Forurening: Forsvarsministeriet vil udfase brandskum med giftige PFAS-stoffer i. Det oplyser ministeriet til Radio4 og Avisen Danmark.

Brugen af brandskum med PFAS-stoffer til brandøvelser har i gennem årtier ført til store forureninger med stofferne på blandt andet Forsvarets flyvestationer, hvor forureningerne har spredt sig til grundvandet. Derfor er det ifølge to eksperter positivt, at giftstofferne nu udfases. Men de advarer om, at tiltaget kun vil få en minimal effekt på forureningerne på Forsvarets arealer.

Det skyldes blandt andet, at der i rapporten ”Udfasning af PFAS-holdig skumvæske i Forsvarsministeriets koncern” fra 2021 står, at brandskum med PFAS i forvejen er stort set udfaset, og at det på Forsvarets flyvestationer i dag kun bruges ”meget sjældent” og ikke til brandøvelser.

- Du får rent faktisk ikke en særlig stor effekt ved totalt at udfase PFAS i brandskum. Der er en lille effekt, der, som årene går, også vil vise sig som en god investering. Men det klart største problem er de mange kilogram, måske ton PFAS, som allerede er i jorden og nogle steder i grundvandet, siger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet.

- Vi er bekymrede for millardendedele af gram, så det er stoffer, som er meget giftige. Vi kan ikke bare afskrive de stoffer, vi har brugt for 20 år siden, for de er der endnu og bevæger sig stille og sikkert ned til for eksempel Karup Å og ned i drikkevandsboringer. Det er det, vi skal have styr på, uddyber han.

Lektor i miljøkemi ved Københavns Universitet Bjarne W. Strobel ser udfasning af brandskum med PFAS som et skridt på vejen mod mere tryghed til brandmændene og mindre forurening i fremtiden.

- Men det ændrer ikke på den eksisterende forurening. Den er jo fuldstændig upåvirket af, at man holder op med at hælde mere derud. Det har ingen effekt. På den historiske forurening, hvor der brugt enorme mængder PFAS, skal man lave afværgeforanstaltninger for at få det løst, forklarer Bjarne W. Strobel over for Avisen Danmark og Radio4.

Problemet med PFAS-stoffer er foruden deres giftighed, at de ifølge eksperter er stort set unedbrydelige. Derfor vil forureningerne på Forsvarets flyvestationer, som allerede har spredt sig til grundvandet, en å, en bæk og en sø, fortsætte med at sprede sig, indtil der renses op eller laves afværgeforanstaltninger.

I Norge stoppede militæret med at bruge brandskum med PFAS i på flyvestationernes brandøvelsespladser i 2015. Samtidig begyndte det norske forsvar at oppumpe PFAS-forurenet vand tilbage i 2012, og siden 2018 har man gravet mange tusinde ton forurenet jord op på fem flyvestationer. På flyvestationen i Rygge blev 70-80 procent af PFAS-stofferne fjernet ved masseopgravningen, mens renseanlæggene fjerner 75-90 procent af PFAS-stofferne.

I Danmark er der ikke lavet et eneste afværgetiltag på de tre militære flyvestationer. Det på trods af at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i et notat fra 2019, som Avisen Danmark og Radio4 har fået aktindsigt i, anbefalede at begynde at rense op, fordi ministeriet ellers risikerede påbud eller erstatningssager fra berørte borgere.

De manglende afværgetiltag er flere gange blevet kritiseret af eksperter, og den nye udmelding om udfasning af PFAS i brandskum får ikke kritikken til at forsvinde.

- Det er et første skridt, men det store og vigtigste mangler stadig. Forsvaret siger, det tager over 50 år rydde op, og det vidner om, at det ikke vil investere ret meget i det. Hvis vi virkelig ville, kunne størstedelen af stofferne fjernes næste år, siger Philippe Grandjean.

Han vurderer, at drikkevandet flere steder er i fare, hvis der ikke handles.

- Vi skal have afværgepumper helt ned i det forurenede grundvand for at vende strømmen dernede. Som det er nu, suger drikkevandsboringerne over tid det forurenede grundvand til sig. Vi skal ikke glemme, at fortidens synder stadig ligger og venter på at komme ud i drikkevandet. Der er en gæld, som skal betales, og det må vi have gang i, siger han.

Kørsel uden kørekort: To gange er den nu pensionerede håndværker David Kristiansen blevet frakendt kørekortet. Første gange for 40 år siden, anden gang for godt 10 år siden. Begge gange kørte han bil i frakendelsestiden.

- Første gang kørte jeg, fordi jeg ellers ikke kunne passe mit arbejde. Da jeg blev frakendt kørekortet anden gang, undlod jeg at tage det igen af økonomiske grunde, men jeg begyndte alligevel at køre igen med det samme, siger David Kristiansen, der bor i en mindre jysk by.

