Politik: Hvis der stadig er en lille bastion derude i Danmark, der mener, at det var for hårdt og kynisk af Dansk Boldspil Union at sparke nordmanden Åge Hareide ud af butikken for at få Kasper Hjulmand ind på posten som træner og leder af herrelandsholdet i fodbold, har medlemmerne af den bastion ikke været til stede, da regeringen holdt konferencen "Fremtidens Danmark" i en messehal i Fredericia denne tirsdag.

Partiledere blegnede, statsministeren blegnede i forhold til manden, der egentlig blot kunne nøjes med at rende rundt langs en sidelinje og råbe dessiner til mænd i korte bukser og højteknologiske sports-bh'er.

Konferencen blev åbnet af statsminister Mette Frederiksen med ordene, at hun hermed inviterede "jer og alle andre" ind i diskussionen om, hvordan Danmark bliver rustet til fremtiden ved at gøre os alle "flittigere", "dygtigere", "stærkere", "friere", "sikrere", "ansvarligere" samtidig med, at velfærdssamfundet omkring os bliver "varmere", "retfærdigere", "sikrere" og "grønnere".

Et slags folkemøde båret op af varm luft - bare uden folket og med en supersized portion af den varme luft, der trods alt ikke kan formå at få en enorm betonklods i Fredericia til for alvor at lette.

Men Kasper Hjulmand, fodboldtræneren, kunne næsten. Han var første mand efter statsministerens åbning - man blev helt i tvivl om, hvorvidt Mette Frederiksen næsten var ved at fælde en rørt tåre, da hun præsenterede ham og samtidig levede sig ind i fodboldlandsholdets strabadser under sommerens EM-slutrunde.

Landstræner Kasper Hjulmand ville bare lige fortælle lidt om, hvordan verden og Danmark ser ud fra hans banehalvdel og sagde, at han egentlig kun ville tale om fodbold. Og så malede han et inciterende billede op af, hvordan man kan få det bedste ud af et samfund ved at tage udgangspunkt i tillid og holdånd, og hvordan man skaber reelle forandringer ved at tage udgangspunkt i børn og deres vilkår for at udfolde sig.

Hjulmand havde fået den fede plads i salen lige ved siden af statsministeren, men forlod Fredericia, så snart han var færdig med sin motivationstale - han havde et fodboldlandshold, der skulle udtages. Og efterlod et elitetungt Fredericia, der var parat til at vælge ham som præsident lige på stedet.

Og så gik konferencen over i 10 gange gruppearbejde ledet af 12 af regeringens ministre. Avisen Danmark nåede at deltage i to af grupperne:

"Flittigere" ledet af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen og "Rigere" med finansminister Nicolai Wammen og erhvervsminister Simon Kollerup som værter.

De to mest centrale emner i den reformdagsorden, som regeringen brugte konferencen til at forsikre Danmarks beslutningselite om, at den faktisk tager ganske alvorligt: Det politiske arbejde for at skabe erhvervsuddannet arbejdskraft og gode vækstvilkår for de virksomheder, der har brug for den erhvervsuddannede arbejdskraft.

Sundhed: Han slæber et langt spor af møgsager fra store dele af landet efter sig og har i årevis været en torn i øjet på myndighederne. Alligevel skulle der gå intet mindre end 15 år i søgelyset, før sundhedsmyndighederne i juni for første gang fratog den berygtede omskæringslæge og kirurg Said El-Batran fra Odense-bydelen Vollsmose retten til at arbejde som læge.

Hverken sundhedsmyndighederne eller sundhedsministeren ville i juni fortælle Avisen Danmark, hvorfor lægen var blevet bremset, og det fik politikere fra begge sider af folketingssalen til at kræve en forklaring. Lægens pludselige exit var med andre ord et mysterium. Indtil nu.

Avisen Danmark kan nemlig nu gennem nye og for offentligheden hidtil ukendte dokumenter i sagen kaste lys over lægens exit og afsløre, at det er en række nye møgsager i lægens lange spor af skandalesager, der er skyld i, at det nu er lykkedes sundhedsmyndighederne at få sat en stopper for omskæringslægen. Og som betyder, at han derfor ikke længere frit kan tage imod patienter og foretage omskæringer og kosmetiske behandlinger i sin kones klinik i Aarhus-bydelen Brabrand.

