Mette Frederiksen gav Danmarks elite en fridag i en messehal i Fredericia
Regeringen havde sat en dag i Fredericia af til at få snakket igennem med erhvervslivet og organisationerne, hvordan Danmarks fremtid skal forme sig. Det blev en luftig, men omfangsrig studiekreds, der næppe får statsminister Mette Frederiksen til at lægge en kurs, hun ikke ville have lagt alligevel. Til gengæld var det en mentalhygiejnisk øvelse, som mange af de 500 deltagere havde tørstet efter. Avisen Danmark var med på regeringens konference "Fremtidens Danmark".
Politik: Hvis der stadig er en lille bastion derude i Danmark, der mener, at det var for hårdt og kynisk af Dansk Boldspil Union at sparke nordmanden Åge Hareide ud af butikken for at få Kasper Hjulmand ind på posten som træner og leder af herrelandsholdet i fodbold, har medlemmerne af den bastion ikke været til stede, da regeringen holdt konferencen "Fremtidens Danmark" i en messehal i Fredericia denne tirsdag.
Partiledere blegnede, statsministeren blegnede i forhold til manden, der egentlig blot kunne nøjes med at rende rundt langs en sidelinje og råbe dessiner til mænd i korte bukser og højteknologiske sports-bh'er.
Konferencen blev åbnet af statsminister Mette Frederiksen med ordene, at hun hermed inviterede "jer og alle andre" ind i diskussionen om, hvordan Danmark bliver rustet til fremtiden ved at gøre os alle "flittigere", "dygtigere", "stærkere", "friere", "sikrere", "ansvarligere" samtidig med, at velfærdssamfundet omkring os bliver "varmere", "retfærdigere", "sikrere" og "grønnere".
Et slags folkemøde båret op af varm luft - bare uden folket og med en supersized portion af den varme luft, der trods alt ikke kan formå at få en enorm betonklods i Fredericia til for alvor at lette.
Men Kasper Hjulmand, fodboldtræneren, kunne næsten. Han var første mand efter statsministerens åbning - man blev helt i tvivl om, hvorvidt Mette Frederiksen næsten var ved at fælde en rørt tåre, da hun præsenterede ham og samtidig levede sig ind i fodboldlandsholdets strabadser under sommerens EM-slutrunde.
Landstræner Kasper Hjulmand ville bare lige fortælle lidt om, hvordan verden og Danmark ser ud fra hans banehalvdel og sagde, at han egentlig kun ville tale om fodbold. Og så malede han et inciterende billede op af, hvordan man kan få det bedste ud af et samfund ved at tage udgangspunkt i tillid og holdånd, og hvordan man skaber reelle forandringer ved at tage udgangspunkt i børn og deres vilkår for at udfolde sig.
Hjulmand havde fået den fede plads i salen lige ved siden af statsministeren, men forlod Fredericia, så snart han var færdig med sin motivationstale - han havde et fodboldlandshold, der skulle udtages. Og efterlod et elitetungt Fredericia, der var parat til at vælge ham som præsident lige på stedet.
Og så gik konferencen over i 10 gange gruppearbejde ledet af 12 af regeringens ministre. Avisen Danmark nåede at deltage i to af grupperne:
"Flittigere" ledet af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen og "Rigere" med finansminister Nicolai Wammen og erhvervsminister Simon Kollerup som værter.
De to mest centrale emner i den reformdagsorden, som regeringen brugte konferencen til at forsikre Danmarks beslutningselite om, at den faktisk tager ganske alvorligt: Det politiske arbejde for at skabe erhvervsuddannet arbejdskraft og gode vækstvilkår for de virksomheder, der har brug for den erhvervsuddannede arbejdskraft.
1 Hvordan bliver vi flittigere?
Regeringen har valgt at give udfordringen, der handler om at imødegå manglen på erhvervsuddannet arbejdskraft navnet "Flittigere". Tilsyneladende underforstået at arbejdsdisciplin er en dyd, man i højere grad finder i håndens og ikke åndens arbejde.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen lagde ud med problemformuleringen:
Danmark kommer ingen vegne (det skal da lige være bagud), hvis der ikke bliver fremtryllet de de 100.000-160.000 faglærte arbejdere, prognoserne siger, vi kommer til at mangle. Så bliver der ikke noget af hverken den grønne omstilling eller væksten i bruttonationalproduktet, som skal gøre velfærdssamfundet bæredygtigt.
En tung økonomisk klike havde besat de gode, trygge pladser midt for på række fire - tidligere vismand Torben Tranæs (nu Vive), overvismand Carl-Johan Dalgaard, direktør og økonom Martin Ågerup (Cepos), cheføkonom Helge Pedersen (Nordea) og cheføkonom Las Olsen (Danske Bank).
