Uddannelse: Alle danske byer med mindst 10.000 indbyggere - uden for de fire største byer - skal kunne tilbyde byens unge mindst én ungdomsuddannelse. Sådan lyder et forslag fra regeringen, der blev fremlagt i oktober som en del af det politiske udspil "Tættere på II".

Men selvom tanken bag forslaget kan være nok så god - at sørge for, at unge har nem adgang til uddannelse - er det måske ikke den mest optimale måde at løse udfordringen på, lyder det nu fra SMVdanmark, der er brancheorganisation for små og mellemstore danske virksomheder.

- Vi er med på den tankegang, der ligger bag, at der skal være uddannelsesmuligheder i hele landet. Men vi er også bekymrede for, at man gør mere skade end gavn ved at oprette nye ungdomsuddannelser i nogle af de små byer, siger Kasper Munk Rasmussen, der er uddannelsesansvarlig i SMVdanmark.

I brancheorganisationen går bekymringen specifikt på, at nye ungdomsuddannelser kan risikere at trække tæppet væk under eksisterende etablerede institutioner i området.

Det er en bekymring, man kan nikke genkendende til på ungdomsuddannelsesinstitutionerne i nærheden af de byer, der ifølge regeringens forslag kan være relevante at oprette nye ungdomsuddannelser i.

Ry i Midtjylland er en af de 15 byer, som har over 10.000 indbyggere, men som ikke har en eneste ungdomsuddannelse. For de unge i byen er SCU (Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, red.) i Skanderborg det tætteste, de kommer på erhvervsuddannelser. Det er en afstand på 14 kilometer.

- For os giver det ingen mening at skulle etablere en afdeling i Ry - det vil simpelthen blive for småt og udvande de mindre uddannelser, vi har i forvejen, lyder det fra Pia Agerbæk Marlo, der er direktør for SCU, i et skriftligt svar til Avisen Danmark.

På institutionen går der i alt godt 800 årselever, og cirka 70 af dem kommer fra Ry-området.

- En udtynding vil gøre det vanskeligt at udbyde alle studieretninger i en tilstrækkeligt kvalitet, og skolens samlede økonomi vil blive presset, skriver hun.

Pia Agerbæk Marlo fremhæver vigtigheden af, at en god skole kræver andet end blot en bygning og nogle ansatte. Der er mange ting, som tilsammen er med til at skabe et skolemiljø, som de unge er interesserede i at være en del af.

- Skal vi have en god skole både pædagogisk, fagligt og med god trivsel, skal der etableres et godt skolemiljø. Det gøres ved at have flere elever samlet og ved at kunne tilbyde elever et valg mellem valgfag, studieretninger og så videre. Vi her på SCU kan netop opretholde nogle lidt mindre uddannelser, da vi har alle samlet på ét campus. Unge vil naturligt gerne have et miljø med andre unge - og ved at vi er flere sammen, kan vi skabe et fedt miljø med et samlet elevråd, fester, lektiecaféer, en god kantine og så videre, lyder det fra direktøren.

Og det er ikke bare en teori, man vælger at tro på i Skanderborg. De har oplevet det på nærmeste hold. Til det nuværende skoleår måtte SCU nemlig lukke sin EUX-afdeling i Odder, netop på grund af for lille et optag. De elever, der ville tage en EUX-uddannelse, ville gerne gå på en større skole med flere andre elever.

Skolemiljøet og det sociale sammenhold er også noget af det, man bekymrer sig om i SMVdanmark.

- Vores oplevelse er, at de unge efterspørger et socialt miljø. Det kan være svært at få op at stå, hvis det bliver meget småt, siger uddannelsesansvarlig Kasper Munk Rasmussen.

I brancheorganisationen er man altså ikke meget for at oprette nye uddannelser i de små byer. Ifølge Kasper Munk Rasmussen er der ikke et eneste sted på landkortet, det vil give mening at sætte noget nyt i søen.

Ét er risikoen for at udvande eksisterende tilbud. Et andet er de unges sociale behov og ønsker til at være et "større sted". Et tredje argument er, at en ungdomsuddannelse i så lille en by bliver svær, hvis ikke umulig, at etablere i en ordentlig kvalitet, lyder det.

