Nader Khader har været vant til at befinde sig forrest. At sætte sig frem i spids og vise, hvordan man med muslimsk, mellemøstlig baggrund helt naturligt kan indrette sig under vilkårene i et sekulært, vestligt demokrati og derudover kæmpe indædt, aggressivt og helhjertet for netop de vilkår.

Nu er han så lusket helt ned bagerst i bussen sammen med de andre mænd i alle aldre, der forvirret har set verden ændre sig omkring dem og nu sidder og råber og mukker om retssikkerhed og privatlivets fred, mens kvinder, der ikke længere vil finde sig i at være ofre for nogle mænds uregerlige drifter, sidder fremme og trykker på speederen.

Der sad han på bussens bagsæde onsdag formiddag ekskluderet af sit parti på baggrund af, at en advokatundersøgelse har valideret dokumentationsgraden af de meget grove anklager om overgreb (ifølge Konservative selv, undersøgelsen er ikke tilgængelig for offentligheden), som en række kvinder uafhængigt af hinanden har rettet mod ham.

Her skrev han en facebookopdatering, der befandt i et underligt grænseland mellem erkendelse af nederlag og forsøg på at mobilisere kampånd.

Han skrev blandt andet, at de beskyldninger om overgreb, som kvindernes anklager indholder, ligger tilbage fra før metoo-bevægelsen opstod - en tid hvor den slags hørte under privatlivets fred.

Argumenter, der falder som firkantede klodser, som bliver forsøgt tvunget ned i trekantede huller.

Men først er det på sin plads lige at tegne et ganske kort omrids af anklagerne mod ham:

Det handler ikke om hænder på lår, maste tæer på dansegulve, tunger på kinder og i ører. Det handler om overgrebsbeskyldninger af så alvorlig karakter, at der reelt er tale om ting, der hører til i en retssag under voldtægtsparagraffer.

Det var der ikke fripas til, før metoo-bevægelsen opstod.

Privatlivets fred? Nej, vel?

Khader skriver, at der er tale om beskyldninger - altså beskyldninger, der er i følge Konservative er blevet valideret af advokatundersøgelsen - om overgreb foretaget uden for det politiske arbejde og ikke mod "praktikanter, sekretærer, kolleger eller lignende".

Er det en pointe? Og hvad er det i givet fald for en pointe? At kvinder i politik eller på arbejdspladsen har højere krav på beskyttelse end kvinder uden for politik og arbejdspladsen? At alvorsgraden daler, hvis man begår overgreb på en måde, så man ikke mener, at det har relevans for ens arbejdsgiver, partiformand?

Det er så også på sin plads at nævne, at Naser Khader stadig opfatter, at det, der har fældet ham og gjort ham til en ekskluderet mand, er "påstande, rygter og sladder" - uden at han i sin facebookopdatering direkte tilbageviser anklagerne. Det oplyste Søren Pape Poulsen dog om, at Khader havde gjort over for advokaterne.

Naser Khader er frem over løsgænger i Folketinget, og Konservative er et mandat mindre.

"Nu må jeg så tage min kamp alene," skriver Khader.

En formulering, der må få det til at risle ned ad ryggen på Søren Pape Poulsen.

Som formand for Konservative stod han alene på pressemødet på partiets sommergruppemøde onsdag formiddag. Ikke flankeret af sin gruppeformand eller politiske ordfører, som det er sædvanen.

I tiden op mod sommergruppemødet havde partiet gået i overvejelser om, hvorvidt det skulle forsøge at bruge pressemødet til at sætte en politisk dagsorden, som man i det mindste kunne håbe ville konkurrere med Naser Khader - hvis advokatundersøgelsen altså ikke var klar til pressemødet.

En halsløs gerning - at sætte en anden dagsorden for Konservative lige nu. Partiet har så et lønligt håb om, at det snart vil kunne lade sig gøre.

Nemt bliver det ikke, uanset hvor rent et snit Konservative ellers synes, det fik foretaget med ekskluderingen og Papes mange takkeord til de syv kvinder, der havde taget deres anklager videre til partiets advokatundersøgelse.

Pape sagde næsten på pressemødet, at han faktisk mener, at han og partiet fortjener ros for håndteringen af den endelige Khader-sag.

