Politik: Den sæsonstart i politik, hvor partierne normalt sætter deres lid til pressemøder på sommergruppemøderne, er blevet grundigt og gevaldigt sønderskudt af dagsordener, der er kommet ind fra højre og venstre - Afghanistan, skandaliserede politikere med et libidoproblem, en strafferetsdom over Dansk Folkepartis næstformand, sygeplejerskernes uundgåelige frontalkollision med den danske model, osv.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti tog konsekvensen og droppede helt deres forsøg på at trænge igennem fra deres sommergruppemøder, mens de andres stort set allerede er glemt.

Kristendemokraterne forsøgte sig så med at komme på bagkant og lykkedes på baggrund af deres ret ringe vilkår faktisk nogenlunde ok. Mere end en lille håndfuld journalister og en livesending på TV 2 News en tidlig lørdag eftermiddag har de i hvert fald ikke haft grund til at forvente.

Avisen Danmark var blandt den lille håndfuld. Her er den fempunktsplan for efterårets politik, som Kristendemokraterne præsenterede:

Miljø: Har du før fået antibiotika mod en bakterieinfektion, døjer du med hjertekar-sygdomme, eller er du en af de hundrede tusinde danske kvinder, som spiser p-piller? Så handler det her om dig, mig og alle andre, som snupper en pille i ny og næ.

Det er nemlig ikke sådan, at medicinen bare forsvinder i din krop, når du har slugt den. Resterne fortsætter videre ud i vores vandmiljø, når du har været på toilettet og skyller ud. Og det er selv om, at spildevandet i din kommune har været forbi det lokale rensningsanlæg. Det helt kedelige ved emnet er, at kemien flere steder nu optræder i mængder, hvor de er skadelige for dyreliv og planter i vores vandløb.

Det konkluderer Danva, brancheorganisation for vandselskaber i Danmark, i en ny rapport, der er lavet sammen med Cowi. Derfor råber organisationen vagt i gevær og foreslår en national liste over lægemidler, som myndighederne bør holde øje med.

For hvis der ikke kommer fokus på de stoffer, som findes i skadelige mængder, frygter vandselskaberne, at det bliver en prioriteringssag rundt omkring i landet, hvor nogle kommuner renser for skidtet, mens andre lader stå til.

- I flere kommuner træffes allerede afgørelse om central rensning for miljøfremmede stoffer på de kommunale renseanlæg, men skal vi undgå at fejlinvestere i teknologi, som om få år viser sig utilstrækkelig, er det nødvendigt, at vi som samfund forholder os til, hvilke krav der skal gælde for udledninger af miljøfremmede stoffer til vandmiljøet, lyder det fra Danvas sekretariatschef Helle Katrine Andersen i en pressemeddelelse.

Det er dog ikke fordi, vi har lukket øjnene for, at medicinrester svømmer rundt i vores spildevand. I årevis har forskere arbejdet på at teste og udtænke løsninger, der kan fjerne levn fra vores pilleindtag, og det betyder, at der faktisk findes en opskrift på at komme problemet til livs, som Danva også er inde på.

- I Danmark har vi koncentreret os meget om at rense spildevandet fra sygehuse. Men problemet er, at de fleste patienter tager medicinen derhjemme, og dermed stammer kun omkring 4-6 procent af udledningen af medicinrester i spildevand fra hospitalerne, siger Henrik Rasmus Andersen, der er professor på Danmarks Tekniske Universitet og ekspert i vandbehandling.

Henrik Rasmus Andersen har selv forsket i, hvordan resterne kan fjernes og forklarer, at flere nabolande allerede er i fuld gang med at ombygge deres rensningsanlæg til formålet.

- I resten af EU gik man hurtigt væk fra hospitalstanken og har set mere på at udbygge centrale rensningsanlæg, hvor man kan fjerne mellem 95-99 procent af stofferne med de rette teknikker. Det gør man allerede i Tyskland og Schweiz, mens man også er gået i gang i Sverige nu, siger professoren.

Han mener, det giver god mening at få fokus på de stoffer, som der visse steder findes i et omfang, hvor de er skadelige.