- Vi tror på, at både de unge og virksomhederne, der skal bruge de unges arbejdskraft senere, går op i kvaliteten af uddannelserne. Det kan man blandt andet se hos detailkoncerner som Coop og Salling Group, hvor de sender deres detailelever på tværs af landet. Uanset hvilken Kvickly du er elev i, skal du til Østjylland for at komme på uddannelse. Noget tyder på, at hvis kvaliteten er i orden, søger man gerne efter de skoler, der ligger lidt længere væk, siger han.

At kvalitet er en vigtig faktor, er Martin Holmgaard enig i. Han er uddannelsesdirektør for EUD og EUX på Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier, som blandt andet har en afdeling i Ikast. Netop afdelingen i Ikast tilbyder de nærmeste erhvervsuddannelser for de elever, der kommer fra Brande, hvor der lige nu ikke ligger nogen ungdomsuddannelse.

Han er ikke i tvivl om, at en ny uddannelse i Brande vil snuppe nogle af Herningsholms elever - fra en skole, der i forvejen kun har omkring 500 elever i Ikast fordelt på både gymnasium og erhvervsuddannelser.

I sit arbejde møder han til gengæld selv elever, der kører på kryds og tværs af kommunegrænser for at finde den bedste erhvervsuddannelse. Af de samme årsager som SMVdanmark har Martin Holmgaard svært ved at forestille sig at etablere en ny ungdomsuddannelse specifikt i Brande.

- Grundlæggende synes jeg, at idéen er god. Idéen om at de unge ikke skal have for langt til uddannelse - jeg synes, det er en superfin ambition. Spørgsmålet er, hvor realistisk det er. Med de over 100 forskellige ungdomsuddannelser, vi har, er det svært at forestille sig et tilfredsstillende studiemiljø i en by af den størrelse. Ambitionen er god, men praktikken er svær, siger han.

Derfor er SMVdanmark også mere åbne over for at styrke de eksisterende uddannelsesinstitutioner frem for at etablere nye. En del af de institutioner, der også ligger i nærheden af de 15 byer, som slet ingen ungdomsuddannelse har, har i forvejen relativt begrænsede uddannelsesudbud.

- Vi synes ikke nødvendigvis, det ville være forkert at oprette nye tilbud, så længe man opretter nye uddannelser de steder, hvor der allerede er et miljø, siger Kasper Munk Rasmussen.

Her kan man også styrke de eksisterende institutioner - gerne uden for de største byer - ved at lave nye satsninger som eksempelvis videnscentre med speciale i specifikke områder, der kan give den enkelte skole mere prestige og understøtte kvaliteten, lyder forslaget.

For at sørge for nemmere adgang til de eksisterende uddannelser, vil brancheorganisationen dog også appellere til optimeret offentlige transportmuligheder til ungdomsuddannelserne, så rejsetiden forkortes for flere af de unge.

PFAS: - Der er ikke givet påbud.

Sådan lød forklaringen igen og igen fra forsvarsminister Trine Bramsen (S), da hun fredag var i samråd om Forsvarets PFAS-forureninger. På samrådet kritiserede flere forsvarsordførere ministeren for, at der endnu ikke er sat gang i oprensning og afværge af forureningen på landets flyvestationer, hvor der er konstateret giftstofferne PFAS i grundvandet i niveauer, der overstiger grænseværdierne 100 til 1000 gange.

Mindst lige så mange gange sagde forsvarsministeren, at hun ser på alle typer af forurening med den største alvor. Det lød blandt andet sådan her:

- Kunne jeg tænke mig at bo op og nedad forureningerne? Nej, det tror jeg ikke, der er nogen, som kunne. Derfor siger jeg også, at enhver form for forurening skal ses på med den største alvor.

Alligevel vil forsvarsminister Trine Bramsen ikke opfordre Ejendomsstyrelsen til at starte frivillige oprensninger. Forklaringen lød, at "det hører til i miljøsystemet at sætte de grænser".