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed har Said El-Batran blandt andet gjort sig skyldig i fejlmedicinering, gjort brug af ulovlig medicin og er anklaget for at have vansiret en patient ved en ansigtsbehandling, viser dokumenter, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i. Og de nye sager er så grove, at sundhedsmyndighederne mener, at Said El-Batran er så meget til fare for patientsikkerheden, at han midlertidigt har mistet retten til at virke som læge.

I en afgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed fremgår det eksempelvis, hvordan en kvinde fra Aarhus fik vansiret sit ansigt efter en ansigtsbehandling i Said El-Batrans kones klinik i Aarhus-bydelen Brabrand. Og hvordan Said El-Batran efterfølgende frarådede kvinden at opsøge relevant lægefaglig behandling og tilbød hende penge for ikke at føre sagen hos Patienterstatningen.

TV2 fortalte sidste år, hvordan kvinden - den 53-årige Samia Ali Azzam - fik vansiret sit ansigt, da hun skulle have foretaget en såkaldt mikronålebehandling mod grove porer i huden i ansigtet, men hun endte med andengradsforbrændinger og varige ar i ansigtet. Said El-Batran afviser at have udført behandlingen.

Derudover er det også ifølge myndighederne endnu engang gået galt under en af lægens berygtede omskæringer af drengebørn. I en omskæring af en dreng, der led af bleeksem, har Said El-Batran - ifølge myndighederne uden god grund - brugt en stærkt virkende binyrebarkhormoncreme, som kun i nødstilfælde bør bruges til små børn, og som kan give bivirkninger såsom øget risiko for diabetes og hjertesygdomme.

Ydermere har han blandt andet i strid med reglerne ikke indberettet omskæringer og har udleveret ikke-godkendt medicin med arabisk skrift fra "eget apotek", ligesom han har udskrevet en recept på receptpligtig medicin til sig selv og til en bekendt for at kunne give medicinen til tredjemand. Dertil kommer, at han trods flere påbud fortsat ikke har styr på at føre journaler.

Samlet set får det myndighederne til at konkludere, at "der er begrundet mistanke om, at Said El-Batran er til fare for patienternes sikkerhed på grund af en grov og for hans virke gennemgående tilsidesættelse af sine faglige forpligtelser som læge."

Lektor i sundhedsjura Kent Kristensen fra Syddansk Universitet har fulgt sagen om Said El-Batran tæt. Han kalder de nye kritikpunkter af Said El-Batran "yderst alvorlige". Og han mener, at der er god grund til, at myndighederne nu helt fratager ham retten til at praktisere som læge.

- Men langt de fleste ting har man faktisk allerede været inde over og kritiseret ham for tidligere. Det ligner mange af de forseelser, han har begået tidligere.

- Said El-Batran viser en helt enestående inkompetence, fordi han er helt ude af stand til at lære af sine egne fejl, siger Kent Kristensen.

Avisen Danmark har tidligere i en række artikler afsløret, hvordan en banal procedurefejl hos Styrelsen for Patientsikkerhed har givet Said El-Batran frit spil til at omskære drengebørn, selvom styrelsen mener, at han er til fare for patientsikkerheden. Og hvordan myndighederne trods ihærdige forsøg hidtil ikke er lykkedes med at stoppe ham.

På grund af procedurefejlen tabte styrelsen i november 2019 en retssag i Retten i Odense, hvor den forsøgte permanent at fratage ham retten til at omskære. Kort fortalt havde styrelsen ifølge dommen anlagt sagen forkert, fordi den ikke har haft styr på lovgivningen. Mens sagen har ventet på at blive behandlet i landsretten til efteråret har Said El-Batran haft grønt lys til at foretage omskæringer. Og samtidig har han foretaget kosmetiske behandlinger på sin kones klinik i Aarhus.

Sagerne har flere gange fået folketingspolitikere fra begge fløje til at kræve Said El-Batran stoppet, ligesom sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fastslog, at sager som denne aldrig skulle gentage sig og udtalte til Avisen Danmark, at "denne sag skal ikke slippes".

Men der skulle altså gå halvandet år, før myndighederne tilsyneladende fik skovlen under omskæringslægen. Og de nye dokumenter afslører, at brøleren fra sundhedsmyndighederne altså har været medvirkende til at give Said El-Batran frit spil til at begå nye alvorlige fejl.