Han ønsker ikke at inkriminere sig selv og optræder derfor i denne artikel under et andet navn end sit eget.

Og han er langtfra den eneste, der kører bil eller motorcykel uden at have ret til det. Sidste år snuppede færdselspolitiet lige knap 20.000, der drejede nøglen og kørte ud i trafikken, selv om de ikke havde kørekort. Det er 54 om dagen.

De fleste af de 20.000  har aldrig haft et kørekort, mens lidt flere end 6000 af dem har haft et, men har fået det frakendt.

Dertil kommer alle dem, som ikke bliver afsløret og sigtet. Antallet vækker opsigt i Rigspolitiet:

- Umiddelbart er det måske ikke så voldsomt, når man sammenholder med, hvor mange, mange tusinde trafikanter, som hver eneste dag kører på vores veje. I dét lys er det en forsvindende lille del. Men 20.000 om året, det er mange, alt for mange, der blæser på reglerne og dermed også på trafiksikkerheden, siger Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Mens antallet, der kører bil i frakendelsestiden, har holdt sig nogenlunde konstant de seneste år, er der markant stigning i antallet af bilister, der bliver taget i at køre bil uden nogensinde at have haft et kørekort. Det er steget med 18 procent.

- Jeg kan ikke pege på én årsag til stigningen, men vi er blevet mere opmærksomme på denne lovovertrædelse, og derfor laver vi flere kontroller, siger Christian Bertelsen.

Det gælder blandt andet de steder, hvor erfaringerne siger, at der er størst sandsynlighed for, at mange kører uden førerbevis. Det er typisk byområder, der optræder på de såkaldte ghettolister, hvor der er en højere forekomst af lovovertrædelser, påpeger han:

- Det er alle mulige slags lovovertrædelser, også hvad angår færdselsloven. Det øger chancen for at fange trafikanter uden kørekort, så dér gør vi selvfølgelig en indsats. Denne indsats kan være medvirkende til, at der er en stigning.

Christian Bertelsen nævner spritbilister som en anden typisk gruppe, der ofte kører bil trods frakendelse af kørekortet. Blandt dem hører David Kristiansen.

- Der kan ikke siges noget fornuftigt om spirituskørsel eller om at køre, når man har mistet kortet. Begge dele er dumt, og jeg gjorde det alligevel. Sidste gang fik jeg også en måned i fængsel, fordi jeg kørte med en virkelig høj blæser på, en promille på 2,47.

- Havde det været i dag, havde jeg fået bilen konfiskeret. Det havde jeg også fortjent dengang, siger David Kristiansen.

Trods bevidstheden om egen dumhed, satte han sig også bag rattet efter den anden frakendelse:

- Det  begyndte i det små - lige en kort tur til bageren, så lidt længere, og så var det pludselig normal trafik igen.

Ifølge Christian Bertelsen er spritbilister, med eller uden kørekort, langtfra de eneste, der gør tilværelsen risikabel for alle andre på vejene. Alle dem, der aldrig erhverver sig et kørekort, udgør også en risiko, mener han.

- Det er jo ikke for sjov, at man skal modtage køreundervisning og undervises i færdselsreglerne, siger han.

Han mener, at alle ulykker, der ikke skyldes tekniske svigt og defekter ved køretøjet, er forårsaget af mennesker, der overskrider færdselsloven.

- Har man ikke fået undervisning  i den, ved man ikke, hvordan man skal opføre sig i trafikken. Så er man en sikkerhedsrisiko, både for sig selv og for alle andre i trafikken. Så det er bestemt ikke ubetydeligt, at så mange vælger at se stort på, om de har et førerbevis, siger Christian Bertelsen.

I dag behøver betjent Bertelsen ikke længere sætte efter bilist Kristiansen.

For fem-seks år siden tænkte Kristiansen, at som pensionist uden større, dagligt transportbehov var der ingen grund til at risikere noget mere. Så gav han bilen væk til noget familie, fortæller han.

- Siden har jeg ikke kørt. Nu får jeg gået en masse, og jeg drøner ikke rundt som konstant lovbryder længere; det er egentlig en meget god fornemmelse, siger David Kristiansen.

Straffesag: Advarslerne stod i kø, men alligevel fortsatte olievirksomheden Dan-Bunkering med at sælge jetbrændstof til den russiske virksomhed Maritime Assistance, der var kendt som fast leverandør af brændstof til det russiske militær.

Det stod klart efter torsdagens retsmøde i Dan-Bunkering-sagen, der kører ved Retten i Odense.

