Der var et emne, de var nødt til at tale om. Mink. Vælgerarrangementet hos Vejle Amts Folkeblad med statsminister Mette Frederiksen havde ellers handlet om ældrepleje, trafikale forhold og asylcentre.

Men minkene skulle også lige vendes denne novemberaften få dage før kommunalvalget. For hvornår fik minkavlerne deres kompensation, ville spørgeren vide.

Og sådan er det mange gange endt, når statsministeren har bevæget sig rundt i landet i denne valgkamp: Minkene og de slettede sms’er er kommet ind fra højre. Som en anden igle har minkene klistret sig fast til Socialdemokratiets valgkampagne og suget al den energi, mange indtil for få uger siden forventede, at en succesfuld statsminister ville komme med til denne valgkamp.

Derfor er det ikke kun 9167 håbefulde kandidater til landets 98 byråd og 1351 mindst lige så håbefulde kandidater til landets fem regionsråd, der er nervøse. Det må landets statsminister også være. Kandidaterne har ført valgkamp gennem flere uger – ja, sågar måneder – for at vinde flest mulige stemmer, og nu er det afgørelsens time. For dem og for statsministeren. Både døde mink, slettede sms’er og til sidst det fornyede fokus på corona og de medfølgende restriktioner har været en kilde til frustration blandt tusindvis af kandidater, fordi det har stjålet noget af fokus fra de vigtige, lokale dagsordener.

Heldigvis er alt fra maden for plejehjemmene, højhusbyggeri, institutionspladser og cykelstier blevet debatteret ved lokale vælgermøder og i de lokale medier. Men noget har været anderledes i denne valgkamp. Politikerne på Christiansborg plejer at drosle lidt ned, når valgplakaterne til de kommunale og regionale valg bliver sat op i lygtepælene. Pludselig er der plads på gangene på Christiansborg, og i stedet er det kilometertælleren i bilen, der ruller rundt, når landspolitikerne er ude at støtte deres partifæller. Der skal fokus på de lokale kandidater, mens kampen om borgmesterkæderne spidser til. Men ved dette kommunalvalg har den nationale dagsorden ikke handlet om velfærdsdanmark. Den har handlet om døde mink, slettede sms’er, smittetal og coronarestriktioner.

Med de borgerlige partiers hjælp er kommunalvalget blevet kuppet, og det kan give en dobbelt gevinst for især Søren Pape Poulsen og Jakob Ellemann-Jensen. På landsplan siver vælgerne fra Socialdemokratiet i meningsmålingerne, og statsministerens troværdighed er i en nedadgående kurve i de samme målinger. Det kan blive nøglen til at sikre Konservative det tocifrede antal borgmesterposter, partiet officielt går efter, og det kan gøre en forventet tilbagegang for Venstre og Ellemann-Jensen tålelig. Modvinden har ramt statsministeren og Socialdemokratiet på det bedst tænkelige tidspunkt for de borgerlige partier – også selv om kommunalvalget slet ikke handler om Mette Frederiksen, mink eller it-sikkerhed i Statsministeriet.

For kommunalvalg- og regionsrådsvalgene er vigtige. Samlet set kommer kandidaterne, der bliver valgt i dag, til at være ansvarlige for at fordele milliarder og atter milliarder til den helt nære velfærd. Derfor forsøgte både Venstre og Konservative sig med stortanlagte udspil på ældreområdet, mens den socialdemokratiske etpartiregering har pumpet forslag ud – flere almene boliger i hovedstadsområdet, en ny hjemløsestrategi og bedre lånemuligheder med en statsgaranti i landdistrikterne. Ingen af de emner fik lov til at fylde i mange timer, før der igen kom nyt om enten smittetal eller afhøringer fra Retten på Frederiksberg, hvor regeringens indre liv bliver endevendt i forsøget på at blive klogere på beslutningen om at lukke minkerhvervet.

Fra forskningen ved vi, at valgkampe flytter stemmer. Endda mange stemmer. For demokratiets skyld må vi håbe på, at vælgerne stemmer, selvom valgkampen aldrig kom til at trække de store overskrifter og gule breaking-bånd.

Kommunal- og regionsrådsvalg: De borgere, som vakler mellem, hvem der skal have deres stemme til kommunal- og regionsrådsvalget kan ende med at sætte de afgørende krydser, som fordeler taburetterne.

