglært arbejdskraft er en mangelvare i landkommunerne. I en DI-undersøgelse fra juli angiver 36 procent af industrivirksomhederne, at manglen på arbejdskraft begrænser deres produktion.

Problemet hænger tæt sammen med det andet store problem, manglen på sammenhængende uddannelsesforløb, der gør det nemmere for de unge at uddanne sig og dernæst blive boende i landdistrikterne.

Og endelig er der behov for et løft af infrastrukturen. Det gælder både digitalt, hvor egne af landet stadig halter bagud med manglende fibernet og dårlig mobildækning, og det gælder vejene og kvaliteten af den kollektive trafik.

- Vi skal overveje, om vi vil have et samfund, hvor det stort set kun kan lade sig gøre at leve i en større by. Er det sådan et samfund, vi ønsker os? Du kan næsten ikke finde nogen, der synes, at det er en god idé, siger Lars Sandahl Sørensen.

Men flytningen fra land til by er jo en global udvikling. Kan man reelt gøre noget ved det?

- Jeg mener ikke, at vi skal lægge os ned og dø. Danmark har en enestående mulighed for at imødegå den udvikling på en klog måde, og der sker nogle interessante ting i øjeblikket. Flytningen sker jo lige nu ikke kun til storbyerne Aarhus, København, Odense og Aalborg, men også til andre større provinsbyer som Vejle, Horsens, Næstved, Holstebro og mange andre. Hovedparten af de større danske byer ser i øjeblikket en fremgang, siger Lars Sandahl Sørensen.

DI er ikke tilhænger af regeringens uddannelsesaftale, der blev præsenteret tidligere på året og skal sikre flere uddannelsesmuligheder uden for de store byer. Modstanden skyldes udsigten til færre uddannelsespladser i storbyerne og dårligere uddannelseskvalitet.

DI anbefaler i stedet, at når uddannelsesinstitutionerne opretter lokale uddannelsespladser væk fra deres hovedinstitutioner, så bør det ske i en tæt dialog med virksomheder, erhvervsklynger og kommuner i området. Så sikrer man, at de færdiguddannedes kompetencer matcher behovet på det lokale arbejdsmarked.

- Overskriften er jo, at du kan ikke udvikle en virksomhed, hvis du ikke kan få medarbejdere. Så enkelt er det. Det er forskellen på, om du har en negativ udvikling eller en positive udvikling, for arbejdspladser giver også skatteindtægter, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han taler derfor også åbent om behovet for mere udenlandsk arbejdskraft, og han gentager DI’s ønske om at få sænket beløbskravet, hvor arbejdskraft fra lande uden for EU skal tjene en vis løn for at kunne opholde sig i Danmark.

- Det, der har båret landdistrikterne igennem de sidste ti år, er udenlandsk arbejdskraft. Det har vi meget præcise data for. Det kan godt ske, at de (politikerne, red.) ikke kan lide at høre det, men hvis det hele bygger på, at vi har adgang til udenlandsk arbejdskraft, så er vi nødt til at sige, at det skal være lettere at tiltrække de medarbejdere, siger Lars Sandahl Sørensen og tilføjer:

- Det gode ved udenlandsk arbejdskraft er, at den kommer, når der er behov for den, og hvis der ikke er behov for den, så tager den hjem.

Erhvervsminister Simon Kollerup har haft adgang til at læse DI’s udspil og har lyttet til Lars Sandahl Sørensens kritik af regeringens manglende indsats over for landdistrikterne.

- Der skal være gode muligheder for at drive virksomhed i hele Danmark. Derfor glæder det mig også, at Dansk Industri har fokus på at styrke balancen mellem land og by. Der er et stort potentiale i landdistrikterne, som er fyldt af gode folk med nye idéer og praktisk erfaring, som kan hjælpe os med at løse morgendagens udfordringer. Det potentiale skal vi forløse og drive fremad, skriver Simon Kollerup i en e-mail til Avisen Danmark.

Afghanistan: Udenrigsminister Jeppe Kofod har rost de pakistanske myndigheder. Statsminister Mette Frederiksen har takket Pakistans premierminister Imran Khan for “stærk samarbejdsånd og velvilje”.