Anklagerne fra SØIK, også kendt som bagmandspolitiet, fandt det mærkeligt, at ingen i Dan-Bunkering syntes at reagere på de tydelige advarselssignaler, der kunne forhindre virksomheden, dets moderselskab, Bunker Holding, og ikke mindst topchefen Keld R. Demant i at komme i fedtefadet.

Selskaberne og topchefen er tiltalt for brud på EU-sanktioner ved at sælge jetbrændstof, der blev brugt af russiske bombefly til tusindvis af luftangreb over det borgerkrigshærgede Syrien i 2015-2017.

En e-mail sendt fra kaptajnen på et skib, der meldte sig klar til at losse 5000 ton jetbrændstof i havnebyen Banias i Syrien, blev ikke læst eller tillagt betydning.

- De har leveret noget til en havn, men det er jo ikke noget, der vedrører Dan-Bunkering, sagde selskabets direktør, Claus Bulch Klausen, i vidneskranken.

En artikel fra nyhedsbureauet Reuters fra november 2016 kunne også have advaret Dan-Bunkering om, at det var giftigt at handle med russiske kunder i Middelhavet. Artiklen beskrev, hvordan to skibe under russisk flag havde sejlet flybrændstof fra havne i Grækenland og på Cypern og videre til Syrien i klar strid med EU-sanktionerne.

Dan-Bunkering er netop tiltalt for at levere flybrændstof til to russiske skibe i græske og cypriotiske havne.

Anklageren spurgte, om det ville have haft betydning, hvis folk i Dan-Bunkering havde læst den artikel.

- Det ville nok føre til, at man ville undersøge nogle ting, svarede Claus Bulch Klausen.

Det mest markante røde flag blev hejst lillejuleaften i 2016, da Dan-Bunkering modtog et anbefalet brev fra Erhvervsstyrelsen.

Styrelsen mistænkte, at selskabet solgte flybrændstof, som endte i Syrien. Hos Dan-Bunkering kunne man hurtigt søge sig frem til, at det måtte dreje sig om to russiske kunder. Dan-Bunkering-direktør Claus Bulch Klausen forklarede i retten, at han tog fat i sine sælgere på kontoret i Kaliningrad, der havde stået for handlerne.

- Jeg beder dem om at få bekræftet fra kunderne, at de ikke har brudt nogen sanktioner. De talte mundtligt med begge kunder, som begge sagde, at de ikke have brudt sanktioner, sagde Claus Bulch Klausen.

Således var Dan-Bunkering-ledelsen dybt forundret over Erhvervsstyrelsens henvendelse, som blev besvaret i løbet af januar med hjælp fra en advokat. Budskabet var, at man ikke havde solgt brændstof, der var endt i Syrien.

Allerede i februar 2017 bad Maritime Assistance om nye forsyninger af flybrændstof, der skulle leveres i Middelhavet. Mens sælgerne i Kaliningrad var begejstrerede over de lukrative ordrer, var Dan-Bunkerings egen juridiske rådgiver i Middelfart bekymret. Derfor sendte han en e-mail til en række nøglepersoner i koncernens øverste ledelse.

"Umiddelbart mener jeg ikke at der er noget problem med dette, da vi jo sælger til en russisk kunde og leverer i europæiske havne og ikke ved, hvad der sker herefter, men vi er jo nu blevet gjort opmærksom på, at produktet med overvejende sandsynlighed ender i Syrien", skrev han.

Derfor foreslog han et tydeligt forbehold i ordrebekræftelsen om, at kunden ikke måtte sælge brændstoffet videre til brug i Syrien.

Men med e-mailen, der dukkede op under politiets ransagning af Dan-Bunkerings hovedkvarter, fik han også skrevet sort på hvidt, at selskabet forstod risikoen ved at sælge til Maritime Assistance.

I byretten undrede Claus Bulch Klausen sig over formuleringen fra koncernjuristen, der senere i sagen er indkaldt som vidne.

- Han må selv forklare, hvorfor han skriver det på den måde. Det var ikke vores opfattelse af tingene, sagde direktøren.

Det har vist sig, at Dan-Bunkering og Bunker Holding gennemførte yderligere otte handler med det russiske selskab efter advarslen fra Erhvervsstyrelsen. Først efter en advarsel fra de amerikanske myndigheder afbrød virksomheden forbindelsen til Maritime Assistance.

Også Bunker Holdings økonomidirektør, Michael Krabbe, blev afhørt, men han har kun været ansat siden 2019 og kunne derfor ikke besvare mange spørgsmål. Han blev dog spurgt, om koncernen havde haft tilstrækkeligt fokus på compliance, det engelske ord for regelefterlevelse.

Michael Krabbe sad længe tavst og tænkte over et svar, imens hans chef, Keld R. Demant, rynkede panden fra sin plads på anklagebænken.