Tvivlerne har snart ikke mere tid tilbage at spekulere i, for tirsdag aften klokken 20.00 lukker stemmestederne. Avisen Danmark er derfor gået på gaden i Aarhus og Odense og fundet nogle af dem, som stadig ikke ved, hvor krydset skal sættes. Særligt sager under coronakrisen har gjort flere i tvivl, og for flere har kandidattests heller ikke været nogen hjælp.

Danskerne vælter sig i penge, restauranterne melder udsolgt om aftenen, og butikkerne kæmper for at skaffe alle de varer hjem, kunderne gerne vil købe.

Sådan kan man groft sagt tegne billedet af dansk økonomi, efter Danmarks Statistik mandag fremlagde nye tal. De viser, at økonomien - målt på bruttonationalproduktet (BNP) - voksede med to procent i årets tredje kvartal sammenlignet med kvartalet før.

Det er meget og betyder, at Danmark har klaret sig bedre igennem coronakrisen end resten af EU - og USA.

- Den stærke BNP-vækst i dansk økonomi har simpelthen sprængt alle positive forventninger hen over foråret og sommeren i stumper og stykker, skriver Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

Han har regnet sig frem til, at Danmark nu har kurs mod den højeste årlige vækst i 27 år. På årsbasis snuser vi efterhånden til vækstrater som i 1979, hvor dansk økonomi voksede med svimlende 5,9 procent.

Fremgangen er ikke helt ulogisk, for en stor del af væksten kommer fra caféer, restauranter, hoteller, barer og diskoteker, som for alvor blev befriet for de skrappeste coronarestriktioner hen over sommeren og sensommeren.

Det kan man roligt glæde sig over, for nu er der ganske få brancher tilbage, der hænger fast i coronaens lænker: Særligt dem, der er afhængige af kinesiske, amerikanske og andre oversøiske turister samt dem, der arrangerer rejser uden for Europa.

Så kunne analysen stoppe her. Det går jo godt i Danmark.

Men der er absolut stadig truende skyer på novemberhimmelen. Restaurationslivet, som lige nu har langt større problemer med at skaffe arbejdskraft end med at sælge det sidste bord, holder vejret, når en af coronaens sundhedseksperter dukker op på TV 2/News.

Sidste uges pressemøde, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) genindførte coronapasset, udløste en akut tøven blandt virksomheder, der booker julefrokoster. Men bestillingerne vendte hurtigt tilbage, og de store brancheorganisationer har ikke hørt om usædvanligt mange aflysninger, selvom smittetallene stiger.

Omvendt kan det få store konsekvenser, hvis der kommer en blød opfordring om at droppe julefrokosterne fra Allan Randrup Thomsen, Jens Lundgren, Hans Jørn Kolmos, Lars Østergaard, Lone Simonsen eller lignende eksperter.

Nogle arbejdsgivere vil for en sikkerheds skyld skride til aflysning, selvom medarbejderne i den grad trænger til den julefrokost, de gik glip af i 2020, da epidemien toppede. Branchen håber som alle andre, at kurven med smittetal når at knække, og at julen i hvert fald bliver overstået, før politikerne skrider til større indgreb.

Søndag lød det fra Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, at coronapasset skal vise sit værd, inden man træffer beslutning om nye restriktioner. Den næste i rækken kan blive krav om brug af mundbind i offentlig transport. En nedlukning er endnu ikke på tale.

Men der findes danskere, der selv skruer ned for de sociale aktiviteter, fordi de bliver skræmt over de daglige coronaopdateringer.

- Det så man sidste år, hvor især ældre danskere - før man indførte restriktioner - begyndte at reducere deres brug af sociale aktiviteter, fortalte Louise Aggerstrøm, privatøkonom i Danske Bank, i den seneste udgave af podcasten Erhvervsklubben.

Alt det kan ikke rokke ved, at dansk økonomi er i verdensklasse og primært presses af manglende arbejdskraft og prisstigninger på materialer. Det er slemt nok, men slet ikke i sammenligning med det kaos, vi befandt os i for halvandet år siden. Da var coronaens rækkevidde ukendt, og mange talte om risikoen for en langvarig lavkonjunktur og en verden, der aldrig ville blive sig selv igen.

Coronasmitte: Vinteren nærmer sig , og vi rykker tættere og tættere sammen indendørs. Samtidig stiger coronasmitten, mens virkningen af vaccinerne begynder at aftage. Alligevel er coronapas den eneste egentlige coronarestriktion, der er gældende i Danmark lige nu.

