Politik: Han har ved selvsyn set det, for op gennem 00’erne var han lærer på Bøgeskovskolen i Bjerringbro. Derfor er formanden for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, også meget klar i mælet, når det handler om, hvordan fremtidens folkeskole bør indrettes anderledes:

- Prøv at sætte dig ind i, hvordan det er hver dag at skulle møde op til noget, du synes er træls. Du kan ikke se en mening med det. Så er det svært at koncentrere sig til en dobbeltlektion i matematik. Så begynder du at lave andre ting, du forstyrrer de andre – og så har vi den onde cirkel. Vi kan få gladere elever, hvis vi tør tænke nyt, siger Søren Pape Poulsen.

Nyt er netop, hvad De Konservative har forsøgt at tænke. For ifølge Søren Pape Poulsen er politikerne på Christiansborg nødt til at lægge vanetænkningen fra sig, hvis der skal findes løsninger, som kan afhjælpe en af de største udfordringer, vi som land står overfor: At der mangler op mod 100.000 faglærte i 2030. Skal den udfordring løses – eller i hvert fald mindskes – skal folkeskolen tænkes ind, mener Søren Pape Poulsen.

- Jeg har ved selvsyn set, hvordan vi har fået en mere og mere boglig folkeskole, men vi har stadig en stor gruppe unge mennesker, som kommer ud af folkeskolen uden at kunne det mest basale – læse, regne og skrive. Vi har en række praktiske fag, som desværre ikke fylder så meget, som de gjorde engang. Vi politikere må simpelthen tage på os og indrømme, at det er en fejl. Der er mange unge, som har gjort et større indtryk på skolen, end skolen har gjort på dem. Det har vi ladet ske i for mange år. Nogle af dem klarer sig, fordi de har et drive, så de nok skal komme i gang, så snart der ikke bliver stillet en bunke bøger foran dem. De skal bare ud til en mester, og i det sekund, de er kommet ud på en arbejdsplads, kører det for dem. Men hvorfor skal de pinslerne igennem, spørger Søren Pape Poulsen retorisk.

Derfor er Søren Pape Poulsen og Det Konservative Folkeparti også klar med et kontroversielt forslag: Op mod 20 procent af skoletiden for elever i 8. og 9. klasse kan foregå hos en virksomhed eller på en erhvervsskole, så eleverne kan få et indtryk af, hvad en erhvervsuddannelse kan føre til. Faktisk vil De Konservative give elever allerede fra 7. klasse mulighed for at bruge en halv skoledag hver uge  hele skoleåret på en virksomhed eller erhvervsskole.

- Hvis du i 7.-8. klasse føler, at du hele tiden sidder lidt på sidelinjen, så er den klassiske måde at få opmærksomhed på, at du begynder at lave ballade. Så får du voksenkontakt. Og nogle af disse unge har nogle gange bare brug for, at der er en voksen til at tage sig lidt af dem. Det her er et lille forslag, men vi er nødt til at prøve noget nyt. Vi er nødt til at bryde nogle mure ned, for ellers kommer vi aldrig videre, siger Søren Pape Poulsen.

Folkeskolen er ifølge Søren Pape Poulsen en ”supertanker”, som det tager mange år at vende. Men der er ikke mange år at gøre godt med, hvis de unges øjne skal åbnes for mulighederne gennem en erhvervsuddannelse og et faglært arbejde.

- Jeg siger ikke, at vi har løsningen på alle folkeskolens udfordringer. Men vi skal måske begynde med at anerkende, at mennesker ikke lærer noget, medmindre vi trives. Vi har lavet det ene tiltag efter det andet i folkeskolen, og vi har kun fået en mere boglig skole ud af det. Gruppen, der kommer ud af folkeskolen med store læsning- og skriveudfordringer, har den samme størrelse år efter år. Det er vi nødt til at gøre noget ved, siger Søren Pape Poulsen.

Den seneste reform af folkeskolen blev indgået i 2013, hvor den politiske aftale kom på bagkant af konflikten mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening om lærernes arbejdstid. Men selv om et bredt flertal i Folketinget stod bag reformen, har det ikke betydet, at der er kommet mindre debat om, hvordan folkeskolen skal indrettes. For Søren Pape Poulsen handler det om, at politikerne ikke stopper med at diskutere. Der skal blot være mulighed for at føre handling bag ordene, mener han.