Men først skulle Hummelgaard præsentere de tre, der havde fået lov at være med i panelet på scenen:
Mille Borgen Mikkelsen, formand for Danske Skoleelever, 16 år gammel. Indforskrevet til at bekræfte, at for få skolebørn bliver guidet i retning af erhvervsuddannelser og for mange mod universiteter. Det gjorde hun så, selv om hendes hovedpointe var, at eleverne bare skal vejledes bedre til det de selv gerne vil.
Mette Foldager, årets lærling 2019, uddannet skibsassistent, industritekniker og produktionsteknolog. Indforskrevet til at sige, at det sagtens kan være lykken at gå erhvervsuddannelsesvejen, selv om man egentlig havde troet, det skulle være noget andet, og selv om man er kvinde. Det gjorde hun så.
Brian Henning Jørgensen, direktør hos Jeros, producent af industriudstyr. Indforskrevet til at fortælle om, at virksomheder som hans ingen fremtid har, hvis ikke der er flere unge, der vælger erhvervsuddannelser. Og det gjorde han.
Mens den tunge økonom-klike sad i salen og lyttede. Og skiftede mellem skrækslagne udtryk, rysten på hovedet og ganske lidt anerkendelse, da det hurtigt stod klart, hvad Peter Hummelgaard primært brugte sessionen til:
Nemlig at teste blandt tilhørerne, hvor langt de er villige til at acceptere, at regeringen og Socialdemokratiet bruger ganske gennemgribende mekanismer til at styre samfundet i den retning, som Socialdemokratiet og regeringen mener, er den rigtige.
Hardcore begrænsninger på gymnasieoptaget for at tvinge unge over i erhvervsuddannelser f.eks. At man får frataget en ferieuge, hvis ikke man efteruddanner sig f.eks.
Det fik det til at gibbe i økonomerne, der blev siddende på deres sæder længe efter, sessionen var overstået for at debriefe.
2 Hvordan bliver vi rigere?
"Rigere" hed finansminister Nicolai Wammen og erhvervsminister Simon Kollerups fælles session om erhvervs- og vækstpolitik. Hvor Hummelgaard selv havde styret sin, var der her ordstyrer på. Konferencens eneste sikre vinder, tidligere vært på DR, Tine Gøtzsche.
Mens ministrene lænede sig tilbage i deres designerstole, lod hun det første ord gå til direktør André Rogaczewski fra Netcompany. Han talte her og der og flyvsk om sine bud på, hvordan gode vækstvilkår for erhvervslivet kan gøre os alle rigere i fremtiden. Rogaczewski lagde sig op ad regeringen og talte om et uddannelsessnobberi, som skader erhvervsuddannelser og dermed erhvervslivet. En ode til industriteknikeren og videreuddannelse, som Hummelgaard ville have klappet hænderne sammen i fryd over.
I det hele taget var manglen på kvalificeret arbejdskraft også her omdrejningspunktet. For erhvervslederne. For arbejdsgiverorganisationen. For arbejdstagerorganisationen. For ministrene.
Teknologierne er der. Digitaliseringen er der. Det er mennesker, der er brug for, er sangen, alle synger sammen med regeringen og de partiledere, der har ambitioner om at komme i regering.
Erhvervsministeren kom først på banen, da der blot var 10 minutter tilbage: Simon Kollerup havde lyttet til diskussionen, men sad rådvild tilbage og efterlyste konkrete politiktiltag fra direktørerne i diskussionspanelet, fordi han kunne ikke lige selv finde på dem.
Finansministeren kom først på banen, da der blot var fem minutter tilbage: Nicolai Wammen havde lyttet til diskussionen og havde sin egen dagsorden. At regeringen har været usædvanligt handledygtig, energisk og kraftfuld i coronakrisen, og at nu handler bare om at videreføre den energi og kraft i reformdagsordenen. Han kaldte det at sikre den "sense of urgency", som corona har skabt. Det kunne erhvervslederne godt lide at høre.
Det elskede de faktisk. Og virkede bare en anelse overraskede over, at de sad sammen med en politiker, der - i hvert fald i den stund - brugte begreber som energi, kraft og "urgency" som noget, der hører lige så naturligt hjemme i politik som i iværksætteri.
Og sådan gik det til, at cirka 500 fra samfundets elite fik sig en dag i regeringens varme puppe i et dunkelt belyst messecenter i Fredericia. Og kunne gå derfra efter at have gennemført en mentalhygiejnisk, holdåndsopbyggende, tillidsøgende øvelse, der gav dem lejlighed til at tale god, gammeldags politik i stedet for metoo-skandaler, coronapandemi og krigsnederlag i Afghanistan. Det havde de brug for. Kasper Hjulmand kunne ikke have tænkt det bedre.