- I Danmark handler det om at finde ud af, hvor man skal sætte ind henne, for det er ikke alle steder, problemet vil være lige stort. I Øresund vil vandet fra København fortyndes en del mere end eksempelvis vandet fra Odense, der løber til en å og ud i en fjord. Derfor er det en god idé med mere ens retningslinjer og en plan for hele landet, så der ikke er forskel på, om man bor i provinsen eller en storby, siger han.

Men hvad er det egentlig, der sker, når disse rester fra medicin kommer ud i en koncentration, hvor de overstiger de såkaldte PNEC-værdier (Predicted No Effect Concentration, red.)?

- Du får mig ikke til at sige, at alle fisk dør, men hvis medicinrester kommer ud i miljøet over tålegrænsen for fisk, krebsdyr og alger, så er det dokumenteret, at det går ud over deres vækst, reproduktion og overlevelse, siger Hans Sanderson, seniorforsker hos Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

Forskeren forklarer, at effekterne vil være forskellige alt efter typen af reststof, mængden og hvilken organisme, der udsættes for kemiresterne.

- De her grænseværdier er sat ud fra giftighed af stofferne, men hvis vi kigger på de hormonforstyrrende stoffer, der kan komme fra p-piller. Så kan de betyde, at typisk hanfisk skifter kønskarakteristika, og så er vi igen tilbage til, at det påvirker reproduktionen, hvorimod antibiotika er giftigt for alger og mikroorganismer, siger Hans Sanderson.

Spørger man AU-forskeren, om det er et problem, er svaret klart:

- Det er et problem, når reststoffer overskrider grænseværdier, det er uacceptabelt og ikke godt nok. Men det er myndighederne, som skal forholde sig til, hvorvidt problemet er stort nok til, at man vil gøre noget ved det, siger Hans Sanderson.

Ikke overraskende ser det ud til, at et initiativ står og falder med finansiering.

- Vi kan godt håndtere de her problemer, men det er dyrt. Alligevel er man gået fra at mene, at det ville koste et investeringsbehov på 25-30 procent at bygge et ekstra rensningstrin til anlæggene i forhold til de nuværende, men nu ved vi, at det mere er omkring 10 procent, når man laver det rigtigt, siger professor Henrik Rasmus Andersen.

Professoren forklarer, at uden politisk styring bliver det for tilfældigt, hvor man sætter ind.

- Når der ikke er en central rettesnor for, hvad man skal gøre fra statens side, så bliver der lavet forskellige rensningsanlæg efter, hvordan man tolker reglerne. Og som jeg forstår Danva, så vil de gerne fremtidssikre sig og skaffe den teknik, der passer det enkelte sted, siger Henrik Rasmus Andersen.

Derfor hviler ansvar og vilje til at lægge penge på bordet på politiske skuldre. Hos miljøordførere i oppositionspartierne er der bred opbakning til at få gjort noget ved sagen.

- Jeg er super konstruktiv på det her område, og jeg har ikke andet end grund til at tro, at ministeren har kig på det her. Selvfølgelig skal vi give spildevandsselskaberne nogle retningslinjer, så de ved, hvordan de skal løse problemerne med de her stoffer, siger De Konservatives miljøordfører Mona Juul.

I Venstre er man klar til at finde penge til at fjerne skidtet fra vores vand.

- Det bekymrer mig i høj grad, når jeg gentagne gange læser opråb fra branchen om, at der er behov for akut politisk handling og en samlet plan for, hvordan vi beskytter vores vandmiljø i fremtiden. Jeg har taget problemstillingen med videre til miljøministeren, og Venstre vil gerne være med til at prioritere midler til beskyttelse af vores vandmiljø i de kommende finanslovsforhandlinger, siger miljøordfører Jacob Jensen (V).

På den røde fløj bliver bolden kastet videre til miljøminister Lea Wermelin (S), der har givet et skriftligt svar til Avisen Danmark, hvori hun skriver, at regeringen først og fremmest arbejder på at få mere viden på området, før vandselskaber kan få en rød tråd at gå efter.