- Der er gået overordentligt lang tid, før man har grebet ind over for ham. Og jeg mener, man kunne have gjort noget tidligere på baggrund af de sager, man allerede havde kendskab til, siger Kent Kristensen.

Said El-Batran har været i myndighedernes søgelys siden 2006. Han har undervejs også midlertidigt fået frataget retten til at omskære. Han har blandt andet fået kritik for ikke at have smertedækket drengebørn nok, og både sygehuse, kommuner og praktiserende læger har klaget over Said El-Batran, efter at han har omskåret drengebørn.

Han har også fået kritik for ikke at have opdaget en svangerskabsforgiftning hos en kvinde, da han tidligere var ansat som kirurg på Sygehus Sønderjylland. Det var også som kirurg her, at han fik kritik for ikke at tilse en patient, der var blevet opereret for tarmslyng. Patienten døde efterfølgende. Derudover har han i årevis ikke haft styr på sin journalføring.

Først i 2016 lykkedes det myndighederne at fratage ham retten til at omskære. Forinden opdagede de på et tilsynsbesøg en uhygiejnisk og snavset klinik, hvor operationsbordet ifølge kontrollørerne var blevet brugt som spisebord. Men på grund af den tidligere omtalte brøler fra myndighederne, fik han i februar 2019 grønt lys til igen at omskære.

Det har ikke været muligt at få et interview med Said El-Batran. Han skriver blot i en sms, at han er på en lang rejse til Gaza. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar gennem hans advokat. I dokumenterne, Avisen Danmark har fået aktindsigt i, afviser Said El-Batran dog de fleste kritikpunkter fra myndighederne, men erkender, at han ikke altid har haft helt styr på journalføringen. Han skriver samtidig til myndighederne, at han fortsat gerne ville have lov til at arbejde som kirurg i Danmark og i udlandet. I et interview med Avisen Danmark i 2019 kaldte han sig selv ”den bedste omskæringslæge i Skandinavien”. Samtidig afviste han også her al kritik fra myndighederne, men fortalte, at han følte sig uretfærdigt forfulgt af myndighederne.

Det fremgår ikke, hvor længe Said El-Batran har mistet sin autorisation. Men som udgangspunkt plejer forbuddet at gælde i to år. Derefter er det op til domstolene at afgøre, om Said El-Batran kan vende tilbage som læge.

Styrelsen for Patientsikkerhed har anket afgørelsen fra byretten i Odense.

Affald: Hvad brugte du tiden på, da Danmark lukkede ned i foråret 2020?

Rigtigt mange danskere gik i gang med at renovere deres hus eller give haven den helt store tur. Og det kunne mærkes på genbrugspladserne, da de åbnede igen efter første store nedlukning.

Samlet kom der 17 procent mere bygge- og anlægsaffald til de danske genbrugsstationer i 2020, sammenlignet med året forinden. Det viser nye tal, som interesseorganisationen Dansk Affaldsforening har indhentet.

- Folk har fået ordnet hus og have, og det har givet en endnu større stigning end dem vi har set de seneste år, siger Nana Winkler, specialkonsulent i Dansk Affaldsforening.

Nu peger organisationen på, at der skal fokus på at reducere mængden af affald i Danmark. Det møder applaus hos Danmarks Naturfredningsforening.

Ser man på den totale mængde affald, der blev afleveret på genbrugspladsen – altså alt fra potter og pander over støvsugere til byggeaffald - steg den med 11 procent i 2020, sammenlignet med 2019.

Men også årene forinden er tallet steget. Dog ikke helt så voldsomt. Og generelt har mængden af affald – både den afleveret til genbrugspladsen, og den, der er endt i affaldscontaineren, været støt stigende de seneste år.

Samlet set placerer det Danmark helt i den europæiske top i forhold til, hvor meget affald, vi smider ud per person om året, fortæller Nana Winkler.

- Gennemsnitslevetiden på et køkken i Danmark er kun 13 år. Hvis vi bliver ved med at udskifte så ofte, så fortsætter det her jo, siger hun.

Men selv om det umiddelbart kan lyde som en røffel til alle, der har været i gang med at renovere, skal det ikke forstås helt sådan.

For jo, vi har et personligt ansvar i at nedbringe vores affald, men det er politikerne, der sætter rammerne. Og det har de ikke gjort godt nok, mener Nana Winkler.