- Udfordringen i de her debatter er, at vi har diskussionen og alle de gode og flotte ord. Men det kniber mere med at blive konkrete. Det gør vi nu, og jeg er helt sikker på, at man kan finde ti udfordringer ved vores forslag. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Men vi skal denne vej i folkeskolen for denne gruppe elever. Men i stedet for at vende hele tankeren, så kan det være, vi skal sætte et mindre skib i søen, som kan teste, om hele tankeren skal drejes i denne retning, siger han.

Derfor vil et såkaldt ”praksisfagligt spor”, hvor elever i 7. – 9. klasse får mulighed for at skifte skoledagen ud med en arbejdsdag, være en gevinst for både den enkelte elev, fællesskabet i skoleklassen og samfundet.

- Det er min vision for hele folkeskolen. Vi skal have mere praksisfaglighed. Og gerne i den rigtige virkelighed. Ideen er ikke, at det skal være i sløjdlokalet hele dagen. Det handler om, at eleverne skal komme ud og finde ud af, at der rent faktisk er brug for dem og dét, de kan. Kommer du som 13-årig ud blandt en flok smede, så er de knapt så pædagogisk indstillede, som du er vant til fra skolen. Der er ikke så mange diskussioner om, hvad vi skal. Og sjovt nok befinder denne slags unge sig fantastisk i sådanne miljøer, fordi det hele ikke er til debat. Folkeskolen skal uddanne os til demokratiske væsner, men derfor skal alting jo ikke være til debat hele tiden, understreger Søren Pape Poulsen.

Som tidligere folkeskolelærer kender Søren Pape Poulsen alt til den gruppe af unge, som har det svært i folkeskolen og som mistrives gennem den boglige læring. For ham handler det derfor også om at lærere, pædagoger og politikere skal turde være tydelige omkring det krav og de forventninger, samfundet stiller til eleverne.

- Vi får, hvad vi ser: Ser vi en ballademager, så får vi en ballademager. Det værste, man kan gøre ved et andet menneske, er ikke at have forventninger til dem. Det er en kæmpe fejl. Vi kan ikke alle det samme, men alle kan noget. Og så skal vi forvente noget ud fra dét, man kan. Vi skal være meget, meget opmærksomme på det, fordi det er vejen til, at nogle unge mennesker også finder vejen til motivation og uddannelse, så de ikke sidder passivt hjemme hver dag. Det må simpelthen ikke ske. Vi skal have dem i gang, mener Søren Pape Poulsen og fortsætter:

- Jeg er glad for den diskussion, vi har lige nu i samfundet om vores faglærte. Men det værste, vi kan gøre, er, hvis det bliver ved snakken. Derfor siger jeg også, at dette forslag løser alverdens problemer, men vi er simpelthen nødt til at komme med nogle konkrete forslag på et tidspunkt. Her er et forslag, som ikke omkalfatrer folkeskolen, og som ikke giver et nyt bureaukratisk monster, hvor alle, der arbejder med folkeskolen, er trætte på forhånd over endnu en reform. Men forslaget kan forhåbentlig tænde nogle lys i øjnene hos nogle unge mennesker.

Radio4 Morgen taler med Undervisningsordfører, Mai Mercado (C), om De Konservatives forslag. For hvordan skal forslaget egentlig udføres i praksis? Hør interviewet herunder.

Barsel: Arbejdsgiverne (DA) og de ansatte (FH) er blevet enige om noget, som længe er blevet diskuteret på arbejdspladser, under familiemiddage og på Christiansborg. Hvordan får man mænd til at tage mere barselsorlov? Løsningen er ifølge arbejdsmarkedets parter blandt andet, at både mor og far får 11 ugers barsel hver, og hvis én af dem ikke bruger alle sine uger, så kan de ikke overdrages til den anden. De forsvinder.

Avisen Danmark er gået på gaden, og den første reaktion kommer fra Steen Varberg:

- Jeg vil bare sige til mændene: Tag nu og brug de dage. Det er en gave, siger den 61-årige chauffør.