Men måske skal regeringen tøve en kende. Godt nok har pakistanerne ifølge deres egen udenrigsminister, Shah Mahmood Qureshi, hjulpet Danmark med at evakuere over 400 afghanske statsborgere, der har arbejdet i dansk tjeneste. De har imidlertid også en anden hovedrolle i Afghanistan.

- Jeg synes Pakistan er blevet rost lige lovligt meget taget i betragtning af, at det er Pakistans skyld, at Kabul er faldet. Det er Pakistans skyld, at Danmark har mistet 44 mand i Afghanistan. Havde det ikke været for Pakistan, så havde der ikke været noget Taliban, siger Peter Viggo Jakobsen, som lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.

Han tilkendegiver, at den danske regering er nødt til anerkende Pakistans hjælp i evakueringen. “Det er en del af diplomatiets spilleregler,” forklarer han. Men historien om Pakistans dobbeltrolle må ikke glemmes, og den er faktisk ganske velkendt. Det fortæller også Lars Erslev Andersen, der forsker i global sikkerhed, jihadisme og terrorismens idehistorie hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

- Pakistan har spillet en destruktiv rolle i de seneste 20 år. Om man kan gøre dem til hovedansvarlige for, hvad der sker nu, det ved jeg ikke. Men der er ingen tvivl om, at de har hjulpet Taliban i deres oprørskrig i Afghanistan.

En del i Danmark er allerede opmærksomme på det. I hvert fald er der på søndag arrangeret en demonstration foran den pakistanske ambassade i København, som over 500 mennesker er interesserede i. “Stop Pakistans støtte til Taliban” og “Sanktioner mod Pakistan for deres støtte til en terrorgruppe”, lyder nogle af de forudproklamerede budskaber.

Den protest vender vi tilbage til.

Men først skal vi forstå historien om Taliban og Pakistan. En fortælling, der strækker sig over flere årtier, involverer store verdensmagter og hjælper med at forklare, hvorfor Afghanistan igen er faldet i armene på en militant, islamistisk bevægelse.

Taliban opstod i de tidlige 1990’ere i det pashtunske grænseland mellem Afghanistan og Pakistan. Mullah Omar, som stiftede bevægelsen, fik træning og støtte af de pakistanske efterretningstjenester, og Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet siger det ret direkte:

- Taliban er en pakistansk opfindelse.

Da Taliban tog kontrol over Afghanistan i 1996 - og forbød fjernsyn og musik, men påbød bøn, burka og fuldskæg - var Pakistan det første land i verden til at anerkende bevægelsen som regeringsmagt.

I 2001, før amerikanernes invasion, bistod Pakistan Taliban-regimet med hundredevis af eksperter i tanks og flyvevåben. Ifølge Brookings Institute var det også pakistansk olie, som holdt de selvsamme maskiner i gang.

Efter at tvillingetårnene faldt i New York den 11. september, gik Pakistan med i amerikanernes såkaldte war on terror. De har blandt andet samarbejdet med USA om dronelikvideringer af Al-Qaeda-medlemmer på pakistansk territorium. Men de er også fortsat med at tillade Taliban at bruge deres land som et hellested fra krigen.

- Det er en kendt sag, at Talibans ledelse har haft hovedsæde i den pakistanske by Quetta, og at de pakistanske myndigheder har tilladt trafik frem og tilbage over grænsen, så Taliban kunne komme i sikkerhed fra NATO og USA, siger Lars Erslev Andersen fra DIIS og tilføjer:

- Den pakistanske efterretningstjeneste har også indimellem ydet støtte til Taliban. I forskelligt omfang.

En NATO-rapport fra 2012 - som er baseret på afhøringer af 4000 tilfangetagne talibanere og andre militsmedlemmer i Afghanistan - konkluderede, at Pakistan var vital for bevægelsens overlevelse efter år 2001, på samme måde som at pakistanerne var afgørende for, at Taliban vandt magten i Afghanistan fem år tidligere. Lægehjælp, træningslejre, ekspertise, økonomisk støtte og våben - NATO-rapporten konkludere, at “den pakistanske efterretningstjeneste har fuldkommen kendskab til alle Talibans aktiviteter.”

Og nu - efter at Taliban for mindre end en uge siden indtog præsidentpaladset i Kabul - er der også tegn på glæde i Pakistan.