- ”Tilstrækkeligt” er et svært ord at bruge, sagde Michael Krabbe så og fortsatte:

- I gerningsperioden er det min klare opfattelse, at der var et meget stort fokus på compliance, og det er der også i dag. Det betyder meget for os, at vi ikke begår sanktionsbrud, men overholder de regler, der er gældende, så vi opfører os som en ordentlig og anstændig virksomhed fra top til bund.

Retssagen fortsætter tirsdag med afhøring af Bunker Holding-topchef Keld R. Demant og muligvis afspilning af lydoptagelser fra politiets telefonaflytning af oliekoncernens ledelse.

Fugleinfluenza: Fødevarestyrelsen har fundet tilfælde af fugleinfluenza i en større besætning fjerkræ nær Slagelse. 28.000 kalkuner er derfor blevet aflivet, og trusselsvurderingen stiger fra lav til høj.

Sæsonen for fugleinfluenza er dermed i år skudt i gang flere uger tidligere end normalt.

Den meget smitsomme fugleinfluenza medfører svære symptomer og har en høj dødelighed hos fjerkræ. Fødevarestyrelsen vurderer dog, at danskernes juleand ikke er i fare, og at man roligt kan byde på fjerkræ til de brunede kartofler på julebordet.

- Med de seneste fund i vilde fugle, vurderer vi, at der er høj risiko for, at smitten hurtigt kan sprede sig til resten af landet, og efterårets fugletræk over Danmark øger risikoen for smitte til fjerkræbesætningerne.

- Desværre har vi påvist fugleinfluenza i en kalkunbesætning i Sønderupsønder. Derfor er det uhyre vigtigt, at danske fjerkræejere gør alt, hvad de kan, for at sikre deres dyr mod smitte, siger kontorchef i Fødevarestyrelsen Camilla Brasch Andersen i en pressemeddelelse.

Med stigningen i trusselsvurderingen følger skærpede krav til ejere af fjerkræbesætninger.

De betyder, at ejerne skal indhegne deres besætninger for at undgå smitte fra vilde fugle. Desuden forbydes dyrskuer og andre samlinger af fjerkræ og fugle i hele landet.

- Trusselsvurderingen er gået fra lav til høj, fordi vi har fundet fugleinfluenza i både døde fugle og i fugleklatter. Så smitten er derude i miljøet - og den er også i fuglene. Risikoen for, at vilde fugle kan smitte de tamme fugle, er derfor blevet høj. Det har vi set hen over de sidste par uger, siger Camilla Brasch Andersen til Avisen Danmark.

Efter Fødevarestyrelsen fandt tilfælde af smitte i kalkunbesætningen nær Slagelse, er endnu en besætning blevet ramt af influenza. Det drejer sig om en hobbybesætning kun ganske få hundrede meter fra den nu aflivede besætning.

Denne besætning bestod af 50 forskellige slags fugle, hvoraf de fleste er blevet aflivet.

Den tidlige start på sæsonen for fugleinfluenza kommer bag på Camilla Brasch Andersen, der ikke med sikkerhed kan sige, om smitten fortsat vil hærge.

- Det er svært at svare på, hvor meget mere smitte vi vil opleve, men vi er startet meget tidligt på fugleinfluenzasæsonen i år. Det plejer at udvikle sig hen over de næste par måneder.

- Smitten kommer med trækfugle, der kommer fra Vadehavet, og de er stadig på vej. Vi kan også se, at det fortsat udvikler sig i Tyskland og Holland, siger hun.

Selv om mange måske vil tænke sig om en ekstra gang, når de kigger på udvalget af ænder i køledisken i supermarkedet, er der ikke grund til bekymring ifølge Camilla Brasch Andersen.

- Det er i vilde fugle, vi finder fugleinfluenza. Hvis vi finder det i tamme besætninger, så bliver de aflivet. Syge dyr må ikke slagtes, og hvis din juleand bliver ramt af fugleinfluenza, så kan producenten ikke levere, for så bliver anden aflivet. Forbrugerne får ikke en syg and på middagsbordet, siger hun.

Selv om fugleinfluenza kan gøre mennesker meget syge, er det heller ikke noget, man skal være voldsomt bekymret for ifølge Camilla Brash Andersen.

- Der er set enkelte personer i Kina, der har fået denne influenza, men risikoen for, at man får den, er lav. Hvis man samler en død fugl op i naturen, så skal man gøre det med en pose, og så skal man vaske hænder grundigt, siger hun og fortsætter:

- Det er svært at spå om, om smitten fortsat vil stige. Jeg håber det ikke, men vi er beredte. Vi kan håndtere det. Det kan dog gøre mig en smule urolig, at sæsonen er startet så tidligt i år.