Der bliver Pape nok lige nødt til at vente på den endelig dom. For selv om han startede pressemødet i sikker og stabilt konsekvent stil, opstod sprækkerne undervejs.

Flere og flere spørgsmål blev stillet til, hvad han selv og partiet vidste og hvornår? Og sværere og sværere blev det for ham at give svar, som ikke åbnede for tvivlen.

Pape endte med at tumle rundt i de spørgsmål på pressemødet, så ingen er efterladt med nogen form for vished om, at partiet virkelig har handlet så kvikt, kompetent og konsekvent, som det forsøger at give indtryk af.

Det kan sagtens være, at det er det helt rette indtryk, og der er også rigtigt god grund for en partiformand til at holde en lille bitte dør åben til, at han kunne have glemt noget, han måtte have læst eller overset i en besked et eller andet sted i sin mailbox eller på sociale medier.

Men noget klart og definitivt svar på, hvor mange - hvis nogen - kvinder, der er blevet ignoreret, overset, skubbet til siden, kom der bare ikke.

Måske kunne man forestille sig, at advokatfirmaet lige skulle tage den del med i sin undersøgelse, så Pape kan få og kommunikere fuld vished - og dermed være i sikkerhed for, at Naser Khader ikke kan få ham trukket ham med ned på bagsædet i bussen i den kamp, han nu kommer til at kæmpe alene.

Handel: Dansk Folkeparti går i et nyt politisk udspil til angreb på det, partiet kalder "gakkede afgifter".

Det er nemlig navnet på det nye udspil, som samlet vil sænke og afskaffe afgifter i Danmark på en lang række varer for knap tre milliarder kroner årligt.

Udspillet foreslår at afskaffe og lempe afgifter på alt fra glødelamper til biler til en række af de varer, som mange danskere kører til Tyskland for at grænsehandle. Dansk Folkeparti foreslår for eksempel helt at afskaffe afgiften på chokolade, sænke afgiften på øl med 23 procent samt at aflyse de nylige forhøjelser af tobaksafgiften.

Ifølge partiets beregninger vil det have den effekt på grænsehandlen, at der vil blive købt 35 millioner færre cigaretter udenfor Danmarks grænser, at mere end en million kilo slik og chokolade i stedet vil blive købt i danske butikker, og at det anslås, at ti millioner færre liter øl vil blive købt i butikker syd for grænsen.

- Vi synes jo, at det er lidt skørt, at der hver nat kører lastbiler til grænsen med øl fra Danmark, før de så dagen efter køres tilbage til Danmark i en trailer. Øl, som lige så godt kunne have været købt i danske butikker og have skaffet danske arbejdspladser, siger Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær.

Han peger på, at særligt syd- og sønderjyske butikker under coronanedlukningen af grænsen kunne mærke en stor stigning i salget af de varer, danskerne typisk kører i stor stil mod Tyskland for at købe.

Der findes ingen præcise tal for, hvor meget danskerne grænsehandler, og Dennis Flydtkjær anerkender derfor, at det er usikkert, hvor stor effekten præcis vil være.

- Det eneste, man ved med sikkerhed, er, at hvis noget er billigere på den ene side af grænsen end på den anden, så flytter handlen sig. Og det er sådan set sundt nok, at folk handler, hvor produkterne er billigst - det er sådan markedskræfterne virker. Det usunde er, når det er afgiften, som udgør konkurrenceforskellen, siger han.

Men er der ikke også et sundhedsmæssigt perspektiv, man skal holde sig for øje, inden man sænker afgifter på øl, chokolade og aflyser en forhøjelse af tobaksafgifter?

- Jo, det er der bestemt. Vi synes jo heller ikke, at man skal begynde at ryge. Men vi tror på, at der er mange andre initiativer, man bør lave i stedet for afgiftsskruen - som for eksempel at dække cigaretterne til i butikkerne, som man er i gang med, siger DF-ordføreren.

Udover øget grænsehandel fører højere afgifter ifølge Dennis Flydtkjær også til, at flere illegale cigaretter føres ind i landet.

- De illegale cigaretter kan let være mere usunde, og det er i hvert fald ikke sundere at ryge cigaretter fra grænsen i stedet for at købe dem her, siger han.

