Coronavirus: Skolernes sommerferie er slut, og tusindvis af elever møder nu ind fysisk på skolerne, efter mange måneder med onlineundervisning.

Mange restriktioner er allerede lagt på hylden, og 10. september bliver alle samfundets restriktioner ophævet. Det betyder, at danskerne kan begynde at nærme sig den hverdag, de kendte til, inden ordet "corona" blev en fast del af vores alles bevidsthed.

Derudover vil covid-19 ikke længere blive anset som en samfundskritisk sygdom.

Med restriktionernes ophør ventes det, at vi vil se en stigning i antallet af smittede landet rundt. Hvis man spørger Henrik Ullum, der er administrerende direktør hos Statens Serum Institut, er der dog ikke grund til nogen stor bekymring.

- Vi har en ekstremt veluddannet befolkning, der har en meget høj social ansvarlighed, så jeg er overbevist om, at danskerne overordnet forstår, at vi stadig skal passe på hinanden, og at den letteste måde at gøre det på er at lade os vaccinere, siger Henrik Ullum til Avisen Danmark.

Flere eksperter har over for Avisen Danmark påpeget, at restriktionernes ophør vil blive efterfulgt af en stigende smitte. Specielt i skolerne. Børn under 12 år er ikke en del af vaccinationsprogrammet, og de ældre skoleelever er endnu ikke langt i vaccinationsudrulningen.

De danske skoler er dermed oplagte at kigge på, når det kommer til smitte.

- Vi har hele tiden sagt, at vi ser smitte der, hvor der er aktivitet og ingen immunitet. Den sektor, der fylder mest i den kontekst, er skolerne. Derfor er det forventeligt, at vi ser smitte i skolerne. Det forventer vi også hen over efteråret. Der skal vi kigge på, hvilken model der er den rigtige, så børnene kan få deres skolegang tilbage og vi samtidig har et godt svar på smitten, siger Henrik Ullum.

Flere eksperter har ligeledes udtrykt, at skolerne formentlig vil opleve smitteudbrud, men i takt med at flere og flere voksne bliver vaccineret, vil eventuelle udbrud formentlig ikke udgøre nogen stor trussel mod folkesundheden. Det skyldes, at børnene ikke selv bliver ret syge af smitten.

Efter halvandet år med restriktioner, forbud og nye regler i samfundet er det oplagt at tro, at vi kan vende tilbage til en helt normal hverdag 10. september.

Så enkelt er det dog ikke. Ifølge Henrik Ullum er det vigtigt at huske, at mange andre lande ikke er i samme gode position som Danmark, og den massive smitte i udlandet øger risikoen for, at virus muterer til nye og mere problematiske coronavarianter. Generelt er han dog ikke bekymret.

- Pandemien er ikke ovre. Vi kan slå fast med syvtommersøm, at coronavirus er kommet for at blive. Vi kan også slå fast, at når det kommer til deltavarianten, så skal vi alle være immune. Det kan ske på to måder. Den ene er via vacciner, og det er vores vurdering, at det er den sikre måde. Den anden måde er via infektion. I mange lande, hvor der ikke er adgang til vacciner, sker der en stor smittestigning lige nu. Pandemien er heller ikke ovre i Danmark, men vi står rigtig godt, siger han.

Ifølge Henrik Ullum er vacciner forskellen på de lande, der klarer sig godt og dem, der klarer sig mindre godt under pandemien. Han slår fast, at vaccinerne er vores vigtigste våben i kampen mod coronavirus.

- Vaccinerne er helt afgørende. I virkeligheden kommer der til at ske et paradigmeskifte. Lande, der har haft en strategi, der primært har været nultolerance eller meget stram epidemikontrol, men som ikke er lykkedes med en hurtig vaccineudrulning, står i en svær situation lige nu, siger han og fortsætter:

- Hvor godt et givent land står, det hænger sammen med, hvor mange man har vaccineret, om man har vaccineret med effektive vacciner, og om vaccinationsudrulningen har været for alle risikogrupper, siger Henrik Ullum.

Vi går nu mod et efterår og en vinter uden restriktioner. Henrik Ullum mener, at coronavirussets indflydelse på samfundet vil blive minimeret, og at vi til sidst vil lære at leve med coronavirus.

- Vi ser ind i en tid, hvor corona kommer til at fylde mindre. Folk skal ikke gå og være bekymrede på egne vegne, for nu er mange vaccineret. Der sker en afdramatisering gradvist, og det hele bliver mere hverdag, siger han.

I efteråret og vinteren bruger folk mere tid indenfor i takt med, at temperaturen udenfor falder. Det betyder, at smitten også vil stige, da coronavirus smitter hele 20 gange mere indenfor end udenfor.

Men Henrik Ullum slår fast, at selv om smitten formentlig stiger, er sygehusvæsenet herhjemme ikke i risiko for at knække under presset.

- Da vi ikke havde vaccineret en væsentlig del af befolkningen, da var der et 1:1-forhold mellem, at når smitten steg, så steg belastningen af sundhedsvæsenet proportionalt. Vi har ikke lavet en komplet afkobling, men den tilhørende stigning i belastning af sundhedsvæsenet er blevet mindre markant.