- Miljøministeren har flere gange sagt, at vi producerer for meget affald i Danmark. Der er vi enige. Men de nuværende politiske tiltag er utilstrækkelige. Fokus er på affaldssortering, som naturligvis er vigtigt, men der mangler tiltag til at nedbringe affaldsmængden.

Hos Danmarks Naturfredningsforening er miljøpolitisk chefrådgiver Mette Ranfelt enig i kritikken af regeringens tiltag på området.

- Vi savner fokus på, hvordan vi undgår at skabe affald i første omgang. Vi syntes ikke, at regeringen leverer på det område, siger hun.

Regeringen udkom i december sidste år med et udkast til en national handlingsplan. Handlingsplanen kom så i høring, og blev endeligt lanceret i juli i år.

Men genbrug og nedbringelse af den voksende mængde affald, er ikke i fokus i handlingsplanen. Det mener man hos Danmarks Naturfredningsforening.

- Regeringen sneg deres handlingsplan ud midt under fodbold-EM, nok fordi de var klar over, at interessenterne slet ikke fik det, vi gerne vil have. Planen gav stort set ikke svar på, hvordan vi undgår at skabe affald. Det er meget problematisk, siger Mette Ranfelt.

Danmarks Naturfredningsforening mener ellers, at der er masser af gode løsninger for, hvordan affaldsmængden kan blive reduceret.

Organisationen har i samarbejde med Dansk Industri samlet en række løsninger i deres eget udspil ”Fælles veje til at knække affaldskurven”.

Her lyder det blandt andet, at det skal være muligt at få et skattefradrag på lønudgifter til reparation og vedligehold af produkter i hjemmet som eksempelvis en vaskemaskine.

- På samme måde som man kan få fradrag for at bygge nyt, bør vi skabe incitament til at få repareret ting, der går i stykker, siger Mette Ranfelt og fortsætter.

- Når vi reparerer i stedet for at smide ud, så skaber vi mindre affald, og vi bruger færre af klodens ressourcer på at producere nyt.

Derudover bør der arbejdes med flere pant-lignende systemer til emballage, således at det kan genbruges i stedet for at ende på forbrændingsanlægget.

Nana Winkler fra Dansk Affaldsforening tilføjer desuden, at kommunerne kan spille en mere aktiv rolle. Og så skal det være lettere for den enkelte at undgå en masse skrald.

For eksempel at man aktivt vælger at få reklamer i postkassen med et ”ja tak til reklamer” frem for at man aktivt skal vælge det fra ved at tilmelde sig ”nej tak til reklamer ”-ordningen, som i dag.

- Men netop det blev nedstemt i folketinget tidligere i år. Endnu et eksempel på, at politikerne ikke har leveret som lovet på området, siger Nana Winkler.

Avisen Danmark har fremlagt kritikken for miljøminister Lea Wermelin (S), men ministeriet oplyser, at hun ikke har mulighed for at medvirke i et interview.

Hun har dog sendt avisen en skriftlig udtalelse. Her tilkendegiver hun, at vi skal have gjort noget ved det danske affaldsproblem og henviser til, at regeringen har lavet en affaldsaftale, hvor det er besluttet, at strømline affaldssorteringen i hele landet med et bredt flertal i Folketinget.

Men aftalen indeholder mere end det, skriver ministeren.

- Affaldsaftalen har også en vision om at knække affaldskurven herhjemme. Vi har for eksempel sat klare mål for reduktion og genanvendelse i de brancher, der bruger mest plastik. Det gælder hotel- og restaurationsbranchen, landbruget og også byggeriet, som der bliver peget på her samtidig med at vi har lavet en særlig strategi for bæredygtigt byggeri, skriver hun og fortsætter.

- Vi har også gjort det enklere for danske virksomheder at lave ordninger, hvor de tager deres egne produkter retur fra forbrugerne og genbruger eller genanvender dem, og så skal vi snart i gang med det kommende producentansvar, hvor vi vil belønne de virksomheder, der designer grønnere. I EU arbejder vi for fælles kvantitative reduktionsmål. Vi er selvsagt ikke i mål endnu, men vi er i fuld gang og har lavet en ambitiøs aftale, efter der er blevet talt om det i mange år.

Vaccination: Der er for mange borgere i udsatte boligområder, hvor koncentrationen af beboere med anden etnisk herkomst end dansk er høj, der ikke er blevet vaccinerede mod corona.