Samlet vil afgiftslempelserne ifølge Dansk Folkepartis beregninger koste statskassen tre milliarder årligt fra år 2022 og frem. Og finansieringen, foreslår partiet, skal komme fra en lang række besparelser og forslag på især udlændinge- og indvandrerområdet.

For eksempel foreslår DF i udspillet at genindføre brugerbetaling på 2000 kroner per modul for danskundervisning for udenlandske arbejdstagere og studerende, ligesom et andet forslag lyder helt at stoppe for modtagelsen af kvoteflygtninge.

- Der er ikke noget direkte kryds mellem afgifterne og finansieringen, men der ligger det grundlæggende i det, at når man kommer med et udspil, så kræver det også, at man kommer med en finansiering. Det er langt det mest seriøse. Jeg har været skatteordfører i ti år, og det er altid let at foreslå hvor skatten skal sænkes, mens det sværeste er at finde pengene, siger Dennis Flydtkjær.

I foreslår blandt andet at fjerne et løft i tilskuddet til LGBT+ Danmark samt at fjerne østeuropæeres adgang til kørselsfradrag - hvorfor skal de penge finansiere, at hr. og fru Jensen kan købe billigere øl i Brugsen?

- Jeg synes ikke, det er rimeligt, at danskerne skal betale høje afgifter på øl, chokolade og andet, fordi man så kan få kørselsfradrag hele vejen til Bulgarien. Der har også været et eksempel på en person, som fik kørselsfradrag hele vejen til Spanien. Derfor foreslår vi at stramme op på det, siger han.

- Men det er klart, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem for eksempel kørselsfradrag og afgifter, men pengene skal jo komme et sted fra.

Dansk Folkeparti ønsker i udspillet også at anvende en milliard fra det finanspolitiske råderum i finansieringen af udspillet.

Landbrug: Danmark er et lille land, imidlertid er der stor geografisk forskel på, hvornår landmænds marker er modne, og de kan få høsten i hus.

Det betyder, at når afgrøder kunne bjærges på Fyn og Sjælland, da solen skinnede lunt tidligere på sommeren, så slås bønderne i især det nord- og vestjyske lige nu med det regnvejr, som har plaget landskabet på det seneste.

Men det er nu ikke fordi, det tegner til at slå bunden ud af kassen. Tørke i USA og ligeledes regn i Frankrig har banket priserne på hveden op, hvis udbytterne skulle blive små. Nej, det er et helt andet - og tilbagevendende - problem, der truer: Kravet om efterafgrøder, der falder på fredag den 20. august.

- Datoen er politisk bestemt. Men den biologiske grund er, at efterafgrøder, som opsamler overskydende kvælstof fra at ende i vandmiljøet, virker bedre jo tidligere de kommer i jorden, siger professor Jørgen Eriksen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Og det nytter ikke noget at tvinge høsten i hus for at få såmaskinen i sving. Regnen er for voldsom mange steder.

- Når kornet er vådt, kan det rent teknisk ikke komme igennem mejetærskeren. Efterafgrøder eller ej, så er det bare noget møg med regnen, som også gør, at kornet skal tørres, når de endelig kan høste det. Jeg kan sagtens forstå, hvis landmænd er frustrerede lige nu, siger Jørgen Eriksen.

Et af de steder, hvor regnen er faldet tæt og stadig sender landmænd i en kamp mod uret, er hos Jan Houe ved Hurup i det sydlige Thy. Her mangler han at høste 300 hektar ud af i alt 450 hektar.

- Det bliver umuligt at nå til fredag. Jeg skal have etableret i alt 150 hektar efterafgrøder, og det kræver både, at afgrøderne er modne til at blive høstet, men også at det stopper med at regne, så vi reelt kan høste. Man må bare konstatere, at de her datokrav for at få sået efterafgrøder ikke tager højde for, om det er godt høstvejr eller ej.

Jan Houe håber på, at han kan sende mejetærskeren på arbejde igen fredag, hvor solen efter sigende skulle titte frem. Men det er stadig ikke nok.

- I forvejen høster vi en uge senere heroppe end mange andre steder, så kornet er bare ikke modent nok på alle marker. Og når jeg så høster 30 hektar om dagen, kan det ikke lade sig gøre at nå at både rydde markerne og så nye afgrøder inden tidsfristen, siger han.

