Løvkvist: Pape trak en dårlig tand ud - og beder til at han fik det hele med
Naser Khader er nu en ekskluderet mand. Konservatives advokatundersøgelse faldt ud, så det var let for Søren Pape Poulsen og folketingsgruppen at drage den konsekvens, som de fandt var den rigtige: At med den troværdighed, de meget alvorlige anklager om seksuelle overgreb mod Khader besidder, er det ikke længere muligt for Konservative at rumme ham.
Pape lykkedes dog ikke med at være hundrede procent sprækkefri i sin konsekvente afstandstagen til Khader - der vil stadig hænge en hale ved partiet, som handler om, hvad Pape, ledelsen, partiet vidste og hvornår, skriver Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist.
Nader Khader har været vant til at befinde sig forrest. At sætte sig frem i spids og vise, hvordan man med muslimsk, mellemøstlig baggrund helt naturligt kan indrette sig under vilkårene i et sekulært, vestligt demokrati og derudover kæmpe indædt, aggressivt og helhjertet for netop de vilkår.
Nu er han så lusket helt ned bagerst i bussen sammen med de andre mænd i alle aldre, der forvirret har set verden ændre sig omkring dem og nu sidder og råber og mukker om retssikkerhed og privatlivets fred, mens kvinder, der ikke længere vil finde sig i at være ofre for nogle mænds uregerlige drifter, sidder fremme og trykker på speederen.
Der sad han på bussens bagsæde onsdag formiddag ekskluderet af sit parti på baggrund af, at en advokatundersøgelse har valideret dokumentationsgraden af de meget grove anklager om overgreb (ifølge Konservative selv, undersøgelsen er ikke tilgængelig for offentligheden), som en række kvinder uafhængigt af hinanden har rettet mod ham.
Her skrev han en facebookopdatering, der befandt i et underligt grænseland mellem erkendelse af nederlag og forsøg på at mobilisere kampånd.
Han skrev blandt andet, at de beskyldninger om overgreb, som kvindernes anklager indholder, ligger tilbage fra før metoo-bevægelsen opstod - en tid hvor den slags hørte under privatlivets fred.
Det handler om overgrebsbeskyldninger af så alvorlig karakter, at der reelt er tale om ting, der hører til i en retssag under voldtægtsparagraffer.
Argumenter, der falder som firkantede klodser, som bliver forsøgt tvunget ned i trekantede huller.
Men først er det på sin plads lige at tegne et ganske kort omrids af anklagerne mod ham:
Det handler ikke om hænder på lår, maste tæer på dansegulve, tunger på kinder og i ører. Det handler om overgrebsbeskyldninger af så alvorlig karakter, at der reelt er tale om ting, der hører til i en retssag under voldtægtsparagraffer.
Det var der ikke fripas til, før metoo-bevægelsen opstod.
Privatlivets fred? Nej, vel?
Khader skriver, at der er tale om beskyldninger - altså beskyldninger, der er i følge Konservative er blevet valideret af advokatundersøgelsen - om overgreb foretaget uden for det politiske arbejde og ikke mod "praktikanter, sekretærer, kolleger eller lignende".
Er det en pointe? Og hvad er det i givet fald for en pointe? At kvinder i politik eller på arbejdspladsen har højere krav på beskyttelse end kvinder uden for politik og arbejdspladsen? At alvorsgraden daler, hvis man begår overgreb på en måde, så man ikke mener, at det har relevans for ens arbejdsgiver, partiformand?
Det er så også på sin plads at nævne, at Naser Khader stadig opfatter, at det, der har fældet ham og gjort ham til en ekskluderet mand, er "påstande, rygter og sladder" - uden at han i sin facebookopdatering direkte tilbageviser anklagerne. Det oplyste Søren Pape Poulsen dog om, at Khader havde gjort over for advokaterne.
Naser Khader er frem over løsgænger i Folketinget, og Konservative er et mandat mindre.
"Nu må jeg så tage min kamp alene," skriver Khader.
En formulering, der må få det til at risle ned ad ryggen på Søren Pape Poulsen.
Som formand for Konservative stod han alene på pressemødet på partiets sommergruppemøde onsdag formiddag. Ikke flankeret af sin gruppeformand eller politiske ordfører, som det er sædvanen.
I tiden op mod sommergruppemødet havde partiet gået i overvejelser om, hvorvidt det skulle forsøge at bruge pressemødet til at sætte en politisk dagsorden, som man i det mindste kunne håbe ville konkurrere med Naser Khader - hvis advokatundersøgelsen altså ikke var klar til pressemødet.
En halsløs gerning - at sætte en anden dagsorden for Konservative lige nu. Partiet har så et lønligt håb om, at det snart vil kunne lade sig gøre.
Nemt bliver det ikke, uanset hvor rent et snit Konservative ellers synes, det fik foretaget med ekskluderingen og Papes mange takkeord til de syv kvinder, der havde taget deres anklager videre til partiets advokatundersøgelse.
Pape sagde næsten på pressemødet, at han faktisk mener, at han og partiet fortjener ros for håndteringen af den endelige Khader-sag.
Der bliver Pape nok lige nødt til at vente på den endelig dom. For selv om han startede pressemødet i sikker og stabilt konsekvent stil, opstod sprækkerne undervejs.
Flere og flere spørgsmål blev stillet til, hvad han selv og partiet vidste og hvornår? Og sværere og sværere blev det for ham at give svar, som ikke åbnede for tvivlen.
Pape endte med at tumle rundt i de spørgsmål på pressemødet, så ingen er efterladt med nogen form for vished om, at partiet virkelig har handlet så kvikt, kompetent og konsekvent, som det forsøger at give indtryk af.
Det kan sagtens være, at det er det helt rette indtryk, og der er også rigtigt god grund for en partiformand til at holde en lille bitte dør åben til, at han kunne have glemt noget, han måtte have læst eller overset i en besked et eller andet sted i sin mailbox eller på sociale medier.
Men noget klart og definitivt svar på, hvor mange - hvis nogen - kvinder, der er blevet ignoreret, overset, skubbet til siden, kom der bare ikke.
Måske kunne man forestille sig, at advokatfirmaet lige skulle tage den del med i sin undersøgelse, så Pape kan få og kommunikere fuld vished - og dermed være i sikkerhed for, at Naser Khader ikke kan få ham trukket ham med ned på bagsædet i bussen i den kamp, han nu kommer til at kæmpe alene.