"Jeg er meget optaget af, at vi skal forbedre tilstanden af vores vandmiljø, for naturen under overfladen har det alt for dårligt. Vi er ved at forberede en ny strategi for at begrænse miljøfarlige stoffer i vandmiljøet, og både i Danmark og i EU er der enighed om, at der skal måles for medicinrester i overfladevand. Så vi på den baggrund vurderer behovet for centralt fastsatte grænseværdier og indsatser," lyder det fra miljøministeren.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der 13.783 godkendte lægemidler i Danmark. For at nævne et par eksempler tog 426.000 danskere antidepressive lægemidler i 2020, mens næsten 1,2 millioner danskere fik en form for antibiotika.

Konflikt: Efter ti ugers strejke vender sygeplejerske Marlene Freja Petersen og hendes kolleger mandag tilbage til arbejdet på Hvidovre Hospital. Her venter en lang række patienter, som har fået udskudt deres undersøgelser og behandlinger på afdelingen for mave-tarmsygdomme, som har været udtaget til strejke.

Men Marlene Freja Petersen har ingen lyst til at arbejde mere, end hendes kontrakt foreskriver, for at indhente det forsømte. For hendes motivation er helt i bund.

- Jeg er dybt demotiveret for at skulle tilbage og kæmpe for sundhedsvæsnet og det fag, som jeg egentlig elsker, fortæller hun.

Lørdag sluttede sygeplejerskernes strejke efter lovindgrebet, som blev fremsat af regeringen og stemt igennem af et flertal i Folketinget. Dermed er en mæglingsskitse fra forligsinstitutionen blevet støvet af og ophævet til lov. Mæglingsforslaget blev netop stemt ned af sygeplejerskerne inden strejken. Det ville ikke give en ordentlig lønstigning, lød det.

På Marlene Freja Petersens afdeling har både strejken og covid-19 ført til en ophobning af opgaver. Dem skal hun og hendes kolleger nu tage fat på.

- Det kommer til at tage rigtig lang tid af få afviklet puklerne. Men jeg og mine kolleger har på ingen måde lyst til at lave opgaverne uden for vores aftalte arbejdstid. Det bliver uden merarbejde, uden ekstravagter.

- Det er sådan, vi fortsætter kampen, siger Marlene Freja Petersen.

Den indstilling er udbredt i faget, fortæller formand Grete Christensen fra Dansk Sygeplejeråd. Hun oplever en generel modvilje blandt medlemmerne mod at tage ekstra timer efter strejken.

Hun kalder sygeplejerskerne for "limen, der har fået sundhedsvæsnet til hænge sammen", når der er ubesatte stillinger og sygdom blandt kollegerne.

- Det skal man ikke forvente, at de vil være i fremtiden, for det er vores opfattelse, at vi ikke har fået skyggen af anerkendelse fra arbejdsgivere eller politikere, siger Grete Christensen.

Hvis sygeplejerskerne gør alvor af at sige nej til overarbejde, vil det ifølge professor Jes Søgaard kunne mærkes.

- Hvis det er helt uden overarbejde, og der kommer det samme flow af behandlinger, og du ikke kan erstatte sygeplejerskerne, så vil du i princippet aldrig komme af med det, siger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

Professoren regner dog med, at sygeplejerskerne vil arbejde ekstra for at høvle bunken med udskudte operationer ned. Han henviser blandt andet til erfaringerne fra sygeplejerske-strejken i 2008.

Odense Universitetshospital er et af de steder, hvor viljen til at tage en ekstra tørn kan være afgørende for, at tingene hænger sammen. Det fortæller sygeplejefaglig direktør, Mathilde Schmidt-Petersen.

- På afdelinger med ledige stillinger kan de sygeplejersker, der er på deltid, blive spurgt om at arbejde noget mere. Men sygeplejersker bliver også spurgt om at arbejde ekstra, hvis deres kolleger bliver syge.

- Der vil være situationer, hvor det helt klart kan mærkes, hvis sygeplejerskerne siger nej, siger hun.

Oversvømmelser i Belgien og Tyskland, heftige skovbrande i Grækenland og Tyrkiet og ekstreme varmegrader i Canada. Rekorderne bliver slået årligt. Og for et par uger siden offentliggjorde FN’s Klimapanel en nedslående rapport, der viser, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og at det haster med handling, hvis vi på nogen måde skal bremse udviklingen. Og det skal vi!