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse anbefalede ellers selv i et notat fra 2019, at der skulle laves frivillige oprensninger af forureningerne for at undgå påbud og erstatningssager fra borgerne. I samme notat beskrev styrelsen, at der var fundet PFAS i grundvandet ved Flyvestationerne, som overskred grænseværdierne 100 til 1000 gange, og at der derfor var påbudsmuligheder for miljøtilsynsmyndighederne. Der stod også, at forureningerne kunne sprede sig flere kilometer.

Forsvarsminister Trine Bramsen blev på samrådet også spurgt til, hvorfor hun ikke reagerede på oplysningerne i notatet fra 2019. Men dem blev hun først opmærksom på i forbindelse med en artikel, lød det.

- Der svarede jeg meget klart, at jeg har en klar forventning om, at myndighederne reagerer på det her. Har myndighederne så gjort det? Ja, i den konkrete sag har de jo reageret og delt det med tilsynsmyndighederne og har på det tidspunkt haft en forventning om, at tilsynsmyndighederne vendte tilbage, hvis der skulle gøres noget med et påbud, og det har tilsynsmyndighederne ikke gjort, svarede ministeren.

Men ingen af de tre tilsynskommuner Aalborg, Haderslev og Viborg kan genkende ministerens ord om, at styrelsen skulle have delt anbefalingerne fra notatet med dem. De oplyser alle til Avisen Danmark og Radio4, at de ikke modtog notatet fra 2019. Kommunerne har dermed ikke været klar over, at Ejendomsstyrelsen selv vurderede, at der var grundlag for at give påbud om oprensning. Samtidig har de ikke vidst, at styrelsen anbefalede frivillige oprensninger for netop at undgå påbud.

- Med den viden vi har om deres egne anbefalinger nu, finder vi det problematisk, at de ikke har arbejdet mere aktivt for frivillige oprensninger. Ellers skulle de have meldt ud, at de ikke ønskede det. Vi undersøger nu påbudsvejen, siger Christina Vedel-Birch Andersen, chef for Klima og Miljø i Haderslev Kommune.

Christina Vedel-Birch Andersen forklarer, at kommunen indtil nu har brugt dialog som vejen til at få Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse til at lave en frivillig oprensning.

- Men det tyder ikke på, at det bliver til noget, siger hun.

Samtidig kritiserer miljøchefen, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ikke videregiver alle informationer tilkommunerne, når nu forsvarsministeren forventer, at det er kommunerne, som skal give påbud, før forureningerne kan blive bremset.

- Det føles underligt at få de her dokumenter på bagkant. Jeg skal ikke kunne sige, hvad Forsvarets bevæggrunde er. Vi har efterspurgt ting på møder med dem, og det har vi fået, men vi har kun fået de ting, som vi har efterspurgt.

Kommunerne har tidligere forklaret, at det er svært at efterspørge dokumenter og rapporter, som de ikke er klar over eksisterer. I Aalborg Kommune vil forvaltningen nu give et undersøgelsespåbud for at kunne fastlægge, hvilke muligheder der er for oprensning.

- Som kommunal miljømyndighed skal vi jo have den viden, før vi kan give et påbud. Man kan også undre sig over, at Forsvaret ikke agerer, når de har en viden om, at der er et problem. Det har Forsvaret jo været bekendt med i flere år, siger Jakob Bisgaard, vicedirektør i Klima og Miljø i Aalborg Kommune og forsætter:

- Jeg er brandærgerlig over, at der ikke har været den vidensdeling. Og jeg er bekendt med at Forsvaret siger, de har givet viden videre på nogle møder og konferencer, men der kan vi bare konstatere, at det i hvert fald ikke er noget, der er kommet til os.

På samrådet henviste flere ordførere til Avisen Danmark og Radio4s tidligere afsløringer af, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i flere tilfælde ikke har delt sin viden om forureningerne med tilsynskommunerne. Alligevel slog Trine Bramsen på samrådet fast, at det var op til kommunerne at give påbud, hvis der skulle startes oprensninger:

- Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skal som enhver anden virksomhed følge den danske lovgivning. Ejendomsstyrelsen har ikke modtag påbud om oprensning men gennemført frivillige undersøgelser. Modtager styrelsen påbud, så vil der naturligvis blive taget aktion herpå, sagde hun.