Han har lige været i Harald Nyborg i Odense og er ved at læsse algefjerner ind i sin autocamper. Det er snart 30 år siden, han selv blev far, og selv om det ikke var helt så almindeligt dengang, insisterede han på at få tid med sin lille søn.

- Vi har en rigtig tæt kontakt i dag, og det tror jeg måske har noget med det at gøre. Han har selv et barn nu og et mere på vej, så det er bare en ny gave, siger Steen Varberg.

Han er tilhænger af modellen med at dele barslen mellem mor og far.

- Nu håber jeg bare, at mændene så også vil tage deres del af barslen. Den tid med barnet er altså vigtig, og den kommer aldrig tilbage.

35-årige Morten Skovby kommer også ud fra Harald Nyborg med noget af det, han skal bruge til at renovere sit kolonihavehus. Også han synes, det er oplagt, at begge forældre har mulighed for at være hjemme og give en ny baby en god start som menneske og give sig selv en god start som forælder. Men én ting i det nye udspil er han ikke så begejstret for:

- Det er på en måde fint, at der er nogen, der bliver presset lidt til at tage barsel. Men jeg  synes alligevel, det er fjollet, at et forældrepar mister de uger, som ikke bliver taget. Det er jo på en måde spild af uger overfor barnet, siger Morten Skovby, der ikke selv har børn.

Det har Ayla og Jonas Aagaard, som lige har været en tur i Silvan. To børn, faktisk. Og Aylas udspilede maveskind er et klart tegn på, at der er et nyt menneske på vej til november.

- Jeg synes egentlig, det har fungeret okay med de nuværende regler. Vi har selv kunnet bestemme, hvordan vi har villet have det, siger 32-årige Jonas Aagaard, der er elingeniør hos Evida.

Han tog selv fire måneders barsel med deres søn, Vegas, som er 6 år nu. Til gengæld tog han ikke noget med parrets første barn, datteren Nynne, som er 8 år i dag.

Den fleksibilitet vil parret gerne beholde. Omvendt kan Jonas godt se, at det pres, der kan ligge kan betyde, at man tager flere barselsuger:

- Hvis vi risikerer at miste nogle uger, fordi jeg ikke bruger 11 uger, så vil jeg da gøre brug af dem, siger han.

30-årige Ayla er designingeniør. Hun mener heller ikke, at der er nogen grund til, at der skal være regler for, hvordan det passer dem bedst at fordele deres barselsuger. Omvendt kan hun godt se, at der bliver en skævhed i løn og karriere, hvis moren bruger langt mere tid på barsel.

- Det betyder selvfølgelig noget, hvis man vil gøre karriere og lever for at arbejde. Det gør jeg ikke, jeg arbejder for at leve, siger Ayla Aagaard, der er designingeniør hos Danfoss i Odense.

Der er to anklagere i rigsretssagen mod Inger Støjberg. Anne Birgitte Gammeljord og Jon Lauritzen. Det er 65-årige Anne Birgitte Gammeljord, der afhører Inger Støjberg.

Gammeljord har som Støjberg knold i nakken, men lettere bundet, så det lysende, grå hår draperer sig ned over de mørke brillestænger og toppen af ørerne. Knolden, brillerne, det mørke sæt med jakke og nederdel, den hvide skjorte og fornuftige flade sko giver et stringent tenderende til strengt udtryk, der kan lede tankerne hen på en kostskoleforstander fra en svunden tid.

Stemmen og tonefaldet fortæller noget andet. Den er varm og uldet - cashmere. Dialektløs. Mens Gammeljords medanklager Jon Lauritzen har en knastør revisorfremtoning og en indadvendt, monoton oplæsningsstemme, der henvender sig til tilsyneladende ingen overhovedet, kan man i Gammeljords finde musik og fine nuancer, som sidder man og lytter til en af Brian Enos ambientplader designet til at gøre et rum rart at være i.

Man må ikke lave lydoptagelser i en retssag. Hvis man måtte, kunne man optage Gammeljords talestrøm, lægge den på YouTube og mærke den "ASMR", som er den forkortelse, man søger på, hvis man vil finde lydoptagelser, der giver varme i kroppen og gør det lettere at falde i søvn.

Dette er en rigsretssag. Ikke en transmissionsegnet straffesag, hvor anklageren virkelig ANKLAGER og viser flamboyant sejrsvilje. Ingen har grund til at forventet noget niveau af underholdning - slet ikke et højt.