- Det ukendte, og det, vi som samfund skal agere ud fra, er, hvor hurtigt smittestigningen kommer, og hvor hurtigt smitten breder sig i ikke-vaccinerede grupper, siger Henrik Ullum.

Det er en omgang politisk Tinder, Sofie Carsten Nielsen er gået i gang med, efter hun blev valgt som ny politisk leder af Det Radikale Venstre. Hun swiper til venstre, når der skal laves aftaler med regeringen og de øvrige støttepartier, men oftere og oftere er hun begyndt at swipe til højre for at flirte med de borgerlige partier.

I denne uge hældte Sofie Carsten Nielsen mest til højre-swipet. Det betød, at hun lod sig fotografere sammen med Søren Pape Poulsen foran Christiansborg, og sammen lancerede de tre forslag, der kan øge arbejdsudbuddet - altså antallet af personer, som er til rådighed for arbejdsmarkedet - med lidt over 6000 personer om året.

Løsningerne fra de to partiledere handler om at hæve grænsen for topskat, sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, så flere udlændinge vil kunne arbejde i Danmark, og til sidst vil partierne hæve beskæftigelsesfradraget.

- Det her er et helt konkret tilbud til regeringen og de andre partier, som på ingen måder er farligt eller ekstremt. Vi skejer ikke ud, vi skruer ikke vildt på tingene, og vi siger ikke helt vilde eller ultraliberale ting. Det er bevidst lavet på en måde, der bør være inden for skiven, sagde Sofie Carsten Nielsen til Berlingske, da det nye samarbejde blev præsenteret.

Lidt ekstremt er det dog. Især hvis man er fra Dansk Folkeparti. Og deri ligger hele Mette Frederiksens livsforsikring: Så længe det er helt umuligt at forestille sig en borgerlig ledet regering basere sig på et parlamentarisk grundlag bestående af Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, kan Sofie Carsten Nielsen swipe lige så meget til højre, som hun vil. 

Det er til venstre - hos regeringen og de øvrige støttepartier - hun kan få gennemført sin politik. Det er det faste forhold, mens turene med de blå partiledere næppe bliver andet end en sensommerflirt.

Kampen om midten i dansk politik er hård. Både flere store og traditionsrige partier og flere nye og små partier ønsker at indtage positionen, hvor der kan indgås forlig og regeringskonstellationer til både højre og venstre. Men hver gang Sofie Carsten Nielsen giver den i rollen som politikmageren over midten, vokser irritationen over De Radikale i Statsministeriet.

Parforholdets værste gift - jalousien - får frit løb. Ikke fordi De Radikale gør klar til at pege på en borgerlig kandidat til statsministerposten, men fordi det udstiller de åbenlyse uenigheder, der er i den røde blok - især når det gælder den økonomiske politik, hvor der til tider er uendelig langt fra De Radikale til Enhedslisten.

Historisk kan Det Radikale Venstre snart fejre 30-års-jubilæum som støtte til en socialdemokratisk ledet regering. Siden 1993 har Radikale Venstre ved hvert eneste folketingsvalg peget på den socialdemokratiske formand som statsminister. I 1968 gjorde V og K daværende leder af Det Radikale Venstre Hilmar Baunsgaard til statsminister, og fra 1982 til 1993 var den konservative Poul Schlüter statsminister med støtte fra blandt andre Det Radikale Venstre.

Før sommerferien var det Liberal Alliances Alex Vanopslagh, Sofie Carsten Nielsen havde et godt øje til.

- Jeg kan se det for mig med Alex, vil jeg bare sige. For nu at blive meget konkret - et regeringsgrundlag, som vi to kunne blive enige om, sagde Sofie Carsten Nielsen til Politiken, da hun lod sig interview med den liberale partiformand.

Når de borgerlige partiformænd flokkes om at lade sig fotografere og interviewe med Sofie Carsten Nielsen, handler det om den hurtige vej tilbage i regeringskontorerne. Ved at bejle til den radikale partileder kan valgmatematikken måske give dem en genvej. 

Og som med al seriøs kurtisering skal man begynde i god tid, hvis det skal have effekt. Derfor er det næppe sidste gang, vi ser Sofie Carsten Nielsen flankeret af en mand i jakkesæt og en partiformandstitel skrevet øverst på profilteksten i det politiske Tinder.

Guldskat: Efter 1500 år i jorden kom en kæmpe skat på næsten et kilo oldtidssmykker af det pureste guld atter frem i lyset i den forgangne uge.

"Det er en af danmarkshistoriens hidtil største, rigeste og flotteste guldskatte. Det enorme fund består blandt andet af kæmpestore, flot dekorerede medaljoner på størrelse med underkopper. Der er også romerske kejsermønter, der er lavet om til smykker. De forekommer i en teknik og en kombination, der aldrig før er set sammenlignelige eksempler på, hvorfor fundet af eksperter beskrives som helt unikt i kvalitet".