Samtidig gentog ministeren, at det var hendes forventning at Forsvarsministeriet delte al viden om forureningerne med tilsynene, også selvom styrelsen ikke var forpligtet til det. Hun opfordrede også til, at man så fremad i stedet for at påpege tidligere fejl.

- Vi vil allerhelst arbejde sammen med de nordiske lande og finde metoder til oprensning. Det vil virkelig gøre en forskel. Vi vil gerne være dem, som finder metoderne. Det ville være verdensomspændende. Jeg synes, vi skal sætte som mål, at vi vil generere de metoder, der kan hjælpe hele verdens jord til at blive mindre forurenet, sagde hun.

I flere omgange henviste Venstre til, at flere eksperter har påpeget overfor Avisen Danmark og Radio4, at der allerede findes gennemtestede metoder til afværge og oprensning. Metoder som det norske forsvar har benyttet til at rense op for netop PFAS-forureninger på sine flyvestationer siden 2012, og som det danske forsvar ifølge eksperterne bør bruge til at rense op med det samme.

Derfor vakte Forsvarsministerens ambitioner om verdensomspændende opdagelser af nye metoder heller ikke ligefrem jubel hos flere af de fremmødte ordførere.

- Det, der virkelig ville gøre en forskel var, at ministeren fik styr på sit ministerium, så man tilbage i december 2019 tog hænderne op ad lommen og reagerede på det, når nogle siger, at forureningerne i grundvandet ved flyvestationerne er 100 til 1000 gange over grænseværdierne, og at forureningerne kan sprede sig flere kilometer, sagde Venstres beredskabsordfører, Peter Juel-Jensen og fortsatte:

- Det er ikke, at man efterfølgende på bagkant dækker sig ind ved at snakke med de nordiske lande. Ministeren skulle have reageret i tide. Det er bedre at stoppe ulykken i stedet for at køre videre. Vi er jo kørt hele vejen ned i grøften, minister.

Venstres vikarierende forsvarsordfører Christoffer Melson, der havde indkaldt til samrådet sammen med Peter Juel-Jensen, supplerede:

- Jeg er ked af at sige det, men jeg tror de borgere, der bor i området og er ansat ved Forsvaret, som er bekymrede for det her, sidder skuffede tilbage i dag. Der er brugt en masse tid på at bortforklare, hvorfor man ikke skal tage ansvar, sagde han og tilføjede:

- Fakta i den her sag er, at det, styrelsen anbefalede i 2019, var ikke at vente på påbud men at gå i gang med oprensning, så man slap for påbud og erstatningskrav. Det, ministeren siger, er noget helt andet, end det styrelsen anbefalede i 2019.

Avisen Danmark og Radio4 ville gerne spurgt forsvarsminister Trine Bramsen til, at ingen af de tre tilsynsførende kommuner har modtaget det notat fra 2019, hvor styrelsen anbefalede oprensning, og skrev at der var mulighed for påbud, fordi grundvandsforureningerne med giftstofferne på flyvestationerne overskred grænseværdierne med 100-1000 gange. Men det har ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren inden deadline.

Frontmand: Selvom flere i Dansk Folkeparti håber på, at løsgænger Inger Støjberg melder sit kandidatur til formandsposten, bakker folketingsmedlem for partiet, Mette Hjermind Dencker, op om Morten Messerschmidt som ny formand. Politikeren meldte i sidste weekend ud, at han ønsker at stå i spidsen for partiet.

Og når Inger Støjberg lader Dansk Folkeparti vente i spænding på sit næste træk, ser Mette Hjermind Dencker modsat flere partifæller kun én mand som den rette til opgaven.

- Jeg er nødt til at forholde mig til den virkelighed, jeg lever i, og i den virkelighed har vi lige nu én formandskandidat, og han hedder Morten Messerschmidt, siger Mette Hjermind Dencker, der er kirke-, forbruger og landdistrikts- og ø-ordfører i Dansk Folkeparti.