Inger Støjberg forsøger at højne underholdningsniveauet en smule ved at være sig selv. Den vi kender. Hun taler jysk. Hun taler som politikeren Inger Støjberg, ikke som en anklaget under daglange afhøringer i en historisk rigsretsretssag.

Når man ser Støjberg i skranken, ser man hende fra ryggen kronet med dén orange knold i nakken, der er blevet ikonet for "Inger Støjberg". Et ikon som hendes støtter bærer i tegnet udgave på T-shirts, bannere, flag og paptallerkener på pinde. Inger Støjberg som vi kender hende - som vi er kommet til at kende hende:

Et popkulturelt, folkeligt fænomen der kan reduceres til en simpel, tegnet detalje og stadig være umiddelbart genkendelig. Inger.dk. Selv når hun også er en eksminister på anklagebænken i en historisk rigsretssag.

En gang i mellem falder Inger Støjberg ud af rollen som det folkelige fænomen, mens hun sidder på anklagebænken og bliver afhørt.

En gang i mellem bliver hun en del af systemet - det hun med Trump-terminologi kalder sumpen, der bør drænes.

Som når hun kalder de flygtningepar, som rigsretssagen egentlig handler om, for "asylanter". Her bliver hun ministeren, der smelter sammen med embedsværket og styrelsen.

Og lige her ligger et paradoks i Inger Støjbergs forsvar. Ikke et juridisk, men et politisk paradoks.

Det kan være svært at huske, når man ser, hvordan Dansk Folkeparti benytter enhver lejlighed til at bejle bedende og ublu til den nu partiløse Inger Støjberg, men da hun var udlændingeminister var melodien helt anderledes.

Dengang var Inger Støjberg ikke endnu dette popkulturelle, folkelige fænomen, som man som udlændingekritisk parti kun kan omfavne, hvis man ikke vil støde kernevælgere fra sig. Da var hun ministeren, der stod i vejen for Dansk Folkeparti. I DF talte man om hende som en minister, der snakkede og snakkede, men ikke turde handle, når det virkelig gjaldt.

Og nu er Inger Støjbergs forsvar i en rigsretssag, der potentielt kan bringe hendes politiske karriere til en brat slutning (næppe den popkulturelle karriere), at Dansk Folkeparti havde ret:

Hun talte om at adskille flygtningepar uden undtagelse. Uden hensyntagen til konventioner. Men bag linjerne, når hun var sammen med embedsmænd og bureaukrater, var tonen og melodien helt anderledes. At selvfølgelig skulle der tages hensyn til konventioner. Hun accepterede faktisk undtagelser.

Det er Inger Støjbergs forsvar, som skal overbevise dommerne om, at det ikke er hendes ansvar, at embedsværket agerede på hendes udadvendte, politiske kommunikation i stedet for på hendes indadvendte, bureaukratiske kommunikation.

Så mens Inger Støjberg helgenkåres og tilbedes af Dansk Folkeparti og tildeles rollen som martyr, bekræftes samtidig det billede Dansk Folkeparti havde af hende som konventionselskende Lars Løkke Rasmussens forlængede arm, der forhindrede DF i at få gennemført dets stramme udlændingepolitik i fuldt mål.

Men siden er Inger Støjberg blevet et popkulturelt, folkeligt fænomen. Og den politiker-bureaukrat, DF i sin tid kæmpede mod, er blevet en historisk fortælling, der kun findes i en rigsretssags tilbageskuende skær.

Dyrevelfærd: I sidste uge afviste landmændenes brancheorganisation Landbrug & Fødevarer at stille krav til deres ægproducenter om at ændre metoder nu og her, så æglæggende høner ikke får brud på brystbenet, når de skal lægge mange og store æg.

"Vi kan ikke agere ud fra formodninger og teorier. Forskerne peger på mulige årsager, og det er ikke nok til, at vi går ud og laver produktionen om," lød argumentet fra branchen til Avisen Danmark.

Landbruget har ellers selv været med til at sætte forskningen i gang for at kortlægge omfanget, der anslår, at 85 procent af alle æglæggende høner får brud uanset staldtype. I stedet vil man i et nyt forskningsprojekt undersøge, hvad der konkret kan gøres ude ved bønderne.