Ifølge det amerikanske medie Washington Post har islamistiske organisationer delt slik ud i en række pakistanske byer. I hovedstaden Islamabad kom premierminister Imran Khan i mandags med en udtalelse, som fik mange til at spærre øjnene op.

- Afghanerne har brudt slaveriets lænker, sagde han.

I øvrigt skete det samme dag som statsminister Mette Frederiksen takkede Imran Khan for hjælp med evakueringen.

Og det leder os alt sammen til næste spørgsmål i fortællingen om Taliban og Pakistan. Hvad får Pakistan ud af det?

De fleste kender til den kolde krig mellem Sovjetunionen og USA. Færre har hørt om den koldkrigsstemning, der hersker mellem Indien og Pakistan. Siden Indien og Pakistans uafhængighed fra Storbritannien i 1947 har de to lande kæmpet om herredømmet over Kashmir, en region på 222 km2, der ligger i det bjergrige Vesthimalaya.

- Det er en eksistentiel konflikt. Pakistan har udviklet atomvåben, fordi Indien har atomvåben, siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.

Og det er også netop på grund af denne konflikt, at Pakistan har interesse i Taliban.

- Afghanistan er sådan et strategisk bagland for Pakistan, som de kan trække sig ind i, hvis det virkeligt går galt. Derfor er pakistanerne meget interesserede i et Pakistan-venligt styre i Kabul. Og det er Taliban, siger Peter Viggo Jakobsen.

Faktisk går historien endnu længere tilbage i tiden. En anden del af forklaringen er nemlig 2.640 kilometer lang og strækker sig mellem Afghanistan og Pakistan. Det er Durand-linjen, som blev trukket af det britiske imperium i år 1893. Afghanistan har aldrig accepteret grænsen, som går igennem det pashtunske område, som de mener tilhører dem.

- Som resultatet af at forskellige afghanske regeringer har afvist at acceptere Durand-linjen, har Pakistan i næsten 70 år forsøgt at svække Afghanistan igennem en kombination af økonomiske pres eller støtte til oprørsgrupper, skriver Anatol Lieven i magasinet Time.

Han er forfatter til boget Pakistan: A Hard Country.

At Pakistan og Afghanistan er uløseligt forbundet indrømmer også den pakistanske ambassadør i Danmark. I et debatindlæg i Politiken skriver Ahmad Farooq torsdag.

- Pakistan har en lang og kompleks historie tilfælles med Afghanistan. De to lande er uløseligt forbundet med hensyn til geografi, historie, etnicitet, religion og kultur.

Derfor er pakistanerne kun interesserede i fred, forklarer Ahmad Farooq. Men det ændrer ikke på, at han på søndag kan se frem til forsamling af utilfredse demonstranter foran sin ambassade.

Avisen Danmark har talt med demonstrationens arrangører, Naqeeb Khan. Protesten starter foran den pakistanske ambassade og rykker så videre til den amerikanske. Tankegodset bag er lige så kompliceret, som historien om Afghanistan og Pakistan. Men sagt i en enkelt sætning forklarer Naqeeb Khan det således:

- Vi protesterer foran den pakistanske ambassade for at sige klart og tydeligt, at vi ved, at de har støttet Taliban.

Inflation: I øjeblikket er det en god forretning for mange boligejere at have gæld. For ikke nok med de lave renter har inflationen de seneste måneder været på sit højeste niveau siden 2013. Inflation er en gave til de gældsatte boligejere.

- Det er den, fordi din gæld er i kroner og ører. Hvis inflationen stiger med 10 procent, gør din gæld ikke. Hvis alle andre varer bliver dyrere, så bliver din gæld billigere. Det kan godt være, du ikke får større købekraft til at betale alt muligt andet, men du gør til at betale din gæld, siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

I øjeblikket er inflationen på 1,6 procent, og selvom du ikke direkte kan se det på din konto, falder værdien af din gæld altså med 1,6 procent om året lige nu. Det betyder, at de fleste boligejernes gæld årligt mister mere i værdi, end det der betales til renter og bidragssatser på realkreditlånet. På økonomsprog er realrenten på mange realkreditlån altså negativ i øjeblikket.