Konsekvensen bliver, at han ikke kan lave det landmandskab næste år, som han ønsker.

- Det går ud over den mængde kvælstof, jeg har til rådighed næste år, så det betyder, jeg får en mindre mængde udbytter, og det vil jeg kunne mærke økonomisk.

Udover at så efterafgrøderne efter høst har der også været mulighed for at så de kvælstofspisende planter ud i kornet inden mejetærskeren starter, men det er ikke uden risici.

- Så ligger det og spirer og er klar til at virke, når de har høstet. Men det er en metode, som er mindre sikker, hvor de kan risikere, at efterafgrøden ikke lever op til kravene, men det er en mulighed, siger professor Jørgen Eriksen.

Jan Houe har forsøgt sig med metoden på 65 hektar ved at så græs i kornet, men de tæller først med i regnskabet, når kornet er høstet, og det kræver igen solskin.

- Jeg har gjort det på arealer, hvor det har givet mening, men for det første, kræver det noget specielt udstyr at sprede ud, så jeg ikke samtidig kører mine hovedafgrøder ned. Og nu er udfordringen, at det har regnet så meget, at græsset bliver for kraftigt og kommer til at skabe problemer, når vi skal bjærge kornet, siger landmanden.

Generelt føler han sig bundet på hænder og fødder. For trods Jan Houe måske kan se en idé i at så efterafgrøder på marker, der har kunnet høstes tidligere end forventet, så må han ikke.

- Min markplan bliver bestemt allerede i foråret, hvor vi sender vores skemaer ind. For ellers kunne jeg jo så efterafgrøderne der, hvor jeg allerede har høstet. Men igen vil jeg også gerne have etableret raps og vinterbyg, så det skulle der helst også være plads til i sædskiftet. Der er en lang række udfordringer i at få det hele til at gå op til tiden, siger han.

Håbet er dog ikke kulsort, hvis landmænd som Jan Houe ikke får sået de påkrævede efterafgrøder til på fredag.

- Det er ikke sådan, at alt braser sammen, og de falder ud over en skrænt på fredag, hvis de ikke når det. De kan så dem helt frem til den 7. september, men så går der et system i gang, som gør effekten mindre og mindre. Så der sker en form for modregning i deres kvælstofkvote alt efter, hvor sent de sår, siger professor Jørgen Eriksen.

Avisen Danmark har tidligere skrevet om, at landbruget længe har ønsket flere måder at opsamle kvælstof på end blot efterafgrøder.

Aarhus Universitet har da også udarbejdet et katalog med over 30 forskellige virkemidler til at opsuge kvælstof, men indtil videre er de strandet i bureaukrati og de igangværende politiske forhandlinger om en grøn reform af dansk landbrug.

- Det ideelle er, at der en helt masse ting at vælge mellem, så landmænd har mulighed for at vælge noget, der passer bedst til den bedrift, de har. Men det er meget lokalt betinget, hvad der kan lade sig gøre. I sidste ende er det op til lovgiverne, hvad der er muligt, siger Jørgen Eriksen.

Der er tidligere givet dispensation til datofristen for efterafgrøder, når vejret har drillet. Og den vej bør man kigge igen. Det mener brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.

- Det her er endnu et eksempel på, at man tror, at man kan lave krav fra skrivebordet, som kan gælde ude i virkeligheden, for vi vil virkelig gerne løse det her, men vi kan bare ikke styre vejrudsigten, siger Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer.

Formanden mangler selv at høste 500 hektar på gården nær Billund, og han regner ikke med, at nå i mål med sit eget krav om 200 hektar efterafgrøder til på fredag.

- Vi skal have kigget på hele tilgangen til kvælstofreguleringen, som skal laves på en anden måde, så vi også kan leve op til den. Efterafgrøder er fint de steder, det giver mening, men at vi både er pålagt en vis procentdel og til nogle bestemte datoer, betyder, at vi ikke længere arbejder ud fra vejret og godt landmandskab. Det er helt ude i hegnet, siger Søren Søndergaard.

I første omgang må der dog gerne gøres noget akut, så der ikke vanker gødningsstraf efter weekenden.