Morten Messerschmidt vil sammen med Peter Kofod, der stiller op som næstformand, sætte en ny politisk og organisatorisk kurs for partiet, der bl.a. skal være mindre topstyret, de enkelte kredse skal kunne vælge medlemmer direkte til hovedbestyrelsen og politikken skal udvikles i samarbejde med byråd og regionsmedlemmer og ikke blot på Christiansborg - og dén retning tror Mette Hjermind Dencker stærkt på, selvom Morten Messerschmidt har gjort det klart, at han trækker sig, hvis Inger Støjberg melder sig på banen.

- Mortens projekt er uselvisk, og det er sådan en formand, vi skal have. Det handler om, hvordan vi kan redde partiet som helhed. Det handler ikke om, at Morten død og pine vil gennemtrumfe at være formand. Han siger, at han gerne vil påtage sig opgaven, men vil Inger hellere, er det fint. Jeg står bag, hvordan vi politisk skal rejse vores parti igen. Der skal være synergi med byrådene derude, så vi har et parti, der hænger sammen og er en enhed.

Morten Messerschmidts fremtid i partiet er i øjeblikket usikker grundet dommen for dokumentfalsk og svindel med EU-midler i Meld og Feld-sagen, som i august gav næstformanden seks måneders betinget fængsel.

Østre Landsret tager stilling til ankesagen i februar - måneden efter det ekstraordinære årsmøde i Dansk Folkeparti, hvor den nye formand bliver valgt, og det kan derfor virke som et uholdbart valg at bakke op om en formand, der risikerer at blive erklæret uegnet til at sidde i Folketinget kort tid efter. Mette Hjermind Dencker er dog ikke bekymret.

- Mortens projekt kan videreføres, uanset om det bliver Inger eller Peter. Det vil ikke falde på gulvet, fordi Morten bliver nødt til at trække sig i en periode, derfor kan jeg sagtens bakke op om det, siger hun.

- Det handler ikke om personer, det handler om, at vi har et parti, vi skal redde. Vi er så meget i knæ nu, at vi virkelig har brug for, at der bliver sat ind på alle leder og kanter for at genskabe Dansk Folkeparti.

Om formand Kristian Thulesens Dahls exit efterlader partiet, der i forvejen er vingeskudt efter det blev mere end halveret ved kommunalvalget, på en uhensigtsmæssig facon, vil Mette Hjermind Dencker ikke kommentere.

- Hvad der er gået galt, og om Kristian har gjort en masse forkert, det er vi nødt til at slå en streg over nu. For nu er det, som det er. Det er ikke gået godt, og vi er alle sammen kede af, at det er gået, som det er. Selvfølgelig er jeg da ked af, at vi er endt så langt nede, men jeg har oplevet Kristian som engageret, siger hun.

Stormvejret i partiet taget i betragtning kan det se ud som om, at Morten Messerschmidt og den verserende ankesag blot bidrager med unødvendig støj for Dansk Folkeparti. Ifølge Mette Hjermind Dencker skal det ikke stå i vejen for den fremtid, hun ser for partiet.

- Det er et stort projekt, vi har i forhold til at rejse partiet. Der er folk, der kan være bekymrede, hvis Morten bliver dømt, men vi skal i gang med at bygge os op fra bunden. Så snart vi har fået valgt formand, skal vi lægge en helt anden struktur for partiet, siger hun.

Hvis Morten Messerschmidts dom bliver stadfæstet, og han ikke skal være formand, ser du ham så stadig have en rolle?

- Jeg synes, at det er en skam, hvis vi ikke kan drage nytte af alt, Morten kan; alt det talent, han har - både politisk og organisatorisk - for at banke et parti op. På den ene eller anden måde.

Så du er ikke imod, at man har en dømt til at bidrage til partiet?

- Jeg vil have, at de sparringspartnere, man har, er dem, der er de allerdygtigste på området.

Også selvom de er dømt for dokumentfalsk og svindel med EU-midler?

- Det tager vi til den tid, hvis Morten bliver dømt. Morten har et godt projekt med partiet, som jeg bakker 100 procent op om.

Som vedtægterne er nu, kan Peter Kofod ikke vælges som hverken næstformand eller formand, hvis Morten Messerschmidt kendes skyldig i Østre Landsret, fordi han sidder i EU-parlamentet. Da både formand og næstformand vælges blandt folketingsgruppen, kræver det formelt en vedtægtsændring eller dispensation i partiets hovedbestyrelse.