Men den stigende inflation er ikke den eneste gode nyhed, boligejerne har fået i år. Ifølge den uafhængige privatøkonomisk rådgiver, Karsten Engmann Jensen fra Pengeministeriet har det indtil videre været en sand gavebod at være boligejer i 2021.

- Det har været en kæmpestor gevinst, fordi huspriserne er steget meget, renterne er lave og samtidig er værdien af boligejernes gæld blevet udhulet på grund af inflation. Det er meget, meget fordelagtigt at være boligejer lige nu, siger han.

Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen er der dog ikke særlig stor sandsynlighed for, at inflationen holder det nuværende høje niveau. Men selv hvis inflationen falder til det, som banken forventer, vil det fortsat være en god forretning at være boligejer.

- Det har varet to måneder med den her stigende inflation. Vi forventer, inflationen lægger sig ned på omkring 1 procent indenfor det næste års tid. Men med det niveau vil der stadig være mange boligejere, som oplever negativ realrente og dermed tjener penge på at låne, siger hun.

I øjeblikket er den effektive rente, der inkluderer bidragssatser og andre gebyrer, på omkring 0,5 procent efter skat, hvis man tager et F5 lån. Det betyder med den nuværende inflation, at boligejere med det lån tjener 1,1 procent af deres gælds værdi årligt, når udgifter til lånet modregnes. De kan ikke se pengene på deres konto, men værdien af deres gæld mindskes altså uden, at de selv gør noget for det.

Men netop fordi pengene ikke direkte kan ses på kontoen, er det ikke alle boligejere, der er klar over, at inflation er en gevinst for dem, lyder det fra Louise Aggerstrøm Hansen.

- Folk har meget styr på det nominelle, men tænker meget lidt på, hvad det betyder reelt. De holder meget mere øje med det tal, de rent faktisk kan se på kontoen, siger hun.

Hvis inflationen mod forventning fortsætter med at stige herhjemme, kan det presse renterne op, og på den måde kan fordelen af den stigende inflation blive udjævnet. Men selv det vil ikke ændre på, at det fortsat vil være fordelagtigt at være boligejer, lyder det fra Karsten Engmann Jensen.

- Selv hvis renten stiger, vil det i historisk betragtning stadig være meget fordelagtigt at have bolig og gæld. Vi skal op på renter på omkring tre procent, før det begynder at minde om det historiske niveau, siger han.

Også Louise Aggerstrøm Hansen vurderer, at det fortsat vil være billigt at låne penge til bolig, selv hvis renten skulle stige en smule.

- Boligejere har det på mange måder godt. Det er i forvejen billigt at låne, og når de får lidt inflation oveni, så bliver det endnu billigere. Det er ikke noget, som nødvendigvis går væk, fordi der er nogle fundamentale dynamikker på spil. Danskerne har grundlæggende sparet meget op, og så bliver det billigere at låne. Det er udbud og efterspørgsel, siger hun.

Privatøkonomen peger dog også på, at der er en gruppe danskere, som den højere inflation ikke er en fordel for. Det er særligt danskere uden gæld og med opsparing.

- Hvis man har penge stående, mens renten er lav, er det svært for pengene at vokse. Samtidig betyder inflationen, at pengene bliver mindre værd. Det er svært at få et reelt afkast på dine opsparede penge, hvis du ikke har lyst til at tage meget risiko, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Ifølge Karsten Engmann Jensen skal man dog huske på, at en inflation på det nuværende niveau er et sundhedstegn.

- Det er et tegn på, at økonomien har det godt. Den krise, mange har været bange for længe, er ikke til stede, siger han.

Tøjvalg: Bart maveskind i skoletiden eller ej?

Debatten om, hvad elever bør have på i skoletiden, er blusset op, efter skoleledelsen på Firehøjeskolen ved Vejle har besluttet, at de såkaldte "crop tops" (eller mavebluser), der viser en del af maven, ikke længere er tilladt at have på i skoletiden.

- Bar mave med videre hører til hjemme i haven, på stranden og ude i sommerlandet, lyder det i skolens besked til forældrene.

Men hvad mener folk om det forbud? Er det passende eller anstændigt at vise bar mave i skoletiden?

Avisen Danmark gik på gaden og tog temperaturen på debatten.