Det skriver Vejlemuseerne i en pressemeddelelse om fundet.

Kejsermønterne, blandt andet en tung guldmønt fra kejser Konstantin den Stores tid (år 285 til 337 efter Kristi fødsel). Denne mønt var på en rejse, så den efter cirka 200 år endte i jorden et sted cirka otte kilometer fra Jelling.

Medaljonerne, der også kaldes brakteater, har runer og figurer, der leder tanken hen på nordisk mytologi.

- Motiverne er ansigter, der rider på heste, svastika, Odin, Balders hest, og en af runeteksterne nævner ”den høje”, som senere er et af de navneskjul, som Odin gemmer sig under. Stilen ligner andre fund og kan placeres i 500-tallet, siger forskningsleder Mads Ravn fra Vejlemuseerne.

Museet gravede for et par år siden en anden guldskat fra denne periode frem. Det var på Hjarnø.

Guldskatten er fundet i resterne af et hus. Vi kan ikke vide, om ejeren gravede sin formue ned "under madrassen", eller om rigdommen blev ofret til højere magter. Til gengæld ved vi, at enorme mængder af guld blev gravet ned i den periode, som er første halvdel af 500-tallet.

En del forskere kæder guldfundene sammen med klimakatastrofen i 536, da et gigantisk vulkanudbrud - eller flere - trak et askeslør for Solen, så den skinnede så svagt som Månen.

Der blev koldt og goldt. Afgrøderne døde. Høsten fejlede. Sulten sejrede. Menneskene døde eller forsvandt til varmere egne. Men først forsøgte de at formilde deres guder med rige gaver.

Udgravningen har fundet sted i løbet af den seneste uge, men fundet blev gjort en grå og diset formiddag, 21. december sidste år. Den heldige finder er Ole Ginnerup Schytz.

- Det var rent begynderheld. Jeg havde været ude maks 10 gange før fundet. Pludselig hørte jeg  en kraftig lyd i øretelefonerne og gravede sådan en gul klump frem. Hvad var det er for noget? Jeg havde ingen anelse om det. Med risiko for at blive hånet, så mindede det mig mest om det her ildelugtende svenske surstrømming, som har et låg med knaldgul farve.

- Nå, det kom i posen, som god skik er, fordi vi altid fjerner skrotjernet fra marken. Jeg satte detektoren til, og så hylede den igen. Og i løbet af få minutter havde vi 10 skiver af guld. Det gik op for os, at det her var specielt. Men jeg vidste jo, at "ingen finder guld”. Så jeg troede ikke selv på det.

- Jeg skulle til et skypemøde og bagefter - samme eftermiddag - gik vi en tur mere. Og fandt seks guldskiver til, fortæller Ole Ginnerup Schytz.

- Jeg kontaktede Vejle Museum, men det var jo lige op til jul, og alle var væk. Jeg havde en uro over det, for jeg var klar over, at det ikke var en hverdagsbegivenhed. Til sidst kontaktede jeg Nationalmuseet, som sagde: ”Det må du ikke røre ved, det skal det lokale museum klare”. Jamen, det kan I sagtens sige, jeg kan ingen få fat i. Tilfældigvis havde han lige talt med arkæolog Charlotta Lindblom fra Vejlemuseerne og satte os i kontakt.

- Hun spurgte, om jeg kunne sende et foto. Det gjorde jeg og gik så til et videomøde med en kunde. Men jeg fik mere og mere svært ved at koncentrere mig, da Charlotta sendte en sms om, at dét, jeg havde fundet, var ”helt vildt”.

- Dagen efter var vi på stedet og fandt et par skiver mere. Det blev en meget speciel juleferie. Og jeg har i otte måneder ikke måttet sige noget til nogen. Det er godt nok længe, men Vejlemuseerne har ikke haft tid til at gøre noget før den sidste uge, fordi de har så travlt med at nødudgrave jord til industriområder og boligbyggeri.

Han tilføjer, at det har været en stor oplevelse at se garvede eksperter fra Nationalmuseet skyde øjenbrynene helt op i panden, mens de sagde, at de aldrig har set noget lignende.

Der er lidt skæbnens ironi over, at den nu 62-årige virksomhedsejer gør sådan et fund. Han fortæller, at hvis man kunne få en udtalelse fra hans historielærer på Jelling Øvelsesskole, ville dommen lyde på, at "Ole ikke er videre opmærksom i timerne". Siden er han blevet mere interesseret i historie, men det er især emnet anden verdenskrig, der fanger ham.

Detektoren fik han til sin 60-års fødselsdag, men der gik et års tid, før han begyndte at bruge den. Guldfund kan give folk feber, men Ole Ginnerup Schytz har en anden indfaldsvinkel:

- Man skal tænke på, at for 1500 år siden lagde en eller anden høvding eller klanleder tingene i jorden, fordi han var truet på livet. Nu kommer guldet frem alle de år senere til et samfund af overflod.

Skatten udstilles som en del af Vejlemuseernes vikingeudstilling. Den åbner 3. februar 2022.