For en almindelig dansk forbruger som dig og mig, kan situationen virke helt håbløs. Men enhver rejse starter med det første skridt. Også denne. Og selv om Danmark er et lille land, kan vi faktisk gøre en forskel.

Hver især kan vi rykke udviklingen et lille nøk. Vi kan spise mindre kød, vi kan droppe plastik, og vi kan købe genbrugstøj. Det føles rart, men intet af det batter, som hvis vi tager fat på, hvilken type energi vi bruger, når vi varmer vores huse op, når vi producerer i vores virksomheder, eller når vi transporterer os rundt på fire hjul. Hvis vi for alvor vil gøre en forskel, er det her, vi skal sætte ind.

Det vil de fleste af os gerne. Men vi har brug for en klar politisk vejviser, og det første skridt for at få os alle til at gøre noget, der batter, er noget så simpelt - og så kompliceret - som en grøn skattereform, der gør det dyrere at bruge fossilt og billigt at bruge grønt.

I mit bryggers står et naturgasfyr, og det opvarmer mit hus i Dragør. Fyret er ret nyt og kan fungere upåklageligt en 15-års tid endnu. Da jeg købte det, troede jeg, naturgas var den bedste løsning. Jeg er blevet klogere.

Jeg arbejder med energi, og klima og grøn omstilling er omdrejningspunktet for mit professionelle liv. Så jeg er ikke længere i tvivl om, at naturgas - fossilt, trods sit tilforladelige navn - ikke er en gangbar løsning i fremtiden, hvis Danmark skal nå sine ambitiøse klimamål. Her skal grøn fjernvarme eller en varmepumpe drevet på grøn el blive fyrets sandsynlige afløser.

Men selv med min energi-viden er jeg usikker på, hvornår og hvordan jeg skal foretage investeringen, for jeg kender ikke rammerne: Hvornår udfases naturgassen? Har jeg en deadline? Varmepumpen er den grønneste løsning, men hvad koster den i forhold til mit fyr på længere sigt? Man kan få tilskud - men det går efter først-til-mølle, og flertallet af ansøgere går forgæves. El til varme er billigt - og det er godt, at vi ved dét. Men hvor dyr bliver min naturgas? Og kunne biogas være en løsning?

Kender man ikke rammerne, vil de fleste med en rationel økonomisk tilgang til energiforbrug hælde mod det sikre valg: Det man kender og kan budgettere med. Måske beholder man oliefyret lidt længere end nødvendigt, måske skifter man til et gasfyr, og måske køber man en bil drevet på benzin eller diesel fremfor el. Og de valg er gift for klimaet.

Økonomi tæller nu engang for langt de fleste - mig selv inklusive - uanset, at vi ønsker at bidrage til den grønne omstilling. Og derfor skal politikerne skabe klarhed for os. De skal vise os kunder, private og erhvervsliv, hvad det koster at brænde fossile brændstoffer af i fremtiden, og at de grønne løsninger betaler sig.

Danmark kan ikke redde det globale klima alene. Men vi kan vise vejen. Den opgave starter dette efterår hos politikerne - og gerne med det udspil til en finanslov, regeringen er på vej med mandag. For der er brug for grønne reformer og tiltag:

Vi kan ikke alt på én gang. Grøn omstilling koster, og hvad skal vi have mindre af, hvis klimaet skal prioriteres? Den diskussion er enkelte partier begyndt på - tak for det. Men vi skal i løsningsmode.

Der er også brug for flere hænder til den grønne omstilling. Dansk Energis analyser viser, at klimamålene fordrer 290.000 ekstra årsværk de kommende ni år. Det skal løses.

Men først og fremmest skal energikunderne have vished. Der skal skabes klarhed om CO2-afgiften, om hvordan vi sikrer penge til både velfærd og klima, og det skal sikres, at enhver afgift understøtter og guider til det grønneste valg.

De grønne teknologier har vi - nu skal vi tage dem i brug. For så kan vi gøre en forskel, når klimaproblemerne skal bekæmpes.