Imidlertid ville dagligvaregiganten Coop straks gå i dialog med sine leverandører, og det har man nu været, skriver koncernen i en pressemeddelelse. Men der er ikke æg på vej til hylderne, som kommer fra høner uden brud, forklarer Thomas Roland, der er CSR-chef hos Coop.

- Vi har hørt leverandørerne, om de kan forsøge sig med at ændre lysforhold og fodersammensætning, som forskerne bag undersøgelsen har foreslået, der kan iværksættes nu, mens vi venter på den langsigtede løsning med at få ændret avlen, siger CSR-chefen.

Her har Coops økologiske leverandør Dueholm meldt ind, at man fra næste kuld vil forsøge sig med metoderne, der måske kan få hønerne til at sove lidt mere frem for at spise, ligesom de angiveligt kan fodres anderledes, så de udskyder æglægningsprocessen og i stedet vokser sig mere robuste før første æg lægges.

Alligevel er der ikke nye produkter på vej til køledisken, for de første leveringer fra de nye Dueholm-kuld bliver ikke markedsført anderledes.

- Vi fortsætter med at sælge de æg, som vi gør nu, ligesom vi beholder vores dyrevelfærdsmærker. Der er ikke sådan, at bare fordi, der kommer ny forskning, så ændrer vi på vores varer. Derfor får de nye Dueholm-æg fra de nye kuld heller ikke deres egen mærkning, en anden bakke eller en anden pris, siger Thomas Roland.

Forsigtigheden skyldes manglende viden, forklarer CSR-chefen.

- Det her er et fælles problem, hvor ingen gør det bedre end andre. Og når vi rådfører os med producenter og eksperter, er de bange for, at hønerne risikerer andre velfærdsproblemer som stress og hakkeri, hvis der ændres for drastisk på dagligdagen i stalden uden videre, siger Thomas Roland.

Det er heller ikke sikkert, at metoderne med andre lysforhold og fodringsinitiativer bærer frugt med sig.

- Vi ved ikke, om det virker hos alle typer af høner og hvor meget, det rykker, men selvfølgelig skal vi ændre lidt, hvis vi kan det ad den her vej. Men i sidste ende ved vi først, om hønerne brækker færre brystben ved de her metoder, når de efter to år slagtes og kan obduceres, siger Thomas Roland.

Den økologiske leverandør Dueholm står for lidt under halvdelen af de æg, som sælges i Coop. Det betyder dog ikke, at de andre leverandører sidder på hænderne, slår Thomas Roland fast.

- Vi er fortsat i god dialog med vores anden leverandør, for jeg har fuld respekt for, at man venter på en viden, der kan afgøre, om de her tiltag virker eller ej, når det er levende dyr, det handler om.

Avisen Danmark har derfor forhørt sig hos Danæg, som leverer en anden salgsbasker i Coops butikker, nemlig skrabeæg fra høner, der går indendørs. Danæg bekræfter dialogen med butikskæden, men henviser til Sektorchef for Danske Æg, Jørgen Nyberg Larsen, for et svar.

- Jeg fik først at vide mandag aften, at Dueholm havde meldt tilbage. Men jeg kan sige, at vi faktisk er i gang, og at to producenter hos Danske Æg med flere tusinde høner allerede er startet op med nogle af forskernes metoder, siger Jørgen Nyberg Larsen.

Sektorchefen tilføjer, at man derudover den kommende uge samler 20 høner ind fra 25 forskellige besætninger, der de seneste par år har lagt mindre æg. Det sker som en slags foreløbig stikprøvekontrol, hvorefter hønerne bliver overleveret til obduktion hos Københavns Universitet.

- Men vi er meget forsigtige på det her område, for vi er bange for at gøre velfærden værre ved at prøve os frem, hvor hønerne som modreaktion begynder på fjerpilning og kannibalisme. Og det er derfor, vi ønsker mere forskning først. Men jeg kan bekræfte, at vi sætter ting i værk, men under alle omstændigheder får du ingen resultater i morgen, siger Jørgen Nyberg Larsen.

Han anslår, at branchen måske til jul næste år kan ane, om der er sket en ændring hos udvalgte høner eller ej.