- Det er ikke rimeligt at straffe en landmand på lørdag, fordi det har regnet den sidste måned. Så der skal kigges på alle måder for at bløde ordningen op. Det kan være at flytte med datoen, men det kan også være at mildne straffen, siger formanden og tilføjer:

- Det svarer jo til, at man beder en lønmodtager om at løse en opgave til på fredag, der afhænger af godt vejr, og hvis den ikke løses, så bliver vedkommende trukket i sin løn til næste år.

Avisen Danmark har forsøgt at få en kommentar fra Ramus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, men han er i skrivende stund ikke vendt tilbage.

Juletræer: Adressen hedder Peberlyk 4 i Aabenraa, det er onsdag, klokken er 12, og der er masser af juletræer og en gigantisk oppustelig julemand. Det, der kunne ligne optagelser til en ny tv-julekalender, er i virkeligheden den foreløbige kulmination i en dramatisk og usædvanlig erhvervshistorie.

Adressen tilhører landets fjerdestørste bank, Sydbank, juletræerne tilhører de fremmødte juletræsproducenter, der har slæbt juletræer til Aabenraa fra nær og fjern for at demonstrere mod Sydbank. Efter deres mening har banken skabt unfair konkurrence i juletræsbranchen og udhulet deres chance for at tjene en skilling på nåletræerne til jul.

- Lige nu ser det sådan ud, at priserne er så dårlige, så dårlige. Træerne bliver solgt til halv pris af produktionsprisen. Det koster 60 kroner at producere et træ, og de bliver solgt til 30 kroner, sagde en af de demonstrerende juletræsfolk, Henrik Abrahamsen, til Jyske Vestkysten den 7. august.

Her forudså han også, at der kunne komme op mod 1000 demonstranter denne onsdag. Der kom et sted mellem 100 og 150, alt efter hvem man spørger.

Du kan høre hele historien om juletræskonflikten herunder:

Historien om juletræsstriden begynder dog længe før denne regnvåde onsdag i Aabenraa. Den begynder, mens Green Team er kunde hos Sydbank. En kunde, som har en ret skidt forretning kørende, og en kunde, som har fået store kreditter og lån af sin bank, Sydbank.

Efter år med to- og trecifrede millionunderskud ender det med, at Sydbank overtager hele butikken ved at købe samtlige aktier i Green Team. Sydbank har ikke kunnet finde en ny ejer til Green Team og er på den måde blevet juletræsproducent.

Med en hvis succes kan man tilføje, for det lykkedes faktisk at vende den synkende juletræsskude og lave et overskud på 22 millioner i det seneste regnskabsår.

Omvendt er det er præcist dét, der har fået en stribe juletræsproducenter op i det røde felt. De mener, at storbanken handler ufint og måske endda ulovligt.

Omvendt mener Sydbank, at de vrede juletræsavlere er på kant med konkurrencelovgivningen, hvis de vil påvirke prissætningen af juletræer i et særdeles hårdt og konkurrencepræget internationalt marked.

Sydbank har gennem deres engagement i Green Team forårsaget en voldsom konkurrenceforvridning, mener Henrik Abrahamsen, der dyrker juletræer ved Kolding og er en af de juletræsproducenter, der har samlet sig i gruppen Fair Konkurrence.

- Vi har bare snakket om, at de har solgt til under halv pris af produktionsprisen. Hvordan kan man levere en vare til de priser år efter år og få det finansieret? Det er det kun Green Team, som kan, siger han i Jyske Vestkysten.

De demonstrerende juletræsproducenter peger på, at Green Teams seneste overskud på 22 millioner kroner er skabt, fordi banken Sydbank har eftergivet noget af den gæld, som Sydbank-ejede Green Team skylder Sydbank. I regnskabet hedder det, at det fine resultat er "påvirket af gældseftergivelse".

Sludder, det er helt normalt som et led i rekonstruktionen af en virksomhed, fastholder Sydbank, og banken afviser al snak om ulovligheder. Marketingdirektør Søren Hansen Reumert kan ikke se nogen konflikt mellem Sydbank og juletræsproducenterne.

- Det bunder i de meget hårde markedsvilkår afledt af den prisudvikling, vi har set de sidste ti år, siger han.

Under onsdagens demonstration i Aabenraa var han nede og hilse på demonstranterne.  Men selvom julen er hjerternes fest, er der ikke rigtigt noget, der tyder på, at parterne er kommet hinanden nærmere.