Sådan lød budskabet fra både regering og sundhedsmyndigheder på et pressemøde mandag eftermiddag.

- Virussen er farveblind. Alle kan blive smittet. Den vaccine, vi har, er ekstremt sikker og ekstremt effektiv. Hvis du har hørt nogle myter om, at vaccinen giver infertilitet eller andet, så lad vær med at lytte til det, sagde direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

Og godt et døgn efter måtte bydelen Vollsmose i Odense så lukke ned, fordi coronasmitten indenfor sognet er blevet for høj.

Ifølge borgmesteren i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), har 39 procent af beboerne, der har fået et tilbud om vaccination i E-boksen, ikke takket ja.

I en række kommuner på den københavnske Vestegn og boligområder i landets store byer, herunder altså Vollsmose, har en tredjedel af dem, der har fået et tilbud om vaccination, ikke reageret på invitationen, lød det mandag fra Søren Brostrøm.

Ifølge Morten Sodemann, der er professor og overlæge ved Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, er der flere forklaringer på den lave tilslutning.

Blandt andet er der en opfattelse blandt nogle om, at vi er nået til den sidste gruppe. De syge, de gamle og de svage er blevet vaccinerede - det var ekstremt vigtigt - og hvorfor har man så så travlt med, at få de sidste med?

Desuden er det en gammel historie, at de unge hvoriblandt smitten er stor og vaccinetilslutningen lav, ikke gør sig de store tanker om sygdom og død.

- Det er en gruppe, hvor man selvfølgelig ikke tænker meget over, at man kan blive syg, indlagt og skulle i respirator, selvom det jo faktisk er dem, der ligger i respirator nu.

- Men det er jo også en aldersgruppe, hvor man prøver at få børn. Og specielt i minoritetsmiljøer er der i det hele taget en angst omkring medicin og vacciner. Nogle er bange for, hvad det gør ved kroppen, siger Morten Sodemann.

Samtidig har rygter og misinformation om vaccinerne frit løb på særligt de sociale medier.

Blandt andet at vaccinerne skulle være et forsøg på at udrydde minoritetsgrupper. Nogle tror også, at man mister evnen til at få børn eller ødelægger sit arvemateriale.

- Der kører rigtig mange rygter lige nu, og de får frit spil, så længe myndighederne ikke går aktivt ind i dem. Man skal være klar over, at der er misinformation, som er ret bastant, som man er nødt til at imødegå i en meget mere direkte dialog, siger Morten Sodemann.

Man er nødt til at holde borgermøder, hvor folk kan spørge om hvad som helst, hvor der er tolke med, så alle kan forstå det, der bliver sagt, påpeger han.

På den måde kan eventuel misinformation blive rettet. Den slags tiltag, en "åben klinik", har Morten Sodemann selv deltaget i i Vollsmose - med god effekt.

- Der kommer vildt mange mennesker. Og der er smaddergod stemning, fordi folk føler sig hørt og imødekommet, idet at man overhovedet tropper op. Vi kridtede banen op med, at man måtte spørge om alt - også selvom man selv synes, det lyder dumt. Spørg alligevel, siger han.

For at sætte skub i den sidste del af vaccineindsatsen, vil man som ét blandt fem initiativer etablere pop-up-vaccinationstilbud i boligområder, hvor tilslutningen er lav.

Men pop-up-klinikker nogle dage er ikke godt nok, mener Morten Sodemann.

- Det dur ikke i det her. Der skal stå en bod i Vollsmosecenteret, eller hvor man nu ellers handler ind, som altid har åbent, hvor man også om aftenen kan komme og blive vaccineret. Hvis man vil det her, skal man være meget tilgængelig, siger han.

Folk vil gerne vaccineres. Ja, nogle etniske minoriteter har trods alt større erfaring med epidemier i deres hjemlande, end vi har herhjemme, påpeger Morten Sodemann.

- De vil meget gerne beskytte sig, men de vil også godt lige spørge, om det nu også er den rigtige vaccine, de får, siger han.

Morten Sodemanns erfaring er, at det tager lidt længere tid at nå i mål. Derfor handler det om at være tålmodig og gå den ekstra mil.

- Så skal det nok komme. Der kom jo 200 mennesker til den åbne klinik. Og de går jo hjem og siger, at man skal tage hen og blive vaccineret, og så kan det være, der kommer 400. Det tager bare lidt længere tid. Men man skal blive ved, siger han.