Er du nær kontakt til en coronasmittet, skal du heller ikke gå i isolation, hvis du selv er færdigvaccineret - selvom vi ved, at vaccinerede også kan blive smittet og smitte videre.

Det samme gælder, hvis du bor sammen med en coronasmittet, som skal isolere sig selv. Da kan du stadig frit tage på arbejde med kollegaerne og på juleshopping i gågaden. Men hvordan hænger det egentlig sammen?

- Smittevurdering er en risikovurdering. Hvis man er vaccineret, kan man stadig godt blive smittet og man kan også smitte videre. Men risikoen for, at man gør det, er mindre, end hvis man er i samme situation og er uvaccineret. Derfor kan man sagtens argumentere for, at der skal være forskellige tiltag, siger Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

- Som retningslinjerne er nu, er de en afvejning af de pragmatiske omstændigheder. Vi skal også passe på, at vi ikke affolker de danske arbejdspladser, siger han.

Spørger man Allan Randrup Thomsen, er de nuværende retningslinjer på området proportionelt i forhold til smittesituationen. Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi ved Københavns Universitet, er enig.

- Indtil man er testet positiv, giver det ikke mening med isolation. Risikoen er ikke nul, men den er betydeligt mindre hos et samboende ægtepar, der er vaccinerede, end hos et ægtepar, der slet ikke har haft vaccinen inden for døren, siger han.

Begge eksperter fremhæver, at risikoen for som vaccineret at blive smittet er cirka en tredjedel sammenlignet med risikoen for uvaccinerede. Derudover er risikoen for at give smitten videre, hvis først man selv bliver smittet, også en tredjedel af, hvordan det ser ud for uvaccinerede.

Dermed et risikoen for som færdigvaccineret at smitte andre betydeligt mindre sammenlignet med risikoen for, at uvaccinerede spreder smitte.

I et skriftligt svar til Avisen Danmark forklarer Sundhedsstyrelsen den faktiske baggrund for de nuværende retningslinjer - og den lyder til forveksling som en gentagelse af eksperterne.

- Den nuværende viden bekræfter, at de aktuelt godkendte covid-19-vacciner beskytter over for covid-19 og bidrager til at forebygge smittespredning (...) Vaccinerede smitter også mindre end ikke-vaccinerede, skriver styrelsen og fortsætter:

- Sundhedsstyrelsen har derfor vurderet, at det er sundhedsfagligt forsvarligt at lempe på de eksisterende retningslinjer og smitteforebyggende foranstaltninger, når man er færdigvaccineret.

Både Allan Randrup Thomsen og Jan Pravsgaard Christensen er dog enige om, at isolation af vaccinerede, nære kontakter kan blive et relevant redskab at tage i brug, hvis coronasituationen herhjemme forværres.

- I sidste ende er det også en vurdering af, hvor meget risiko vi tør løbe på et givent tidspunkt. Man kunne sagtens forestille sig, at man kunne stramme op på det, siger Allan Randrup Thomsen.

Centralt for vurderingen af, om der skal genindføres flere restriktioner eller skrappere retningslinjer for nære kontakter, er indlæggelsestallene og belastningen af sundhedsvæsenett, lyder det.

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen vil vi dog formentlig se andre tiltag, inden man beder flere om at isolere sig.

- Der vil være andre tiltag, der også kommer i spil der; at man eksempelvis genindfører mundbind i offentlig transport og i supermarkeder. Sådan noget vil nok komme, før man begynder at holde flere folk i isolation, siger han.

- Lige nu er målet jo ikke at lukke samfundet ned, men faktisk prøve at undgå at lukke ned ved at have så mange tiltag som muligt.

Selvom de gældende retningslinjer ikke stiller krav om isolation hos færdigvaccinerede, nære kontakter, gør det dog ikke noget at være mere forsigtig, hvis man har muligheden, lyder det fra Allan Randrup Thomsen.

- Hvis man har mulighed for at kunne arbejde hjemmefra, vil jeg da anbefale det, siger han.

Men selvom tingene kan strammes op med håndfaste regler, bør vi ikke være så nervøse over, at vaccinerede nære kontakter kan bevæge sig frit rundt ligesom os andre.

- Vi har langt fra set virkningen af de tiltag, som er iværksat. De skal have tid til at virke. Smitten har været mere konstant i den seneste uges tid end i den foregående periode. Antallet af indlagte er steget, men ikke med samme hast som tidligere. Lad os lige have en lille smule is i maven, siger Allan Randrup Thomsen.