Morten Messerschmidt udtalte tidligere på ugen, at man går efter, at partiets vedtægter bliver opdaterede til årsmødet den 23. januar 2022, hvilket Mette Hjermind Dencker bakker op om.

Lodtrækning er ganske almindeligt, når fodboldhold skal finde deres modstandere i et gruppespil, eller når det afgøres, hvem der kaster den første terning i Ludo.

I denne uge blev en simpel lodtrækning også afgørende for, hvem der i de kommende år skal skyde næsten 16 milliarder kroner i Danmarks største havvindmøllepark, Thor, ude i Nordsøen.

Overvåget af advokater og revisorer tilfaldt vinderloddet den tyske energigigant RWE, der i forvejen driver 17 havvindmølleparker rundt omkring i verden, blandt andet Rødsand 2-projektet syd for Lolland.

Men hvad var det lige, at RWE vandt? Jo, tyskerne skal nu i gang med at rejse en 1000 megawatt stor havvindmøllepark, der kan forsyne en million danske husstande med strøm.

Det opsigtsvækkende er, at den danske statskasse faktisk var parat til at spytte offentlige støttekroner i halen på projektet. Men det har både RWE og andre kæmper på energimarkedet takket nej til.

For første gang i danmarkshistorien kan man bygge en komplet havvindmøllepark uden statsstøtte. Porten står åben for en endnu hurtigere grøn omstilling, der kan indfri de ambitiøse klimamål. Der er i hvert fald ingen økonomisk undskyldning for at holde igen med bæredygtig energiproduktion. Private midler betaler gildet, fordi investorerne kan lugte en god forretning.

Flere virksomheder var med i opløbet om Thor-parken, og lodtrækningen skyldes, at flere endte på et minimumsbud på 0,01 øre pr. kilowatttime. Det betyder, at staten kun skal betale, hvis elprisen ryger under 0,01 øre.

Nu ender det reelt med, at alle indtægterne fra vindproduktionerne bliver afleveret til statskassen - dog kun indtil et loft på 2,8 milliarder kroner, som Energistyrelsen havde fastsat på forhånd. Derefter er det RWE, der tjener pengene i de 30 år, som vindmølleparken skal være i drift.

Taberne er store spillere som Ørsted, som bød på egen hånd, og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og energiselskabet Andel, der tidligere hed Seas-NVE. De kan nu ærgre sig over at have spildt millioner af kroner på deres bud på Thor-parken, fordi buddene var lige gode og altså endte med en lodtrækning - som en anden pokalturnering i fodbold. 

RWE har hovedsæde i tyske Essen, så afgørelsen giver også færre danske arbejdspladser og et vist prestigetab, for Danmark bør være i stand til at drive sine egne vindmølleparker.

Til gengæld kan den danske regering sole sig i, at alle spilleregler er overholdt. I Danmark har danske virksomheder ingen fordele, når staten gennemfører sine udbud.

Hvad bliver det næste? Politikerne har allerede indset, at private aktører står på spring for at finansiere den grønne omstilling, endda hurtigere og med langt større muskler end man kunne forvente.

Man kan spekulere over, om Energistyrelsen fejlede med sit valg af udbudsform, for måske var én af byderne klar til at betale langt mere end 2,8 milliarder kroner for at få fingre i Thor-projektet, som uden tvivl kan blive et stort udstillingsvindue for den danske klimaindustri.

Det kan gøres anderledes næste gang. Foruden Thor venter to yderligere havvindmølleparker ude i horisonten. Det har et bredt politisk flertal i hvert fald vedtaget i Energiaftalen fra 2018. Den næste, Hesselø nord for Sjælland, er endnu større og skulle stå færdig samtidig med Thor.

Det kommer næppe til at ske. Havbunden ude i Kattegat ser ud til at være for blød, og projektet er sat på pause. For klimaminister Dan Jørgensen (S) ligner det en god anledning til at tjekke, om tempoet i udbygningen af bæredygtige energiløsninger er høj nok.